Præster mm.
To præster diskuterede prædikener og den ældre, lettere distræte præst fortalte om, hvor svært,
han syntes det var at få menighedens opmærksomhed på Mors dag.
Hans unge dynamiske kollega fortalte ham, at han behøvede at gøre noget særligt for at samle opmærksomheden.
Han fortalte videre, hvordan han engang var gået på prædikestolen, set ud på menigheden,
og da alle var stille havde sagt:
"Jeg vil gerne fortælle jer, at nogle at de lykkeligste timer i mit liv,
har jeg tilbragt i armene på en anden mands kone."
Efter en passende pause, hvor menigheden holdt vejret i forargelse, fortsatte han så: "ja, min mor".
Hans distræte kollega var imponeret og besluttede sig for at bruge den samme indledningsreplik.
Den følgende søndag gik han så på prædikestolen, så ud på menigheden og, da alle var stille, begyndte:
"Jeg vil gerne fortælle jer, at nogle af de bedste timer i mit liv, har jeg tilbragt i armene på en anden mands kone".
Desværre blev hans hjerne i dette øjeblik helt blank. "Åh nej", sagde han, "det ser ud til, at jeg har glemt, hvem det var".
***********************
En søndagsskole-lærer snakkede om de 10 bud med sine fem og seksårige "elever".
Hun forklarede budet "at ære sin far og mor" og spurgte så:
"Er der et bud, der lærer os, hvordan vi skal opføre os over for vores brødre og søstre?"
Lynhurtigt lød svaret fra en af de små drenge, der kom fra en stor søskendeflok: "Du må ikke slå ihjel."
***********************
I en mindre jysk by var der tre kirker: en folkekirke, en pinsekirke og en baptistkirke. Alle tre præster var gode venner og havde kendt hinanden i årevis. Hver mandag tog de sammen ud i en robåd på søen for at fiske. Baptistpræsten var imidlertid ved at blive gammel, så han gik på pension. En ung mand overtog stillingen. De andre to præster ville være venlige og tilbød ham at tage med ud at fiske. Han sagde ja tak, eftersom han endnu ikke havde lært nogen at kende i byen.
Da de var roet et stykke ud på søen sagde folkekirke-præsten: "Hov, jeg glemte madpakken!" - Hvorefter han stillede sig op og gik hen over søen for at hente maden. Baptistpræsten stirrede forbløffet efter ham.
Så sagde pinsepræsten: "Åh nej, jeg glemte maddingen!" - Og så gik også han hen over vandet for at hente den. Baptistpræsten blev dybt chokeret. Han tænke: "jeg er da lige så rettroende, som de er", så han stillede sig op, stak det ene ben ud af båden og forsøgte at gå på vandet.
PLUMP sagde det, og han faldt i. Han fik sig halet op i båden igen, men da han forsøgte igen, sank han endnu en gang. De to andre var nu ved at være tilbage ved båden og folkekirke-præsten sagde til pinsepræsten: "Det kunne måske godt være, at vi skulle have fortalt ham om stenene?"
Pinsepræsten svarede: "Hvilke sten?"
***********************
En af mine venner stod foran mig, da vi skulle ud af kirken efter gudstjenesten. Præsten stod som sædvanligt ved døren og gav hånd. Han tog fat i min vens hånd og trak ham tilside.
Præsten sagde til ham: "Du må se at blive en del af Herrens Hær!"
Min ven svarede: "Jeg er allerede med i Herrens Hær, præst."
Præsten spurgte: "Hvordan kan det så være, at jeg kun ser dig til jul og påske?"
Han hviskede sit svar: "Jeg er hemmelig agent."
***********************
Den sidste her må da vist være amerikansk!
Lille Johnny gik til sin mor for at plage om en ny cykel. Hun sagde imidlertid: "Jamen Johnny, det er ikke jul, og vi har ikke råd til bare at købe alt, hvad du ønsker dig. Prøv i stedet at skrive et brev til Jesus og bed ham om en."
Efter et raserianfald blev Johnny sendt ind på sit værelse. Så satte han sig til at skrive et brev til Jesus:
Nu vidste Johnny godt, at Jesus kendte ham og var klar over, at han ikke var et af Guds bedste børn. Så han rev brevet i stykker og gjorde et nyt forsøg:
"Kære Jesus
Jeg har tænkt mig at blive en god dreng i år og må jeg få en cykel?
Johnny "
Johnny tænkte sig imidlertid om en ekstra gang. Han vidste, at han havde været forfærdelig og ikke fortjente noget. Han krøllede brevet sammen, smed det i papirkurven og løb ud af huset. Han vandrede rastløst rundt, nedtrykt over den måde, han havde behandlet sine forældre på og overvejede grundigt, hvad han skulle gøre.
Pludselig befandt han sig foran en katolsk kirke. Johnny gik ind i kirken og knælede ned, kiggede rundt og vidste ikke rigtig, hvad han skulle gøre.
Langt om længe rejste han sig og begyndte at bevæge sig mod døren, mens han kiggede på alle statuerne. Pludselig greb han en statue af Jomfru Maria og løb ud af døren.
Han kom hjem, gemte statuen under sin seng og skrev dette brev:
"Jesus,
Jeg har din mor. Hvis du nogensinde ønsker at se hende igen, skal du give mig en cykel.
