Børns tarv må komme først, eller hvad?

Jeg blev skilt for mange år siden, og mine to børn har alle årene haft god kontakt til deres far, og deres far og jeg taler ofte sammen.
Min pige på 14 år har længe villet have et dyr, og jeg har for et par måneder siden givet hende en hund, som hun er MEGET glad for.
Meningen er, at hun skal have hunden med, når hun er hos sin far og hans kone, hver anden weekend og ferier.
Problemet er, at farens kone ikke vil tillade, at hunden er med. Hun er også sur over, at vi ikke talte med hende, inden min datter fik hunden.
Min datter VIL have sin hund med og er ked af, at den skal blive hjemme. Det gør det også lettere for mig, hvis den kommer med.
Hvordan får jeg min ex-mands kone til fornuft? Hvordan får jeg hende til at se, at hunden er så vigtig for min datter? Barnets tarv må da veje tungest?

Har i virkelig ikke snakket med din datters fars kone først?

Ville du selv tage et dyr med på ferie, eller have et dyr velkomment på ferie hos dig, kontinuerligt?
Der kan være en anden overvejende grund.
Din datter er gæst hos sin fars nye kone hveranden weekend osv, og så vidt jeg ved, aftaler man med værtsparret, om det er ok, inden man forventer at kunne tage dyr med?
Det er din mands nye kones hjem...........

hvad nu hvis din datters far og nye kone havde købt en hest, kat eller slange uden at rådføre sig med dig først og mente at du skulle tage dyret når din datter var hos dig.

Jeg tror såmænd ikke, at du ER forfærdelig, men du lyder lidt forfærdelig...
Du kalder det barnets tarv, men det lyder mest som om det er barnets vilje. Og din.
Hvis du virkelig mener, at DU og en hund skal bestemme i andre menneskers hjem, er du ret langt ude.

... VED AT UDMELDE DU IKKE KAN KLARE HUNDEN NÅR DIN DATTER ER HOS SIN FAR.
DU HAR DET FULDE ANSVAR FOR HUNDEN BÅDE I DE WEEKENDER TØSEN ER HOS SIN FAR OG NÅR HUN ER HJEMME HOS DIG.
DET ER BARNETS TARV, AT DU SOM VOKSEN VISER, AT DU IKKE LIGGER ANSVARET FOR HUNDEN OVER PÅ HENDE ELLER DIN EKS MAND SOM HAR SIN EGEN FAMILIE NU.
kAN DU IKKE SELV KLARE HUNDEN SÅ KOM AF MED DEN DET ER SYND BÅDE FOR DIG, HUNDEN OG DIN DATTER.

så derfor mener jeg, at det må være ok, også selv om hans kone ikke enig. Det er jo også min ex-mands hjem. Vores datter trives med hunden, som gør hende meget glad.

Da jeg invilgede i, at min datter skulle have hunden, aftalte vi, at det skulle være HENDES hund. Hun skal lufte den og opdrage den.

Dejligt at din datter er glad for hunden. Børn har godt at være sammen med dyr bestemt :-)
Men at din exmand ikke spørg hans nuværende kone er lidt tarveligt. Det er jo trods alt også hendes hjem.

netop fordi du pointerer at, et af dine krav er at hun skal lufte og opdrage og konsekvensen er deraf, at du forlanger at andre mennesker skal acceptere at hun slæber hunden med på weekend.
Hvad I to har af aftaler, skal andre mennesker da vel ikke belemres med

Det er altid kedeligt med skilsmisse og det, som følger i kølvandet. Men der er her efter min mening ikke tale om en "barnets tarv"-problematik.
Det er ikke rimeligt at forlange accept af, at hunden skal medbringes i et andet hjem - heller ikke selvom det er barnets biologiske far, der bor der. Naturligvis skal man have respekt før børn - men børn skal også udvise respekt for andre og respekt for andres ønsker.
Pigen er så stor, at hun selv må kunne indse det forhold - eller også må hendes mor kunne få hende til at forstå det. Pigen må foretage et valg mellem besøg hos sin far eller blive hos hunden derhjemme. Og det er vel trods alt vigtigere at være sammen med sin far engang imellem(hvis hun altså selv sætter pris på faderen) - hunden har hun jo altid...

