børn eller ik?

Jeg er mand på 29 år, som for 1 år siden mistede min kæreste gennem lang tid. Siden er jeg blevet rigtig karrier menneske, og har også tosset lidt rundt.
Mit "mål" var at få barn ca når jeg var 30, men det er helt ændret nu.
Nu jeg har fået den tanke at jeg ikke tror jeg vil have børn....Jeg overvejer om det er det værd?,...Jeg hører ofte om skilsmisser, frustationer og par som kæmper en sej kamp for børnenes skyld. Jeg tænker,..vil jeg risikere at skulle igennem det?
Jeg har oplevet mine ældre søskende, at når de får børn så er på på hele tiden, Børnene kræver konstant opmærksomhed, og man kan fornemme at folk har ikke samme afslappet holdning til livet som før. Besøgene er ikke så sjove for MIG mere.
Enig i at børn kommer med guldkorn. Jeg er som sådan ikke "børne hader", og børn er jo børn.
Men hvorfor ikke bare nyde livet,..rejse 4-6 uger om året rundt i verden. Ik stresse med købe mad, børne pasning, bekymringer over hvad de laver i teenage årene, have diskusssioner med kæresten om børnene osv.
Folk siger at når man får sine egen børn, vil man forstå det er det hele værd?
er det sandt..?? jeg skriver her for at høre nogle meninger for folk som jeg ikke kender. Er der andre som tænker lige som mig.
vil man fortryde ikke have fpet børn når man f.eks bliver 60.
Hilsen Mig

- men jeg kan fortælle dig, det er det hele værd. Jeg forstår så godt at du ikke synes det er så skide sjovt at besøge børnefamilier, som du siger, men tro mig, du vil komme til at overraske dig selv....😃
- Børn behøver dog ikke "være på" hele tiden og uden ophør. Opdragelse er også at kunne "være af" efter omgivelsernes behov....😃
- Jeg vil ikke råde folk til - sådan ud i luften at få børn. Jeg fik mine fordi det dengang stadig var moderne at far elskede mor. 😉

jepper den er max bedre
det andet koster og slider for meget....
næ du 6 ugers ferie og rejse det er livet😉
mvh
Jake

Jeg ved, at jeg ville have fortrudt, hvis ikke jeg havde fået mine dejlige unger!!
Jeg mener selv, at jeg har et afslappet forhold til livet, jeg lever det nok bare lidt anderledes end jeg ville have gjort, hvis ikke jeg havde mine guldklumper.
jeg er så "heldig" at havde delebørn, så hver anden weekend og nogle uger hver sommer og enkelte i løbet af året er jeg "børnefri" ... jeg bruger disse weekender til at besøge venner, der ikke har børn, min "børnefri"sommerferie bruger jeg sammen med en helvedes masse andre mennesker som frivillig til nogle arrangementer, som kræver at man ikke har børn med, men mange af de andre frivilige har dog også børn.
jeg stresser ikke over indkøb eller børnepasning, jeg stoler på, at jeg opdrager mine børn godt nok til, at jeg ikke behøver at bekymre mig om, hvor de er og hvad de laver, når de bliver teenagere. Min kæreste VED at mine børn er vigtigere end ham, og det er en af grundene til at han elsker mig, han ved, at hvis vi skulle være så heldige at få en sammen, ville dette barn være lige så vigtig for mig som de "gamle".
Du er kun 29, du kan nå at ændre mening mange gange endnu. 😉
Held og lykke med fremtiden
Hilsen
Rina

- så det er vel ikke dér hurdlen ligger...😃😃

Jeg har 3 børn med 2 forskellige kvinder, det koster selvfølgelig 3.000 kr pr. måned men det er det hele værd, kunne ikke forestille mig livet uden børn.
Jeg har stadig min frihed og har børnene når jeg har lyst, typisk 4-6 dage pr. måned.
Så mødrene tager det sure slid til daglig og jeg skummer fløden 🙂
Troede også livet var slut når man fik børn, men det er faktisk slet ikke så hårdt.

Du skal ikke forstå dette indlæg forkert, jeg elsker mine børn over alt i verden og vil ikke bytte dem ud for noget som helst. 3 stykker + et rigtig bonusbarn
For en uge siden vil jeg har skrivet "go for it", det eneste man skal gøre ved børn er at elske dem og opdrage dem, så er de sød, sjove og underholdende og man kan vise sig alle vejne med dem.
Men siden der er der blevet konstateret diabetes hos vores mindste. Og tvivler er ikke kommet pga at jeg har et syg barn til at pleje eller fordi jeg skal være på hele tiden, men fordi at de kloge tror at antallet af sukkersyge børn vil stige i en rasende fart. Og når vi nu snakker Type 1 diabetes er det ikke fordi man har fejlernæret barnet eller lign. Nogen tror at det er linoliumgulve eller... Så mine tvivler er i hvad for en verden vi sætter vores børn og om man skal heller lade være.
Jeg synes i hver fald at man skal starte at overveje...
hilsen mig