Hilsen
Du ved hvem "
han syntes det var at få menighedens opmærksomhed på Mors dag.
Hans unge dynamiske kollega fortalte ham, at han behøvede at gøre noget særligt for at samle opmærksomheden.
Han fortalte videre, hvordan han engang var gået på prædikestolen, set ud på menigheden,
og da alle var stille havde sagt:
"Jeg vil gerne fortælle jer, at nogle at de lykkeligste timer i mit liv,
har jeg tilbragt i armene på en anden mands kone."
Efter en passende pause, hvor menigheden holdt vejret i forargelse, fortsatte han så: "ja, min mor".
Hans distræte kollega var imponeret og besluttede sig for at bruge den samme indledningsreplik.
Den følgende søndag gik han så på prædikestolen, så ud på menigheden og, da alle var stille, begyndte:
"Jeg vil gerne fortælle jer, at nogle af de bedste timer i mit liv, har jeg tilbragt i armene på en anden mands kone".
Desværre blev hans hjerne i dette øjeblik helt blank. "Åh nej", sagde han, "det ser ud til, at jeg har glemt, hvem det var".
***********************
En søndagsskole-lærer snakkede om de 10 bud med sine fem og seksårige "elever".
Hun forklarede budet "at ære sin far og mor" og spurgte så:
"Er der et bud, der lærer os, hvordan vi skal opføre os over for vores brødre og søstre?"
Lynhurtigt lød svaret fra en af de små drenge, der kom fra en stor søskendeflok: "Du må ikke slå ihjel."
***********************
I en mindre jysk by var der tre kirker: en folkekirke, en pinsekirke og en baptistkirke. Alle tre præster var gode venner og havde kendt hinanden i årevis. Hver mandag tog de sammen ud i en robåd på søen for at fiske. Baptistpræsten var imidlertid ved at blive gammel, så han gik på pension. En ung mand overtog stillingen. De andre to præster ville være venlige og tilbød ham at tage med ud at fiske. Han sagde ja tak, eftersom han endnu ikke havde lært nogen at kende i byen.
Da de var roet et stykke ud på søen sagde folkekirke-præsten: "Hov, jeg glemte madpakken!" - Hvorefter han stillede sig op og gik hen over søen for at hente maden. Baptistpræsten stirrede forbløffet efter ham.
Så sagde pinsepræsten: "Åh nej, jeg glemte maddingen!" - Og så gik også han hen over vandet for at hente den. Baptistpræsten blev dybt chokeret. Han tænke: "jeg er da lige så rettroende, som de er", så han stillede sig op, stak det ene ben ud af båden og forsøgte at gå på vandet.
PLUMP sagde det, og han faldt i. Han fik sig halet op i båden igen, men da han forsøgte igen, sank han endnu en gang. De to andre var nu ved at være tilbage ved båden og folkekirke-præsten sagde til pinsepræsten: "Det kunne måske godt være, at vi skulle have fortalt ham om stenene?"
Pinsepræsten svarede: "Hvilke sten?"
***********************
En af mine venner stod foran mig, da vi skulle ud af kirken efter gudstjenesten. Præsten stod som sædvanligt ved døren og gav hånd. Han tog fat i min vens hånd og trak ham tilside.
Præsten sagde til ham: "Du må se at blive en del af Herrens Hær!"
Min ven svarede: "Jeg er allerede med i Herrens Hær, præst."
Præsten spurgte: "Hvordan kan det så være, at jeg kun ser dig til jul og påske?"
Han hviskede sit svar: "Jeg er hemmelig agent."
***********************
Den sidste her må da vist være amerikansk!
Lille Johnny gik til sin mor for at plage om en ny cykel. Hun sagde imidlertid: "Jamen Johnny, det er ikke jul, og vi har ikke råd til bare at købe alt, hvad du ønsker dig. Prøv i stedet at skrive et brev til Jesus og bed ham om en."
Efter et raserianfald blev Johnny sendt ind på sit værelse. Så satte han sig til at skrive et brev til Jesus:
Nu vidste Johnny godt, at Jesus kendte ham og var klar over, at han ikke var et af Guds bedste børn. Så han rev brevet i stykker og gjorde et nyt forsøg:
"Kære Jesus
Jeg har tænkt mig at blive en god dreng i år og må jeg få en cykel?
Johnny "
Johnny tænkte sig imidlertid om en ekstra gang. Han vidste, at han havde været forfærdelig og ikke fortjente noget. Han krøllede brevet sammen, smed det i papirkurven og løb ud af huset. Han vandrede rastløst rundt, nedtrykt over den måde, han havde behandlet sine forældre på og overvejede grundigt, hvad han skulle gøre.
Pludselig befandt han sig foran en katolsk kirke. Johnny gik ind i kirken og knælede ned, kiggede rundt og vidste ikke rigtig, hvad han skulle gøre.
Langt om længe rejste han sig og begyndte at bevæge sig mod døren, mens han kiggede på alle statuerne. Pludselig greb han en statue af Jomfru Maria og løb ud af døren.
Han kom hjem, gemte statuen under sin seng og skrev dette brev:
"Jesus,
Jeg har din mor. Hvis du nogensinde ønsker at se hende igen, skal du give mig en cykel.
Hilsen
Du ved hvem "