Kim

hun er også meget glad for sin hund.
Og alt andet lige, så er det jo bedst, at hunden så er sammen med hende, og mest praktisk.

ja, men det da kun for dig......
Problemet er vist ikke din datter - men nok mere dig.
Hunden er dig og din dattters valg..
Iøvrig "sviner" en hund utrolig meget - ud og ind af døren - beskidte poter på gulvet og så fælder de.
Er din datters hund renlig og holder sig af møbler???
Hvis det er en hvalp tvivler jeg meget......
Og mon ikke din datter overlever et par dage uden den hveranden uge.
Du er simpelhen bare for meget - superegoist!!!!

Det undrer mig at du og din eksmand ikke har talt med hans kone om hunden først ..... sådan forstår jeg det ihvertfald.
Var jeg hans kone,- ville det helt klart være en beslutning jeg også skulle deltage i !!!!
Det er jo også hendes hjem .....!!
Hun kan ha´ 100 årsagder til at hunden ikke skal være der hveranden weekend - men jeg er sikker på at hun er skuffet over at være blevet ignoreret i denne sag,- derfor stritter hun måske lidt ekstra imod !!!
Ikke desto mindre blir´ du og din datter nødt til at respektere at hunden ikke må være der - som sagt, det er trods alt hendes hjem og ikke dit !!!
Man kan ikke pådutte andre noget de ikke selv ønsker at ha´i deres liv !!!

Jeg er også enlig mor, men bor sammen med min kæreste...
Dyr er en fælles beslutning og da min datter fik en kat og et marsvin, var vi fælles om dette..
Men jeg kunne da aldrig drømme om at sende dyrerne med ud til tøzens far.. Man pådutter da ikke andre ens dyr og dyr har altså bedst af, at være hvor de bor...
Så jeg forstå udemærket din eks mands nye kone..
Jeg tror ikke at, du har gennem tænkt dette her ordenligt..
Når jeg har "fri weekend" er det kun min datter som er afsted, da ikke hendes dyr

Et barn på din alder kan ikke opdrage en hund alene og kan ikke passe den alene. Hvis ikke forældre accepterer også at tage en tørn, går det galt!! DU har ikke gjort noget galt ved at give din datter en hund, det forkerte er, at din exmands nye kone ikke er blevet spurgt, men der mener jeg at din exmand har begået den største brøler - gud hvor ville jeg blive gal på min mand, hvis han præsterede det samme, uagtet jeg elsker dyr.

jeg mente selvfølgelig et barn på din datters alder. Sorry

... svaret det forkerte indlæg ?
Det er jo netop hvad jeg har skrevet til den enlige mor !

Er helt enig i de svar du har fået, svarer alligevel!
Beslutningen om en hund var din, derfor må du passe kræet hveranden weekend, nu da farmends nye kone ikke bryder sig om hunde. Hvilket hun er i sin goder ret til. Og lad så være med at stoppe "barnets tarv" ned i halsen på hende. Vær tværtimod glad for, at din datter lærer at man tager hensyn til andre mennesker, at der er noget der hedder "nej" og voksnes tarv er også vigtig. For du mener forhåbentlig ikke, at det er SYND hvis dit barn ikke får sin vilje, vel?

Det er da dejligt at man vil give sin datter en hund...
MEN din man kan da vist ikke fortænke din eksmands nye kone i at reagere som hun gør. Du og din eksmand har handlet som om det stadig er jer der er par og fuldstændig ignoreret den nye partner. Den holdning bør I ændre, hvis I har tænkt jer at det skal gå jeres datter og det nye parforhold godt. Der vil komme mange situationer hvor dette er vigtigt at holde sig for øje.Ellers må du nok forvente at du en dag skal bruge din weekend på at muge ud ved din datters nye pony og tage på ridetur selv om du måske er bange for heste.....

Mine børns far og jeg bor heller ikke sammen. Og jeg ville aldrig gå med til mine døtre fik et kæledyr som skulle med på weekend hvis det ikke var ok for os alle sammen - både mig, min kæreste, pigernes far og hans kæreste og selvfølgelig vores børn.
Jeg kan umidelbart godt forstå din exmands ægtefælde. Hun må virkelig føle at det samarbejde i indbyrdes har, har fået et knæk, når hun ikke er blevet indvolveret i denne beslutning. Selvom det måske er din ex mands hus hun er flyttet ind i så bor hun der jo også og har derved også noget at skulle ha sagt. Hun skal da ikke gøres mindre betydningsfuld fordi det kun er din ex mand der står på slutseddlen.
Ja børnes tarv er vigtigt, men det er også vigtig at alle parter er enige om de beslutninger der skal træffes for at kunne gi dem det de skal ha´ og har brug for.
Din ex mand og dig er selv grunden til det problem i sidder med nu. Det nemmeste og fornuftige ville ha´ været at inddrage hende i beslutningen. At give hende skylden er ikke helt fair.
Det var bare min meningen. Pøj pøj med det videre samarbejde.

