Carl-Mar er en mand med stort M. Tak for det.

Hej Carl-Mar,
Tak for din brevkasse. Dejligt med en Mand med stort M i debatten, ikke mindst nu efter 25 års kvindefrigørelse og hjemmefront :-(
Mange venlige hilsner
En blød mand, der overlevede trods alt.

Hej,
Du kunne godt være venlig og skrive lidt mere om dine erfaringer med at være mand. jeg er ret sikekr på at det v il interessere personer af begge køn.
Det er vanskeligt for mænd at formulere sig og give udryk for følelser f.eks. over at blive krænket.
Opfordringen kunne naturligvis også gælde andre fyre!
f

Der var engang et sted, der blev kaldt Paradis. Der boede et kærestepar, som hed Adam og Eva. De havde det rigtigt godt sammen og nød det hele og hinanden uden skam og skyld.
Men så en dag skete der noget, der ikke var så godt. Det taber sig lidt i glemslens tåger, hvem der egentligt gjorde hvad, så Adam og Eva må nok påtage sig ansvaret for det, der skete, i fællesskab. Men det er også ligemeget, hovedsagen er at de fik et noget mere besværligt liv, end de var vant til.
Nu skulle Adam til at bestille noget ude på arbejdsmarkedet, og Eva gik derhjemme og passede hjemmet og ungerne. Og det var i grunden ikke så galt, selv om både Adam og Eva var trætte om aftenen, når de endelig havde tid til hinanden.
Sekretæren inde på Adams arbejde havde ingen børn, så hun havde meget mere overskud end Eva. Hun ligefrem strålede, når Adam talte med hende i middagspausen. Men Adam var en god mand. Han passede sit job og ikke andet.
Men så en dag gik det galt igen. Sekretæren inde på arbejdet tog på Ø-lejr og kom tilbage som et nyt menneske. Nu havde hun røde strømper på og havde fået en mening. Det havde hun sådan også haft tidligere, men nu havde hun en mening om mænd og kvinder: de skulle være ligestillede.
Det skete der ikke så meget ved, for sekretæren var en fri fugl, der kunne gøre som hun ville. Det gik først rigtig galt, da sekretæren og Eva fandt sammen ved firmafesten (Adam havde fortalt om sekretæren derhjemme, og Eva havde en fornemmelse af, at hun nok lige skulle se, hvad sekretæren var for én). Sekretæren og Eva fik sig en lang snak den aften ved firmafesten.
Eva havde været i godt humør, da hun og Adam tog afsted til firmafesten, men hun tog derfra en anelse mellemfornøjet og meget eftertænksom.
Hun havde egentlig aldrig opfattet det at passe hjem og unger som noget nedværdigende. Hun kunne jo li' det og var god til det. Og i øvrigt satte Adam pris på det. Hun havde egentlig været meget godt tilfreds, indtil hun mødte sekretæren.
Nu indså hun, hvor naiv hun havde været. Hvor afhængig, hun var af Adam og hans indtægt. Hvor prisgivet hun var hans ønsker og luner. Men det skulle være slut nu. Så hun gik ud og købte nogle røde strømper og meldte sig ind i en kvindeforening for at lære mere om mænds og kvinders ligestilling.
Eva var dygtig og kreativ. Hun lærte det hele i løbet af ingen tid og skabte den mest effektive hjemmefront i hele nabolaget. Adam skulle i hvert fald ikke få skovlen under hende. Han skulle vaske op, skulle han! og passe børn. Og Eva skulle have et job, så hun kunne blive økonomisk uafhængig af ham Adam. Og det fik hun: hun blev sekretær i et andet firma.
... fortsættes

-Den fortsættelse vil jeg glæde mig til... ;o)
-Og velkommen til debatte her i SOLen, jeg har allerede på fornemmelsen, at der kan forekomme spændende debatter/indlæg fremover med/fra dig..
MvH Mummi

