Christian: A og B mennesker?

Hej alle. Jeg undskylder hvis jeg opretter en tråd som allerede er oprettet. Men i baglyset af "Kong Henrik", føler jeg mig ikke voldsomt brødebetynget på det område.
Resten af mit anliggende, kommer ikke til at lyde som en joke.
Den lille Christian kommer ikke fra Strandvejen, eller whiskybæltet. Hans forældre er ikke i 40erne, og har ikke indtægter i millionklassen. Det jeg spørger om, er det den virkelige grund til at de to unge forældre ikke blev taget alvorligt.
Formanden for lægerne sagde ligeud, at det han specielt lagde mærke til i de få udtalelser som forældrene selv kom med var, at de ikke følte at de var blevet hørt. Han uddybede med at forældrenes unge alder, og det at de ikke så ud til at have den samme gennemslagskraft grundet usikkerhed og manglende formuleringsevne, muligvis fik nogle af vagtlægerne til ikke at "lytte ind til" på samme måde som de ville have gjort hvis forældrene havde været som beskrevet i forrige afsnit.
Jeg er rystet!! Er ens status nu afgørende for om man bliver taget alvorligt eller ej? Som om den tragedie ikke var slem nok som den er, så skal man nu til at høre den slags?
Og hvor er jeg heldig at jeg bor i Jylland. Her har vagtlægecentralen en ordning med at alle....ALLE opkald bliver båndet, og gemt i 5 år! Det gør de bare ikke på Sjælland. Hvad fanden er det for noget? Hvordan kan man ikke lave ensartede ordninger? Christian kunne ikke være reddet hvis han havde boet i Jylland. Men når forældrene engang bliver klar til det, ville de kunne anlægge sag imod disse fatale vagtlæger. Og det ville de kunne hvis man på Sjælland også gemte båndede opkald.
Det at det er Christians mormor der træder frem i medierne, viser vist med al ønskelig tydelighed hvor hårdt de er ramt.
Jeg hører lige nu førnævnte Formand for lægerne blive spurgt "Kan det virkeligt være rigtigt at man skal have en højere længerevarende uddannelse for at blive "hørt" hos vagtlægerne?".
Herfra et trefoldigt vorherre bevares!!
Og jeg sender Christians pårørende de bedste ønsker.
Mvh Dong Leone

- nej til spørgsmålet, men jeg lagde mærke til han i oplægget blev citeret for at sige, der skulle en holdningsændring til hos vagtlægerne, så naturligvis ville de båndede samtaler være den hurtigste vej til den ændring.
- Jeg var ikke klar over samtalerne der blev båndede, var arkiveret i længere tid, men mon ikke mange af katastroferne sker i selve klinikken og på skadestuen?
- Jeg er ikke fra whiskybæltet, og var bestemt også med mit første barn en såkaldt ung mor, men jeg havde en praktiserende læge som "passede på mig". Var de ikke ordentlige ved mig på sygehuset, fik de ham og bestille. Det undre mig lidt, selvom det falder mig svært, at komme med bebrejdelser til de stakkels forældre, at de aldrig henvendte sig hos egen læge, men hver gang henvendte sig til vagtlæger. Mormoderen her tilsyneladende også været en væsentlig støtteperson omkring det barn. Hvorfor tog hun aldrig med?
- Jeg har aldrig været i en situation med mine børn, hvor jeg var nødt til at hidse mig op, men jeg har været det med mine børnebørn, så et eller andet siger mig også, at det, som alt andet, er blevet værre. Jeg synes også, jeg oplever, det er en mere end almindelig sur agurk af en lægesekretær, der visitere, når man endelig har fået sig nærmest snydt ind på skadesafsnittet og hendes prioriteringer er helt ude i hampen. Men så må hun jo hjælpes og det er så dér jeg er kommet ind i billedet og det er altså ikke fordi min svigersøn, som ikke kunne "komme igennem" er nogen årsunge. Min ærlige mening er, det er fordi hun er en ko.🙁