Ja jeg kan kun sige at dit kære lille barn nok overlever uden hunden.
Hun går jo i skole hver dag uden sin lille hund.
Hun leger vel også med andre børn uden hunden.
og på et tidspunkt skal hun måske på lejerskole med sin klasse, der kan hun heller ikke få den lille vovse med.
Det er vigtig at du lære dit barn at overleve uden at få sin vijle hele tiden.
Det skal slet ikke være nogen hun bestemmer, om hunden skal med.
det er både din mand og hans kones nye hjem, siger hun nej, burde du sige okay, dit hjem du bestemmer.
En anden gang burde i måske spørge den nye kone hvad hun mener.
måske kan i som forældre snakke med den nye kone, så jeres datter måske nogen gange får lov at tage hunden med.
det med at du næsten fralægger dig alt ansvar for hunden får mig til at tænke på om i burde have en hund.
Din datter er kun 9 år, og derfor burde hun ikke stå med det fulde ansvar for en hund.
Det er dig der har været med til at købe den, og nu må du tage dit ansvar.
Pas hunden de weekender din datter ikke er hjemme
Eller sælg den.

Man skulle næsten tro det var dig der var 14, først giver du din datter en hund, hvilket selvfølgelig kan være en dejlig ting hvis det altså er det i ønsker, men at du så bagefter vil ligge ansvaret fra dig over på din datter og på din x-mands nye familie er efter min mening temlig uansvarlig og har da ikke en pind med barnets tarv at gøre, der er da vist noget du total har misforstået.
Det er da helt ok at din datter tager ansvar for hunden i fællesskab med dig når hun er hjemme, men du kan da ikke pådutte en anden familie at de skal have hund fordi du har anskaffet dig en.
Desuden må du indse at din x-mand har fået en ny familie og beslutninger som at anskaffe sig et kæledyr er nogen man tager sammen i sin famillie og ikke med sin x. jeg tror da pokker hvis hans nye kone er sur over at i tror i kan tillade jer at træffe beslutninger hen over hovedet på hende.
Jeg kan godt forstå det ville være mere praktisk for dig, hvis hunden kunne sendes ud af døren sammen med datteren, så du var fri for ansvar og kunne gøre hvad du havde lyst til de weekender du er alene og uden børn, det kan man godt have brug for en gang i mellem, men det skulle du nok havde tenkt på noget før.

.... men ellers er jeg enig med de andre svar.

Der er mange som skriver lidt "det samme" i svarene, men hvad med hunden? Det er da også synd for den, at den skal sendes frem og tilbage, hunde vænner sig jo hurtigt til sine egne omgivelser og skal din datter så slæbe hundemad, kurv, legetøj med hver anden uge???? Eller forlanger du også at din eks og hans kone skal anskaffe sig alt dette for at have en "plejehund"????
Har du i det hele tænkt dig om inden i købte den stakkels hund????

DU har givet datteren en hund, men du kan ikke forvente at fars kone skal accepterer at få en hund på besøg..
Og hvis du og din mand taler sammen, så må du vel også have talt med ham omkring det med hunden, og om de ville have den med på weekend besøg.. Det kan altså ikke komme bag på dig , at hun ikke gider hunden.
Vi har selv hund og 5 katte, men ingen af dyrene kommer med barnet på weekend hos faderen, vi betaler hellere en barnepige til at tage sig af hunden hvis vi skal ud og det er vi hver anden weekend, da det er vores eneste mulighed for at slappe af og nyde hinanden, uden børnene
hænger på os.
Så du må jo bare tage dit ansvar og selv passe hunden og lad børnene og faderens familie nyde deres weekender..
Tænk hvis far køber en hund og at han vil have at den skal med pigerne hjem engang i mellem.. Det hænger ikke sammen vel???????????????????
Cassidy

