Den glamourøse krig

Den vestlige verdens korstog mod ”de andre’, der legitimeres med "indførelse" af demokrati, frihedsrettigheder og afskaffelse af diktatorisk styreform, ser ud til at have forskellige store vanskeligheder med dels at få succes, dels med moralen.
Verdens ultimativt førende højteknologiske krigsmaskine er ikke i stand til at knægte dem ”vi ikke kan lide”. Urolighederne er kraftigt stigende og ude af kontrol. Irakerne døjer med store mangler af basale elementer som vand og elektricitet, for ikke at snakke om følelsen af sikkerhed. Flere og flere mister deres frihed i takt med, at selv frihedens maskineri ikke har magtet at omvælte landet, og nu er lysår fra at bidrage med bare lidt fred.
2.500 us-soldater er mistet og 250.000 irakkere er ligeledes tabt. Den ”internationale alliance” er under heftigere beskydning end nogensinde fra modstanderne, der endskønt end ikke står samlet, fører en helt anderledes krig, end den højteknologiske, ...anderledes men effektiv. De har endda så meget magt, at de nu kan true civile irakkere til at bære slør, og undlade at arbejde for koalitionen. De spreder langt mere skræk og rædsel nu, end da Saddam styrede begivenhedernes gang. Det kan måske fortælle noget om hvor enfoldigt det er, at forsøge at omvende et folk? I Afghanistan er det det samme, hele det sydlige er under kontrol af ”de andre”, og vi vil snart mærke, at vi rent faktisk er i krig, når nu danskere skal ind i ”smørhullet”.
Siden krigen startede er netop demokrati og menneskerettigheder tilsidesat såvel som USA ikke vil underlægge sig internationale konventioner. De forskellige fangelejre i verden taler deres tydelige sprog, om et moralsk forfald der ikke ser ud til at få en ende.
6000 amerikanske og 1.000 britiske soldater er deserteret:
” The soldiers are leaving because they are sickened by the bloodshed in Iraq; because they believe the war is illegal; because they are on the verge of nervous breakdown; and because they are having to buy their own boots or are not being given enough food and water. Labour MP John McDonnell says that troops are now “questioning the morality and legality of the occupation”.”
http://www.informationclearinghouse.info/article13677.htm
Hvis man bliver sat til at smadre civile i længere tid, vil det sikkert give visse spekulationer? Jeg erindrer den amerikanske udtalelse, efter at man havde sendt et missil ind i et hus, hvor man formodede, at en terrorist skulle befinde sig, og resultatet var masser af civile tab... ”Vi vil gøre det igen”.
Hvordan kan disse mennesker gøre det? Og hvordan er de, når de om aftenen skal lægge deres børn i seng? Hvad fortæller de dem af godnathistorier?
Jeg er bange for, at denne krigsindsats mod terror, som et ellers oplyst Danmark altså deltager i, kan få nogle særdeles ubehagelige følger. Vi har da også selv allerede afskaffet en del af de frihedsrettigheder vi ellers har kæmpet så bravt for.
Enfoldighed er til skade for et samfund, kombineret med kynisme er der etableret en utrolig farlig cocktail. Kan vi fortsat støtte dette mareridt?
V.H. Modild

"De har endda så meget magt, at de nu kan true civile irakkere til at bære slør, og undlade at arbejde for koalitionen. De spreder langt mere skræk og rædsel nu, end da Saddam styrede begivenhedernes gang." Det kan måske fortælle hvor enfoldigt et folk det er !

at det fortæller, hvor lidt styr koalitionen har på begivenhederne, og at der gives plads til alle banditterne.
Men sådan er det jo så forskelligt, ikke?
V.H. Modild

jeg synes det virker mere, som om de der dernede, de er til den der "Stærk mand" styreform, sørgeligt nok ligger det vist dybt begravet i deres samfundsform, opdragelse, religion - alt muligt.
Uden en "Stærk mand", til at fastholde befolkningen i et eller ander rædselsregime, så begynder alle de andre primitive "Stærke mænd" at rivalisere om positionen, som den stærkeste "Stærke mand". Saddam vidste dette og fastholdt sin position ved at massakrere alle dem, som ikke var hans venner og forresten også nogen af dem og når det kneb samlede han nationen med et lille felttog imod Kurderne eller Iranerne eller nogen andre.
Desværre, må jeg sige, et enormt enfoldigt og u-oplyst folkefærd, som måske, som du rigtignok påpeger, havde været bedre tjent med at få lov til at lade sine "Stærke mænd" finde en naturlig balance.

