9tilføjet af

Definér virkelighed.

Prøv at definere virkelighed.
tilføjet af

Præcisering

Hvilken virkelighed ønsker du defineret?
tilføjet af

Einsteins almene relativitetsteori (den 2. teori fra 1916)

skulle du prøve at læse. Så vil du meget bedre forstå virkligheden.
No shit

BMW - på vej i seng
tilføjet af

Filosofi

I filosofisk forstand henviser begrebet "virkelighed" til verdens sande natur. Derefter er der ikke megen enighed at hente og "virkeligheden" er forskellig, alt efter dit filosofiske standpunkt.
Idealisterne mener at verden udelukkende består af tankeindhold - så for dem er virkeligheden ikke andet end indholdet af en, eller flere, bevidstheder.
Materialisterne mener at verden udelukkende består af "materie" eller "stof" - hvad det så er, er en speget sag, der næppe er plads til at komme ind på her. Men som udgangspunkt kan man sige at det er "noget" man i teorien kan røre ved...borde, stole, atomer, kattekillinger og den slags er altsammen lavet af "stof".
Skeptikerne mener så ikke vi kan vide med sikkerhed, hvad verdens sande natur er - så de er ikke til meget hjælp.
Dualisterne mener at verden består af både materie og ikke-materielle ting.
Men hvadenten du er tilhænger af den ene eller den anden teori, så er "virkeligheden" altså verdens sande natur...med andre ord: sådan verden er i virkeligheden 😉
tilføjet af

Virkeligheden

Er det som den enkelte har besluttet sig for er virkeligt.
Altså det som vedkommende tror på.
Det kan jo ikke være meget anderledes...😉
tilføjet af

Kant

mente at "tingen i sigselv" (das ding an sich) ikke kan erfares.
At virkeligheden som vi ser den er "filtreret" så virkelighedens sande natur er os skjult.
tilføjet af

Subjektiv

Søren Kierkegaard. Sandheden er subjektiv, det vil vel egentlig sige at erkendelse afhænger af de øjne der ser.?
tilføjet af

Virkeligheden eller?

Virkeligheden / sandheden er det der kan måles med entydigt aflæselige instrumenter.
De menneskelige sanser, er gennem evolutionen tilpasset til, at give os informationer om vores omgivelser, vi direkte kan bruge. Eks. det lys vi kan se (det synlige lys), er kun en meget lille del af det "lys" solen sender ned til os. Selv om ultraviolet lys også har betydning for os, kan vores sanser ikke erkende dette.
På tilsvarende måde med vores hørelse, som er begrænset i et område. Lyde her ud over kan vi ikke opfatte. Endnu være står det til med vores lugtesans.
Det vil her efter være naturligt, at forvente, at det, vores sanser ikke kan erkende, heller ikke kan behandles af vores hjerne, hvordan skulle evolutionen kunne havde givet os sådanne færdigheder.
Men vi kompenser med en abstrakt opfattelse som typisk var religiøs, men gradvist er afløst af videnskabelige forklaringer, som for de fleste af os er lige så abstrakte.
Med andre ord, vi skaber en indre virkelighed på utilstrækkelige sanser og delvis forstået videnskabelige forklaringer eller religion.
Så må man forvente at den bliver der efter. Og af en eller anden grund, har vi alligevel stor tillid til, vores egen opfattelse af verden. Men desværre helt ubegrundet.
tilføjet af

Hej

Det er blot det der er.
tilføjet af

Jeg tror at du har ret.

jeg ved godt denne tråd er lidt gammel, men faldt lige over den og tænkte at jeg da lige ville komme med et ubetydeligt bidrag. :)
Det er lidt ligsom en hund. En hund vil aldrig kunne lære at læse, lige meget hvor intelligent en hund man har, vil en hund aldrig kunne forstå meningen med et bogstav eller et tal. Selvom det er lige foran hunden, og man står og peger og udtaler og jeg ved ikke hvad, hver eneste dag resten af hundens liv, vil den aldrig bare kunne forstå at det er et bogstav man rent faktisk peger på. De samme mangler har vi mennesker. Der er ting i denne verden vi aldrig nogensinde vil kunne forstå, lige meget om svaret faktisk er lige foran os. For vi fatter, ser og opfanger det simpelthen ikke. :)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.