Hej Mig :)
Jeg er 36 år og har heller ikke børn. Jeg har været super meget i tvivl, fordi jeg også har oplevet en lillebror blive meget lidt sjov, meget familie dedikeret og ikke med på at lege med mig mere. Den forsømte storesøster, det er virkelig hvad jeg har følt. Alt handler om børnene og det vil sige alt. Jeg er luft i forhold til. De glemmer at der er andre mennesker til og tror, nok ubevidst at deres børn er det aller vigtigste, hvilket jo er helt hen i vejret. De har haft svært ved at sætte grænser og det er hårdt at være en del af. Jeg er blevet skældt ud fordi jeg satte grænser, meget få gange, og fået at vide at det var deres hus og at de bestemte alt. Det har nogen gange været et helvede. Det er ihvertfald såret mig rigtig meget. Jeg elsker da børnene og leger helt vildt med dem når vi er sammen, men forældrene er blevet uinteressante, irriterende og alt mulig andet.
Jeg føler at der ligger et pres på mig i forhold til at tage stilling til om jeg ønsker at få børn. Børnene er sikkert fantastiske og møg besværlige, ligesom vi alle er, men det samlebånd man ligesom bliver en del af med børn, hvor det gælder om at leve op til en masse ting, fordi de skal i børnehave, skole osv. og jeg som forælder også skal være et godt forbillede. Hvor blev mit umulige og fritudfoldede indre barn af, hvor jeg kan gøre hvad der passer mig, uden at skulle leve op til en masse børne krav. Jeg har jo gået i skole og levet den alder ud, og så skal jeg til at have forståelse og tid til at sætte mig ind i det en gang mere, dog som forælder.
En anden ting er hvis man er ragende uenig om hvordan man gør det der med børn, med ens kæreste, jeg har en i mit liv nu, og skændes og alt det skræmmende. Jeg er i tvivl og tænker også at det må komme hvis det kommer, selvom jeg også tænker om han nu er den rette, kan jeg nu magte det osv.
Knus.

jeg er selv 31 år og jeg har valgt at jeg ikke vil have børn netop af alle de grunde du nævner der, jeg ser jo også hvordan mine venner og veninder slider i det for at få deres liv tl at hænge sammen for børnenes skyld, og det vil jeg bare ikke byde mig selv eller mine omgivelser..
Men desværre er vores samfund skruet sådan sammen at det jo nærmest ikke er tilladt i hvert fald som kvinde at sige at man ikke vil have børn, jeg skal konstant høre på at selvfølgelig vil jeg det, og det er bare fordi jeg ikke har fundet manden i mit liv endnu, det er faktisk temlig anstrengende så i nogle tilfælde har jeg stukket folk en løgn og sagt at jeg ikke kan få børn, så spørger folk ikke mere.. men det kan jo ikke være rigtigt at man er nød til at gøre det for at slippe for at folk skal være bedre vidende om ens liv.
Jeg har valgt at fokusere på nogle andre ting her i livet..
Men det kan selvfølgelig være svært at finde en kæreste, som vil leve med det valg man har truffet.

Der ikke ønskede børn.
Jeg er en af de kvinder der ikke vil have børn. Jeg kan godt lide børn, så snart de er over den alder hvor de ligger og skriger med deres små fede ben strittende i vejret. Der er i min verden intet så uinteressant som spædbørn, men når de når 3-5 års alderen, begynder jeg at synes de er interessante.
Men for mig er der al al for lang vej, fra at kunne lide børn og til at skulle være mor.
Er det det hele værd?
Tja.. som jeg hører det fra mine venner med børn, ja så er langt de fleste børn det hele værd, MEN som de siger de har haft et liv der har været parat til børn. Dem der ikke har haft et liv til børn der har det ikke været fedt. Min ene veninde oplevede slet ikke sit barn fra hun var 1 år til 4 år pga. hun var gået ned med stress. - Det er så heldigvis også det sværste eksempel.
Jeg tror aldrig jeg vil fortryde, men jeg har intet eksisterende modergen og er mere end lykkelig for at være børnefri efter en dag hos min veninde. Men modsat dig har jeg aldrig haft lysten til børn og er gået fra en kæreste der ville have børn.
Jeg tænker mere når du nu ville have haft børn, så kommer det nok igen når du bliver forelsket igen. Men det er selvfølgelig ikke sikkert.

hej med dig. nu skal du tænke når du bliver ældre, når du bliver 60+ har du ikke nogle børn eller børnbørn, de fleste ældre er jo ensomme når de igen børn har eller børbørn.jeg tror du komme til at fortryde det når du bliver ældre😉

ville skride fra sit ansvar for sit barn.
Med min viden om systemet og hvem der skal tage ansvar ved graviditeter, så ville jeg ikke have haft børn. Men jeg troede vi havde ligestilling, fordi sådan er jeg opdraget men blev sgu da godt nok klogere.

