børn, men ingen mand....

Jeg har fornylig skrevet et indlæg på sol med overskriften "sæddonor søges". Der er kommet en del svar, men ikke så mange som jeg havde forventet - derfor prøver jeg nu at starte debatten med en lidt anden overskrift:
Hvilken holdning har du/I til kvinder, der gerne vil have børn, men som ikke er interesseret i at få en mand - altså kvinder, der bevidst vælger livet som enlig mor?
Jeg ved, der er mange kvinder, der går med den slags tanker, og jeg synes, det kunne være fedt at høre fra nogen af jer. Der er selvfølgelig også en del mennesker, der er imod den slags tanker og som ganske enkelt synes, at det er forkert!
Kom med jeres meninger......

Jeg mener helt klart det er en meget egoistisk holdning/idé, set ud fra barnets tarv og synspunkter senere i livet !
Der er nok børn her i verden, som ikke har nogle, eller bare en forælder ..... der er vel derfor ikke grund til at sætte flere børn i verden, som vil komme til at mangle og savne ... ?

Hvad mon grunden til du ikke ønsker en mand egentlig er.

Det er efterhånden en syg og egoistisk verden vi lever i!! Hvorfor skulle kvinder ønske sig at bringe børn til verden uden en far og uden at vokse op i en tryg kernefamilie?!?
Er det fordi (lidt plat) at ordet "kernefamilie" er utrendy?
Eller er svaret, at de ikke tror på at de kan finde en ordentlig mand, der er dem tro (på trods af at der ifølge statistikken er flere kvinder end mænd, der er utro), en mand der ikke banker dem (de finder de samme typer mænd fordi de bliver ved med at sende samme løs-på-tråden-signaler), eller er svaret simpelthen at de opfatter deres tilværelse som et projekt? Et Projekt "He-woman", en superwoman der kan klare karrieren og børn helt alene? I så fald er det da en kæmpe fejlfortolkning af ordet "kvindefrigørelse" ....eller også er grunden simpelthen at vedkomemnde kvinde er egoistik af natur og ikke vil bindes, og nu har lært af diverse pladderhumanister at det ikke skader børnene at vokse op med en enlig mor...
Hvorfor vil DU gerne være alene med dine børn? Og har du tænkt det helt igennem? Jeg vil gerne have et udtømmende detaljeret svar...

Jeg må hellere uddybe lidt. Selv placerer jeg mig ca. i midten - forstået på den måde, at jeg på den ene side gerne vil have en mand, men på den anden side vil jeg ikke "spilde" for meget tid på at gå og vente på ham.... (læs: den rigtige).
Jeg har allerede en datter på 8 år, og har altid gerne villet have 3-4 børn. Hun vil også meget gerne have mindre søskende.
Jeg har haft nogle længerevarende forhold, som har været gode, men har også haft nogle ubehagelige oplevelser undervejs.
Derfor har jeg med tiden fået den holdning, at hvis valget skal stå mellem at være enlig mor med flere børn eller at gå og bruge en masse år på at finde "den rigtige" mand, så falder valget umiddelbart på at være enlig mor og få flere børn.
Jeg er absolut ikke mande-hader, men det at få flere børn betyder rigtig meget for mig. Jeg synes også, det er vigtigt, at min datter får nogle søskende, inden hun bliver endnu ældre.

kære lulle!!
det er da helt fint med børn,HVIS man alså bare er to til at (opdrage dem sammen).
"men jeg syntes,det er utroligt synd for de mange enlige børn uden en far.hvis man kan lave dem bliver man da osse nødtil ,at forpleje sin familie som man gerne vil forpleje sinne mange sædceller man har i sinne æggestokke!!!
-forestil dig hvis der står et lille barn som får nogen,stærke problemmer som kan kræve en fædrer.er det så,ikke synd for DET barn,den ingen har-forudent det er en KVINDE!?..
"KORT SAGT JEG ER MODSTANDER AF SÆDDONORER!!
(HJERTET):-)

