Danskere i Buchenwald - ANMELDELSE

Frank Bøgh og Povl Rasmussen: De danske fanger i Buchenwald
People's Press, 406 sider
ISBN: 9788771081602
[sol] [sol] [sol] ud af seks sole
Gru, rædsel, overgreb, sorg, afsked, ondskab og tavse ofre - vi kan lige så godt sige det, som det er. Denne bog er klassisk KZ-lejr-rædsel. Med beskæmmende akkuratesse trækkes vi gennem den ene triste og kvalmende episode efter den anden. Ganske vist begynder bogen med en kort chamerende og velskrevet intro om de danske politifolk, anholdt og transporteret som kvæg mod Buchenwald. Derpå skitseres Buchenwald-lejrens historie og ophav neutralt og tilforladeligt - men snart begynder de egentlige skrækhistorier at tage fart. Ikke for svage sjæle!
Faktisk går vi så hårdt til afstraffelses- og henrettelsesanekdoterne, at vi længe forlader danskerne og blindt fastholdes af gruens fascination, mens jøder, russere, kommunister, kriminelle etc. brutalt afrettes. Jeg vil ikke gentage forlystelserne her. Så det er med en blanding af kvalme, fascination og afmagt, at man skiftevis bladrer og lægger bogen fra sig, mens man tænker: "bøger som disse bør ikke skrives," eller "bøger som disse bør ingen læse." Men naturligvis er det vigtigt, at disse bøger stadig udformes og fordøjes. Om ikke for at ære ofrene, så for at huske, hvad ikke må gentages i fremtiden.
Først halvvejs henne i bogen vender danskertemaet tilbage og dominerer resten af bogen, inklusiv glimrende oversigter og lister over de involverede, døde, litteratur, noter etc. Danskerhistorierne er langt mere human end bogens første halvdel, eftersom danske fanger blev behandlet betydeligt bedre end kommunister, jøder, homoseksuelle. Man sidder derfor forbløffet med en følelse af skyld, mens man læser om danskernes oplevelse af kedelig ærtesuppe, omskifteligt vejr, handel med cigaretter, manglende tysk-kundskaber - mens mindre heldige falder omkring dem som fluer.
(Undertegnede har selv en slægtning, som sad i Buchenwald som dansk politimand - men en eventuel følelse af familieloyalitet træder hurtigt i baggrunden for den almen-menneskelige medfølelse, som denne bog afføder. Det her stof er universelle lærepenge for enhver læser.)
De to forfattere er bedre historikere end skribenter. De suger konkret viden til sig i rå mængder, men når de skal skrive, bliver deres brødtekster noget opremsende og amatøragtige. For mange tillægsord ("ekstremt brutal," "ubeskriveligt grusomt" osv) og løse ender, som ikke følges op. Men dette stof er dog væsentligt mere magtpåliggende end dets form - så man studser ikke over, at sproget er løst.
Kort sagt, en nødvendig bog som nogle af os desværre bør læse.

om dansk politi i tysk koncentrationslejr, her kan man læse at dansk politi var nogle af dem der havde det bedst i koncentrationslejrene, naturligvis på de andre fangers bekostning.
Her findes også beretning om at dansk politi isolerede sig fra de andre fanger, modtog ekstra røde kors pakker som de aldrig delte med nogen og var de eneste der tog alt med da de forlod koncentrationslejren, selv de fødevarer de havde tog de med sig, - intet efterlod de til de efterladte sultende fanger i lejren. Alt i alt en tid dansk politi nok hellere skulle gå lidt stille med dørene med.
Er det ikke lidt for let, så mange år efter at pynte på historien ?

Ja dem der har været i "bøgeskoven" glemmer det aldrig, det var udspekuleret grusomhed og ondskab vold sult rædsel, det var også det der var formålet med lejrne, skorstenen var den eneste vej ud til friheden, en Dansk politimand beretter om den første dag i lejren, at han så en anden politimand fik et slag på siden af hovedt af kapoen med pisken, så øret hang ned af i trevler, selv om det Danske politi havde visse fordele bl.a røde kors pakker, var dødligheden høj, og ingen af de overlevende er sluppet uden men.

for så vil jeg godt med.