Der var engang en moderne og frisindet kvinde, der hed Eva. Efter mange års trummerum som hjemmegående husmor, havde hun endelig fået et job som sekretær i et velrenommeret firma i dansk erhversliv.
Som så mange andre kvinders mænd, havde også hendes Adam så inderligt ønsket, at hun skulle begynde at tage P-piller. Det var egentligt ét fedt for hende, om der var et stykke gummi med i legen under dynen (hun kunne ikke mærke nogen forskel), men når nu det betød så meget for Adam, gik hun med til det. Der var nemlig ingen, der havde fortalt hende, at P-pillerne ødelægger hendes hormonbalance (som styrer, hvem Eva er), og lægerne sagde, at det kunne de sagtens overskue.
Og Eva lagde egentlig ikke mærke til noget, for hun ændrede sig kun langsomt, og der skete jo også så meget andet i hendes liv.
Men Eva havde ændret sig. Hun var blevet mere selvstændig, mere frisindet og mere fremme i skoene. Onde tunger ville nok have sagt mere "mandhaftig", men de holdt deres mund. Og det var nok godt det samme, for ellers var de bare blevet kaldt "bagstræberiske", "mandchauvinister" eller det, der var værre. Det er ganske vist: dem på barrikaderne med de røde strømper havde en kort lunte, og de vidste nok, hvordan man skulle give mændende tilbage af samme skuffe, hvis de kom for godt igang.
Hormon-Eva havde en dejlig tilværelse med job og familie. Endelig følte hun sig som Adams ligeværdige, og hun nød at kunne gå ud at shoppe for sine egne penge. Før havde hun selvfølgelig også ind imellem købt en nederdel og en bluse indenfor husholdningsbudgettet, men det dér hensyn, hun altid havde haft i baghovedet - til børnene og til Adam - havde hun endelig lært at lægge fra sig. Hun kunne gå ned ad strøget i sin Nike T-shirt og sine cowboy bukser fra Esprit med den duft og teint fra The Body Shop, som hun elskede. og føle sig som en fri kvinde.
Hun vidste, hvem der havde bukserne på, og hun kunne se, at de sad godt. Det kunne de mandlige kolleger på jobbet også. Specielt ham den nye, unge chef, hun havde fået. Der var godt nok gang i den "knægt", og han værdsatte Evas store viden om den afdeling, han havde ansvaret for, og hendes vurdering af Evas medansatte i afdelingen. De var det perfekte makkerpar.
- også i sengen. For Eva havde fået et nyt og bredere livssyn efter, at hun var sluppet væk fra kødgryderne derhjemme i sovebyen. Hun havde mærket luften under vingerne, og var ved at blive alvorligt træt af Adam derhjemme.
Adam var nemlig faldet så alvorligt af på den her på det sidste, men det er en helt anden hinanden historie ...
... som vi måske hører om i fortsættelsen

-lørdags hygge..
Tak for god fortælling.. Ser frem til den videre fortsættelse :o)
Mummi/Eva

... her tidligt søndag morgen.
Næste afsnit kommer til at hedde "M/K, Nu med depression og skilsmisse".
Det bliver et lidt tragikomisk afsnit, og så skal der jo være noget om "krænkelse", som Pitt_2 bestilte.
Mvh Dennis

ska sikkert blive et spændende afsnit også
-for med tiden vi lever i, kan det jo nemt blive, et afsnit, der vil være som, at læse om de fleste´s eget liv.... ;o)
MvH Mummi

Ps... Jeg er meget spændt på Carl Mar´s kommentar til din "føljeton"

men bliver vi ved med at tro på den kommer? Hvis der kommer et svar, er det en invitation til sommerkursus eller en bogtitel. Er det kun mig - eller er begge de "brevkasseredaktører" vi har her på sol PHV? Svar er der ikke noget af - for det meste, - og er der endelig er det - for den enes vedkommende (Carl-mar) reklame og for den anden undskyldninger, som ikke er helt sande for hvorfor hun nu ikke lige kan svar indenfor de næste 8 uger. Det er da rent til grin!!!!
To ting - enten lønner man så folk gider. Det kunne jo være man synes de "brevkasser" skulle være der. Eller også lader man være og det sidst kunne gælde for Carl-mar og Helle Nimborg. Lad da være med at sige JA, når det ikke er noget i vil levere. Det er da så simpelt, hvis jeres løn ikke er af en størrelsesorden i gider arbejde for, så sig da fra, og lad være med at optage pladsen for nogle andre der gider. Det her gøgl er simpelthen at tage pis på dem der henvender sig, fordi de i allerhøjeste grad føler de har brug for hjælp. Skam jer og find jer et andet sted til at promoverer jer, hvor de vil betale jer efter fortjeneste (det blver formentlig ikke mere, nærmere mindre) Men efter min mening skal i bare skrottes.

