Var til en undersøgelse hvor personen jeg var inde ved (nok en læge?) sagde at en CT-scanning af hjernen kun tog 5 min. Jeg forklarede at jeg i min for mange år siden havde fået en CT-skanning, og det jeg oplevede dengang vil jeg aldrig opleve igen. Har haft marerDengang tog undersøgelsen lang tid og jeg gik i panik - har klaustrofobi.
Det gør den ikke nu, som sagt 5 min, det er jo ingen ting, og personen blev mere sur og forurettet end vedkommende var i forvejen.
Har nu fået indkaldelse og beskrivelse m.v. og den ligner den jeg fik for mange år siden, undersøgelsen står til at vare 30 mn.
Hvordan foregår skanningen nu om dage, og er der nogen her der har klaret det trods klaustrofobien - og hvordan?
tilføjet af Anonym
mr hvad er ct?
Hej
hvad er ct jeg har fået mr af hoved og jeg gik første gang gik i panik, da jeg fik sådan maske over hoved næste gang var jeg oså bange og jeg gør det forhåbelig aldrig igen det tog sku lang tid
vh mette
tilføjet af Anonym
Det ta'r kun 5 minutter
Der er jo også nogle forberedelser med, og måske skal du skannes 2 gange, hvis du også skal have kontrast.
Du skal ligge stille på et leje, og en dims kører over dit hoved. Der er masser af plads, og du kan sagtens komme op, ned, væk, hvis du virkelig vil.
Men vil du det? Man skanner jo hvis man har en formodning om at noget er galt. Det vil du vil gerne have afklaret?
Måske du skulle prøve at være positiv overfor de undersøgelser du bliver tilbudt, istedet for mistroisk og vranten - det vil muligtvis ændre på sundhedspersonalets humør.
tilføjet af laupigen
forstår dig godt
Hej med dig.
Jeg forstår dig skam godt!
Angst er noget man ikke kan gøre noget ved. Og synes da også at personalet burde været rustet gennem deres uddannelse, til at hjælpe en der har angst og derved berolige en. i stedet for at være "sur".
Min mor har lige været gennem en MR-scanning og selvom det ikke var en CT, så havde hun også en enorm angst. Vi kørte 130 km ind til riget hvor scanningen skulle foregå. Min mor lider også af klaustrofobi, men det var hun vist ikke helt klar over før hun lå i maskinen. Hun blev grebet af en enorm angst og begyndte at hyperventilere, og det endte faktisk med at hun måtte opgive undersøgelsen. Mor fik en ny tid og rådet om at tage imod deres tilbud om en beroligende pille inden næste undersøgelse. (Hvorfor tilbyder man ikke folk dette inden 1. undersøgelse?!) Så havde det sparet min mor for denne ubehagelige oplevelse og de havde sparet en ny tid, som en anden patient kunne have fået.
Vi kørte forgævs hjem 130 km igen og mor sad hele turen hejm med følelsen af et nederlag!
Min mor har haft en hjernetumor, som hun fik opereret væk i 1980, tro da H... at hun er angst.
Mit råd til dig søde: Du skal ikke være bange og det er rigtigt nok som hende den anden skriver, at man skal være glad for at de tilbyder undersøgelserne. Men derfor skal man ikke føle at man er til besvær når man bliver undersøgt!
Hvis jeg var dig ville jeg tage imod/ spørge til denne beroligende pille, som man kan få tilbudt. Mor fik foretaget MR-scanningen 3 uger efter og halv sov gennem de 30 min. Hun følte at hun havde fået en kæp i øret og da undersøgelsen var færdig, grinte hun ("kæppen" sad vist fast i øret🙂) Godt jeg kørte hjem fra riget igen, det havde hun da ikke kunnet!
Jeg ønsker dig al held og lykke og håber scanningen for dig intet viser!
Knus Laupigen
tilføjet af Anonym
Du skal ikke bekymre dig...