Hej du efterlyser meninger, og det skal du få:
Jeg synes det er forkert at Bøsser/Lesbiske ikke kan adobtere børn når enlige kan! - men det er vist en helt anden debat.
Hvorfor vil du have et barn, men ikke partner?
Hvis du har overskud og et brændene ønske om et barn, samt en rimelig stor omgangskreds, så skulle der ikke være noget problem i det, og over for barnet, må det være bedre at mor aktivt valgte at blive enlig mor, fremfor at gå i byen og blive gravid med det første og bedste fjols der kom forbi.
Men er det fordi du føgler dig alene, men ikke har mod eller overskud til at støve en mand op, til at gøre dig gravid, og du er sikker på at barnet vil løse dit ensomnedsproblem, er jeg ikke fortaler for ideen.
Held og lykke med projektet.
Fru Jensen

tænk på at der ikke kun findes en spandfuld, men et helt landfuld af kærlige søde mænd, der også længes efter at være fædre! Jeg tror han er tættere på end du lige går og tror...men det kræver først og fremmest at du selv er klar til at binde dig og IKKE har trang til at gå og eksperimentere med at lede efter diverse fejl hos de mænd du bliver forelsket i...ALLE har jo fejl, men hvis du istedet fokuserer på de gode sider og ikke de dårlige, så er du nået langt.
Hvis du forstår mit budskab så tror jeg han er lige om hjørnet :o)
held & lykke :-)

Jeg er allerede enlig mor til en datter på 8 år, som er et meget harmonisk og velfungerende barn. Desuden kender jeg mange enlige mødre og fædre, som også klarer forældrerollen fint på egen hånd. Derfor tror jeg ikke på, at børn tager skade af at vokse op hos en enlig forælder.
Min datter var kun et år, da hendes far og jeg gik fra hinanden, så hun har ingen erindring om, at vi har været en "kernefamilie" - kun fra billeder og fra det, vi fortæller hende. Derfor har hun aldrig været vant til, at hendes far har været til stede i hendes liv.
Hun ser sin far 1 gang om måneden - han er ikke interesseret i mere kontakt end det. Derfor har hun ofte følt sig svigtet og har egentlig ikke lyst til at besøge sin far - men det er hun "tvunget" til pga. loven.
Jeg har set mange gange, hvor ked af det hun har været, når hendes far har svigtet, og derfor har jeg en påstand der går på, at "ingen far er bedre end en dårlig far".
Mht. kernefamilie-begrebet, så har jeg masser af respekt for dem, der kan få det til at fungere. Jeg er selv barn af en kernefamilie, og mine forældre har snart levet sammen i 30 år, så det er altså ikke fordi, jeg ikke tror på, at det kan lade sig gøre. Jeg opponerer bare imod tanken om, at kernefamilien er den eneste rigtige løsning.
Hvis du ser dig om i samfundet, er der rigtig mange familier, der ikke består af far, mor og børn. Det er snarere noget med "dine, mine og vores" eller "enlig mor/far + børn", "2 mødre+børn" eller "2 fædre+børn" - der er sikket flere kombinationer, end jeg har nævnt her.....
Derfor kan jeg ikke se, at der er noget galt i at ville have flere børn, selv om man ikke har nogen far til dem.
Der er så mange børn, der ikke lever sammen med begge forældre til daglig, så man kan ikke engang sige, at disse børn skiller sig ud fra mængden længere.....
Til sidst vil jeg bare sige, at det ikke er for at være "rødstrømpe-agtig", at jeg har den holdning. Det er ganske enkelt fordi, jeg ikke vil gå på kompromis.

godt indlæg :-)

Hvis det ikke var fordi, der hele tiden svæver sådan et www. over dine indlæg, så ville jeg sige, at du lyder helt fornuftig. Lige her er du faktisk, i mine øjne i hvert fald, tættere på sandheden, end mange sikkert vil være ved.
Hvad med at droppe din propaganda lidt og deltage i debatten på lige fod med os andre som ganske almindeligt menneske - og ej politiker? Du har jo - tilsyneladende - også en del fornuftige og relevante tanker at bidrage med fra tid til anden, som ville vinde meget mere gehør uden al det antiparti-halløj.
Skrevet i den bedste mening.
Deci

... godt tænke mig at høre holdningen omkring ???
Jeg synes der er "forældreløse" børn nok som skal forsørges af os alle ..... det er bare ikke os alle, som har valgt dem til !!!