Hejsa Dulkis :)
Tak for et behageligt indlæg, uden altfor store fordømmelser. Dem klarede jeg jo selv fint. Og jeg glemte da at sige, at langt, langt, langt de fleste konsultationer hos vagtlæger hjælper.
Moderen til lille Chriatian var efter mormorens udtalelse lidt for nem at gøre usikker. Da en læge konstaterede at Christian havde mellemøre betændelse, og at hans feber stammede derfra, lod moren sig straks berolige. Havde det været en mere selvsikker, robust og assertiv mor, havde hun nok påpeget at symptomerne på ingen måde lignede dem der er tale om ved en mellemøre betændelse.
Når du nævner det med om skader sker i konsultationen, så påpeger jeg at vagtlæger jo per definittion bliver ringet op. Og det er optagelserne af disse opkald som båndes og gemmes i 5 år. Det er i mine øjne, præcist i påstand-mod-påstand, en glimragende indretning. Sandt at sige har en læge da nok nemt ved at imponere en person som føler sig lidt usikker, og måske ikke føler sig særligt hjemme i den medicinske terminologi.
En ting som man ikke må overse, når man påstår at moren var lidt usikker. Hun var jo i høj grad også bekymret for sit lille barns ve og vel. Det er en dimension som man ikke må underkende.
Mvh Dong L

På 20 år har jeg brugt vagtlæger 3 gange. Den ene gang fik jeg en god hjælp. En venlig og kompetent læge.
Anden gang brugte jeg vagtlægen 2 gange, fordi min egen læge svigtede. Jeg var desværre så syg, at jeg ikke magtede at skære igennem. Men tog hjem i min seng igen. Jeg fik absolut ingen hjælp. Blev ikke undersøgt, bare : Tag den medicin, din læge har skrevet op.
Det endte galt, men det er en anden historie.
Jeg er ikke rig, men kan dog udtrykke mig udemærket. Mit problem var, at jeg var meget syg, så jeg var nem at afvise.

Hejsa
Jeg beklager at du fik den oplevelse. Jeg ser ikke min egen, enlige, oplevelse med vagtlægen som helt så graverende. Jeg fik en rigtig grim mundvirus. Jeg troede at der var tale om en rodbetændelse i en tand. Det kan ofte føles som om det breder sig til nabotænderne.
Senere på aftenen vidste jeg ikke mine levende råd, og kunne ikke være til for smerter. Min kæreste ringede til vagtlægen, hvor vi fik det råd at vi skulle skylle min mund i kamillete, og ellers behandles med penicillin. Det er jo fint og godt. Men når man har sådanne smerter som jeg havde, så ønsker man intet højere end at slippe af med dem. Og det gør man sgu ikke med de to midler. Panodiler og Pinex virkede ikke, og det var det stærkeste vi havde.
Men igen, det var en bagatel i forhold til det du har oplevet.
Mvh Dong Leone

- ingen tvivl om det.

- men hun har alligevel også oplevet at være for syg, til at protestere. Hun var så chokeret at hun var fuldstændig mundlam.
- Hun var klar over midt på dagen, at hun "vist nok" havde en lungebetændelse under opsejling, men ville vente til dagen efter og gå til læge i konsultationstiden. I løbet af natten bliver hun så, så syg og hendes temperatur stiger med lynets hast, så hun ringer til lægevagten og bliver nærmest overfust med at hun overhovedet ikke skal understå sig i at misbruge lægevagten. Hun føler sig dødsyg og ringer derfor til mig og beder om hjælp. Jeg ringer så og får at vide det er 23 gang hun har ringet i indeværende kvartal!!!!!! Mig bekendt er det nærmere 15 år siden, hun sidst havde haft fat i lægevagten og det var, da min far fik en blodprop, så ligefrem misbrug. 😮😮 Jeg bad de kvindelig læge, enten finde en anden vagtlæge eller (for syvende gang) gentage det personnummer hun sad med. Så kom personnummeret..... forkert nummer. Og så kom der en læge.... Havde hun ikke haft nogen, der kunne hjælpe hende (hun boede alen) så kunne hun såmænd have været død i fred.
- Mon ikke de fleste af os, har en eller flere "underlige" oplevelser med det system?

