børnenes behov

skal de altid komme i første række....denne historie jeg nu fortæller er sket flere gange før og hver gang står jeg magtesløs overfor situationen, kan i komme med bud på, hvad jeg evt. kan forholde mig i fremtiden....
jeg har et barn på 9 år og kæresten har et barn på 11 år. Vi er næsten aldrig selv, for enten er der børn og legekammerater i huset, eller gæster, vi bor ikke sammen og ses vel 2-3 gange i ugen.
her i weekenden var det 1 uges tid siden vi sov sammen sidst og vi savnede at ligge og kæle for os selv, men begge børn ville gerne ind til os i dobbeltsengen og hygge og se dvd, hverken kæresten og jeg havde lyst til at have børnene liggende, da vi havde hygget om dem hele dagen, men jeg sage pyt, kad dem ligge her i senge 1 times tid, så kan vi alle hygge os, ja sagde kæresten.
Men børnene ville også sove hos os...uhh den var straks værre, jeg kan ikke sove når vi ligger 4 i sengen og børnene blev kede af det og kæresten blev gal....nå men vi lod børnene falde i søvne hos os, mit barn kunne vi ligge ind i seng, men min kæreste søn ville ikke sove i sin egen seng og vrøvlede....
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, for min kæreste ser ikke sin søn så ofte, så jeg sagde at jeg ville ta hjem, så de kunne være selv, men det synes kæresten ikke om, for mit barn sov jo og klokken var mange, ja men det var jo også synd for hans søn, at han lå i sin seng og var ked af det.
Kæresten mente at børnene så ofte får deres vilje og nu skulle vi være selv.ok sagde jeg, men få lige dit barn til at falde til ro ellers får jeg dårlig samvittighed..
Er situationen meget klassisk!

dobbeltsengen, de har deres egne senge.
det er ikke børnenes behov, og da slet ikke noget man giver dem lov til.
næsten alle unger er så forkælede, fordi der ikke er nogen konsekvens.
nu har I jo nok valgt at være "kærerster fordi ensomheden er ulidelig for mange, men hvis jeg var part time papa, så ville jeg overhovedet ikke have en kæreste, der er utallige muligheder for at hygge sig med andre kvinder, når man lever som singel, med et begrænset forhold til sønnen.
jeg har haft et par korte forhold, og nej hvor er det surt når man lige møder en kvinde der er mere interesant, for det er næsten umuligt at slippe af med en kvinde igen.

Det er svært fordi i ikke ses så tit og ikke har ubgerne hele tiden.
Når i skal bruge alene tid, skal i ikke have børn i sengen.
Så i skal ikke starte der, tag nogle madresser ind i stuen og lav en fælles hygge foran flimmeren og når ungerne, så sover går i og alle er glade.
Der er et spørsmål om planlægning, hvis de først er i sengen er de svære, at få vider og alle vil have alle fulde opmærksomhed.
Kunne i ikke også finde en dag sammen uden børn, det er jo sundt, at pleje forholdet.

Der er al for lidt voksentid. Man kan ikke altid have gæster eller børn, så sætter man sit forhold i risiko.

vad med i bare bortadopterer de der børn til en som ved noget om børns behov og som gider passe sig selv og børnene ?