3tilføjet af

De kristne og navnet

INGEN kan sige nøjagtig hvornår de ortodokse jøder holdt op med at udtale Guds navn og begyndte at sige de hebraiske ord for Gud og suveræne Herre i stedet for. Nogle mener at Guds navn var forsvundet fra talesproget længe før Jesu tid. Der er dog stærke vidnesbyrd om at ypperstepræsten fortsatte med at udtale det ved religiøse handlinger i templet — især på forsoningsdagen — helt frem til templets ødelæggelse i år 70. Da Jesus var på jorden var navnets udtale altså kendt, selv om det måske ikke blev brugt ret meget.
Hvorfor holdt jøderne op med at udtale Guds navn? I det mindste en del af forklaringen synes at være at de misfortolkede ordene i det tredje bud: „Du må ikke bruge Jehova din Guds navn på en uværdig måde.“ (2 Mosebog 20:7) Dette bud var naturligvis ikke et generelt forbud mod at bruge Guds navn. Hvordan kunne Guds tjenere i fortiden, som for eksempel David, ellers bruge navnet så meget og alligevel have Jehovas velsignelse? Og hvordan kunne Gud selv udtale det over for Moses og befale Moses at bruge det når han forklarede israelitterne hvem det var der havde sendt ham? — Salme 18:1-3, 6, 13; 2 Mosebog 6:2-8.
På Jesu tid var man imidlertid blevet tilbøjelig til at give Guds rimelige bud en helt urimelig fortolkning. For eksempel skulle jøderne ifølge det fjerde bud overholde den syvende dag hver uge som en hviledag, en sabbat. (2 Mosebog 20:8-11) Ortodokse jøder førte dette bud ud i latterlige detaljer ved at opstille et utal af regler for hvilke bagatelagtige handlinger man enten måtte eller ikke måtte udføre på sabbaten. Det var uden tvivl den samme tilbøjelighed der fik dem til at føre det rimelige bud at Guds navn ikke måtte vanæres, ud i den helt urimelige konsekvens at navnet slet ikke måtte udtales.
Mon Jesus fulgte en sådan ubibelsk tradition? Det kan han næppe have gjort. Han undlod som bekendt ikke at helbrede syge på sabbaten, selv om det betød at han overtrådte jødernes menneskeskabte regler og endda satte livet på spil. (Mattæus 12:9-14) Han fordømte endda farisæerne som hyklere fordi de med deres traditioner gik ud over Guds inspirerede ord. (Mattæus 15:1-9) Det er derfor usandsynligt at han har undladt at udtale Guds navn, især da hans eget navn, Jesus, betød „Jehova er frelse“.
Ved en lejlighed trådte Jesus frem i en synagoge og læste et stykke af Esajas’ skriftrulle. Det afsnit han læste, var det vi i dag kalder Esajas 61:1, 2, hvor Guds navn forekommer flere gange. (Lukas 4:16-21) Ville han have undladt at udtale Guds navn dér, og læst „Herren“ eller „Gud“ i stedet for? Naturligvis ikke. Så ville han jo have fulgt de religiøse lederes ubibelske tradition. Og der står: „Han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som deres skriftlærde.“ — Mattæus 7:29.
Som vi allerede har set, lærte han netop sine disciple at bede til Gud: „Lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) Og i en bøn aftenen før sin henrettelse sagde han til sin Fader: „Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig ud af verden. . . . Hellige Fader, våg over dem for dit eget navns skyld, det du har givet mig.“ — Johannes 17:6, 11.
I forbindelse med det at Jesus her henviser til Guds navn, forklarer bogen Der Name Gottes (Guds navn) på side 76: „Vi må være klar over den forbløffende kendsgerning at den traditionelle gammeltestamentlige forståelse af Guds åbenbaring er at det er en åbenbaring af hans navn, og at denne åbenbaring fortsætter helt frem til de sidste dele af Det gamle Testamente, ja endda videreføres til de sidste dele af Det nye Testamente, hvor det for eksempel i Jesu ypperstepræstelige bøn i Johannes 17:6 hedder: ’Jeg har åbenbaret dit navn.’“
Det ville altså være højst urimeligt at mene at Jesus undlod at bruge Guds navn — især når han citerede fra dele af De hebraiske Skrifter hvori navnet forekom.
Brugte Jesu disciple i det første århundrede Guds navn? Jesus havde befalet dem at gøre disciple af folk af alle nationer. (Mattæus 28:19, 20) Mange af de mennesker de skulle forkynde for, havde ingen forestilling om den Gud der havde åbenbaret sig for jøderne under navnet Jehova. Hvordan skulle de kristne omtale denne Gud over for dem, så de forstod at det var den sande Gud de talte om? Ville det være nok at kalde ham Gud eller Herren? Nej. Nationerne havde deres egne guder og herrer. (1 Korinther 8:5) Hvordan kunne de kristne klargøre forskellen mellem den sande Gud og de falske? Kun ved at bruge den sande Guds navn.
Ved et ældstemøde i Jerusalem sagde disciplen Jakob: „Simeon har i detaljer berettet om hvordan Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn. Og med dette stemmer profeternes ord overens.“ (Apostelgerninger 15:14, 15) I sin velkendte tale på Pinsedagen pegede apostelen Peter på en vigtig side af det kristne budskab da han citerede profeten Joels ord: „Da skal enhver som påkalder Jehovas navn undslippe.“ — Joel 2:32; Apostelgerninger 2:21.
Apostelen Paulus lader ingen i tvivl om at Guds navn havde stor betydning for ham. I sit brev til romerne citerer han de samme ord af profeten Joel og tilskynder derefter sine medkristne til at vise deres tro på denne udtalelse ved at gå ud og forkynde Guds navn for andre, sådan at andre også kan blive frelst. (Romerne 10:13-15) Senere skrev han i sit andet brev til Timoteus: „Lad enhver som nævner Jehovas navn holde sig fra uretfærdighed.“ (2 Timoteus 2:19) Ved slutningen af det første århundrede anvendte apostelen Johannes Guds navn i sine skrifter. Udtrykket „Halleluja“, der betyder „lovsyng Jah“, forekommer flere gange i Åbenbaringens bog. — Åbenbaringen 19:1, 3, 4, 6.
Jesus og hans disciple havde imidlertid forudsagt at der ville ske et frafald i den kristne menighed. Apostelen Peter havde skrevet: „Der . . . vil være falske lærere blandt jer.“ (2 Peter 2:1; se også Mattæus 13:36-43; Apostelgerninger 20:29, 30; Andet Thessalonikerbrev 2:3; Første Johannesbrev 2:18, 19.) Disse advarsler kom til at holde stik. Det medførte blandt andet at Guds navn blev trængt i baggrunden. Det blev endda fjernet fra afskrifter og oversættelser af Bibelen!
tilføjet af

