6tilføjet af

De spærrer trafikken!

"Kan det virkelig være rigtigt, at motorcykel-folket kan spærre traffikken i det nordlige Kbh. i flere timer?


Grundet Bakkens åbning skulle enormt mange MC til Bakken ad Tuborgvej. Dvs. politiet (på motorcykel) spærrede f.eks. krydset Lyngbyvej/Tuborgvej i flere timer. Der var ingen pauser, hvor Nord/Sydtrafikken kunne passere, ligesom man ikke blev anvist alternative veje. Der var ingen advarsel opsat på vej mod Nord. Med en advarsel kunne bilister f.eks. tage Lyngby-motorvejen, der fører under Tuborgvej. Cyklister kunne tage toget. Undertegnede grumpy old man var på vej ca. 19.15 fra et vigtigt møde i byen- på cykel. Det lykkedes ca. 19.45 at forcere vejen tæt på Strandvejen, da motorcyklisterne kun her kørte 5-10 km/timen - ellers kunne jeg ifølge betjentene risikere at vente til over kl. 20.

Opsummering:

1) Er det virkelig en politimæssig opgave at spærre en hovedfærdselsåre i flere timer - uden at "åbne" en gang i mellem.

2) Hvorfor kan politiet i givet fald ikke anvise alternative ruter?"
tilføjet af

En gang om året :)

Her gik jeg og troede, at alle i Danmark, evt. undtaget det yderste Nordvestjylland, vidste at MCerne ville blive luftet på Bakkens åbningsdag. Jeg synes, det er godt at politiet tager sig af trafikken, for der er nok ikke mange nulevende danskere der ved, at en kortege har forret og alle andre trafikanter skal holde tilbage for den.
Hvis du sammenligner med cykelløb, Danmark Rundt og diverse lokale, eller mange andre sportslige aktiviteter, koncerter og andet, er der jævnligt spærret af i kortere eller længere tid.
Jeg synes det er småtskåret at brokke sig over den ene dag om året hvor MCerne tager hul på foråret.
tilføjet af

Det var så da godt det var FRA

dit vigtige møde og ikke TIL, men nu ved du det til næste år, hvis der også skulle ligge vigtige møder den dag.😉
tilføjet af

Hmm

Du kunne jo prøve at komme lidt mere ud fra den sten som du åbenbart lever under. Det er en tilbagevendende begivenhed, så det kan da ikke komme som en overraskelse. Desuden blev der reklameret både i tv og på internettet med, at hvis man havde planer om at passere forbi ruten kortegen skulle, så var det nok bedst at finde en anden vej.
tilføjet af

Hallo

selv i det yderste mørke vestjylland ved alle, at når bakken åbner er der rigtig mange MC'ere der kører derud. 😃
Husk på, at brokhovedet mener han/hun er den vigtigste person i hele verden 😃
Personligt synes jeg det er en rigtig god tradition de MC-folk har, det skaber opmærksomhed om Bakken's åbningsdag og MC-folkene får luftet deres maskiner, til fryd for dem selv og sandelig også for dem som står langs ruten og ser på.
Tag det med ro, det eneste du SKAL nå her i livet, er din egen begravelse og den kan da komme tidlig nok.
Næste år vil jeg deltage i det flotte optog af MC'ere, så vil jeg lufte min Honda sammen med alle de andre og jeg får jo tid til det, for når det sker igen er den gamle her blevet folkepensionist og har oceaner af tid til at ødelægge dagen for de stressede 😃
Med venlig MC-hilsen
MC-oldtimeren Ernst på min Honda VF750S
tilføjet af

Tjahh....

[Ironi-ikon til]
Sommetider kører jeg til København fra Lolland, og specielt i morgentimerne er det håbløst at komme ud af stedet på motorvejenn pga alle de bilister der holder og spærrer vejen 😉
Og det er såmænd ligegyldigt om jeg er i bil eller på motorcykel, resultatet er det samme.
Kan det virkelig være rimeligt at jeg ikke kan komme ind og besøge min familie når jeg vil?
{Ironi-ikon fra]
tilføjet af

Tak for advarslen.......

Ernst 😃
Så holder vi hestene væk fra bakken den ene dag, så du kan lufte Hondaen 😉😃😃
Løvemor
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.