Jeg kan da også fortælle om min mor. Jeg har faktisk nævnt det her før, fordi jeg hverken kan glemme eller tilgive.
For mange år siden blev min mor syg. Hun kunne dårligt stå oprejst, så jeg ringede til vagtlægen. Han nægtede at komme. Hvis ikke hun kom ud til ham, kunne han intet gøre.
Jeg var ung , forvirret, nervøs og sagde, det kunne hun ikke, fordi hun ikke kunne stå på benene.
Ja, så var der ikke noget gøre, sagde han. Nægter du at komme, spurgte jeg. Nej, svarede han.
Jeg sagde: Så kommer du. Han svarede: Nej, for jeg kan intet gøre.
Det var fuldstændig vanvittigt. Ingen vil jo tro på den historie. Men det er den rene sandhed.
Min mor blev senere indlagt med en hjerneblødning, Vagtlægen sagde, jeg havde sagt, det ikke var nødvendigt han kom. Så jeg stod der, som en, der ikke ville hjælpe min mor.
Sådan en løgnhals. Han ville IKKE komme.

Alle disse "syge" episoder må fører til, at er de diskussionslystne hos vagtlægen, så er det 112.

Og en gevaldig lærestreg til alle os andre. Vi skal være bedre til at lytte. LYTTE.
Når det så er sagt - så tror jeg altså ikke det har så frygtelig meget med status at gøre. Det handler nok mere om unge forældre med manglende talegaver, end det handler om et liv i en strandvejsvilla. At sansynligheden for at talegaverne er gode, når man er bosat i whiskey-bæltet er større, end hvis man er bosat på stenbroen... det ligger nok i de muligheder der bliver tilbudt i livet.
Men det er stadig ikke talegaverne der burde være problemet. Det er vores andres evne til at lytte. For hver er det egentlig han siger, ham på bænket som sidder og vrøvler det samme sludder hver dag?
Nej, det kan bestemt ikke være rigtigt at man skal have en højere uddannelse for at blive hørt hos lægerne. Men man skal som minimum kunne sige fra. Læger er også kun mennesker, og hvis de får en fornemmelse af, at der måske ikke er noget problem - hvordan vil du så forvente de skal tolke dine ord?
Nogen skal blive bedre til at lytte - og andre skal blive bedre til at sige til/fra.
Men derudover, så vil båndede opkald være en glimrende ide.

Hejsa
Det er så man krummer tæer når man læser den slags beretninger. Jeg tror hvert et ord du siger. Men tro nu ikke at det er en tilstand du skal finde dig i. Jeg vil gerne igen påpege at det ikke er påstand mod påstand, når man bor i Jylland. Her optages opkald til vagtlægen på bånd, og gemmes i 5 år!
Det som bekymrer mig, udover de hårrejsende eksempler her på debatten, at der ude omkring i det ganske land må være ti - hundredfold så mange tilfælde af tvivlsom kontakt med lægevagten. At der så desværre skal et "Christian" tilfælde til før samtlige Tordenskjolds soldater kommer på banen for at gyde olie på vandene, siger mig at den meget snak om vores velfærdsstat er bygget på sand.
Når det er sagt, så er jeg sikker på at mange har haft positive oplevelser med lægevagten. Det må vi, trods alt, ikke glemme. Det er nemt at miste det lidt for øje, når vi er midt i en "Christian" sag.
Tak for indlæg
Dong L

Ja, vi har lige været hos en syg. Den tilkaldte læge kom med det samme. Hun var meget omhyggelig og meget venlig. Denne gang var det min svigermor.
Så det er bestemt ikke alle læger, der er så sådan, som jeg oplevede med min mor. 🙂