det er egentlig ikke fordi, at jeg er ude på at tømme statskassen - jeg kan godt se, at det selvfølgelig er lidt problematisk.
Jeg ved faktisk ikke, hvilke regler, der gælder på området....
Men som sagt - det er ikke for at score en masse ekstra tilskud osv. Jeg er imod tanken om, at gøre rollen som enlig mor til en slags "forretning" - altså at man evt. spekulerer i, hvor meget ekstra man kan få at gøre med økonomisk....
Når jeg gerne vil have flere børn, selv om jeg er alene, så er det bl.a fordi, jeg gerne vil have føde mine børn, mens jeg stadig er ung. Desuden synes jeg, at min datter har ligeså meget ret til at få mindre søskende som alle mulige andre børn - far eller ej.
Men når det gælder det økonomiske aspekt, så bliver jeg på en måde svar skyldig.... :-)

Nicklas Damhus skrev:
"Svar- Jeg gætter på det fordi mænd ofte udnytter-misbruger-voldtager-går på bordel-laver krige- er pædofile- er sadister- fravælger dyrs rettigheder i eu- sender 1000 vis af kvinder på kvindecentre pga vold- ser fodbold og skider på kvindens behov- mangler retfærdighed, ærlighed. logik, og moral i en verden hvor disse værdier skal undertrykkes for at blive rigere.
For som en filosof så flot sagde, for at nogle skal være rige må andre blive fattige."
Jovist, der findes en del ubehøvlede egoistiske voldsmænd, min mit indtryk er at de (heldigvis) stadig er en minoritetsgruppe. Angående ham filosoffen (som sikkert er Marx), så er jeg uenig med ham: hvis ingen tænkte på at være rige, var vi alle lige fattige (tænk bare på det gamle Sovjetunionen og andre tidligere østbloklande), derimod hvis nogen søger rigdom og det ellers foregår i et demokratisk samfund, bringer det velstand og arbejdspladser til alle. Du kan selv takke f.eks. A.P. Møller for dette.
Nicklas Damhus skrev:
"Svar- Hvor har du læst den statestik..."
Den vil jeg gerne se et bevis på findes, ellers må jeg betragte det som en påstand uden grobund i den virkelige verden.
For at en kvinde skulle være utro kræver det jo en mand, og der er samtidig mange mange flere mænd end kvinder der går på bordeller og køber prostitueret."
(angående utroskab og at kvinder skulle være mere utro end mænd).
Det var en læserundersøgelse blandt
enten Ekstrabladets eller B.T.'s læsere (eller også var undersøgelsen udført af professionelle FOR et af de 2 blade), det blev bragt i et af de to blade i sommer eller også var det sidste sommer, hæng mig ikke op på det...
Desuden: hvis du tænker logisk på det, kan kvinder stadig sagtens være mere utro end mænd, der har muligheden for at gå til en prostitueret. Jeg tror mange af de mænd, der går til en prostitueret gør det af nød, af den simple årssag at de ikke kan finde kvinder som synes om dem. Derudover er der jo også den mulighed, at kvinder kan have noget at gøre med flere mænd ad gangen (f.eks. kendte jeg en gift kvinde der gik i kødet på andre gifte mænd, fordi hun fik et kick af det). Derudover er tabu omkring kvinders biseksualitet ved at blive nedlagt, og flere kvinder kan måske se det som "lovligt utroskab" at være hemmeligt sammen med en anden kvinde.
Jeg siger ikke det forholder sig således, bare at muligheden for at flere kvinder end mænd er utro, kan være en mulighed hvis man ser rent logisk på det.
"Du siger- eller er svaret simpelthen at de opfatter deres tilværelse som et projekt? Et Projekt "He-woman", en superwoman der kan klare karrieren og børn helt alene? I så fald er det da en kæmpe fejlfortolkning af ordet "kvindefrigørelse".
Svar- Er ret sikker på mange kvinder ved modsige dig der."
Hvorfor skulle de det? fordi de mener, at det at lege superwoman er en stor del af kvindefrigørelsen? Jeg håber ikke det er den generelle opfattelse.
"Men vil i samme åndedræt sige jeg er enig med dig at det en skridebane.
Men det en virkelighed som vi mænd må til at indse enten fortsætter eller også skal vi til at tage os sammen og skabe bedre værdinormer i samfundet der kan rette op på problemet."
Ja, der er stadig meget, der kan gøres for at rette op på moral, etik og retfærdighed...