Jeg læste dit spørgsmål i morges, men havde ikke lige tid til at svare. Imellemtiden kan jeg se, at der er en del andre, der har svaret, og jeg kan faktisk kun erklære mig enige i alle svar.
Jeg vil dog supplere med, at det sgu da er dig, der ikke tænker på barnets tarv. Det er fint, at du har købt en hund til din datter. Men du skulle da først have baglandet i orden. Du kan da ikke bare pådutte en anden familie en hund, som de ikke ønsker at have i deres hjem. Skulle din datter også tage hunden med over til hendes veninder, når hun overnatter der?
Hvad ville du sige til at hendes veninder kommer slæbende med alle deres kæledyr over til jer?
Og så det ansvar du giver hende; Fint nok langt henne af vejen. Men det er da dig, der har hovedansvaret. Det er da dig, der burde være den voksne.
Har du tænkt på, at din datter måske senere vil på efterskole, studere på et kollegieværelse, rejse til udlandet eller hvad hun nu finder på. Skal hun også forhindres i det, fordi hendes mor har købt en hund til hende som 14-årig, og som du tilsyneladende ikke selv har lyst til at tage dig af. (hunde lever for det meste 10-12 år, har du tænkt på det?)
Desuden synes jeg, det er synd for din datter, at du har skabt denne konflikt mellem hendes far, hans nye kone og dig. Det kunne have været undgået med lidt omtanke fra din side.
Jeg synes bestemt du skal forklare din datter, at du har begået en fejl. Og at du selvfølgelig passer hunden, når din datter er optaget af andre og vigtigere ting.
Og som en også har skrevet. Hunden har altså også bedst af at vide, hvor den hører til.
Dette er skrevet af en dyreelsker, der selv har hund, katte, kaniner og heste m.m.
Tænkt dig om og få rette op på denne situation.
Held og lykke med det hele.

Hej .
Okay . Du skal invitere konen og din eks mand på en middag, så skal i hygge jer, og hvis du fornemmer konen er i godt humør forklarer du hende hvor meget den hund betyder for din datter og at hun skal prøve at forstå det, og hvis ikke må i gå på krompomis.
Din datter skal ikke være tilstede.Din eks- mand skal "hjælpe" dig lidt ;D

Luk røven din ko ! Du skal sgu da ikke bare komme og sige at hun er uansvarlig !!!!! Helt ærligt . Jeg syntes da det er fair at hun gir datteren en hund og så lader hende FÅ ansvaret ....

Hej!!
Jeg har også en ex-kæreste, som jeg også har børn med.
Min datter er ikke teenager, men tæt på.
Hun ønsker sig også et dyr, skal jeg så også bede hendes far og kone om at tage sig af HENDES dyr, og skal hun tage sit dyr med hjem til ham?? Nej, for det er mit valg om hun skal have et dyr eller ej.
Når hun er på weekend hos sin far, er det min pligt at tage mig af hendes dyr!!
Hvad nu hvis det var omvendt!! At din datters far`s kone købte et dyr til din datter og sagde til dig at hun skulle have det med hjem til dig, når hun var hos dig!!?? Ville du syntes om det??. Min fulde mening er, det man køber, enten hos mor eller far bliver hos dem.

Hejsa
Ærlig talt det er ikke alle der bruder sig om at have en hund i deres hjem. Bla. fordi at de sviner, støjer/gør, lugter, springer op eller fælder (også selv om ejeren siger at de er velopdragne). Lige så vel som man spørger pænt om man må ryge i andres hjem lige så naturligt er det at man spørger om man må tage sin hund med ind.
Din datter må lære at hun ikke bare kan slæbe sin hund med sig over alt.
Jeg ville også blive sur hvis jeg var hende, især fordi at det nu skal væres ex-konens problem at hun bare ikke vil have hund i sit hjem.
Sådan har jeg det og jeg er endda vokset op i et hjem med hund....