Jamen jamen jamen ftg..................

...............Jeg må indrømme, at jeg ikke gider læse dine lange udredninger, i hvert fald ikke denn.
Jeg skimmede lige, og så til min forbløffelse, at på Trods af de KLare beviser der er På, at betegnelsen jehova var en lingvistisk fejltajelse, bliver du sgu ved med at blande den ind i de Oprindelig Hellige Bibelsskrifter.
Dette gør da dig så klart til det Bibelen kalder en "Falsk Profet"
- "Thi - du udtale ord Herren Ikke har givet dig Bemyndigelse til at Udtale som GUDS ORD"!
Hvis Du mener han har det, synes jeg du skulle give/vise mig Beviset!
At det kommer fra den bog I kalder bibelen, er Jo ikke noget bevis, for hvis min sætning er Rigtig, og det er den iflg. Bibelen, saå er jeres NWT bibel jo Falsk!
Nu gætter jeg på, at du er for stor en kujon til at ville svare. ---Desværre!

Med venlig hilsen
jalmar
tilføjet af

retoriske spørgsmål..

"Ville Jesus undlade at udtale sin faders navn ?"
"Når nu Jesus her citerer fra Esajas... og bla bla.. osv "
Kære ftg det nytter jo ikke at du stiller disse retoriske spørgsmål, - det er jo slet ikke det det handler om.
Spørgsmålet er: hvorfor mente apostlene ikke at navnet skulle medtages i de Græske skrifter ?
Har du et bud på det, - ftg ?
mvh JensP.
tilføjet af

3 hurtige

Kan din kopiartikel finde ud af, hvilket ben den skal stå på? Den påstår både, at man slet ikke udtalte gudsnavnet, men siger alligevel at man udtalte det:
"Der er dog stærke vidnesbyrd om at ypperstepræsten fortsatte med at udtale det ved religiøse handlinger i templet — især på forsoningsdagen — helt frem til templets ødelæggelse i år 70"
HURTIG KOMMENTAR 1: Generer det dig ikke, at dine kopiartikler ofte forsøger både at blæse og have mel i munden på samme tid?
Seriøst spørgsmål: Hvilke stærke vidnesbyrd tænker du (artiklen) på?
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
"Mon Jesus fulgte en sådan ubibelsk tradition? Det kan han næppe have gjort. Han undlod som bekendt ikke at helbrede syge på sabbaten, selv om det betød at han overtrådte jødernes menneskeskabte regler og endda satte livet på spil"
HURTIG KOMMENTAR 2: Du leverer indirekte selv modbeviset på din artikels påstand. Det Nye Testamente er netop fyldt med eksempler på, at Jesus gik imod farisæernes traditioner. Men der står ingen steder, at Han udfordrede jødernes opfattelse af, hvordan man skulle behandle gudsnavnet. Ergo kan vi vide med sikkerhed, at det gjorde Han ikke (gudsnavnet bruges i overensstemmelse hermed ALDRIG i de 5000 kristne skrifter vi kender, heller ikke i noget manuskript til Det Nye Testamente).
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
"Ville han have undladt at udtale Guds navn dér, og læst „Herren“ eller „Gud“ i stedet for? Naturligvis ikke. Så ville han jo have fulgt de religiøse lederes ubibelske tradition"
HURTIG KOMMENTAR 3: Hvis Jesus på nogen måde provokerede med gudsnavnet, ville det være pointeret i teksten. Det Nye Testamente udpensler nemlig Jesu mange provokationer af jøderne. Og Han provokerede dem da også angående Gud - men ikke ved at udtale gudsnavnet på en måde de fandt provokerende, men ved at gøre sig selv til guds lige!
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
KONKLUSION:
"Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig" Joh 5:18
Hvis Jesus på nogen måde provokerede jøderne ved at kalde Gud noget, så var det ved at kalde "Gud sin fader" og derved gøre sig selv Gud lig! Jeres Jehova fantasterier er og bliver fantasterier og intet andet!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.