Du kan, den dag dit barn er kommet til verden,- sige som det er til myndigheder, hvor man skal udfylde en masse papirer i forvejen,- at du ikke ønsker børnebidrag fra staten, da du ikke økonomisk vil belaste alle andre borgere for den beslutning du har taget ???

Pus lige glorien, du gamle!

jeg forstår godt, hvad du mener. Jeg antager, at du var tilfreds med min forklaring, eller hvad?

... glorie, som skal pudses ...... jeg synes blot, som mange andre sikkert vil gi´ mig ret i,- at der er nok udgifter her i landet ..... skulle vi så have flere allesammen, fordi nogle synes at det er ok at sætte børn til verden via kunstig befrugtning, og som enlige forældre, som staten (dvs. os ALLE) så efterfølgende kan få lov til at betale til ???

på én eller anden måde, er jeg ikke helt enig med dig.
Du har selvfølgelig ret i, at man kunne vælge den udvej, men omvendt er det at modtage børnebidrag en ret alle har - uanset hvorfor man er enlig forsørger....!?!?
Ellers er der da mange andre former for tilskud etc. fra staten, som også må ses som en belastning for samfundet generelt.
Jeg synes, at vi er heldige, at vi lever i et land, hvor staten går ind og hjælper i mange sammenhænge. Selvfølgelig skal man ikke misbruge det bevidst.... meeen jeg synes egentlig, det er en lidt svær diskussion...

... som alle har,- absolut korrekt. Men synes du ikke selv at det ville være endnu mere egoistisk .... først sætte et barn til verden uden en far involveret, med vilje endda,- dernæst beder du alle andre om at være med til at betale for at dette barn skal forsørges ???
Der er forskel på at blive enlig pga. skilsmisse, dødsfald m.m. ..... og så på at VÆLGE det på forhånd.
Vælger man frivilligt at være alene-mor,- så vælger man vel også at klare alle de ting som følger med,- inkl. økonomien i det ???

.... og ?

....som Kvinde 42 skriver vedrørende det økonomiske. Den dag du får
barnet skal du opgive faderens navn. Hvis ham du har fået barnet med,
er villig til at betale børnepengene er det ikke noget problem, så sker der
hele automatisk fra myndighedernes side. Hvis du på den anden side ikke
ønsker at oplyse barnets far skal du, oveni at selv sørge for barnet, også
betale en bøde. Hvor meget den er på ved jeg ikke på nuværende tidspunkt.
Der bliver også taget i betragning om du kan forsørge barnet selv. Hvis du
ikke kan oplyse barnets fars navn, af forskellige årsager hænger udgifterne
på staten. Så der er mange forskellige ting at tænke på før du tager det
skridt at være alenemor. Håber at du får noget ud af dette lidt rodede indlæg.
Hilsen Kajsa.

Er grunden til du ikke møder "mr. right", at du fokuserer for meget på "den eneste ene", bare en tanke.....
Jeg tror også, der går en derude, og har troet jeg har ramt rigtig et par gange, men det er ikke i mine tanker, når jeg er nogen steder. Der går jeg frem med åbent sind. Det er som regel, når man ikke tænker på det, at man møder en....
Jeg kan sagtens forstå, du gerne vil have flere børn, men jeg synes du skulle give "naturen" en chance. Det er trods alt det bedste, hvis barnet er "kreeret" med henblik på at skulle have to forældre.... Jeg ved godt, mange går fra hinanden, men børnene er skabt i den ånd....
Hvis det var sidste udvej for dig, var det nok noget andet, men her lyder det bare, som om du synes, dit "biologiske ur" tikker lidt hurtigt.....
Men pøj pøj med "projektet".......