Hejsa
Det var dejligt at høre. Jeg ved godt at der er flere gode oplevelser end dårlige. Der bør bare ikke være nogen dårlige.
Du skal naturligvis ikke svare hvis du ikke vil. Men jeg kunne godt tænke mig at vide om du bor Øst eller Vest for Storebælt. Jeg tror nemlig at den ordning med at opkaldede bliver båndet og gemt i 5 år, motiverer vagtlægerne til at tage ALLE lige alvorligt. Og da opkaldene kun båndes Vest for Storebælt, kunne det være interessant at få en statistik over hvor de uheldige tilfælde er størst. Jeg er klar over at der bør tages højde for befolkningstæthed osv. Det vil gode statistikere dog vide at tage højde for.
Mit bud er at vagtlægerne Vest for Storebælt bør være mere ihærdige, idet patienterne vil stå stærkere i en sagsøgnings situation da de kan bevise hvad de har sagt under opkaldene.
Mvh Dong Leone

at vagtlæger i dag ikke har mulighed for at køre på patientbesøg!
Jeg har selv oplevet at sidde med en svær halsbetændelse og få at vide at jeg skulle komme på til Hørsholm sygehus og blive tjekket på skadestuen!
Det er måske ikke så nemt, når man har 40 i feber og kun er i besiddelse af en cykel og et buskort 😖
Vi har da Gud ske lov også været forskånet for at skulle ringe til vagtlægen alt for mange gange!
Jeg fatter bare slet ikke hvordan hele 11 læger kan være så arrogante og undlade at foretage en simpel scanning?

beretning, da Hørsholm Sygehus ikke har og i mange år ikke har haft en skadestue .........

at det er en forfærdelig historie, der gør ondt.
Da vi alle kun kender historien fra medierne, er der sikkert mange ting vi ikke bliver oplyst om.
Hvad der i al fald undrer mig er - hvordan kan en mormor der angiveligt skulle være pædagog lade små batterier flyde rundt, når alle ved, at et barn på 14 måneder propper alt i munden?
Ovenstående skal ikke forstås som en placering af skyld, men sådan som jeg har forstået historien er der mange ting, der ikke hænger sammen - så vi kan alle have vores meninger og holdninger, men hvilken af dem er den rigtige?

Hejsa
Jeg forstår hvad du siger. Men, bør vi ikke huske på at vi som voksne patienter er i stand til at udtrykke os omkring hvor det gør ondt og hvad vi har spist, slugt, indåndet? Det er jo netop grunden til at læger skal være helt ekstra agtpågivende når patienten er et barn. Christian var et meget lille barn. Han havde ikke evnen til at udtrykke sig med ord.
Der hviler en forbandet stor forpligtelse hos enhver læge for at spørge ind til det forældrene siger. I dette tilfælde var forældrene jo bare Christians talerør?
Til din beretning kan jeg tilføje noget jeg hørte igår. En vagtlæge som selv klarer diagnosen via telefonen, får 87kr. Skal han sende en læge til patientens adresse, er prisen reduceret til 36kr. Gad vide hvorfor der stilles så mange telefon diagnoser?
Mvh Dong L

Tak for dit indlæg.
Desværre ser jeg dit indlæg som et forsøg på at placere skylden alle andre steder end hos lægerne. Det vi debatterer er ikke hvordan uheld i hjemmet kan opstå. Det vi debatterer er hvad en læge kan/bør gøre når ulykken ER sket.
Havde jeg stillet mig en meter længere til højre under et stormvejr, havde jeg ikke fået den gren der faldt ned, på skulderen. Det er dog inderligt ligegyldigt når min skade blev forværret af at en læge traf en uheldig beslutning da mine forældre ringede til ham.
Skylden for uheldet var mit, eller i bedste fald - de højere magter. Men at min skulder ikke blev tilset korrekt, af grunde som jeg aldrig har fundet ud af, så er det et andet spørgsmål. Korrekt?
Mvh Dong L