Det er så nemt her fra i vores lille trygge andedam, at fordømme det der sker på lang afstand.
Jeg er absolut ikke nogen tilhænger af Bush og hans slæng, og jeg synes også at den måde, de har ført sig frem på i hele Irak spørgsmålet - inkl. opstarten med alle løgnehistorierne - er dybt forkastelig. Det stinker desværre langt væk af, at sikre sig olie og indenrigspolitisk spin.
Men samtidig synes jeg også, at det var en faliterklæring af det internationale samfund, at man ikke satte mere hårdt ind mod Sadam Hussein, som vitterlig også var en slyngel af værste skuffe. Lidt som at vælge mellem pest eller kolera.
Jeg ved godt, det er så dejligt nemt at være baggklog - men jeg sagde lige ved dag 1 for invasionen at det ender galt. Og ind til nu, har jeg desværre ikke taget fejl.
Men det er også uhyggeligt med de gale kræfter, der er sluppet løs - fx dødspatruljer der har skudt frisører og deres kunder blot fordi mænd lod deres skæg barbere. Skal man bare overlade magten til dem?
Meget af den uro, der finder sted i dag i Irak skyldes ikke irakere men derimod udenlandske teroister, der for Gud ved hvilken gang misbruger islams navn til at sprede død og ødelæggelse omkring sig. Er det også Bush's skyld? På en måde ja, for han har medvirket til at destabilisere landet og nedbrudt grænsekontrollen, der vist var yderst effektiv under Sadam Hussein. Men skal man tillade disse bavianer at overtage landet bare fordi de råber højt og skaber sig åndsvagt? Det mener jeg ikke. Så man kan ikke bare trække stikket ud og forlade landet. Men det sætter nogle meget høje krav til de soldater, der er dernede, om opførelse og beføjelser. Jeg tror på, at 99% gør det godt, men 1% fordærver indtrykket. (Er det ikke også sådan med muslimerne herhjemme?).
På bundlinien er jeg dog glad for ikke at være politiker i denne sag, for løsningen er ikke nem.

du har så evig ret !

Min tager udgangspunkt i, at vi har dels et moralsk problem, dels et problem der stiller spørgsmålstegn ved, om koalitionen er ved deres fulde fem.
Jeg er enig i dine vinkler, men jeg har det vanskeligt med, at vi som banner for vores indsats holder demokratiet og frihedsbegreberne højt og fremme som netop moralsk retfærdiggørelse af "indsatsen". Koalitionen har jo problemer med at overholde disse gode begreber. Det er dobbetmoralsk så det hyler til himlen.
Set i lyset af, at det store og tidligere Sovjetunion gennem mange år ikke har kunnet "nakke" menneskerne i Afghanistan, bør man vel fornuftigvis stille spørgsmålet, hvad får os til at tro, at vi kan?
Historien kan bevidne, at intet land nogensinde har kunnet tryne et andet lands kultur og omvende dem. Hvis vi skal pege på den indianske kultur, er "sejren" ikke 100%, og det man har nået, kan vi ikke gentage, hvis vi skal bevare en lille smule anstændighed.
En forandring af en kultur skal komme indefra. Den kan måske støttes udefra, men det er indefra, at det rykker, og metoderne er mange, hvis man presser, har man tabt. Det er enkelt.:)
Men ja, det er ikke bare lige, at definere situationen. Men ansvaret kan vi ikke løbe fra, jeg håber, at vi påtager os ansvaret i den sidste ende, når vi trækker os ud, og efterlader landet i et kaos.
Mit sidste håb til fremtiden er, at medierne vil tage deres opgave alvorligt, når der skal formidles informationer om virkeligheden. Det ville forhindre en gentagelse.
V.H. Modild