Interessant debatoplæg og endda mere aktuelt, end mange nok vil indrømme. Har du nogensinde set de programmer fra Østen, hvor et opgør med den mandsdominerede kultur har medført et kolossalt fald i antallet af både ægteskaber og børnefødsler? Jeg mener, det især er slemt i Kina, hvor unge kvinder bevidst fravælger ægtestanden, fordi det vil sætte dem tilbage i den udvikling og frihed, de endelig har fået smag for. Det er så grelt, at samfundsforskere forudser en katastrofal påvirkning af landets økonomi og struktur i løbet af de næste 30-50 år, hvis den udvikling fortsætter.
Herhjemme kan man også se en stigende tendens til, som du selv skriver, at flere og flere kvinder fravælger samlivet med manden. Jeg behøver bare at se rundt i min vennekreds, hvor de fleste godt nok har kærester/mænd lige nu, men hvor de også er blevet hurtigere til at acceptere single-livet, hvis forholdet ikke fungerer efter hensigterne. Der er ikke den samme frygt at være alene, som der var for bare 20 år siden. Går vi endnu længere tilbage, så var det jo direkte en skam at være alene og et tegn på, at man ikke var god nok som kvinde eller hustru.
Jeg tror, at udviklingen vil skubbe sig mere og mere henimod amazone-tilstande, hvor kvinder fint kan og vil klare sig selv, uden at være "tynget" ned af det "åg", et dårligt fungerende forhold ofte kan være. Grundene dertil tror jeg også kan ses i de eksempler, Nicklas nævner - nemlig at samfundet bliver mere og mere præget af en morale, der er ved at rådne op indefra.
Jeg skal ikke generalisere ved at lave alle mænd om til idioter og utro skiderikker, der ikke har andet end sex og ego'et i højsædet, for sådan tror jeg IKKE selv, verden er sat sammen. Men sådan som medierne fremstiller det, og sådan som vi kan læse det af indlæggene her på SOL, så er antallet af sådanne mænd overvældende og kan vel godt give flere kvinder tvivl om, hvorvidt der i det hele taget findes ordentlige mænd tilbage? Og stillet overfor det alternativ vil mange, tror jeg, stille og roligt (og måske ubevidst) vænne sig til tanken om at skulle klare det alene - allerede fra start af.
Jeg kan da selv mærke den samme skepsis spille ind, når jeg som single skal til at satse på en ny mand, og det selv om jeg som sagt er fuldt og fast overbevist om, at der er masser af gode mænd derude.
Men når det så er sagt, så kan jeg også med 100 % sikkerhed sige, at jeg aldrig havde fået min datter (som jeg har opdraget helt alene), hvis jeg ikke havde haft troen på, at forholdet var det, jeg ville, og at det ville holde. Når det så går modsat, det er vi jo ikke selv herre over.
Jeg er af den holdning, at selvfølgelig kan kvinder klare "jobbet" alene, og lige så kan mænd sandelig også, men barnet kommer sgu til at mangle noget, når den ene part ikke er der, end ikke som weekendforælder. Uanset hvor godt jeg gør mit job som mor, så kan jeg ikke samtidig være far for mit barn og prøver det heller ikke. Jeg har så bare ikke haft andet valg og har måttet benytte mig at de mandlige medlemmer i min familie og mit liv til at give hende den mandlige indflydelse, ethvert barn også trænger til. Jeg har intet i mod, at bøsser og lesbiske får børn, for de er ofte langt mere tolerante opdragere, end mange såkaldte kernefamilie-par. Men man skal heller ikke negligere den indflydelse fra begge køn, der altså kan komme til at mangle, hvis man ikke kompenserer ved at benytte familiemedlemmer og venner af det modsatte køn.
Så et eller andet sted, så finder jeg det nok en anelse egoistisk, når en kvinde, der IKKE ER lesbisk og derfor naturligt begrænset i valget, vælger at få et barn alene. Især når der jo stadig er masser af muligheder og tid til at opnå det samme ad "naturlig" vej ved at vente på, den rette dukker op. Måske også fordi jeg til dels tror på, at sker det ikke, så var der også en årsag til det.
Jeg var 26, da jeg fik min datter, og allerede dengang satte jeg mig for, at skæbnen skulle få lov at afgøre, om jeg skulle have flere. Hvis jeg ikke - uanset grunden - havde haft den mulighed, når jeg blev 35, så var det overstået. Jeg er nu 36 og ikke det mindste i tvivl om, at det VAR meningen, jeg kun skulle have det ene barn.
Vi har en verden med både skræmmende og vidunderlige muligheder grundet udviklingen indenfor teknik og biologi. Men måske graver vi vores egen grav, når vi tager skæbnen i egen hånd på den måde? Hvad nu hvis det aldrig var meningen, at du skulle have flere børn? Eller at du skulle leve nogle flere år og lære nogle flere ting, inden det kunne lade sig gøre? Det er vel også værd at tænke over, vil jeg mene?
Jeg blev grebet af emnet, som du kan se af længden, så jeg må hellere stoppe her. Håber du kan bruge mine tanker til noget.
Mvh. Deci