Der er mange aspekter i denne sag, men forhåbentlig er det muligt at lære af tragedien.
Hele vagtlægesystemet et noget underligt noget - men det er diverse lægeaftaler jo også, så det burde vel ikke undre.
Vagtlæger kan på de store steder have mere end 15 "konsultationer" i timen, så er der noget at sige til, hvis de er stressede. Og de må virkelig være som en klud, når dagen er gået - så mange forskellige mennesker, hvor de skal være fuldt koncentrrede om en ny patient hvert fjerde minut.
Og så ser de næsten aldrig resultatet af deres anstrengelser. Uanset om de havde ret i deres diagnose eller de var helt på vildspor, næste dag er det en anden læge, der får patienten og resultatet af en evt. behandling - og dermed får vagtlægen aldrig læren af konsultationen.
Endelig er der det der med prisforskellen på en "afsluttende" telefonkonsultation (87 kr) og en telefonkonsultation, der sender patienten videre til en fysisk konsultation (36 kr).
"Arbejdsgiver" synes, det er "adfærdsregulerende", så patienterne ikke belaster systemet mere end højst nødvendigt, og lægerne synes også, at "adfærdsreguleringen" er af det gode, for så belastes de praktiserende læger ikke så meget.
Og jeg synes, det er en høj løn at få over 1.000 kr i timen, selv om lægen siger, han er højt uddannet, og han siger, at det er "ekstraarbejde" - jeg kender andre, der laver sammenligneligt arbejde (i socialsektoren), men som er på fast løn, og jeg kender også slagteriarbejdere på akkord, som slider sig selv op inden de bliver 40 år.
Tja, det kan da godt være, at det er nødvendigt med adfærdsregulering. For mit eget vedkommende er jeg tilknyttet et lægehus, og da jeg efter 8 år mødte op med et forstuvet ben, der var "låst fast", fik jeg at vide af receptionisten, at jeg da ikke bare kunne møde op, jeg skulle bestille tid - hvor skulle jeg da vide det fra, jeg havde aldrig været der før [:*(]
Jeg tog så hjem og ringede for at bestille tid, men da jeg ikke vidste, hvem "min" læge var, var det såmænd også et problem 😃
Men jeg gav dem frie hænder til at tildele mig til den, der nu havde mindst at lave.
Jeg synes godt nok, at "adfærdsregulering" i forbindelse med patienter, det lyder lidt hen i retning af nedvurdering af syge mennesker, men jeg kender heldigvis ikke ret meget til systemet, så jeg skal da ikke forsværge, at der er mennesker der misbruger systemet til at få dækket deres kontaktbehov 😉
[l][s][s][l]

Vagtlægerne kører stadig ud, men der skal selvfølgelig være tale om alvorlig og/eller akut opstået sygdom eller meget stærke smerter. Jeg fik uden problemer lægevagt på lægevagt til at komme og give mig et skud Ketogan, da jeg led af galdestensanfald - det bliver taget meget alvorligt, fordi det er så ekstreme smerter. Vi har også haft lægevagter på besøg til vores børn et par gange i alt, men er oftest kørt til sygehusets vagtlægekonsultation.
Jeg forstår slet ikke, at du blev henvist til SKADEstuen?? Man bliver (selvfølgelig) afvist på skadestuen, hvis man dukker op med en halsbetændelse - det er vagtlægekonsultationen på sygehuset, der skal tage sig af dét, efter aftale med telefonlægevagten.

jeg kender har fortalt, at det sikreste tidspunkt at komme hurtigt til hos vagtlægen er, når der er fodboldkamp i fjernsynet! Så kan syge børn (og voksne) godt lige klare den et par timer mere.
Og ja, "adfærdsregulering" er desværre nok en nødvendighed, men den kan jo ramme skæbnesvangert forkert, og måske er de, der har allermest brug for akut hjælp, ikke altid de mest insisterende.

Jeg er overbevist om, at ENHVER forælder og ENHVER bedsteforælder på et eller andet tidspunkt kunne have noget potentielt farligt til at ligge fremme. Det var et batteri til et "kunstigt" fyrfadslys, så vidt, jeg har læst mig til, og hvis det lå inden i selve "lyset", skal man være mere end almindeligt på tæerne for at kunne forudse, at et barn på 14 mdr. ville åbne det. Jeg tror heller ikke, at der er spor grund til at påpege mormorens "ansvar" - hun vil bebrejde sig selv resten af livet, og jeg har ondt af hende.