Det er altså en gang pladder. Mine forældre er nær 70 år og de er ikke ensomme, tværtimod har de dårligt tid til at se deres børn.
Og de ældre der sidder på plejehjemmene får alligevel ikke særlig tit besøg. Jeg har arbejdet på et plejehjem med 60 beboer og den person der fik mest besøg, var faktisk den barnløse kvinde der aldrig havde været gift, fordi hendes netværk havde været så større og stærkere end dem med familie.
- Men jeg vil nu gerne have en familie alligevel - dog ikke børnene, men manden 🙂
Skal dog lige finde ham først og det ser ud til at være et problem😕

Kan godt følge hvordan verden ser ud med dine briller på, hvor man måske mest ser alt det sure, slid, bøvl osv. med at ha´børn eller være børnefamilie.
Mine børn har ikke været et mål i sig selv-"at nu skulle jeg har så og så mange inden den dato.." næh de er frugten af den kærlighed jeg deler med et andet menneske- min mand. Det giver et andet perspektiv for vel er der sure pligter og ting jeg ikke kan fordi vi har 4 dejlige børn, - men når jeg tænker på dem som en videregivelse af den kærlighed jeg har sammen med et andet menneske- og at jeg på den måde også er med til at præge og forme fremtiden- ikke bare med min indsats, men også ved den forskel mine børn skal gøre, så vil jeg da ikke undvære dem.
pointen er: lad være med at tænke børn eller ej- brug krudtet på at finde en du kan elske- og se hvad det bringer med sig...

Man siger jo at lykken er de små øjeblikke hvor man er fuldt ud lykkelig og føler at intet kunne være bedre. Det er hvad børn giver (ihvertfald mig). Da jeg fik mine to piger, var jeg slet ikke i tvivl om hvad meningen med livet er og på trods af de problemer der selvfølgelig også opstår, så er det 100 % det hele værd.
Hvis du finder en kvinde som du kommer til at elske og ønsker at bruge livet med, så tror jeg også lysten til børn kan dukke op helt naturligt, det er jo trods alt et instinkt :)
Klø på med karrieren nu og se hvad fremtiden bringer med sig, men du skal ikke være bange for at få børn, det er ingenting ligesom at passe andres, det lover jeg :)
Knus Christina

Hej med dig😉
Jeg har som damen forinden fået børn pga af min kærlighed til min mand.Så bliver man mere knyttet i sin kærlighed til hinanden,synes jeg.Vi har noget tilfælles ,som vi elsker og vil gøre alt for.Børn kræver tid ,men kan også give en noget igen.Om man er mere lykkelig med el uden børn,er op til folk selv.Jeg ville bare ikke undvære det.Vi rejser alligevel og man kan jo altså få sine børn passet,så man stadig kan hygge sig med venner el en bytur.De få gange vi har været uden børn,har vi efter nogele dage faktisk syntes der manglede noget liv i huset.
Jeg arbejder med ældre folk i mit job og nogen er kede af,at de aldrig fik børn.Har man været en god forældre så kommer ens børn også på besøg på ens gamle dage.Man ligger som man har redt.Jeg oplever nogen ældre ,hvor de har nogen fantastiske børn ,børnebørn og oldebørn ,som kommer næsten dagligt.Og så kan jeg komme til en ældre ensom m/k som næsten ikke ser sine børn.Men jeg har lært ikke at have ondt af dem,for gjorde de noget for deres børn,da de var små.Når du møder pigen i dit liv,så kommer der måske også børn.

Du har som mand ikke så travlt med at skulle tage en beslutning om du vil have børn eller ej. Mænd kan jo få børn langt op i livet.
Som kvinde er det biologiske ur desværre altafgørende, for der kommer en tid, hvor muligheden slet ikke er der, for så er man blevet for gammel. Jeg er selv en kvinde på 33, snart 34, der skal til at tage beslutningen om jeg vil blive hos min søde kæreste, der ikke regner med, at han nogensinde vil have børn, han mener det vil være en klods om benet, og at han vil føle sig mindre fri. Han vil hellere fokusere på karriere og rejse så meget som muligt, som du også nævner. Jeg er dog meget i tvivl, jeg er da også glad for at kunne gøre præcis, hvad jeg selv vil, uden at skulle tage hensyn til børn, men jeg kan også mærke, at der er noget inde i mig, der vil føle at jeg går glip af en af livets store oplevelser, hvis jeg ikke får børn. Jeg føler også, at jeg har en masse kærlighed at give et barn (lige nu går det ud over min kat, mit lille pseudobarn, den blivet nusset og nusset 🙂)Tiden løber, og det er ved at være tid at skulle vælge børn til eller fra og det er sgu svært....
Som sagt har du ikke samme pres på dig som mand, du kan tillade dig at tage det med ro og fokusere på din karriere og på at finde en sød ny kæreste, så kommer resten nok af sig selv [s]

