Censur på biblioetket?

Bibliotekar forbundets formand Pernille Drost advarer mod voksende selvcensur blandt bibliotekarerne på landets biblioteker.
Hendes advarsel stammer fra den ballade der har været omkring nogle forskellige bøger, som har fået kritik, blandt andet en bog om aktiv dødshjælp, som giver en opskrift på selvmord.
Bibliotekarerne tør efterhånden heller ikke arrangere gå-hjem møder, fordi man måske kunne komme til at skabe for meget uro, og bliver truet med domstole.
Hvad mener du om dette?
Skal bibliotekarerne begynde at censurere i de bøger de stiller på hylderne, for at slippe for ballade?
Hvilke biblioteker er det vi ender op med at have, hvis vi selvcensurerer og kun tør stille ufarligt materiale på hylderne?

På det sidste har der både været sagen om selvmord-bogen og om en bog med pædofile billeder. Godt nok skal bibliotekerne dække et stort kultur og oplysnings område, men man kan stille spørgsmål om de nævnte bøger hører under disse kategorier.
Hvad gør bibliotekerne for at sikre sig at sådanne bøger ikke havner i de "forkerte" hænder? Må børn låne alle typer bøger på et bibliotek?
Derfor vil jeg ikke kalde det selvcensur, men fornuft. Der må være en rimelighed i hvilke genre der bør dækkes af bibliotekerne. I har vel hellere ikke pornoblade, vel?

De skal selvfølglig ikke cencurere for at "undgå ballade", men det er vel ikke meningen at alle udgivelser i det her land, skal være at finde på bibliotektet.
Der har altid været en grad af cencur og kan man erklærer noget eksempelvis triviallitteratur for underlødigt, så kan man bestemt også holde pædofilebilleder fra reolerne.
Hvorfor bruge ordet censur, når det handler om udvælgelse. Det kan også blive for hip-tolerent og det tjener ingen.

.... men bøger med et indhold, der må siges at kunne støde en stor del af befolkningen, skal ikke stå fremme på hylderne hvor alle kan få fat på dem.
Det må kunne lade sig gøre at have et depot, hvor disse bøger befinder sig, lave en lille brochure/liste, hvor man kan se titlerne og forfatterne, og så kan man gå til bibliotekaren for at få lov at låne dem.
På den måde beskytter man børn og sarte sjæle bedst muligt, og bøgerne bliver stort set kun brugt til det der mange gange er meningen med dem, nemlig undervisning og almen oplysning.

det er det ikke. Det er bøger, som direkte overskrider vores lovgivning i budskabet. Det må offentlige myndigheder ikke fremme. Man skal selvfølgelig kunne købe dem. Hvis budskabet så støder nogen, kan man gå til domstolene.
Hvis man holder noget tilbage, af angst for repressalier, er det derimod selvcensur.

Jeg mener at forlagene bør have et medansvar for hvilke bøger de udgiver. Bøger, hvis budskab er destruktivt eller fornuftsstridigt. Hvorfor overhovedet udgive en bog om hvordan man begår selvmord? Det er da ikke interessant, det interessante er da mere hvordan man overlever fysisk og mentalt- Eksempelvis ved at læse en god bog.
Find den på biblioteket
Hulla

jeg troede biblioteket var et sted, hvor man skal kunne finde noget om alt - altså et bredt udvalg, der er bredt dækkende og også aktuelle ting.
selvfølgelig kan de ikke have alt og må lave en udvælgelse. bibliotekarerne skal være virkelig gode, hvis de skal kunne holde sig opdateret med hvad som var ok at have på hylden igår, men som ikke er det idag - tror ikke lige der er ressurser nok til at gennemgå alle bøger på hylderne hele tiden.
synes det er synd, hvis ikke netop bibliotekerne skal kunne holde arrangementer, hvor der kan diskuteres i et neutralt rum - for det er det de er, neutrale rum og en af grundstenene i vores demokrati.
Længe leve bibliotekerne :-)