-var mit svar til forfatter af denne "føljeton" nu, at jeg mente, det ville være spændende, at høre Carl Mar´s mening om en historie, som denne...
Din betragtning af de to brevkasse redaktører vi har her på SOl, må stå for din egen regning...
Men ved at skimme de to kategorier igennem, ses dog, at det er to, som hvad enten du vil det eller ej, så er der mange der benytter dem, og jeg må sige, at det er et godt alternativ, til de der gerne vil have svar på nogle dybere ting her i livet…
Og igen... det er jo frivilligt om folk vil, deltage med indlæg i de omtalte kategorier..
De to stiller op frivilligt, og jeg er nu sikker på de gør deres bedste..
MvH Mummi

Hvis du er interesseret i, hvad Carl-Mar foretager sig, kan du se på hans hjemmeside http://www.carl-mar.dk/Carl-mar.html. Under kalender står der:
20 års Jubilæum: 3. September kl 16.
Fri bar og indgang, medbring grillmad, Vin og Sprut.
Det var i lørdags. Måske havde han selv medbragt lidt mere vin og sprut, end hvad godt er. Men hvis han kan passe sin brevkasse indtil sit 30 års jubilæum, så er det OK med mig ;-)
Venlig hilsen
Dennis

... så jeg har også svaret Dukis.
Mvh Dennis

-det man kalder blæret... ;o)
Blev festen holdt i Carl Mar´s Ånd, har det sikkert været et brag af en fest.. ;o)
MvH Mummi

God morgen, Eva.
Tak for din pæne måde at udtrykke den let overlegne tone ;-) i mit svar til Dukis.
Kan du i øvrigt anbefale Carl-Mars fester?
Mvh Dennis

-Og god morgern ;o) Dennis
Nej, det må jeg sige jeg ikke gør, men det kendskab jeg har til Carl , gør at jeg nemt kunne forestill mig mig, at det var en fed/sjov fest ;o)