hvis du slet ikke har lyst til at få børn, skal du lade være. Du skal ikke gøre, som andre gør, fordi det er normen. Jeg har to børn, som jeg ikke vil undvære for noget i verden, hverken deres smil, knus elelr kærlighed, men nu har jeg dem, for hvis jeg ikke havde dem, havde jeg brugt min tid anderledes - rejser, mig selv og mig selv!!!
Det koster at have børn, og jeg taler ikke alene om penge, men om tid, søvnløse nætter, barnegråd, bekymringer og evig skræk for sygdomme og sygedage, som arbejsgivere jo ikke kan lide. Samfundet er ikke indrettet til børn ellers er jeg ansat det forkerte sted!
mange hilsner
fra en mor.

men du er jo så ung endnu og har tiden for dig. Måske kommer svaret helt af sig selv den dag, du finder dig en ny livsledsager.
Da jeg havde din alder, ønskede jeg ikke børn. Jeg var af den mening, at jeg ville opgive alt for meget, og det ønskede jeg ikke. Når mine venner med børn tog afsted efter en aftens besøg, tænkte jeg - godt det ikke er mig, der har børn og skal have have med hjem. Men så begyndte min mand at snakke om, at han gerne ville have børn, og jeg lod mig overtale. Det har resulteret i, at vi nu har to pragtfulde drenge på 3.5 år og 8 mdr. Gu' er det ikke altid en dans på roser, men jeg ville ikke undvære dem for noget i verden.
Som Kurt Thorsen ville have sagt - set i bagklogskabens uendelige klare lys, ville jeg den dag i dag ønske, at jeg havde fået børn meget tidligere, for så kunne jeg nemlig have nået at få en eller to mere.
Om du vil fortryde det, hvis du ikke får børn, er der jo ingen, der kan svare på, men hvis jeg skriver fordele og ulemper ved at have børn op. Så opvejer fordelene ulemperne rigtig mange gange!!
Hilsner Mette

Det der med børn er helt naturligt og de kommer altid til tiden uanset hvor man er i livet.
Du har mistet din kæreste for 1 år siden og har brug for at være dig selv for en tid, det er også ret naturligt og nødvendigt.
I den tid vil du modne og udvikle dig og finde ud af hvad du mangler og ønsker dig i livet. Når du har fundet ud af det´, så vil du møde den kvinde som du skal stifte familie med, ikke før og ikke siden, men lige til tiden.😉
Held og lykke og nyd livet.
Mamma.

Efter min mening må det være en af livets største gaver at få børn, vel og mærke med den man elsker og vil blive gammel sammen med. Og hvis jeg ikke finder den eneste ene, ja så vil jeg ikke have børn. Men dermed også sagt at jeg ved at jeg sagtens kan blive lykkelig uden børn. Og at jeg måske en dag vælger at leve i tosomhed med den jeg elsker. Jeg synes det er dejligt at det bliver mere lovligt at sige at man ikke vil have børn, og at det ikke længere helt er noget man skal have, fordi sådan er samfundet.

Min kæreste er lige blevet (uventet) gravid og jeg har haft præcis de tanker du også har..
Men lige nu er min største bekymring dog blevet til prisen på et barn.
Er der nogen der ved det herinde? 😖

vil du uddybe det?

man må ik sælge børn

r der da nogen der gider købe sådan nogle....
måske hvis det var udsalg !!
er der mon garanti på sådan nogle ?😃

For tre dage siden fandte jeg ud af at jeg var gravid... og er overlykkelig og var tæt på at græde af lykke. Jeg er 24, men har i en længere periode ønsket mig et barn, og har følt mig så klar til det.... og nu skete det endelig, og kan næsten ikke vente. Har bare lyst til at løbe ud med det samme og købe baby udstyr.
Min kæreste er også glad og har allerede ringet rundt til hele den pukkelryggede... 😃

Du har en fornuftig indstilling til livet der.
Det var et ønske fra min side at blive mor. Det blev jeg.
At det skulle være min datter der endelig fik mig til at vågne op og forlade min eksmand er skæbnens ironi.
Havde jeg ikke haft hende, havde jeg formentlig ikke siddet her nu, men set det hele fra oven [:|]
Børn er det hele værd
Løvemor

er en bevidst provokation?
Du er jo netop inkarnationen af hvad samtlige enlige mødre brokker sig over herinde 😕
Neej hvor er det dyrt for dig... din sæd har båret frugt hele 3 gange og det koster dig 3000 om måneden.
Så har du dem så til din egen fornøjelse.
Lyder som om du er en STORARTET rollemodel for dine børn 😃
Løvemor

er også mit indtryk.
Der mangler lidt forklaring.
Er hun så ikke længere glad for barnet, fordi det er noget vi skal være fælles om?
Hvad er det med systemet der skal tage ansvar for det barn der fødes?
Løvemor

