Den der frembragte jorden ved sin kraft
God morgen.
Jehovas magt og kraft til at skabe kommer tydeligt til udtryk i forbindelse med Jorden. Han har med omhu placeret den på det rette sted i det vældige univers. Nogle forskere mener at forholdene i mange galakser er for „ugæstfri“ til at der kan eksistere en planet som Jorden, der er fyldt med liv. Meget af Mælkevejen er åbenbart heller ikke skabt med henblik på liv. Galaksens centrum er fyldt med stjerner som bevæger sig tæt op af hinanden, og strålingen er kraftig. I yderkanten af galaksen finder man heller ikke de betingelser der er en forudsætning for at der kan eksistere liv. Vort solsystem har med andre ord en ideel placering.
Jorden nyder gavn af en fjern, men kæmpestor planet, nemlig Jupiter. Denne planet er over et tusind gange større end Jorden og har derfor en enorm gravitationskraft. Hvad betyder det? At den tiltrækker objekter der farer gennem rummet, eller får dem til at bøje af i en anden retning. Forskere mener at hvis det ikke var for Jupiter, ville mængden af kosmisk materiale der rammer Jorden, være 10.000 gange større end den er i dag. Nærmere Jorden findes der en usædvanlig satellit, nemlig Månen. Den er ikke alene et smukt himmellegeme der lyser om natten, men den bevirker også at Jorden bevarer sin hældning. Denne hældning giver Jorden dens stabile og forudsigelige årstider, der er endnu en vigtig betingelse for liv.
Jehovas magt ses tydeligt i hele den måde Jorden er skabt på. Tag for eksempel atmosfæren, der virker som et beskyttende skjold. Solen udsender både gavnlige og dødbringende stråler. Når de dødbringende stråler rammer den øverste del af Jordens atmosfære, bliver almindelig ilt omdannet til ozon. Det ozonlag der dannes, opfanger de fleste af de skadelige stråler. På den måde har Jorden fået sit eget beskyttende skjold.
Her har vi kun omtalt et enkelt aspekt ved vores atmosfære, der er en kompleks blanding af gasarter med netop den sammensætning som passer til skabningerne på Jorden. Et andet af atmosfærens undere er vandets kredsløb. Hvert år løfter Solen ved fordampning over 400.000 kubikkilometer vand op fra Jordens søer og have. Vandet danner skyer som bliver drevet vidt omkring af atmosfæriske vinde. Vandet i skyerne, der nu er filtreret og renset, falder ned igen som regn, sne og is, og derved tilføres Jorden atter vand. Det forholder sig nøjagtig som der siges i Prædikeren 1:7: „Alle regnfloderne løber i havet, men havet bliver ikke fuldt. Det sted hvor regnfloderne løber hen, vender de tilbage til for atter at løbe.“ Kun Jehova kunne iværksætte et sådant kredsløb.
Overalt hvor der er liv, ser vi vidnesbyrd om Skaberens magt. Alt — fra de amerikanske kæmpefyrretræer, der kan blive lige så høje som en 30-etages bygning, til det mikroskopiske planteliv i havene der producerer en stor del af den ilt vi indånder — vidner om Jehovas skabermagt. Selve jordbunden er fyldt med liv — orme, svampe og mikrober, der alle samarbejder på komplicerede måder for at få planterne til at gro. Med rette taler Bibelen om agerjordens „kraft“, eller grøde. — 1 Mosebog 4:12.
Ja, Jehova er „den der frembragte jorden ved sin kraft“. (Jeremias 10:12) Selv det mindste han har frembragt, vidner om hans kraft og magt til at skabe. Hvis en million atomer for eksempel blev lagt ved siden af hinanden, ville de ikke engang fylde så meget som tykkelsen af et menneskehår. Og selv om et atom blev forstørret til det var lige så stort som en 14-etages bygning, ville dets kerne ikke være større end et saltkorn der lå på gulvet på syvende etage. Alligevel er denne uendeligt lille kerne kilden til den umådelige kraft der frigøres ved en kernesprængning.