Fortsat god dag til dig Dennis
MvH Mummi

Der var engang en mand, der hed Adam. Adam var som mænd er flest – på godt og ondt.
Adam havde haft en tryg og lykkelig barndom og fik en god uddannelse, et godt job og en god kæreste, som hed Eva. Adam flyttede sammen med Eva i et dejligt hus og de fik tre dejlige børn sammen. Det sku’ være så godt, - og det var det.
Adam interesserede sig ikke så meget for det derhjemme. Han havde rigeligt op at gøre på jobbet. Men det derhjemme klarede Eva såmænd også udmærket. Hun var en god kvinde, der passede sit, selv om hun godt kunne have tænkt sig, at Adam havde lidt kortere og lidt fastere arbejdstider.
Men så en dag gik det galt. Adam havde inviteret Eva med til en firmafest, og Evas forældre havde sagt ja til at passe ungerne. Adam nød Evas sans for påklædning på vej til festen. Hun gjorde altid meget ud af sig selv, når hun skulle noget, der havde med Adams job at gøre. Men hendes umådeholdne interesse for, hvad Adam havde på ved de lejligheder, kunne nu godt blive for meget af det gode. Men hvad – ingen er jo perfekt.
Adam havde en dejlig aften (Eva var god til at mingle ind med hans kolleger, og når det oven i købet var én af de kvindelige sekretærer, hun var sammen med det meste af aftenen, kunne det ikke være bedre). De tog hjem ved to-tiden, og Eva kørte som sædvanlig. Hun drak jo ikke så meget.
Det var ikke til at se det, - men det VAR gået galt, rigtig galt. Der var kommet en slange ind i deres hjem på Paradisæblevej.
Adam tænkte såmænd ikke så meget over det, men han jo også rigeligt at gøre på jobbet. Men han kunne da godt se, at Evas tilværelse ikke var så spændende som hans egen. De der møder, hun var begyndt at gå til med nogle andre kvinder, var vel også OK, hvis det var det, hun havde lyst til. Det var da i hvert fald en god ting, at der ikke var mænd med. Ikke fordi, han troede, at Eva ...
Men det havde nu været bedre tidligere. De der aftener med mad ud af huset fra Piedros Pizza og Tonys Take-away var ikke lige ham. Men hvad, - ungerne elskede det jo.
Og så var det det med arbejdsfordelingen derhjemme. Eva ville have et job, men hun ville være sikker på, at det kørte ordentligt derhjemme, inden hun tog det. Det var lige i overkanten, for Adam kunne sagtens leve i et hjem, hvor der ikke blev støvsuget hver uge, men Eva insisterede på, at det skulle der. Og det var vel også – hånden på hjertet - mest praktisk, at det var ham, der gjorde det. Normalt ville han godt have det fra hånden fredag aften inden week-end’en, men hvis nu der var noget på jobbet, der bare skulle af sted, så kunne han tage det lørdag formiddag. Også selv om det blev lidt vel rigeligt, når han også skulle købe ind til næste uge i storcentret. Men det gik da. Én ting var i hvert fald sikkert: Fodboldkampen sammen med de kolleger, der boede i nabolaget, blev der ikke rørt ved. Lige meget hvad.
Det var først, da Eva fik sit job som sekretær i et firma i den anden af byen, at Adam for alvor syntes, at det blev træls. Hidtil havde slangen kun i Evas ledige stunder smøget sig op ad hendes slanke ben, op over hendes lænder, langs hendes smidige ryg og op til det følsomme sted på siden af halsen (Det var dér, den hviskede Eva ting i øret). Men nu bed den. Alle familiemedlemmer.
Deres yngste datter, Michelle, som stadig gik i børnehave, var den første, der fik et synligt bid.
Måske var det rigtigt, hvad Eva sagde, at det mest praktiske var, at hun tog vognen til sit arbejde, mens Adam tog den offentlige transport til hans. Men DER havde Adam sagt stop. For første gang. Der følte han sig for alvor krænket. Var det måske ikke ham, der havde knoklet, så famlien kunne bo i et dejligt hus med en vogn, der også var til at tage på ferie i sammen med deres tre børn? Skulle hun så til at tage vognen til sit sekretærjob, mens han kunne ankomme til sit job som afdelingsleder med bussen? Skulle han måske også fortælle personaleafdelingen, at han ikke længere havde brug for den parkeringsplads, der var reserveret til ham tæt ved indgangen. Det havde simpelthen bare været for meget, og det havde Eva også fået at vide den aften, hvor ungerne var lagt i seng, og de havde afsat tid til at tale om, hvordan deres tilværelse skulle køre fremover. Men Michelle sov ikke. Hun hørte ikke så meget af, hvad der blev sagt. Men hun hørte, hvordan det blev sagt. Og hun forstod meget mere end Adam og Eva selv gjorde.
Så Adam beholdt familiens køretøj, men han blev nødt til at aflevere Michelle i børnehaven hver morgen.
Adam gjorde, hvad han kunne for at være en god far. Han prøvede virkelig. Men Michelle kunne godt mærke, at far var anderledes end den gang, hvor han legede med hende, efter at de havde fået aftensmad. Hun forstod ikke så meget af det, men hun følte sig ikke så tryg mere, og far blev så let gal, hvis hun glemte noget eller hun ikke tog sine gummistøvler hurtigt nok på, når det var regnvejr. Og hun kunne næsten ikke lade være med at græde nogen gange, når far havde sagt farvel til hende og de voksne i børnehaven. Han havde altid så travlt.
... fortsættes

-der er gemt en forfatter i dig og meget mere.. ;o)
MvH Mummi

Hej Dennis..
Jeg sidder lige og kigger indlæg igennem, og finder en som helt klart må være lagt forkert af Carl Mar og er personligt til dig, og den skal du da ha´, så jeg ligger link her til dig ;o)

Fortsat dejlig søndag..

Kærligst Mummi

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=299&posting=346095

Det er da helt klart her, det hører hjemme. Nu må vi se, om jeg er opmærksom på Carl-Mars næste fest, og om jeg har overskud til at deltage. Det har jeg på fornemmelsen, at man skal have til hans fester ;-)
Mvh Dennis

-Dennis..!!
Jeg tror du får ret her, at der ska være kræfter til, at tage til disse fester, og dage til, at komme ovenpå igen.. ;o)
MvH Mummi