Der er jo nogen mennesker, der ikke gider deres børn og andre der meget gerne gider dem.
Men anyway, børn er ret dyre i drift.
Man skal i hvert fald have en super god økonomi eller være villig til at tilsidesættes sine egne behov, bare tænk på ble prisen?😮

Jeg har den dejligste datter på 10 år - som jeg naturligvis ikke ville have undværet for noget som helst.
Hendes far og jeg er skilt, derfor er hun på weekend hver 14 dag, og hun har været på sommerferie tre uger hos hendes far, og tre uger hos mig.
Jeg synes det er et stort og krævende "job" at være en god og omsorgsfuld forælder.
Jeg fik min datter i en alder af knap 21 år, og kunne jeg have gjort det om ville jeg have ventet til jeg var 30 år.
Jeg var alene mor, jeg forlod min xmand da min datter var 3 mdr gammel.
Og hold da op hvor jeg syntes det var helt forfærdeligt hårdt - jeg havde et "ørebarn" der var så medtaget af mellemørebetændelse, ca hver 3 uge, indtil hun blev 6 år.
Det var SÅ forfærdeligt - selvføelelig mest for hende, min lille trold der havde så forfærdeligt ondt, men også for mig, der aldrig fik sovet og slappet af.
Jeg har idag, og har siden hun var 3 år haft den mest fantastiske mand, og vi er stadigvæk efter 7 år stormende forelsket, hvilket nok er fordi vi har god tid til hinanden.
Han elsker min datter som var det hans egen, og hun ham - så det er jo helt fantastisk :)
Men jeg ønsker ikke flere børn !
Jeg syntes det var så hårdt at være mor til et lille barn og aldrig have tid !!!
Tid til at sove længe - tid til at være alene - tid til at kunne gøre lige præcis det jeg gerne ville.
Egoistisk JA måske - men jeg kan på alle mine veninder hører at det er en naturlig følelse som de alle sukker desperat efter !
Jeg nyder mine friweekender i fulde drag - jeg savner hende, og kan til tider fælde et par tårer når hun tager afsted, men jeg synes også det er dejligt befriende - særligt da hun var mindre og meget mere "krævende".
Børn er fantastiske - men "krævende"
Jeg har måtte erkende over for mig selv, at jeg er en af de personer, som ikke bare automatisk elsker børn, og det har jeg faktisk aldrig gjort !
Min datter betyder ALT for mig og for min mand, men vi er enige om at vi ikke vil have flere børn.
Vi vil nyde hinanden og de muligheder livet giver os uden børn, jeg elsker frihedsfølelsen og uafhænigheden.
Har man de følelser skal man ikke have børn.
Vi har et hold venner, der har 5 børn, begger er pædagoer, med stort P 🙂
De mest fantastiske forældrer med det største overskud jeg nogensinde har set.
I soveværelset sover alle sammen sammen - hele boligen er indrettet for børnene, her må man feks tagne på tapetet i stuen, og hoppe i alle møblerene, haven er lavet som en sanse og lege have.
Og børnene får aldrig besked på ikke at afbryde eller at vente lidt.
Jeg tænker ud fra børnenes syn - sikke nogle fantastiske forældrer og barndom de unger har.
Der er grænser, men ikke mange - jeg er så imponeret.

Men jeg er også SÅ FYLDT OP når jeg kommer hjem derfra - og jeg tænker tit på at jeg havde kvalt de unger hvis jeg skulle have dem på weekend ( bare gas, men med en snert af alvor ) 😃
Det ville jeg slet ikke kunne holde ud.
Om du skal have børn - ja det er kun dig der kan beslutte det !
Børn er fantastisk dejlige - men et stort arbejde at have 🙂

Ayla

benzin får du også pengene fra til bleer. Det er bare noget man SKAL have. Så de tanker er spildt krudt. Giv du dig til at spekulere på, hvilken slags far du vil være. Find dig evt en rollemodel. Det er fornuftig tidsforbrug under en graviditet.
http://fpn.dk/penge/article1402743.ece