Hav en god dag.
Jehovas magt og kraft til at skabe kommer tydeligt til udtryk i forbindelse med Jorden. Han har med omhu placeret den på det rette sted i det vældige univers. Nogle forskere mener at forholdene i mange galakser er for „ugæstfri“ til at der kan eksistere en planet som Jorden, der er fyldt med liv. Meget af Mælkevejen er åbenbart heller ikke skabt med henblik på liv. Galaksens centrum er fyldt med stjerner som bevæger sig tæt op af hinanden, og strålingen er kraftig. I yderkanten af galaksen finder man heller ikke de betingelser der er en forudsætning for at der kan eksistere liv. Vort solsystem har med andre ord en ideel placering.
Jorden nyder gavn af en fjern, men kæmpestor planet, nemlig Jupiter. Denne planet er over et tusind gange større end Jorden og har derfor en enorm gravitationskraft. Hvad betyder det? At den tiltrækker objekter der farer gennem rummet, eller får dem til at bøje af i en anden retning. Forskere mener at hvis det ikke var for Jupiter, ville mængden af kosmisk materiale der rammer Jorden, være 10.000 gange større end den er i dag. Nærmere Jorden findes der en usædvanlig satellit, nemlig Månen. Den er ikke alene et smukt himmellegeme der lyser om natten, men den bevirker også at Jorden bevarer sin hældning. Denne hældning giver Jorden dens stabile og forudsigelige årstider, der er endnu en vigtig betingelse for liv.
Jehovas magt ses tydeligt i hele den måde Jorden er skabt på. Tag for eksempel atmosfæren, der virker som et beskyttende skjold. Solen udsender både gavnlige og dødbringende stråler. Når de dødbringende stråler rammer den øverste del af Jordens atmosfære, bliver almindelig ilt omdannet til ozon. Det ozonlag der dannes, opfanger de fleste af de skadelige stråler. På den måde har Jorden fået sit eget beskyttende skjold.
Her har vi kun omtalt et enkelt aspekt ved vores atmosfære, der er en kompleks blanding af gasarter med netop den sammensætning som passer til skabningerne på Jorden. Et andet af atmosfærens undere er vandets kredsløb. Hvert år løfter Solen ved fordampning over 400.000 kubikkilometer vand op fra Jordens søer og have. Vandet danner skyer som bliver drevet vidt omkring af atmosfæriske vinde. Vandet i skyerne, der nu er filtreret og renset, falder ned igen som regn, sne og is, og derved tilføres Jorden atter vand. Det forholder sig nøjagtig som der siges i Prædikeren 1:7: „Alle regnfloderne løber i havet, men havet bliver ikke fuldt. Det sted hvor regnfloderne løber hen, vender de tilbage til for atter at løbe.“ Kun Jehova kunne iværksætte et sådant kredsløb.
Overalt hvor der er liv, ser vi vidnesbyrd om Skaberens magt. Alt — fra de amerikanske kæmpefyrretræer, der kan blive lige så høje som en 30-etages bygning, til det mikroskopiske planteliv i havene der producerer en stor del af den ilt vi indånder — vidner om Jehovas skabermagt. Selve jordbunden er fyldt med liv — orme, svampe og mikrober, der alle samarbejder på komplicerede måder for at få planterne til at gro. Med rette taler Bibelen om agerjordens „kraft“, eller grøde. — 1 Mosebog 4:12.
Ja, Jehova er „den der frembragte jorden ved sin kraft“. (Jeremias 10:12) Selv det mindste han har frembragt, vidner om hans kraft og magt til at skabe. Hvis en million atomer for eksempel blev lagt ved siden af hinanden, ville de ikke engang fylde så meget som tykkelsen af et menneskehår. Og selv om et atom blev forstørret til det var lige så stort som en 14-etages bygning, ville dets kerne ikke være større end et saltkorn der lå på gulvet på syvende etage. Alligevel er denne uendeligt lille kerne kilden til den umådelige kraft der frigøres ved en kernesprængning.
Hav en god dag.