7tilføjet af

Dansk Folkepartis ti bud

Det første bud:
De fattige har det for godt
– og de arbejdsløse skal tage sig sammen.
Hver eneste folkepensionist og førtidspensionist, hver eneste arbejdsløs og uddannelsessøgende har mistet penge på grund af Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti stemmer:
- for, at folkepensionister og alle andre modtagere af overførselsindkomster skal stige mindre i indtægt end alle andre i samfundet.
- for brugerbetaling for kursister og gymnasieelever
- imod stort set ethvert forslag til økonomisk forbedring for ældre, arbejdsløse og andre med lave indtægter.
Dansk Folkepartis holdning til folk med dårlig økonomi kom klart til udtryk i ordførerens kommentarer til et forslag om gældsrådgivning for private:
"Men til syvende og sidst er det vel op til den enkelte forbruger, om han eller hun ønsker at stifte gæld."
Det Andet Bud
Mere bistandshjælp til koncernerne
– lad erhvervslivet styre samfundet
Dansk Folkeparti forsvarer med hud og hår de private virksomheder over for forbrugere, lønmodtagere, arbejdsløse og over for offentlig kontrol og beskatning.
Dansk Folkeparti stemmer for:
- mere økonomisk støtte og flere skattelettelser til erhvervslivet.
- mindre kontrol med de multinationale og andre private virksomheder.
- at private virksomheder får lov at tjene penge på serviceydelser, som det offentlige hidtil har leveret.
Dansk Folkeparti udtaler:
- om et forslag om stop for våbentransporter: "Der er jo en række danske virksomheder, som uden tvivl ville lide voldsomt, hvis man totalt stoppede for eksport af våben fra deres hånd."
- Om et forslag om større offentlig indsigt i aktieselskabernes dispositioner: "Pointen er imidlertid, at Dansk Folkeparti grundlæggende ønsker, at markedet selv regulerer dette."

Det Tredje Bud
Der skal være forskel på folk
- og de må klare sig selv
Dansk Folkeparti støtter forskelsbehandling:
- uddannede frem for u-uddannede
- de, der har arbejde, frem for de arbejdsløse
- aktiespekulanter frem for lønmodtagere
- heteroseksuelle frem for bøsser og lesbiske
- mænd frem for kvinder
- og lutheranere frem for andre troende.
Dansk Folkeparti udtaler:
- om et forslag om ligestilling af bøsser og lesbiske: „Vi ønsker ikke mangfoldighed i familieformerne."
- om et forslag om at bekæmpe diskrimination af kvinder på arbejdsmarkedet: „Det er kvinderne selv, der må markere sig og både turde og have viljen til at træde ud af det sædvanlige rollemønster."

Det Fjerde Bud
De fremmede kan sejle deres egen sø
– og allerhelst holde sig væk
Lad dem få tæv, lad dem blive tortureret, lad dem blive syge eller overladt til Saddam Hussein – det er ikke Dansk Folkepartis problem
Ikke mange vil blive overrasket over, at Dansk Folkeparti stemmer for så få penge som muligt til indvandrere og flygtninge, og at de gerne sænker u-landshjælpen. Men det er ikke nok til at mætte den fremmedfjendske svinehund:
Dansk Folkeparti stemmer også mod hjælp til torturerede flygtninge
Dansk Folkeparti vil heller ikke hjælpe voldsramte kvinder, hvis de er udlændinge.
Dansk Folkeparti stemmer oven i købet mod penge til at modvirke tvangsægteskaber.
Og Dansk Folkeparti sendte flygtninge tilbage i armene på Saddam Hussein.
Under 1. behandlingen af forslaget om at standse tilbagesending af flygtninge til Irak, sagde DF bl.a: "Nu har jeg lidt svært ved at forstå, at faren skulle være større, hvis man vender tilbage ved tvang, end hvis man gør det frivilligt."

Det Femte Bud
Børn skal være glade for, hvad de får
- og gøre, hvad der bliver sagt
Dansk Folkeparti vil ikke bruge flere penge på børn, og de synes ikke, at børn skal blande sig i noget, de ikke har forstand på.
Dansk Folkeparti stemmer:
- imod bedre forhold i daginstitutionerne.
- imod hjælp til børn under belastede forhold.
- imod, at man lytter mere til børnene i forældremyndigheds- og samværssager.
Under 1. behandlingen af et forslag om en børneombudsmand sagde DF bl.a.:
"Man kan også nemt forstille sig en ret uheldig effekt af en børneombudsmand, hvis en let strid teenagepige eller -dreng anklager institution eller forældre for nogle ting, som meget nemt kan ryge ud ad en tangent, hvor man egentlig kan komme ud for nogle uheldige effekter af en sådan henvendelse fra et barn."

Det Sjette Bud
Lad røg, møg og gift brede sig
- miljøet klarer sig selv
Dansk Folkeparti vil have mere biltrafik; de vil lade plantegiftene sive ned i drikkevandet, og de vil ikke lade stat og kommune fremme økologien.
Dansk Folkeparti stemmer:
- for flere motorveje.
- for takststigninger i den kollektive trafik.
- mod momsfritagelse af økologiske fødevarer.
Under 1. behandlingen af et forslag om at standse udbygningen af de miljøbelastende svinefabrikker sagde DF bl.a.:
"Stop for tilpasningen af svineproduktion i Danmark vil også betyde et tab af arbejdspladser i Danmark, og det er ikke det, vi har brug for lige nu, hvor vi gerne vil have lidt mere gang i hjulene."