Hvis det kun er et show(off) for publikum, så kan jeg godt finde ud af at springe dine indlæg over. Som du siger, så har du jo slået www.'et fast, så det vil jeg tolke som, at der ikke fremover vil komme noget nyt.
Men enjoy og break a leg...;O)
Deci

......at svare på det økonomiske spørgsmål og glemte helt at give dig
mine holdninger til "problemet". Det må du unskylde. :-).
Jeg tror ikke at det er noget rigtig eller forkert ved den problemstilling.
Det er nok mere en holdning til hvad man tror man kan klare.
Er du indstillet på at være både far og mor. Der vil komme et tidspunkt
i barnet liv hvor barnet kræver en faderrolle udfyldt.
Det kan lige så godt være en god ven som en bedstefar. Det er dog vigtig
at vide at man ikke kan klare alting selv.
Det er ligeså vigtig at have den fornødne opbakning fra familie og venner.
Jeg har selv været alenemor i mange år og kan ikke anbefale at være alene
med 2 børn.
Min holdning vil dog trods alt være at barnet har det bedst med at vokse
op med både en far eller mor. Vel og mærke en velfungerende familie.
At holde sammen på et forhold for barnets bedste, er det værste man
kan gøre. Det beskytter ikke barnets tarv.
Held og lykke til dig fra Kajsa.

Jeg kunne så godt tænke mig at vide,
hvorfor så mange kvinder i dag "vælger" at blive
enlig mor???
Jeg er selv lige blevet far for 3 måneder siden.
Det kræver virkelig et godt samarbejde mellem min kone og jeg, hvis vi skal have vores hverdag til at fungere. Jeg vil nødig være allene med en nyfødt baby, ingen at dele glæderne med.
Jeg mener rent faktisk, at kvinderne er ret egoistiske i deres valg, når de vælger at blive enlig mor.
Er det fordi i kvinder ikke kan fungere i et fast parforhold??

... at mange ting kan man som politiker "styre" og forudsige ...... dog ikke én ting,- menneskets evne til SELV at vælge !!!

... beklager, men jeg er ikke berørt af nogle af de emner du nævner .....

Hvis jeg ser tilbage på min barndom, så ville jeg ikke være glad for at skulle undvære min mor.
Dit barn vil b.la. nok blive drillet i skolen fordi han/hun "ikke har nogen" far. Dit barn vil nok stille nogle spørgsmål der kan være svært at svare på. Hvis du kan leve med det(og du tror dit barn kan), så er det vel ok.

men jeg har allerede en datter på 8, som jeg har været alene med i 7 år. Derfor kender jeg allerede til problematikken - ikke at hun ikke ser sin far, men han udviser kun et minimum af interesse for hende, selv om han har haft alle muligheder, for at bruge mere tid på hende. Min datter ser sin far én gang om måneden - resten af tiden er han på det nærmeste "ikke-eksisterende" i hendes liv. Det har med tiden bevirket, at hun har følt sig svigtet i mange sammenhænge, fordi han ikke er mere "nærværende". På nuværende tidspunkt ville hun egentlig helst være fri for at besøge ham - det er helt og aldeles han egen "fortjeneste".
Derfor tænker jeg som så: hvis man skal vælge imellem en far, der alligevel aldrig er der eller slet ikke at have nogen far - hvad er så værst?
Jeg er helt enig med dig og mange andre i, at børn fortjener at have både en mor og far - efter min mening skal det bare ikke være sådan for enhver pris.
Jeg er vant til at svare på min datters spørgsmål om, hvorfor hendes far og jeg ikke bor sammen, hvorfor han ikke kommer og besøger hende eller deltager i arrangementer på hendes skole mv. Så jeg tror på, at jeg også ville kunne besvare mit næste barns spørgsmål....
Jeg tror ikke, at man kan komme med noget entydigt svar på, hvad en "rigtig" familie er.Det vigtigste for børn er, at de får tryghed og kærlighed i deres opvækst - hvis de kriterier er opfyldt og hvis man i øvrigt svarer ærligt på deres spørgsmål, så tror jeg, at børn kan trives og have et godt liv - uanset om de har begge forældre sammen eller kun har enten mor eller far etc. Mulighederne er jo i virkeligheden mange.......