Hun har jo nok fået et barn med en mand hun stolede på. Som så skred af, for os uvisse årsager.
Så sidder hun tilbage, svigtet af ham. Fuldt ansvar for et barn. Sikkert førstegangsfødende. Ingen rutine overhoved med børn. Jeg kunne forestille mig at hun er bitter på ham. Han har været med tila t sætte et barn i verden. Nøjes med at betale børnepenge og max måske har barnet hver anden week end og lidt ferie oveni.
Så jeg kan godt forså hun skriver hun troede der var ligestilling i DK, men kan se det er der ikke. Heller ikke med hensyn til børn. Eller skulle man sige slet ikke med hensyn til børn.'
En arbejdsgiver kan manda trække i retten, ved sexchikane, for lille løn i sidste instans. Hvorimod mænd bare kan daffe.
Det er så det jeg oplever de gange jeg har haft en veninde der sidder tilbage med drømmebarnet(og de elsker det, ingen tvivl om det.) og faren smutter. Og hun kan så se han går tilbage til det ubekymret liv de begge havde før. Mens hun sidder med et barn med kolik, bekymre det ham slet ikke. Han er på forlænget week end og vil ikke belemres med sådan noget.
Og nej, de tre veninder jeg har der har prøvet det vil ikke undvære deres børn. Men de var godt nok bitre i starten, pga den mand de elskede og stolede på var nogen slapssvanse.
Tragisk nok er det ikke nogt jeg har fundet på. Jeg ville ønske jeg var nød til det. For det betød at det ikke foregår.

Så ærligt og rart.
Jeg er en sund egoist, som -ikke fik børn med manden-- dengang til stor fortvivlelse, i flere år.der var intet i vejen, men der blev ikke børn.
nu er jeg 70- rank slank og uden rynker (fik jo min nattesøvn) og har det dejligste liv, lykkelig for jeg ikke fik børn- ja sådan kan visdommen også gøre ved en.
Jeg ser mine folk,, jeg kender,bekymring, unger der bare skal ha'
selvom de elsker de gamle' så er ungdommen ufattelig krævende. Smiler😉
Jeg har den frihed du skriver om, nyder faktisk, at være alene, det har jeg vænnet mig til. Jeg kan glæde mig over alt, fordi jeg har et lyst sind.
Lidt skiftende (kærester) ind imellem-- ha ha men fri.
Fik en rigtig god udd. blev skilt efter 20 år,og det har jeg aldrig fortrudt.
Jeg har fået mine knubs i livet, men det blir' man stærkere af.
Jeg passer min fam. lille på 4 år- skønt skønt, elsker også denne lille pode,
De spør' om det er hårdt- ok nej er mit svar, men alligevel nyder jeg så , at blive mig selv igen. Fri for ansvar-- jamen mit arb. bestod kun af ansvar, i mange mange år.
Så glæd jer til i blir fri' Mange søde hilsner til dig og alle i andre[l]

Hvad har det med ligestilling at gøre, hvis en far eller mor ikke ønsker at være sammen med sit barn, så er det nok ikke nogen god ide for barnet at tvinge dem.
Det er helt sikkert hårdt at være enlig forældre, men man har jo muligheden for at adoptere barnet væk, hvis man mener opgaven er for stor.

Du har ganske ret i at et barn er bedre stillet med to forældre der er hver for sig, end de hakker hovedt af hinanden.
Men når den ene forældre forlader den anden forældre og barnet. kan den tilbageværende side med en bitterhed.
For ligepludselig sidder hun der fanget 24 timer i døgnet, mens hun kan se faren fortsætter sit tidligere liv.
Det er jo ikke ham der sidder med barnet når det har kolik, eller får tænder, snotter, skal skiftes( og jeg kan anbefale en ble med diare😖)
Så er der sq ingen ligestilling kan jeg hilse og sige. Han kan uden problemer med kort varsel tage på week end med gutterne. Mens det er for hende er et støre puslespil at få det til at passe sammen. Jeg har efterhånden stået på sidelinjen og set det stå på et par gange.
Så der er ingen ligestilling, når man bliver efterladt alene med et barn. Med hele det ansvar og arbejde der følger.
Den der går har jo kun barnet når det passer vedkommende, groft sagt. Hvis han vil overhovedt vedkende sig barnet. Så er det jo en hård, hård byrde for ham at skulle betale børnepenge.

En hver kvinde ved at hun ved at få barn kan ende som alene mor. Hvis hun så gerne vil leve det liv fra før, så skal hun ikke have børn.
Hun kunne også skride fra ham og barn. Hvorfor er det så meget værre at en mand gør hvad en kvinde også kan?

så nej du vil ikke fortryde ... man må nu engang leve det liv man har/får og finde det gode i det.
Det er løsningen til et godt liv.

