De første tårer...
De første tårer i så længe jeg kan huske,
Og for hvad?
Hører en sang om at dele sin verden,
Men for hvad?
Lænket af en sandhed jeg ikke vil indse,
For hvad?
Et rænkespil omkring os vi ingen magt har over.
De første tårer har flydt for os,
Jeg ved der ikke kommer flere,
Har tabt det engang så tydelige indre billede af dit smil,
Og selvom tabet var intenst, er det først nu jeg indser,
At der ikke kommer mere...
Valget jeg tog var forkert,
Men følte det så nært og så ægte.
Har betvivlet hvorvidt det var sandt, det du sagde,
Men jeg ved du selv troede på frugten,
Af de frø du lagde...
Efterhånden glemt de tårer du trak,
Ved de ikke kommer igen,
Men håbet svinder langsommere end følelsen af kærlighed.
Ved det er omsonst, omend du ikke kan se det.
Har slået mine egne øjne ned...
Så jeg glemmer resten af verden for en stund,
Svælger i min egen elendighed.
Men går så hurtigt videre. Videre,væk og til bedre ting,
For ens verden bryder ikke sammen,
Den ændres højst en smule af alt det vi ikke får.
Så jeg følger mit eget råd om dagen idag,
Mens jeg blot husker på igår...
To af de evige forbandelser der hviler over endda en del af os (mere eller mindre) tænkende individer er: Det irriterende faktum, at vi er dømt til altid at leve i nuet; dernæst at vi næsten altid er ude af stand til at finde det nu vi lever i...
Elskede dig i et ret lang nu smukke...
Ses på flipsiden;-)
A.
Og for hvad?
Hører en sang om at dele sin verden,
Men for hvad?
Lænket af en sandhed jeg ikke vil indse,
For hvad?
Et rænkespil omkring os vi ingen magt har over.
De første tårer har flydt for os,
Jeg ved der ikke kommer flere,
Har tabt det engang så tydelige indre billede af dit smil,
Og selvom tabet var intenst, er det først nu jeg indser,
At der ikke kommer mere...
Valget jeg tog var forkert,
Men følte det så nært og så ægte.
Har betvivlet hvorvidt det var sandt, det du sagde,
Men jeg ved du selv troede på frugten,
Af de frø du lagde...
Efterhånden glemt de tårer du trak,
Ved de ikke kommer igen,
Men håbet svinder langsommere end følelsen af kærlighed.
Ved det er omsonst, omend du ikke kan se det.
Har slået mine egne øjne ned...
Så jeg glemmer resten af verden for en stund,
Svælger i min egen elendighed.
Men går så hurtigt videre. Videre,væk og til bedre ting,
For ens verden bryder ikke sammen,
Den ændres højst en smule af alt det vi ikke får.
Så jeg følger mit eget råd om dagen idag,
Mens jeg blot husker på igår...
To af de evige forbandelser der hviler over endda en del af os (mere eller mindre) tænkende individer er: Det irriterende faktum, at vi er dømt til altid at leve i nuet; dernæst at vi næsten altid er ude af stand til at finde det nu vi lever i...
Elskede dig i et ret lang nu smukke...
Ses på flipsiden;-)
A.