hvad du mener, men jeg er ikke enig. Jeg tror på, at en enlig mor (eller far)kan give et barn ligeså gode livsvilkår som to forældre kan.
Forestillingen om, at kernefamilien skulle være den eneste "rigtige" måde at leve sammen med sine børn på, holder ikke efter min mening.....
tak for dit indlæg :-)

at du har ret i, at jeg måske fokuserer for meget på at finde "den rigtige". Men jeg synes egentlig, at jeg plejer at være ret åben....
Som jeg har nævnt i nogle af mine tidligere indlæg, er min datter 8 år, og jeg har gennem 5-6 år gået og overvejet, hvornår jeg skulle have barn nr. 2 - så der er altså ikke tale om en pludselig indskydelse.... der ligger faktisk mange overvejelser bag... :-)

Der er flere af dine synspunkter, jeg sagtens kan følge - men stadigvæk vil jeg mene, at man godt kan forsvare at vælge at være enlig mor eller far til flere børn, hvis man bare ved, at man er en god og ansvarlig forælder.
At få flere børn er mit højeste ønske, og jeg har ikke lyst til at blive ved med at vente på, at "den rigtige" dukker op. Jeg ved jo på forhånd, hvad det vil sige at være enlig mor - så jeg tror på, at jeg er rustet til opgaven.

tak for dit indlæg. Jeg gør mig ingen illusioner om, at det skulle være nemt at være alene med 2 børn - eller flere. Men uanset om man er to forældre sammen eller enlig forælder er det jo aldrig bare "en dans på roser".
Selvfølgelig kan man sige, at to forældre forhåbentlig kan hjælpe og støtte hinanden, og at man som enlig mor eller far ikke altid har nogen at "læsse af på".
Men det afhænger vel også af, om man har et godt netværk, der kan bakke én op. Jeg er så heldig at have en stor familie og mange gode venner, så jeg vil aldrig stå helt alene....
Men du har nogle gode pointer.... :-)

kan man vist ikke stille det op - jeg tror såmænd ikke, at kvinder fungerer bedre eller dårligere i parforhold end mænd gør.
Det er et stort arbejde at være forælder, så jeg kan godt forstå, at du som nybagt far kan have svært ved at forstå, at man kan vælge et liv som enlig mor (eller far) helt bevidst.
Personligt har jeg det sådan, at ønsket om at få flere børn fylder så meget, at jeg er villig til at "klare det selv". Jeg har ikke lyst til at gå på kompromis......

Helt ærligt - der må da være grænser for hvor dumme indlæg må være.
Kan du ikke bare glæde dig over, at du og din kone fungerer sammen? Og mens du er ved det, så forstå dog, at verden ikke er sort/hvid.
Hvor har du meget at lære.

det har jeg gjort i 15 år - alletiders.
Og mange siger, at jeg ikke ved, hvad jeg er skåpnet for!! (mænd)