Da kvinder sidder med en nedarvet og indbygget forsørgertrang overfor det barn hun har fået. Man smutter ikke bare fra sit barn.
Langt de færreste kvinder kan det. Enkelte indrømmet har gjort det og slipper ikke fra det uden men og vilfor altid være stemplet "Dårlig mor"
Mænd gør det som noget helt naturligt, de skal jo sprede deres gener så langt omkring som muligt. Det ligger i deres natur.
Med andre ord, fra naturens side er vi forsynet med nogle helt specielle roller, som ikke er gearet til det moderne samfund. [:|]
I naturen er der ikke ligestilling, men roller du er skabt til at udfylde 😖
God søndag [s]
Løvemor

Jeg indrømmer de færreste kvinder vil gå fra deres barn, men nogen gør det og har det fint med det, fordi det barn var så langt fra hvad de ville med livet.
Men jeg har det stadig sådan, kan man ikke klare tanken om at man bliver alene, at manden skrider fordi han har ikke gider det barn og måske tilmed har følt sig svunget til at avle det barn - det høre man jo om. Så skal man ikke have børn.
Og jeg som kvinder synes faktisk det er træls, at kvinder altid skriger op om manden er skredet. Ja men du kunne selv være skredet først eller var hel sikker på at det barn var hans drøm inden det blev avlet.
For det er stadig sådan at i langt de fleste tilfælde - læs: der står ikke alle - så er det fordi manden faktisk ikke har været parat og rigtig har ville det barn, men kvinden har presset sådan på, så det er blevet avlet og når han så står med det bliver han hel panisk.

oftest er en efterrationalisering? Det tror jeg. Det plejer jo sjældent at mangle i udmeldingerne.
Der er SÅ mange syge undskyldninger for, hvad mænd foretager sig, når de bare ikke vil tage et ansvar.

- at ungerne emigrerer til Australien, så hvis man vælger børn for ikke at sidde uden besøg på plejehjem, skulle man måske liiiiiige kigge om der ikke kunne findes en eller to mere.

Kvinder der sygeligt meget ønsker sig et barn lytter ikke så meget til deres partner. Og de har lidt den der teori, når du står med barnet er du parat. Hjælp... det sker bare sjældent.
Har vi ikke også alle sammen kendskab til en der har snydt med p-pillerne overfor manden? Ikke i omgangskreds, men måske - som i mit tilfælde på jobbet - fordi hun vil have barn nu og kan ikke vente at manden ikke er parat, det er too bad. Væk er p-pillerne uden han ved det.
Har han noget ansvar?
Nej, intet.
Selvfølgelig er det ikke alle hvor manden skrider der gør sådan. Jeg synes bare tit man desværre tit kun hører kvindens side af sagen. Når man så spørger jamen var han super parat til børn? Vi havde været sammen i 7 år, jeg kunne da ikke vente længere. Hvor er manden?
Det fritager selvfølgelig ikke at nogen ønsker sig barnet, men alligevel skrider, men sådan er det jo også med nogen kvinder.
Jeg er bare træt af at høre om at manden løber fra sit ansvar, men det er kvinder der hiver i trådene for at få ungen, for han skal da bare være parat for det er hun nu.
MEN, min synsvinkel er nok påvirket af at jeg ikke selv vil have børn, men har haft en kæreste der pressede mig så meget, så jeg faktisk sad i situationen: jeg gider ikke have børn, men jeg følte presset var så hårdt, ala du elsker mig ikke hvis du ikke vil føde mit barn ect.
Jeg valgte så at gå.
Men jeg har siddet i den pressede situation og hvis jeg havde været mand, ville jeg måske have bukket under uden at lysten var der. Og jeg tror desværre der er mange der bliver fanget i den cirkel.

jeg kender til et par af sådanne eksempler .... du er en rigtig kvinde :-)
Det er ment fra hjertet .. flere af din slags !

Jeg kan ikke lade være med at tænke på de to gange jeg har spurgt en veninde(to forskellige) om hun havde gjort sig tanker om hvad hun havde gjort sig tanker for fremtiden uden manden.
Foreksempelvis hvis hun om 8 - 12 år stod alene med sine børn. Og om hun havde tænkt på sin egen pension hvis manden og hun blev enige om at skilles? Eller måske hun skulle finde en uddannelse der gav lidt mere end minimum lønnen. Hvis hun skulle forsørge sig selv og sine børn. Manden kunne jo gå hen og dø af hjertetilfælde eller hvad ved jeg.
Og jeg kan hilse og sige at det skal man ikke spørge en kvinde om. For man risikere at at sige de ikke vil holde sammen.
Og den med pensionen. Det er da ikke noget at snakke om. Manden får da sikkert en fin en mand kan leve af til den tid.
To - tre gange har jeg prøvet at starte en debat om kvinder og debat. (det er så lige en af mine kæp-heste) Men det er ikke interessant nok. Måske noget med at det ikke kan males i pastel farver og ligger for langt ude i fremtiden.
Men så kan jeg da tænke det min klasselære sagde når klassen blev for tosset. Det er godt jeg har min pension, hvis dette er blomsten af DKs ungdom.
Ps 😖
Jeg har også prøvet at blive presset af en kærste til at vi skulle have børn. De kom heldigvis aldrig. Han fandt så en anden som han fik nogle stykker med. De er skilt i dag. Godt det ikke er mig der skal opret holde et tåleligt forhold til en man helst ikke vil se mere. Der er jo en årsag til det er en eks.