Det Syvende Bud
Helbredet er dit eget problem
– og arbejdsmiljøet tager arbejdsgiverne sig af
Dansk Folkeparti sparer gerne på forebyggelse og bedre arbejdsmiljø.
Dansk Folkeparti stemmer:
- for højere fart på motorvejene.
- mod gratis medicin til børn (oprindeligt et af deres egne forslag).
Dansk Folkeparti skærer ned på fødevarekontrollen.
I betænkningen til et forslag om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling for overvægtige skrev Dansk Folkeparti bl.a.:
"Dansk Folkeparti mener, at det som udgangspunkt bør være den enkelte, som tager ansvaret for eget helbred."

Det Ottende Bud
Kontrol er bedre end frihed
og bureaukrati er bedre end demokrati
Dansk Folkeparti støtter større magt til myndighederne over borgerne og mere statsstyring af uddannelserne.
Dansk Folkeparti stemmer:
- for tvang, kontrol og bureaukrati i dagpengesystemet.
- for at give myndighederne bedre adgang til borgernes fortrolige, personlige oplysninger.
- mod bedre offentlig adgang til statens arkiver.
Under 1. behandlingne af et forslag om at give politiet bedre mulighed for telefonaflytning mm. sagde DF bl..a.:
"Alle midler må anvendes for at komme rufferi til livs. Om det er en stor fisk eller en mellemstor fisk eller en lille fisk, synes vi i den sag er ret ligegyldigt. Man kan ikke vide på forhånd, hvem man egentlig får i røret i den anden ende, når man foretager en telefonaflytning for at afklare de her forbrydelser."

Det Niende Bud
Med vold og magt
skal de nok makke ret
Dansk Folkeparti sender danske soldater i krig og vil ikke hjælpe voldsofre.
Dansk Folkeparti stemte:
- for dansk deltagelse i krigen i og besættelsen af Irak.
- mod støtte til voldsofre
- mod at kalde hustruvold for vold.
Under 1. behandlingen afviste DF et forslag om støtte til voldsofre med henvisning til forslagets: "umiskendelige tone af behandlersamfund og professionalisering af menneskelige og psykiske forhold."

Det Tiende Bud
Vi gør kun, hvad vi må for regeringen
– det er Magtens Pris
Uden blusel løber Dansk Folkeparti fra et hvilket som helst valgløfte og gammelt DF-forslag, hvis regeringen siger, de skal.
Som oftest er undskyldningen de håndører, de fik for at stemme for finansloven. Dansk Folkeparti kalder det "Magtens Pris".
Dansk Folkeparti siger:
- at de vil give børn og unge gratis medicin og briller, men stemmer imod.
- at de vil fritage indsamlingsorganisationer for moms, men stemmer imod.
- at de vil standse tyveriet fra Den Sociale Pensionsfond, men stemmer imod.
Under førstehandling om bedre adgang til voksenundervisning og ordblindeundervisning sagde Dansk Folkeparti bl.a.:
"Socialdemokraternes forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte med udvidet adgang til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning synes vi i Dansk Folkeparti umiddelbart lyder usædvanlig positivt.
Vi er jo med i en finanslovaftale og er trods alt bundet af nogle økonomiske fordringer, der gør, at man ikke bare har penge fra et tagselvbord."
tilføjet af

Kan det komme bag på nogen?

DF er jo et stærkt højreorienteret parti. Partiets politik er højreorienteret, men af en eller anden mystisk grund, vil de gerne fremstå som venstreorienterede omkring socialpolitikken. Det er vist gået op for flere og flere at retorikken ikke stemmer med partiets egentlige politik. Så det bliver på indvandrer spørgsmål de scorer stemmer.
tilføjet af

Du må da

kede dig helt usigeligt
tilføjet af

Kun delvist rigtigt.

Du skader kun din egen sag ved at komme med sådan noget nonsens.
Kom hellere med nogle saglige grunde til, hvorfor folk skal vælge et andet parti, ved at nævne, hvad dette parti står for.
På den der måde opnår du kun, at DF'erne bliver endnu mere DF'er.
tilføjet af

super indlæg

super indlæg --- alle gode gange 3 :0)
der er ikke så meget mere at sige om df end det som trådstarteren har nævnt
og kan vi så ikke få fred omkring det lorte parti ... snart hver andet indlæg på solen handler om det latterlige parti
lørdagshilsner fra tidsel
tilføjet af

amatør

gab propaganda skal helst nå et vidst niveau for at virke -det er jo løgn
amatør
tilføjet af

til anonym

😮øhh
hvad er det som er forkert - kan kun læse sandheden i trådstarterens debat 🙂
links tak ... alt er nemlig korrekt
tilføjet af

Det er et professionelt DF bevvis

enten er påstanden et professionelt engageret bevis på det der . .
eller så er påstanden bare en påstand❓
Men hvad vil og kunne DF gøre for miljøet og imod hustrumishandlingen❓
Hvad har man nået udover at markere sig i medierne og vriste vennetjenester ud af den politiske position❓
Hvis DF kunne profilere sig som tilhænger af en eller to specifikke pædagogiske retninger; ville det så være skammekrogspædagogikken og konsekvenspædagogikken(med bælte og sultestraf) ?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.