Børnehavebørn røver andre børn!

Nu strammede jeg lige overskriften lidt, men er det ikke forbløffende.
Skyldes det den hårde tone i udlændingedebatten eller kan de ikke få et børnearbejde som i deres hjemlande og bliver derfor frustrerede?
Vi skulle måske indrette børnefabrikker ligesom f.eks. I Pakistan?
Her er artiklen:
Urban København 3. november 2005

11-12-årige drenge begik røveri

SOLRØD Fem drenge i alderen 11-12 år begik tirsdag røveri på Tjørnholmsvej i Solrød, skriver Dagbladet Roskilde. Ved togtunnellen blev to drenge på ti år i passet op af en gruppe på fem drenge, der var en smule ældre end dem selv.
Gruppen truede med tæsk, og det fik den ene af de ti-årige drenge til at aflevere sin mobiltelefon. Gerningsmændene var alle af udenlandsk afstamning og havde sort hår. De var mellem 145 og 165 centimeter høje.

"Civilisation kontra barbarisme.
Moderne kontra traditionel.
Borgerskab kontra stammesamfund.
Oplysning kontra overtro.
Kritisk tænkning kontra enevælde.
Fremskridt kontra stilstand.
Ligestilling kontra dominans.
Personlig frihed kontra kollektivt tyranni."

Problemet med indvandrernes kriminalitet er bl.a. at de starter deres kriminelle løbebane når de er omkring 10-13 år gamle. Imidlertid mødes de med nærmest ingen konsekvens indtil de begår noget der er så groft at myndighederne enten er nødt til at sende dem på en institution eller i spjældet.
Der kan være mange grunde til at begynder at udvise kriminel adfærd i denne alder. En af dem er helt givet at vi har ghettoer og de i ghettoerne har nogle meget uheldige rollemodeller de prøve at leve op til (læs kriminelle storebrødre). De omgås primært andre fremmede og færdes dermed i det der indvandrer "wannabe gangsta" miljø. (Hip hop miljøet tror jeg selv de kalder det. Husk endelig at udtale det "hëp hop" eller bliver de bare sure!).
Noget andet der er galt er den misforståede tolerence de her skarnsunger bliver mødt med. Lærere og pædagoger lider i den grad af berøringsangst over for denne samfundsgruppe. Der burde udarbejdes en handlingsplan for det enkelte barn første gang det begår kriminalitet. Det væsentlige i denne handligsplan må være at barnet skal flyttes til en ubelastet skole samt at det skal tilbringe sin fritid på en daginstitution istedet for i ghettoen.
Endelig skal famillien have en advarsel. Hvis de ikke kan styre deres unger må bliver de smidt ud af deres lejlighed.
Men det allerbedste ville være at forebygge at de overhovedet bliver kriminelle. Her må de fra en tidlig alder indoktrineres igen og igen at det kun er ynkelige tabere der begår kriminalitet. Endelig ville det være en god idé at lægge et pres på forældrene for at få dem til sende deres børn på daginstitution, så børnene kan omgås jævnaldrende på en sund måde, istedet for at gå formålsløst rundt i kliker.
I de fleste ghettoområder findes der en lille hård kerne af totalt uforbedrelige rødder, der er fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde. De skal simpelthen fysisk fjernes fra ghettoområdet. Her er der ikke andet for, end at man må smide dem ud af boligkomplekset. Evt. kan man også udvise de skyldige enkeltpersoner af landet, så man skåner resten af famillien for at blive sat på gaden. Forvaringsdomme en anden mulighed. Væk fra gaden skal de ihvertfald.

Det er indlysende for enhver at det burde være sådan. Men de sociale myndigheder og retssystemet er alt for blødsødne og vage. Man laver det ene pædagogiske tilbud efter det andet, men konsekvens det går man helst i en lang bue udenom. De pædagogiske tilbud har muligvis en beskeden effekt, men gadebanderne har kun hån tilovers for den slags. Den manglende konsekvens og den blødsødne mentalitet i retssystemet og hos de sociale myndigheder gør samtidig at de nærmest kan få lov at hærge frit, til uendelig stor skade for integrationen af de indvandrere der reelt ønsker at blive integreret.