den "anden"

Hvordan ser folk på den "anden"? Jeg ved jo godt, at det jeg gør er forkert, når han har en kæreste, men hvorfor gør han det? I bund og grund gør jeg jo IKKE noget forkert, er bare ramt af en masse følelser for en mand, jeg ikke kan slippe. Det er blevet en afhængighed, jeg er afhængig af at have ham i mit liv - og kan slet ikke se, hvordan jeg kommer ud af forholdet igen, selv om jeg inderst inde godt ved, at det aldrig bliver mig han vælger. Gid der fandtes en pille der kunne fjerne ens følelser for en person... Døm aldrig for hårdt, for jeg ved nu, at det her kan ske for alle.

... hvor jeg dog lider med dig. Det kunne have været mine ord for 1 år siden.
I sidste ende valgte han dog mig men hvor jeg dog føler med dig

Jeg ser ned på den der involverer sig med en andens kone/mand, da denne jo er "reserveret" til en anden. Jeg ved godt at ingen ejer hinanden, men det er for mig ikke en undskyldning for at involvere sig i en som er gift, samlevende eller har børn med en anden. Selvfølgelig er den utro den værste skurk, hvis man skal snakke om skyld, men der skal altså 2 personer til for at begå utroskab.For mig er det et spørgsmål om respekt for de samfunsværdier( og de personer det måtte berøre)som vi nu engang har i dagens DK. Om vi så skal til at afskaffe ægteskabet og kun have praktiske kontrakter om bolig, bil og økonomi fremover er en anden sag. Vi har jo også valgt i DK at flerkoneri ikke er tilladt så elskere/elskerinder er for mig selvfølgelig heller ikke tilladt. Vil man have lov til at leve efter sine lyster kan man jo bare leve som ungkarl, ikke?

Men det er jo præcis det du giver udtryk for. Det er temmelig selvmodsigende det du skriver.
Handler det mon ikke om misundelse i stedet for?? Noget du gerne selv ville men ikke har mulighed for??
Et ægteskab hvor man totalt båndlægger hinanden kan da ikke være lykkeligt og holde særligt længe.

I al men at utroskab ikke er ok. selv om man ikke ejer hinanden. Det handler om den aftale/kontrakt man indgår når man gifter sig. Aftaler man fra starten at det er ok at få sex udenfor ægteskabet rager det ikke andre. Problemet opstår når den ene part tror at troskab er en naturlig del af ægteskabet og den anden ikke gør. Når der er en part der føler sig svigtet er det ikke OK for så har parterne jo ikke været enige, vel?. Det er kontraktbrud og alle andre steder hiver vi folk i retten for samme. Det handler slet ikke om båndlæggelse(hvor gammel er du egentlig.. 20???)men om at stå ved den indgåede aftale: her ægteskabet. Du kan da ikke seriøst mene at folk ikke skal stå til ansvar for sine egne frivilligt indgåede aftaler????

at gennemlæse for stavefejl inden jeg sender. Sorry!

Du lyder mentalt som befandt du sig i 1950`erne.
Kontrakt på kærlighed findes da ikke...
Følelser for andre eller kærlighed der blusser op (for måske igen at dø hen) er ikke noget man kan styre fra et off. kontorer eller sætte grænser for. Det er jonetop det der gør livet og kærligheden så levende uforudsigelig som intet andet i livet!
>Pusser

At du ville komme efter mig da jeg skrev!!! Er du ikke fra 50erne? Jer er en yngre model!
Hvad er ægteskabet så, hvis du ikke mener det er en kontrakt? Nej, jeg tror ikke man kan lave kontrakt på kærlighed, men for mig at se er det en kontrakt, hvor man lover at behandle hinanden ordentlig også selvom kærligheden skulle dø.
Hvorfor gigter man sig, hvis man ikke vil behandle hinanden respektfuldt, når/hvis det går galt? Hvorfor er du, Pusserpigen, gift? Hvorfor gifter I andre jer? Er det bare en kontrakt for at sikre sig økonomisk? Er ægteskabet blevet reduceret til bare at være en grund til at holde fest og være centrum for alles beundring for en dag. Hvorfor bruger så mange så mage penge på den store dag og hvad betyder den store dag så for den enkelte? mere end at ægteskabet reelt betyder noget som helst for nogen. Hvad f.. gifter I jer for , folkens???

er du egentlig selv gift?? Du lyder ikke som sådan men mere som en det er desperat efter kærlighed. Du er åbenbart så uerfaren at du ikke aner en skid om livet.
Eller tilhører du indremission?

