børnene laver selv aftaler

hvor længe skal jeg blive ved med at være "bussemand" overfor andre børn og ikke mindst deres forældre.... ja, jeg spørger bare, for jeg er blevet så irriteret efterhånden på mine søns legekammeraters forældre....den oprindelige aftale var, at når børnene skulle lege sammen, så er det vi voksne, der ringer sammen og laver aftalerne imellem børnene. Men den aftale bryder forældrene, de lader deres 7 og 8 årige børn ringe til os og vil lave en aftale og så er det mig, der skal hele tiden skal sige fra overfor barnet og et 7 og 8 årige barn kan ikke altid forstå, at når jeg siger: min søn kan ikke lege nu, men måske i eftermiddag -jeg ringer i eftermiddag....så spørger barnet ofte i øst og vest hvorfor dit og dat og du lovede og du sagde osv.....øhhh, hvad, jeg har ikke lovet noget som helst...
De børn jeg her omtaler, er børn, som har forståelses vanskeligheder i forvejen....og de bor lige i nærheden af, hvor vi bor..
Det er jo ikke for, at jeg skal bestemme alt, at vi forældre skal snakke sammen, men ddet er fordi, at der ofte opstår misforståelser imellem barn og voksen...og jeg er så træt af, at det er børnene der ringer, for jeg siger ofte, at jeg skal snakke med deres mor eller far og nogle gange spørger barnet, jammen kan vi ikke bare sige, at jeg kommer nu, hvor det ofte ender med, at jeg siger, at jeg skal snakke med barnets mor eller far først....så går der kun et par dage eller timer, så ringer barnet igen og spørger om min dreng kan lege og hvor barnet så siger, du lovede, at jeg måtte komme.....øhhh, hvad, jeg har ikke lovet noget som helst, det er barnet, der har et ønske, som ikke altid kan opfyldes og så føler jeg, at barnet prøver på at gi mig dårlig samvittighed - hvad er det for noget..
Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor forældrene bryder vores aftale, og jeg er træt af, at være bussemanden, der hele tiden skal sætte dagsordnen, og hvor den gang på gang bliver afbrudt, selvom jeg har forklaret, at aftalen er til bedste for barnet, så der ikke opstår misforståelser...
Er der nogen, som har nogle forslag til, hvad jeg kan stille op, for jeg kan ikke alene blive ved med at skal huske på, at nu skal jeg snakke med din(siger jeg til barnet) mor eller far, nu vil jeg ikke give dig endeløse forklaringer på, hvornår min dreng kan og ikke kan lege...
Håber på nogle svar🙂[sol]

Min første tanke er. Om barnet/børnene overhovedet har fået lov at ringe, de er jo kloge nok til, at prøve grænser af igen og igen.
Jeg synes det er i orden, at lave nogle regler for sine børns "gøren og laden". Men det er desværre ikke sådan forældrene opfatter det i dag, de tror vist børnene bliver, mere selvstændige, ved at give dem totalt frie tøjler. En psykiater sagde engang til min mand, at forældrene ikke tør være "forældre". Det skal være frihed under ansvar, og så nogle pligter/regler der skal overholdes.
Prøv at tage en snak med barnets/børnenes forældre igen, og sig lige ud, at du er træt af at være bussemand, og hele tiden være den der skal trække grænser.

og nogle forældre prøver at gøre deres børn mere ansvarlige end andre. Hvad er problemet i at børnene selv arrangerer noget, eller at du skal sige nej til et barn, fremfor til barnets forældre. Du skal da bare være glad for at nogen gider at lege med din søn, og at være hos dig.

Det er de voksne der skal lave disse aftaler. IKKE børnene. Et barn kan sige " jeg har ikke lyst at lege med ham elller hende" til sin mor eller far. Det er meget svært hvis barnet bliver spurgt direkte. Børn vil ikke såre nogle og siger derfor ofte ja til at lege når det andet barn spørger direkte.
Jeg kender godt problemet. Min egen datter vil ikke lege med en fra hendes børnehave, men denne pige spørger hver dag når jeg henter min datter. "Hvornår kan jeg komme hjem til jer og lege".Min datter siger "En anden dag". Når vi køre hjem siger hun så "Mor jeg har altså ikke lyst til at lege med hende."
Det er ikke nemt, men jeg vil ikke tvinge hende til at lege med en, som hun ikke har lyst til.
Et 5 årig barn kan ikke selv sige fra.