Jeg fik den samme scanning sidste år, og det er slet ikke slemt, de snakker til dig næsten hele tiden, og der hvor jeg var (Rigshospitalet) var de alle rigtigt søde og havde meget stor forståelse for at man var bekymret (var selv rigtigt nervøs). Det tager måske 20 min fra de henter dig fra venteværelset til du er ude igen, men max 10 min i scanneren, jeg synes i hvert fald ikke det føltes som længere:-)
Håber det hjalp dig lidt...:-)
tilføjet af unlogged jette
Vær blot rolig...
Forskellen på MR scanning (magnetisk resonnans) og en CT (computer tomografi) er, at den første baseres på en slags ekkolyde fra din hjerne og den sidstnævnte på billeder taget i forskellige vinkler og snit.
Begge undersøgelser sender 'signaler', hvis dit hjernevæv reagerer anderledes end sundt væv.
MR scanningen tager godt 30 min. evt længere tid. CT scanningen tager ikke så lang tid. De følger undersøgelsen på en computer. Men luk øjnene, og jeg tvivler på, du føler noget som helst. Du kan til enhver tid bede om at de afbryder undersøgelsen, og du kan godt bevæge dig.
Jeg kan ikke huske, hvem der skrev til dig, at du skulle tage dig sammen og tænke på personalet - glem det fjols.
De er der for dig og skulle gerne være professionelle nok til at magte deres arbejde, som ikke er fysisk belastende.
Mange hilsner fra jette-
tilføjet af Ulla Berger
Jeg er glad for at høre at din Mor afbrød undersøgelsen -
og fik tilbudt en ny, og jeg føler meget med hendes situation. Det jeg prøvede at forklare var jo også at jeg ville gå i panik. 5 min. på beroligende som jeg fik besked på at tage efter henvisning fra egen læge kan jeg måske klare, men ikke ca. 30 min.!!!
tilføjet af Vibber
Hej Ulla
Jeg har lige været til en ct-scanning og jeg kan kun berolige dig. Jeg lider meget af klaustrofobi, men der var ikke antydning af grund til at få det skidt.Held og lykke
tilføjet af mrQ
kære Ulla
jeg har lige været igennem en mr scanning som foregår i det tynde rør du ved, jeg lider selv af angst og havde oz mine betænkligheder med det. jeg snakkede med dem om det og de tilbød en beroligende pille som må siges at havde sin effekt. jeg slappede helt af og havde en sød forstående sygeplejerske som blot sagde at gik det galt trykkede jeg på den fine knap jeg fik i hånden.. det et spørgsmål om tryghed .. *smil*
pøj pøj med det.. du skal nok overvinde din angst ..
tilføjet af Ulla Berger
Hej Ulla - mere hjælp!
- Hvad fik din angst til at forsvinde? Det vil hjælpe mig hvis du vil beskrive selve undersøgelsen inde i skanneren og hvordan man får tankerne væk. Hvoordan foregår selve undersøgelsen??? Kan man bare trykke på en knap og komme ud - det vil hjælpe mig?
tilføjet af jackie ikke logget på
jeg har prøvet det 3 gange
sidste gang for et halvt år siden. Da var scanneren helt ny, meget mere behagelig og meget mindre larmende. Ved hjælp af spejle kunne jeg også hele tiden se sygeplejersken som lavede undersøgelsen. Der var naturligvis stadig nogle få perioder med larm og rysten, men ærlig talt, - det er da til at komme over. Der må jo være en grund til at du skal undersøges og hvis du er helt sygelig angst, kan du sikkert få noget beroligende inden.
Mine undersøgelser har taget mellem ca. 15 min. og en halv time, men det kommer jo helt an på hvad du skal undersøges for. For nogle varer det kun 5 min., altså hvis man ligger stille og det ellers fungerer.
Jeg lider også sådan mere eller mindre af klaustrofobi og første gang var ubehagelig, men jo mere man samarbejder jo hurtigere og nemmere går det.