Jeg synes det er tankevækkende at jeg bliver beskyldt for ikke at være gift, ikke vide noget om livet eller være indremissionsk fordi jeg taler om ansvarlighed. Det er sgu da skræmmende at ærlighed, respekt, troværdighed pg ansvarlighed er "byer i Rusland" for folk! De kan da umuligt være naivt at spørge folk om hvorfor de har valgt som de gjorde, hvile værdi eller mangel på samme de mener et parfold skal indholde!
Nej, jeg er ikke indremissionsk, ikke ung, naiv og uerfaren, ikke ugift. Men jeg har som så mange andre lig i lasten og undrer mig over hvorfor vi mennesker lover noget vi ikke kan eller vil holde. Hvis monogami er utopi, hvorfor fanden gør vi så ikke op med den myte og finder ud af hvad der så skal til for at vi mennesker kan leve ærligt og respektfuldt sammen?

det er jo netop når det gælder noget så uhåndterligt som kærlighed umuligt at savre på.
Jeg blev gift fordi vi efter at have kendt hinanden i masser af år, godt ville "tegne en cirkel" så at sige omkring vores forhold OG sige JA til hinanden. Det var stille og roligt uden stor fest iøvrigt.
Vi er stadig gift, fordi vi stadig elsker hinanden...længere er den ikke.
At der så er opstået et følelses dilemma i mit følelsesliv, ja det er netop denne uforudsigelige faktor, som nok så mange love og regler eller forordninger ikke kan gøre så meget ved. Stærk kærlighed og betagelse af andre end ens partner KAN forkomme, selvom den ikke BØR!
Helt enig i at det er følelser, der ikke bør forekomme, men skænderier og manglende nærvær og forståelse indenfor ægteskabets rammer BØR vel heller ikke forekomme...men gør det jo alligevel.
Jeg går iøvrigt ikke ind for utroskab i alm.-overhovedet ikke, tror ikke på man kan være sin partner utro i længere tid uden det ødelægger intimiteten i ægteskabet.
Men kan kun ved egen erfaring konstatere at utroskab KAN redde et ægteskab...men også ødelægge det, men det behøver ikke nødvendigvis være et onde...

du skriver, at du ved jo godt, du gør noget forkert. Så skriver du at du ikke gør noget forkert. Og hvorfor tror du det kan ske for alle? Er det sådan en dejlig sovepude, at 'alle andre gør det'. Hvis du virkelig HAR problemer med situationen og med kun at få en lille del af mandens liv, så forlang at han vælger! Det er sikkert hårdt og svært, - og du risikerer helt sikkert at blive valgt fra og får en svær tid med at slikke dine sår. OG HVAD SÅ? Nødvendige omkostninger! Mænd skal nogle gange hjælpes lidt på vej. Hjælp ham her!

- i tide?
- Hvis man ikke vil brænde nallerne, skal man nok holde dem fra folk, der er lovet væk til anden side.

Hvis man selv kan styre det, så er det da kun vidunderligt at blive tændt og brænde op i sand lidenskab engang imellem...;-)
Og man dør vel ikke af det? Hvis trådstarteren er fri er det vel op til vedkommende at tage sit valg - af såkaldt optaget mand - op til overvejelse. Er det HAM med hud og hår og sjæl hun vil...jamen såmå hun indse at hun deler ham med en anden kvinde, der jo heller ikke har ham med hud hår og sjæl!

Du er stærkere end du tror..;-)
Du har ham på et meget vigtigt område, så det er vel mere din manglende selvtillid der gør du står svagt.

har hun ham på?

Det lyder som om du er dybt besat?
I mine øjne kunne det godt se ud som han udnytter dig og holder dig for nar. Du kan jo ikke engang kalde det et forhold, for han har jo en anden, som har valgt før dig. Du skal ikke finde dig i at komme i sidste række. Ville føle mig virkelig dum og trådt på, hvis det var mig. Se at drop ham med det samme.
Hvorfor blive hængende, når du ved, at han vælger sin kæreste?
Hvorfor han gør det? - Fordi han kan!
Mænd er mænd, og de tænker med alt andet end hovedet somme tider.
- Måske fordi han vil have bekræftelse i at han stadig, selvom han har en kæreste, kan score??
Jeg ved godt, at du håber på at svaret bliver: Følg dit hjerte, men tro mig - Kærlighed gør blind. Måske, hvis du indser at han er en nar, at han så kommer kravlende tilbage fordi du alligevel betyder noget for ham. Men hvis den tid kommer, så må han jo vælge mellem dig og sin kæreste.
Håber du kan bruge svaret til noget.
Det er altid hårdt at indse, men har været der. Var fuldstændig besat af den kæreste jeg har idag, og han behandlede mig som det skidt han trådte på. Han havde godt nok ikke en anden dengang, men da jeg så skred fra ham og mente det, kom han kravlende tilbage, og han fik et helt chok over hvor meget jeg alligevel betød for ham. Efter at have ladet ham kravle i mere end to måneder, tog jeg ham tilbage, og det er to år siden, og vi er stadig sammen den dag idag - Bare mere modne, men stadig forelskede:)
Selvom jeg ikke troede på det, og selvom du nok heller ikke vil, kan jeg fortælle dig, at der altid er lys for enden.
Knus,
Camilla