Camilla Broe og sandheden, part X
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/12/11/174304.htm
Det er jo en meget gribende artikel, men ikke særligt oplysende. Jeg er selv advokat, og når Vagn Greve ikke engang kan udtale sig om forældelsesspørgsmålet, er det nok svært at få nogle klare svar. Måske burde journalisterne alliere sig med en amerikansk advokat, så vi bare for en gangs skyld kunne få at vide, hvad forældelsesspørgsmålets omdrejningspunkt virkeligt er.
Anklageskriftet er jo tilgængeligt på nettet, og ud fra de i øvrigt tilgængelige oplysninger kan man konkludere følgende:
1. Anklageskriftet er indgivet 3. september 2009 til den føderale ret i Florida. Der tales flere steder på nettet om, at der er rejst tiltale af en eller anden slags i marts 2003, men det fremgår ingen steder som dokumenteret. Wikipedia kalder tiltalen "hemmelig". Men alle involverede må vel vide, hvad for et slags retsskridt vi taler om.
2. Forhold 1-3 i anklgeskriftet er forbrydelser, der efter anklagemyndighedens opfattelse i ansklageskriftet løber fra 1995 og til 2000. Det har nogle steder på nettet været nævnt, at tiltalen er blevet ændret på disse punkter, men dette fremgår heller ingen steder som dokumenteret, om ændringen virkelig angår det amerikanske anklageskrift (hvilket ikke forekommer oplagt da det tilgængelige anklageskrift ikke har ændringer) eller det danske anklageskrift. Det fremgår heller ikke om der overhovedet er forskel på anklageskrifterne.
3. Det er hævdet, at der gælder en forældelsesfrist på 5 år for Camilla Broes handlinger. Det er sikkert rigtigt, når ingen synes at hævde noget andet, men spørgsmålet er jo et helt andet, nemlig hvornår regnes fristen fra og hvad skal der til for at afbryde den. Det er der ingen der har interesseret sig for. Alt andet lige bør anklagemyndigeden vel være opmærksom på 5-årsfristen og har vel alt andet lige sørget for at de nødvendige retsskridt tages forinden, men ingen hjemmesider eller avisartikler nævner noget om de konkrete datoer i marts 1998 eller marts 2003 og om de opfylder lovens krav. Anklageskriftet fra 3/9 09 omfatter kun forhold begået indtil 22. februar 1998, når man bortser fra tiltalepunkt 1-3.
4. Hvad betyder det, at Camilla Broe flytter til Danmark? Det må kunne oplyses ret enkelt, om det overhovedet er et element, der har betydning. Er forældelsesfristen afbrudt ved et eller anet retsskridt i marts 2003, har flytning vel ingen betydning, medmindre der gælder regler om at sagen af anklagemyndigheden skal fremmes inden nye frister.
Osv osv. Sværere er sagen faktisk ikke. Trist at informationerne er så ligegyldige for alle, men som advokat er man desværre efterhånden lidt vant til, at det er personen og ikke sagen, der er det mest interessante. Og når vi snakker forældelse, er datoer og hvad der præcist skete på de datoer jo desværre ret afgørende.