Du kan ikke give en 14årig det ansvar at skulle passe en hund fuldstændig fordi i har aftalt at det er HENDES hund. Under alle omstændigheder er det DIG der har købt den og DIG der "hænger på den". Som andre har skrevet hvad nu når hun bliver ældre og vil rejse, være sammen med kæresten, i byen osv. skal hun gå glip af alt det fordi DU som mor har givet hende en hund da hun var 14 og hun er gået med til at det er HENDES hund?? Din datter ser måske ikke sådan på det nu, fordi hun ikke er gammel nok til at forstå at man altså har en hund i 10-12 år, børn lever i nu´et og lige nu er det verdens bedste at have sin egen hund, men tro mig når hun gerne vil opleve nogle ting inden for de næste par år, så synes hun nok ikke det er så sjovt at have en hund der er HENDES og som hendes mor har fralagt alt ansvaret til! STAKKELS, STAKKELS HUND!!!! Du har måske også tænkt dig at trække foder, dyrlæge-regninger osv i din datters lommepenge fordi det er HENDES hund. I mine øjne tænker du hverken på dit barns eller på hundens tarv!!

Kære du
Du kan ikke bestemme i et hjem der ikke er dit. Du er nødt til at respektere, at din ex-mands nye kone har en anden holdning til f.eks. en hund. Og når din datter er 14 år bør hun være så stor at hun godt kan forstå det, - ellers har både din ex og du svigtet i opdragelsen.
Det handler nok snarere om et våben til at sætte splid.
Og hvad med hunden, - den har trods alt bedst af at være hvor den plejer - det stakkels dyr der skal være kastebold.
Det er helt fint at din datter har fået en hund, - men lad den blive hjemme. da du ahr givet hende lov, har du også et ansvar for at den altså hænger på dig, når din datter er væk på weekend hos sin far.
Hvis du opfører dig som den voksne (det er den der indgår kompromis'er og ikke skaber problemer og splid), går det hele meget lettere. Hunden bliver hjemme! Det overlever din datter såmænd nok. Om 2 år gider hun såmænd nok ikke engang tage en hel weekend hjem til sin far.

Jeg ved ikke om moren er uansvarlig, men anskaffer man et dyr fordi ens barn gerne vil have det, skal man i hvertfald først gøre sig klar, at det er og bliver forældrenes overordnede ansvar at sørge for dyret - for alle forældre ved jo, at mange børn kører træt i at lufte, skifte grus/sand/savsmuld - altså alle de sure pligter. Og hvis man ikke selv er villig til at tage en tørn, bliver det kun til skrig og skrål når man vil "tvinge" ungen til at overholde sine lovede pligter.
Hilsen en som selv har haft både hund og katte sammen med et barn!!!

Kæere Hunde-mor..
Lige et par opklarende spørgsmål.
Havde dig, din exmand og hans bagland aftalt at din datter skulle have en hund eller var det blot en aftale mellem din datter og dig.
Har du tænt på at:
1. din exmands nuværende kæreste måske er allergisk overfor hunde eller har familie og andre der kommer i deres hjem som er allergiske.
2. at din mands samlever ikke kan lide hunde og er bange for dem. Hun bor der jo og har vel en stemme i hvad og hvem der kommer i huset.
3. Måske mener din exmands kæreste at deres hjem er for lille til en hund. Måske er der stridigheder om hvad hunden må og ikke må hjemme hos din exmand, og for at undgå de komfligter, mener exmanden kæreste, at hunden burde blive hjemme hos dig.
Når de voksne skilles i en familie med børn og forældrene får nye partnere er der mange ting man pludselig skal tage hensyn til. Jeg ved det fra første hånd som bonusmor for en pige på 7 år, hvor svært det kan være. Nogen gange er man nødtil at være tålmodig og have overbærenhed og respekt for hinanden.
Personlig synes jeg at der går en klar skillelinje mellem de to hjem som forældrene hver især må respektere. Hvad der gives lov til og takkes nej til skal respekteres, fordi alle har hver især lov til at leve under de regler om normer som man synes er rimelige.
Hvad din exmand og hans kæreste bestemmer er ok hos dem, er deres sag og hvad du bestemmer er ok hjemme hos dig er din sag. Man er pisket til at bakke hinanden op overfor de børn som er involveret, for at varetage deres tarv.
Derefter kan man så søge at finde en fæles forståelse for hvorfor børnenes tarv varetages som de gør. Man bliver ikke enig i alt, men sammen skal i tage vare på din datters tarv på hver jeres måde.
Det kræver man sluger store nogengange møjbeskidte akavede kameler men sådan er det. Har man valgt at lade sig skille er det et af betingelserne.

