Takker, det skal jeg nu lige tygge lidt på, inden jeg kommenterer på det.
Men jeg har nu altid troet at de døde skulle oprejses i tusindårsriget.
Hej Bjarne.
Det er med en lidt underlig fornemmelse jeg skriver, men slet ikke ukendt, For det samme skisma dukker op igen og igen. Man kunne denne gang kalde det kampen om Bjarne 😃
Nogen vil overbevise dig om hver sin udlægning, så blæse være med det er nøgleskriftsteder der modsiger det der skrives i indlæggene. Jeg vil også overbevise dig, eller rettere jeg ønsker at give dig svar der er i overensstemmelse med biblen.
Det synes ikke at være tilfældet med de andre debattører.
Du er nok allerede klar over, nogen ønsker IKKE, du skal forstå biblen, men være forvirret og fejlinformeret. Hvorfor mon ?
Læs derfor venligst det igennem jeg skriver, så er du velkommen til at påpege det, hvis jeg skulle gå imod det biblen skriver.
Her er et ekstrakt af noget jeg tidligere har skrevet, der mest går på den anden død og opstandelse.
Jeg foreslår du stiller helt specifikke spørgsmål med krav om en korrekt bibelsk begundelse der ikke går imod nøgleskriftsteder. Så får vi skilt bukkene fra fårene.
Jeg vil være spændt på reaktionen, hvis der kommer svar der klart må afvises, som du allerede har gjort med henvisning til biblen.
---
Tusindårsriget er en periode med fred hvor satan er elimineret/bundet i tusind år. I forbindelse hermed sker der opstandelse. Det er vi vist enige om.
Stil spørgsmålet. Hvis de retfærdige er i himlen, og der kun er en flok uretfærdige der har overlevet harmagedon hvorfor skulle de 144.000 så udelukkende regere over nogen sådanne.
Og først når deres embedsperiode udløber 1000 år efter, kommer der nogen frem til dom der erklæres retfærdige, samt siges det, kommer der nogen frem der er uretfærdige for at få at vide de skal dø igen, iført et ingen steder i biblen omtalt fortabelseslegeme 😖 som en debattør har opfundet, men mærkværkdigvis ikke ønsker at nævne eller tale om.
Jehovas vidner tror.
Vi fødes og vi dør og bliver til jord. Punktum finale.
Men vi kan få del i en opstandelse til liv igen, som Jehova har givet løfte om.
Så kan vi få gaven det evige liv.
Romerne 6,23
For den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.
Når vi dør har vi betalt prisen for vor synd. Man straffer ikke 2 gange for samme synd.
Jeg har mange gange spurgt om hvorfor, nogen skal vækkes til live efter de 1000 år, får at få at vide de er nogen værre nogen, deres sjæle, som er ved fuldt bevidsthed, er efter sigende i den dårlige afdeling af dødsriget, det er den med flammerne, hvor de har opholdt sig i 1000 år. (sikken en nedtur) Deres ånd er, siges det, i himlen. Hvad mon der skal ske med dem.
Rent nonsens, efter min mening. Men det er hvad de overmåde kristne siger er sandt.
Johannes 5,28
I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst 29 og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.
Jehovas vidner siger det sker i starten af tusindårdriget.
For de kan leve i tusindårsriget og blive oplært om Gud som biblen siger andetsteds.
Da de har betalt prisen for deres synd, er de hverken retfærdige eller uretfærdige når de kommer frem. De er et ubeskrevet blad.
Det er deres handlinger i løbet af de tusind år der afgør om de er retfærdige eller viser sig at være uretfærdige. Synder de mod den hellige ånd dør de. De venter ikke til efter tusindårsriget med dommen, i tusindårsriget lever ingen der synder mod Gud.
Så kommer vi til det der står om de øvrige af de døde der først blev levende efter de tusind år.
Forud fik den salvede skare (144.000) opstandelse til himlen. Jesus Apostle m.v.
Alle de der lå i mindegravene og fik opstandelse, og som lever hele vejen i de tusind år, anses af Gud for at være åndeligt døde. De bliver først åndeligt levende efter de tusind år.
Derfor opfatter vi det her med åndelig død rent symbolsk.
Forklaringen er ligetil.
I Efeserbrevet 2,1 som Paulus skrev til folk i byen Efesus
siges:
Og jer gjorde Gud levende. skønt I var døde i jeres overtrædelser og synder.
Paulus var selvfølgelig i live da han skrev brevet, og de der modtog det og læste det var indlysende nok også levende.
Hvordan kunne Pauls så skrive at levende blev "gjort" levende.
Selvfølgelig fordi de havde været
åndeligt døde, eller
underlagt syndens løn som uvægerligt ville føre til døden.
Dem tilgiver Gud og de kommer ikke for Jesus, men bliver gjort åndeligt levende.
Deraf ses det helt enkelt, at de øvrige af de døde VAR levende i tusindårsriget, ligesom dem i Efesus var det. De blev
åndeligt levende efter de tusind år.
Vi lærer også at Gud gør dem levende han vil og livet og frelsen derfor kommer fra Gud, men Jehova overdrager det til Jesus at dømme de der blev kaldt levende og døde.
Så Vi fødes og dør, får en opstandelse og hvis vi følger Jesus får vi evigt liv.
Jeg bemærker også det siges at alle kommer til doms. Tja....
Jesus siger i Johannes 5:24
Den der hører mit ord og tror ham som har sendt mig, har evigt liv, og han kommer ikke til dom, men er gået over fra døden til livet.
Hvor meget er symbolik, og hvor meget er bogstaveligt?
Hvis det er symbolsk, er de åndeligt døde så ikke døde i symbolsk forstand.
Mange der har fulgt Jesus er da døde en naturlig død. hvorfor siger Jesus så de er gået direkte til livet.