Hvor er det bare let at give lægerne skylden. Som om de er nogle onde mennesker der med vilje har overset et batteri hos en lille dreng. Det er kun pengene der tæller - så gør det ikke så meget om der dør et par babyer på vejen.
Det er langt fra den sandhed jeg kender. Lægerne har bare ALT for travlt i lægevagten. Den unge familie har sikkert ikke kunne formulere sig tydeligt nok - for hvis de sikkert havde kunne fortælle at den lille dreng havde slugt et batteri, så havde enhver læge lyttet.
Desværre så efterlader systemet ikke tid nok til, at man kan opfange de små signaler. At drengen måske/måske ikke kunne været havet i forbindelse med et batteri.
Hvis skyld er det?? Det letteste er jo udelukkende at give lægerne og systemet skylden. Måske skulle nogle til at kigge indad i stedet.
Jeg har selv været i praksis - og det er sommetider helt uhyrligt hvad folk synes de skal gå til læge med. Og ikke mindst belaste lægevagten med. Det giver mere run på - trættere læger der skal se mange flere patienter og som i sidste ende er mere tilbøjelige til at lave fejl.
Surprise surprise: læger er kun mennesker.

går jeg ud fra? Forældre og bedsteforældre fik KLAR besked fra 3 forskellige læger på, at det UMULIGT kunne lade sig gøre for et barn i den alder at sluge et batteri af den pågældende størrelse. Morfaren blev bedt af en læge om at måle et tilsvarende batteri, og da han oplyste målene, blev det fuldstændigt afvist, at det var fysisk muligt for en genstand af den størrelse at passere luftrøret.
Jeg er helt enig med dig i, at man skal være varsom med at give en hel faggruppe skylden, men der ER altså sket en skæbnesvanger fejlvurdering her - og ja, den slags sker ulykkeligvis, hvor mennesker er involveret. Spørgsmålet er blot, om fejlvurderingen skal have konsekvenser for systemet eller for de involverede læger.

Jeg har selv lavet fejl undervejs i mit korte lægeliv. Sådan er det. Ikke nogle skæbnesvangre heldigvis.
Der er nogle læger der med lidt galgenhumor kan fortælle, at enhver læge har sin egen "kirkegård".
Nej jeg har ikke læst historien grundigt. I så fald der er læger der har lavet fejl, så har vi et klagesystem hvor læger kan blive stillet til regnskab for deres fejl - og endda miste deres bestalling såfremt fejlen er meget graverende.
Når det så er sagt, så synes jeg debatten er helt ude af proportioner. Som om læger bare er ude på at tjene penge og er ligeglade med hvor stor deres kirkegård bliver. Jeg kender læger med mere eller mindre fortjente klagersager som har været meget ulykkelige. Det er trods alt bare... mennesker der i de fleste tilfælde forsøger at yde deres bedste og ikke monstre.
Min pointe er at det er på tide at Hr og Fru Danmark kigger lidt indad. Hvad kan jeg gøre for at gøre systemet bedre. Kunne jeg måske vente til i morgen i stedet til at styrte til lægevagten hver gang lille pusser hoster 3 gange. Jeg har sågar hørt om folk der går til lægevagten fordi de normale åbningstider ikke lige passer dem.
Det kunne måske gøre risikoen for fejl mindre. Det er bare så let altid at give alle andre skylden. Det er også de uduelige læger, lærer, politikere osv osv osv.
Når det så er sagt, så skal der ske ændringer i systemet. Det er ikke nok at bånde samtalerne. (Så går man jo igen ud fra at lægerne bare forsøger at tjene så mange penge som muligt og er fuldstændig ligeglade. At det bare handler om at kontrollere dem yderligere.) Vagtlægernes arbejdsvilkår og arbejdsbyrde er urimelige - længere er den bare ikke!!