Når din datters bonusmor siger nej tak til hundebesøg, synes jeg, at man skulle sige ok, fint nok så bliver hunden hjemme.
Vise bonusmoderen den reskekt og finde ud af hvad hun har imod hunden.
Er det af helbradsmæsige og psygiske årsager der gør hunden uønsket, eller det de fysiske rammer der er i din exmandshjem der gør at hunden ikke er velkommen.
Måske er hun faktisk sur over at de ikke blev spurt inden hunden blev anskaffet. Er det grunden så er der vel også rimelighed i hendes vrede, hvis hunden er nødtil at følge din datter.
Hvis du er lydhør overfor exmandens kæreste, så kunne det jo være, at I sammen kunne forhandle jer frem til en aftale om, hvornår hunden må komme med og hvornår den ikke må.
Et eller andet er du nødtil at gøre det ok, at hunden skal blive hos dig i weekenden. Sige til din datter det er din hund jeg har forældremyndigheden over dig, derfor tager jeg mig af, hunden når du er på weekend. Respektere den skillelinje der ligger mellem jeres hjem, de forskellige normer og regler I jo øjensynlig har.
Dermed har du taget ansvaret for hunden og respekteret din exmands kæreste ønsker.
Hvordan din exmand og hans kæreste håndtere din datters reaktion på, at hunden ikke kan komme med er deres problem ikke dit. De skal jo i deres ende gøre det ok for din datter, at hunden ikke er med. Forsøge på at gøre din datter det forståelig.
Du får en sag for med hunden og måske får de deres at tænke på med hensyn til jeres allesammens pige.
Knus
Angelxl

Og hvor gammel er det lige du er?
Du kan ikke være særlig gammel, med den instilling.
fint nok at give hende en hund, men ikke at tvinge ansvaret over på pigen og på faderens familie.... den holder ikke, hvilket du måske også kan forstå hvis du læser de andre indlæg.... og vil du have respekt, så TAL pænt til folk, ellers vil du blive behandlet som det værste lort.. for det er det du lægger op til, med dit sprog
Har dine forældre ikke lært dig at behandle folk, som du selv vil behandles?
Cassidy

Du er da for meget. Man kan da ikke tvinge andre til at ha en hund på weekend, fordi datteren er der...
Du må da selv lufte den, når hun ikke er hjemme...
Jeg forstår godt hans kone.

Hej Angelxl; Det var en rigtig fin måde at forklare moren hendes problem på.
Jeg kunne godt tænke mig at høre fra moren igen, og høre hendes reaktion på de mange svar.

Jeg synes det lyder mere som om du tænker på egne interesser, hvis dit barn skal besøge andre - kan man da ikke hverken forvente eller forlange at de skal have deres hund med. !
Jeg finder det særdeles rimeligt at en 3.part ikke vil have hunden med. din datter er desuden gammel nok til at undvære sin hund i 2 dage. Det er en sag imellem hende og dig. Samtidig pålægger du også den 3.part atet ansvar de ikke har bedt om. Hvis du mente at hunden skulle med på besøg ved 3.part, burde du faktisk have taget dem med på råd.
Hvis jeg skal tage en hund ind i mit hjem, så skal mit hjem indrettes til det. De fælder, lugter mv. synes JEG.
Jeg har selv børn, men ingen hund.

Jeg er selv skilt og har 2 børn med min ex-mand. Jeg ville blive særdeles rasende, hvis min ex-mand tvang mig til, at have et husdyr hver 2. weekend sammen med min søn, fordi han havde valgt at give vores søn et dyr!
Man hverken kan eller bør påtvinge andre (og da slet ikke sin ex-mand/kone og dennes bedre halvdel), til at påtage sig ansvaret for et dyr, de ikke selv har bedt om at få inde for dørene.
Slæber hun også hunden med rundt til sine veninder, i skole, resten af familien når i er på besøg der??
Jeg kan godt forstå din ex-mands kones reaktion.
Jeg mener dog ikke, du burde have talt med din ex-mand inden anskaffelsen af hunden, da det må høre under dit privatliv, og hvad du vil bruge dine penge til er din afgørelse og ingen andres.
Men at påtvinge ham og hans nye familie et husdyr, den er altså ikke holdbar.
Og så kan jeg altså finde andre og mere alvorlige emner, som går under "barnets tarv"!
Et er dem bl.a., at barnet ser, at der trods alt er en hvis form for respekt forældrene imellem, trods en skilsmisse.
Og dit forsøg på at få din e-mands kone "til fornuft" (eller er det egentlig det faktum, at hun skal makke ret og danse efter din pibe!?), er bestemt ikke tegn på respekt - hverken overfor hende eller din ex-mand.
Du skulle hellere koncentrere dig om, at bevare det gode samarbejde du har og har haft længe med din ex-mand!
Personligt tror jeg hele problematikken bunder i noget andet, end din datters ønske om, at få hunden med til sin far!