Der er vel ikke andet for at du må lave et stanard svar. Som ikke kan misforstås.
Eks "Jeg skal tale med din mor eller far før du kommer. Har jeg ikke talt med dem, kommer du ikke over."
Og du bør sige det samme hver eneste gang, ikke noget med at være venlig og tale uden om.
Jeg ved fra mine nevøer, at de lyver simpelthen hurtigere end en hest kan rende. Jeg er lige forbavset over hvad de prøver at komme afsted med. Selv den langsomste ville kunne se de lyver.
At de har lov at se tv når de spiser aftensmad. (Hvilket de Aldrig har fået lov til),OSV.
Børn er per defination advokater, de bruger hvert et kneb de kan komme afsted med.
Og jeg mener ikke børn er onde eller forkælet, sådan skået over en kam. Men børn er børn.
Sig det samme hver gang, sæt dine grænser og lad dem ikke træde over dem. Børn kan ikke tage hensyn til andre end sig selv, når der er noget de vil have. Groft sagt.
Nu må i ikke misforstå og læse det som jeg ikke kan lide børn. Jeg har det udemærket med børn. Men jeg ved også hvor anmassende børn kan være og hvor ubhagligt det er når forældrene ikke kan se det og dermed kunne stoppe deres børn.

Haha, ja, lige mine ord!
" Du skal da bare være glad for at nogen gider lege med din søn, og være hos dig. "
- HAH!
Er ret så enig med mocafe om, at børn da selvfølgelig selv skal have lov at arrangere noget sammen. Det er jo ikke sådan at man ville give et 7-årigt barn lov til at overnatte alene ude i en skov hvis det var dét de lige havde fået en fiks idé om, men helt uskyldigt er det da, at lille Peter på 7 år ringer og spørger om Carsten kan lege en lørdag eftermiddag f.eks. Hvis du så mener at din søn ikke kan siger du jo bare til drengen at din søn ikke lige kan i dag, hvad faaen er der galt i det og hvorfor hidse sig op over at det ikke er drengens forældre der ringede?
Husker da selv da jeg var i 7, altså var begyndt i skole, lavede man da aftaler med sine kammerater henne i skolen og så spurgte man mor og far om man kunne lege den og den dag og i de fleste tilfælde kunne man godt - nok fordi de fleste forældre ønsker at deres børn fungerer godt socialt og har mange gode legekammerater.
Der kan altså ingen skade ske ved at børn laver aftaler indbyrdes, de har selvfølgelig informeret forældrene om at de ringer og spørger en legekammerat, det er altså ikke sådan at jeg mener at børn bare skal lave aftaler uden forældrenes viden, men tror sgu det er sundt nok at de selv prøver at ringe i stedet for det er forældrene der skal gøre det, det hjælper dem da også til selv at tage noget initiativ.
Hvor gammel mener du da et barn skal være før det er modent nok til selv at ringe til sine kammerater?

Der er ikke tale om børn på 5 år, men børn på 7 og 8 år, og de kan altså sagtens selv finde ud af hvem de vil lege med.

Nej jeg har ikke misforstået noget, jeg tror ikke det har den store betydning om barnet er 5 elle 8 år. De har stadigvæk svært ved at sige nej når der blever spurgt direkte.

ja hvis man bliver ved med at svare for sine børn, og på deres vegne, så skal man da nok få nogle dejlig uselvstændigebørn ud af det, børn som ikke tør at sige nogen imod....Der er meget stor forskel på børn på 5 og 8 år. dem på 8 år går altså i 2. kalsse, og skal lære at være selvstændige. Hvis læreren spørger. hvilken bog vil du hlst læse, så nytter det jo ikke noget at der blive svaret: Det ved jeg ikke, det skal jeg lige spørge min mor om først....come on