Jeg tror det så har noget med styrken i kvinden. Jeg kender ingen kvinder, er der blevet mor uden den tanke at hun kunne ende som alene mor. Altså af dem der har børn under 15 år.
Man bliver jo nødt til at se ærligt og objektivt på situationen og at tro at alt forsætter lyserødt er lidt for naivt. Det er jo ikke sikkert manden går, men der er en risiko for en ulykke, selv inden hun føder og at han dør inden.
Sådan nogen overvejelser må man da lave.

.....vove den påstand, at du er mere egoistisk jo flere børn du sætter i en faktuelt allerede overbefolket verden.
Iøvrigt er den der grænseløse familie du nævner et tveægget sværd. Jeg gyser når jeg tænker på, hvad der sker når såkaldte "frie" børn skal til at forholde sig til grænser første gang som voksne. Det er altid et spørgsmål om standpunkt. De fleste vil nok opfatte dem som uopdragne.

.....evident sludder.

...., i det mindste endnu.
".....næh de er frugten af den kærlighed jeg deler med et andet menneske- min mand. Det giver et andet perspektiv for vel er der sure pligter og ting jeg ikke kan fordi vi har 4 dejlige børn, - men når jeg tænker på dem som en videregivelse af den kærlighed jeg har sammen med et andet menneske- og at jeg på den måde også er med til at præge og forme fremtiden- ikke bare med min indsats, men også ved den forskel mine børn skal gøre, så vil jeg da ikke undvære dem......"
.......Men I mit univers har forplantningen i sig selv INTET som helst med "kærlighed" at gøre.
Forplantningen er frugten af jeres slaveri af jeres egne gener, og ikke en disse mer', og jeg ville ønske, at ellers intelligente mennesker ville kunne finde ud af, at anerkende det. Hvis de kunne det ville vi næppe tvinges til global et-barnspolitik indenfor få år.
Verden består faktisk af andet end andre mennesker.

Nej du er bestemt ikke alene. Jeg er en kvinde på 33 år og føler at der også må være andre ting her i livet end at få børn. Jeg har heller ikke noget imod børn, men kan ikke forestille mig at skulle have et så stresset liv. Det mest trælse ved at have denne holdning er, at folk tror der er noget galt med en, hvis man absolut ikke vil have børn - jeg forstår det ikke.
Men det er rart at vide at der er nogle få mænd, som også tænker på den måde🙂

Nogle børn er blot et biprodukt af forældre eller elskeres seksuelle aktiviteter, men når man vælger at få dem, følger der også en moralsk pligt med som forældre med engagement i børnenes velvære. Vise dem omsorg så de får et selvværd ved, at mærke de er en glæde for forældrene.
Når denne symbiose er opstået, vil såvel børn som forældre blive gensidige glædelige oplevelser som de ikke vil være foruden. Hvis man ikke føler noget positivt ved, at få børn, bør de undgås, da børnene ellers vil få en opfattelse af, at de kun er et dilemma som forældrene helst havde undgået, hvilket giver børnene den værst tænkelige opfattelse af dem selv som en belastning, med deraf følgende lavet selvværd.

Jeg kan så ikke lige se styrken i kvinden når vi knap nok åbner øjnene for fremtiden. Altså den der ligger længere væk end det sidste barn er ude af reden.
Det er lige som om vi slet ikke regner med at blive pensioneret og er nød til at spare op til eget forbrug.
Eller får en uddannelse der kan forsørge en selv og ens børn, på lidt mere end minimumslønnen.
Jeg foreslog engang en kvinde i en debat her, at hun tog en uddannelse, så hun kunne forsørge sig selv og sine børn. Hvis faren faldt fra eller de blev skilt.
Hun ville så gerne have børn nu, men hendes mand ville vente to år. Hun ville ikke og ville gerne have forståelse for det at hun "glemte" p-pillen.
Jeg blev kaldt materialistisk og grådig, både af hende og et par stykker til.
Så havde hun da vist ham respekt for hans ønske, og udnyttet tiden fornuftigt. For de sad i hans hus, ingen anden indtægt end hans, som så åbentbart var god.
Hun havde sig for at blive forsørget, det er da sørgeligt at hun ikke tænker lidt fremad. Det var slet ikke en mulighed at hun selv planlagde en fremtid, men blev hjemmegående mor. Jeg har fuld forståelse for at man vil være hjemmegående. Men forståelsen glipper når hun regner med at det er hugget i sten at det 100%, fortsætter sådan. At livet med garanti ikke ændre sig.