Nej, bibliotekernes opgave er ikke at forsyne folk med Ugens Rapport, men det er vel ikke ensbetydende med at alle bøger om sex skal af hylderne!
I tilfældet 'Liderlige Lolita' er der tale om en gammel fagbog, der pga. udgivelsestidspunktet indeholder nogle få eksempler på børnepornografi. Billedernes opgave er meget klart at chokere og understrege at ja, den slags sker i virkeligheden og nej, der er ikke tale om "fortolkning af uskyldige kunstbilleder". Det er ren pornografi, intet andet, så få fingeren ud og få det bekæmpet! At bogen i højeste grad er god og grundig fagbog, der grundet den ændrede lovgivning så er faldet en mand med masser af tid for brystet (hvor mange af os har lige tid til at støve bibliotekernes magasiner rundt efter gamle ting, der måske/måske ikke er lovstridige?).
Ville jeg udgive bogen i dag? Nej. De sidste års øgede fokus på børnepornografi har unødvendiggjort billeddokumentationen, men derfra og til at kræve nogle få, så godt som ubrugte eksemplarer fra støvede kældre retsforfulgt er langt mere end sagen er værd. Ressourcerne kunne have været bedre anvendt.
Den såkaldte "selvmordsbog", som faktisk er en fagbog om aktiv dødshjælp og retten til at bestemme over sit eget liv, er en endnu mere grotesk sag. Bogen indeholder ganske rigtigt et afsnit om de mest smertefrie måder at begå selvmord/aktiv dødshjælp på, men det drukner ret så meget i den i øvrigt udmærkede diskussion og redegørelse der er langt størstedelen af bogen.
Da den udkom, var den også meget omtalt; især mht. forlagets og forfatterens ansvar for evt. folk, der måtte tage deres selvmordsmetode fra bogen. Bogen blev så læst og diskuteret, og man nåede frem til, at hvis folk vil begå selvmord gør de det enten meget overvejet (hvorved bogen kun hjælper det til at ske uden unødvendigt store smerter) eller impulsivt i desperation (og her går man jo så næppe på biblioteket for at se, om de evt. skulle have en sådan bog, hvor den er og så reservere den, hvis den var udlånt).
Personligt synes jeg, at denne diskussion er latterlig. Vi kan diskutere for og imod aktiv dødshjælp og det rimelige i, at folk ønsker retten til at slå sig selv ihjel, men det kan umuligt være andre end personen selvs ansvar. Det er jo ikke lige fordi bibliotekerne har den stående fremme under en reklameplakat med 'sådan hopper du i havnen', vel?
I det hele taget mener jeg, at "tænk på børnene/de svage/de gamle/de fintfølende/de rødhårede!" er en gevaldig glidebane.
Alle kan selvfølgelig låne alle bøger. Vi har ikke bogcensur i Danmark og er heldigvis ikke nået til det punkt, hvor alt andet end Bamse & Kylling må vente til du bliver voksen (men så er du nok svagelig, så neeeej, det er sgu nok bedre at aflive forfatteren med det samme).
Vi kan ikke tage ansvar for, om en "svag sjæl" skulle komme til at læse noget vedkommende ikke kan tåle. Vi kan hjælpe, vi kan tilbyde behandling, og vi kan forsøge at tage en snak i hverdagen, men vi kan (og i mit hoved heller ikke bør) overtage en andens liv.
Bibliotekernes fornemmeste opgave er at opbevare og videregive viden. Det gælder også det, som fintfølende mennesker helst ikke vil vedkende sig eksisterer.
PS
Hvis nogen aner en vis foragt overfor Kristian Kristiansen, der har så god tid til at lede efter ting at blive forarget over, er det rigtigt. Jeg har stor respekt for mandens principfasthed, ihærdighed og villighed til at hjælpe andre, men jeg synes, at han mere og mere kaster sig over vindmøller og værre, uvæsentlige sager, som tager tid, energi og opmærksomhed fra de mange, mange uretmæssigheder der er i vores verden.

Og den skal oplyse om alt hvad der er at oplyse om.
I forvejen køber bibliotekerne jo ikke ALT litteratur, der udgives. Tværtimod er købet faldende pga. deres nedskæringer.
Og NEJ!! Vi skal ikke have selvcencur på bibliotekerne. Den det skråplan med at vi for guds skyld ikke må støde nogen med først det ene, så det andet, kan jeg ikke tolere.
Vi er s** da tænkende mennesker og det samfund hvor vi alle skal pakkes ind i vat og slet ikke skal tage nogle selvstændige beslutninger fordi "det er der nok nogle ansvarlige mennesker der ved meeeeget bedre end jeg."
Kan blive så rasende.
Nåh, for at vende tilbage til emnet.
NEJ! Der skal ikke censureres i den slags!

Jeg takker for alle svar der er kommet.
Jeg er med på den med fornuften i materialevalg, og følger bibliotekerne reglerne for materialevalget som følger de almindelige krav om kvalitet, aktualitet og alsidighed, så er bibliotekarerne nok ikke helt forkert på den.
Jeg håber på, at tendensen med at man er bange for at stille "farligt" materiale på hylderne, falder lige så stille igen. Der skal være plads til alsidighed.
/Bibliote-karen