Din datter har fået en hund hun er glad for, og det er da dejligt, men hun kan jo ikke slæbe den rundt overalt hvor hun er. Man kan ikke forvente at andre bryder sig om at få bragt hundehår og savl ind i deres hjem...kan ikke lade være med at tænke,- "skoen trykker et helt andet sted"...problemet opstår måske af den årsag, at det ville det være mere belejligt for DIG, at hun istedet tog hunden med??..det skulle du nok bare have tænkt på inden du anskaffede familien en hund. Kan ikke se andet end et luksusproblem her. Du er bundet af en hund, når din datter er hos sin far.

omkring problemet med min datters hund.
Jeg kan godt se, at de fleste svar er til min ex-mands kones forsvar. Og jeg kan da godt se, at hun burde have været inddraget tidliger.
Det er ærgerligt, at det ikke er sket. Da min mand og jeg var gift, havde vi hund, og jeg ved at han synes at det er ok med en hund. Han vil helt sikkert gerne have en hund igen. Det er bare hans ny kone, som er sippet. Min datter vil jo selv passe hunden, når hun er hos sin far.
Mvh en mor i en dum situation

Lad os nu forestille os at din datter tager med din eksmand og hans nye kone på dyrskue og falder for et lille sødt hængebugsvin *S*
Din eksmand og hans kone syntes det er helt okay at hun får det, for det er jo så sødt, sådan et svin !
Nu skal datteren så hjem til dig, og selvfølgelig skal hun da have svinet med, for hun kan bare ikke leve uden det !
HVAD ER DIT SVAR TIL DATTEREN ?

Kære "mor"
Du sender de siognaler, at det egentlige problem er, at du gerne ser et bond mellem dig, din ex og din datter.
Måske har du ikke løsrevet dig endnu. Hvro er din nye kæreste eller mand i dette "spil".
For kære mor - det er et spil du kører. Din ex's nye kone er IKKE sippet. Hun har bare en mening og som den voksne bør du respektere den.
Og tænk at du byder din datter dette spil.
Kærlig hilsen
En mor

.... at skrive.
Du skriver børns tarv. Det er sandelig et misbrug af ordets oprindelige mening.
For det første er en pige på 14 år ikke et barn i den forstand.
For det andet forveksler du tarv med vilje.
Tarv har betydning for børn trvisel og herunder hører ikke om man skal have hund eller ej!

Jeg er ny på siden og har først læst denne tråd i dag.
Jeg håber at i fandt en brugbar løsning i fællesskab - men jeg faldt over at du skrev at det var mest "praktiskt" at hun fik hunden med - formoder at du med det mener at du selv slipper for hund og barn i en hel weekend - og så tænker jeg at pigens stedmor måske også tænker at det er "mest praktiskt" UDEN hund - og ja så er i vel ligevidt ??
Jeg er selv skilsmissebarn (Voksen nu) og ydermere boede jeg på instituation og her mente pædagogerne også at det var mest PRAKTISKT at vi hver weekend slæbte vores kæledyr (Kaniner,marsvin,hamstrer og fugle) med på weekend fordi pædagogerne ikke var ansat til at passe dem - og det var så vidt rigtig nok, men for mit vedkommende fandt min far det SÆRDELES UPRAKTISK at vi skulle stoppe bur, trasportkasse med mere ind på bagsædet hver gang han hentede mig - især fordi den "dryssede" savsmuld over alt osv
Nå med tiden løste det sig, med bure både på institution og hos mor og hos far, - men PRAKTISKT blev det aldrig for andre end pædagogerne !!!
hilsen ASP
ps: Alle tre parter var fra starten enige om at det var en god ide at jeg fik et kæledyr så ingen var blevet påduttet dyret uden at være blevet hørt i sagen først !!!!