at andre har en oplevelse, der svarer til min. Jeg har været alene med min datter i 7 år, og jeg synes, at vi har et godt liv sammen. Faktisk er jeg tilbøjelig til at tro, at vores hverdag er mere "rar" end i mange familier, hvor der er to forældre.
Selvfølgelig har man et større ansvar som enlig mor eller far, fordi man så er hovedansvarlig for barnets trivsel. Er man to forældre sammen deler man jo ansvaret....
Jeg synes dog, at der er mange positive ting i min datters og mit liv, så derfor er det det hele værd!
Min datter var kun 1 år, da hendes far og jeg gik fra hinanden, så hun har ingen erindring om, at han har boet sammen med os - kun fra billeder og de ting, vi fortæller hende. Hun har stadig kontakt med sin far, men hun har altid været vant til "kun" at have mig i hverdagen.
Jeg kan godt savne at have en kæreste nu og da, men omvendt er jeg så glad for livet som enlig mor/single, at jeg ikke vil have en mand for enhver pris. Det er også ofte sket, at andre har sagt til mig, at jeg er heldig, fordi jeg ikke skal forholde mig til de problemstillinger som man kan have som kærestepar eller ægtepar.
Jeg oplever, at min datter og jeg har en stor grad af frihed i hverdagen til at gøre de ting, som vi har lyst til, og det synes jeg er et privilegie. Det er en frihed, som jeg ikke umiddelbart har lyst til at give afkald på.
Som jeg har skrevet i tidligere indlæg vil jeg meget gerne have flere børn - men ikke nødvendigvis en mand....

Har da' mange skøre ideer, men når man så ser lidt på lovgivningen, så er det jo ikke så ringe at være enlig mor.
SOM udgangspunkt syntes jeg et barn har krav på et trygt og godt hjem, hvor der både er mor og en far.
Det med at finde sig en donar, er jeg meget imod, så find da' hellere en mand fra omgangskredsen, som lige vil klare det lille nummer i frokostpausen.
Nej du, der er så mange børn til i denne onde verden, så tag hellere et af den slags til sig og giv dem et godt liv, så de er fri for at leve på gaden i en eller anden storby.
Hej

Og du er da klart en af de dummeste på denne debat indtil nu.

jeg forstår godt, hvad du mener. Mht adoption så ville jeg virkelig gerne gøre brug af den løsning, men problemet er, at det er MEGET dyrt at adoptere et barn. Ydermere kan det også være sin sag at blive godkendt som adoptant.
Jeg kender selv en del mennesker, der har valgt at adoptere, og mange af dem har givet mellem 100.000 og 200.000 alt incl.
Priserne kan variere afhængigt af, hvilket land du ønsker at adoptere fra og det afhænger også af, om du vil adoptere et barn fra et privat børnehjem. Men uanset hvad, er det en dyr løsning.
Så kan man måske sige, at hvis man ønsker barnet nok, så bør man ikke tænke så meget over prisen, men jeg har desværre ikke råd, fordi jeg er enlig mor. Desuden er der også mange par, der må opgive at få flere børn pga. priserne.
Jeg synes, det er fuldstændig tåbeligt, at det skal være så dyrt, når man tænker på, hvor mange børn der er rundt omkring i verden, som lider nød. Man skulle gøre det billigere at adoptere - så er jeg sikker på, at mange - både enlige og par ville vælge den løsning.

Virkeligheden omfatter alle slags børn, alle slags forældre, og alle slags kærlighed.
Jeg mener at du er SÅ meget parat til at give et lille nyt menneske de allerbedset betingelser, du kan opdrive...det er den energi og kærlighed, der driver dig. Den driver ALT Lulle...og det ved du, du hare en datter i forvejen. Så kan jeg overhovedet ikke få øje på noget, der skulle hindre at den mulighed fandt vej ind i virkeligheden.
Det er vel heller argumenter for eller imod, du er ude efter vel? For er der bare eet argument i mod, som kan overbevise dig...ja, så skal du sgu stoppe dit forehavende...men din drivkraft ligger hinsides argumentation...det er anerkendelsen af din måde at gøre det på, eller måske mere vigtigt...anerkendelse af det lille barn, der kommer ud af det, der bekymrer dig, ikke?
Jeg føler mig overbevist om, at hvis det barn får al den kærlighed og styrke du har, og som er at finde i omgivelserne, så bliver det barn meget harmonisk og tilfreds....det giver overskud indeni...og den lille har en god balast til at møde verden. Og det er det bedste vi kan give vores unger....

at læse et indlæg som dit. Det er rart, når man føler, at ens budskab bliver forstået, og at man bliver respekteret.
Jeg startede debatten for at høre folks meninger, men det ændrer ikke på, at jeg føler mig fuldt ud kvalificeret til at tage vare på endnu et lille barn på min måde.
Så du har ret - dybest set er det anerkendelsen, der betyder noget for mig.
Endnu engang tak for dit indlæg :-)
venlig hilsen
Lulle