Den glemte valgretshistorie!

Hvorfor lærer folkeskole- og gymnasieelever ikke om det faktum, at personer på overførselsindkomst kan fratages deres stemmeret med blot et pennestrøg, pga. grundloven §29?
Hvorfor er det for langt de fleste danskere ukendt, at det var under den socialdemokratiske Thorvald Stauning i 1933, at socialreformen blev indført, som fastslog, at sygekassehjælp, fødselshjælp og hjælp til forældreløse børn, ikke længere blev regnet som fattighjælp, og derfor gav valgret til modtagere af disse ydelser?
Hvorfor er det for langt de fleste danskere ukendt, at Venstre tvang samlingsregeringen i 1942 til at afskaffe valgretten for modtagere af disse ydelser?
Hvorfor er det for langt de fleste danskere ukendt, at det først var under den socialdemokratiske regering i 1961, at modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse blev sikret valgret sammen med andre modtagere af overførselsindkomst?
Valgretten for personer på overførselsindkomst er mindst lige så vigtigt et emne som kvinders valgret i 1915, alligevel er det blevet negliseret i historiebøgerne og den almindelige historieformidling for folket, at det faktisk slet ikke er en grundlovgivende ret, og at Venstre har afskaffet den engang de sad ved magten!

at du har ret. Grundlovsparagraffen taler om fattighjælp - et begreb der ikke findes mere. Er du sikker på, at man uden videre kan oversætte fattighjælp til kontanthjælp og dagpenge? Ikke uden grundlovsændring - tror jeg ;)

Loven om f.eks. førtidspension kan skrives således, at den betragtes som fattighjælp, og medfører tab af valgret.
Lov nr. 181 af 20. maj 1933 om offentlig forsorg indeholdte Lov om folkeforsikring, Lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde og Lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring.
Lov om offentlig forsorg fra 1933 indeholdt syv afsnit med overskrifterne: ”Almindelige bestemmelser”, ”Børneværn”, ”Børnebidrag til enlige forsørgere m.v.”, ”Hjælp i en række særlige tilfælde (særhjælp)”, ”Kommunehjælp” og ”Fattighjælp”. Først efter reformen i 1961 opererede man med én hjælpeform. Før da havde hjælpeformerne forskellige følger, f.eks. retsfølger (afskaffelse af valgretten) eller tilbagebetalingspligt, dvs. at hjælpen blev givet som et lån istedet for bidrag.
Særhjælpen blev i sagens natur givet i en række særlige tilfælde, f.eks. i anledning af fødsel, til forskellige former for sygehjælp, begravelseshjælp, som offentlig skolebespisning og i en række forbigående og uforudsete trangstilfælde. Særhjælp medførte ifølge § 291 i intet tilfælde retsvirkninger for modtageren eller forsørgeren. Hvis trangen ikke faldt ind under bestemmelserne om særhjælp var der dog stadigvæk hjælp at hente, men så blev det efter bestemmelserne i afsnittet om kommunehjælp:
”Under iagttagelse af reglerne i kap. III er det sociale udvalg i opholdskommunen forpligtet til at træde til, for så vidt og så længe en trængende ikke skønnes at være i stand til at forskaffe sig eller sine det fornødne til livets ophold eller til kur og pleje i sygdomstilfælde, eller for så vidt og så længe en person er i trang, fordi en forsørger ikke opfylder sin forsørgelsespligt i henhold til denne lov. For så vidt den fornødne hjælp ikke kan ydes uden retsvirkninger i henhold til de foregående kapitler, betragtes hjælpen som kommunehjælp, og udvalget må da følge de i dette kapitel fastsatte regler.” Kilde: Lov om offentlig forsorg, 1933, § 292.
I modsætning til særhjælpen medførte kommunehjælpen retsvirkninger for modtageren. Det gjaldt først og fremmest et tilbagebetalingskrav, men i nogle tilfælde ville kommunehjælp blive betragtet som fattighjælp (§§ 306-307) og dermed også have fattighjælps retsvirkninger.

Nej, vel, men en kæmpe stor del af befolkningen lever af overførselsindkomster som skatteyderne skal betale. Uden denne krænkelse ville de røde være reduceret til små partier.

Alle har ret til at overleve, og hvis man er nødvendig af statslige midler for at overleve, bør man også have ret til at stemme på partier der vil give en flere penge.
Derudover handler politik også om meget andet end omfordeling og skat.
Det handler i høj grad om etik, menneskesyn, værdier som for eller imod højere straffe osv.

Hvis skatten var lavere kunne flere klare sig selv. Vidste du iøvrigt at man kan være på dagpenge i fire år!!!
Den fest gider jeg ikke at deltage i.

Rigtig mange danskere modtager mere fra det offentlige end de betaler.
Her skal vi indregne udgifterne til uddannelse, lægehjælp og SU.
Det er faktisk primært de velhavende, som betaler mere til samfundet end får ud af det, og det synes jeg også er fint nok - at de bredeste skuldre bærer den tungeste byrde!

du skriver "loven kan skrives". Men så kræver det jo alligevel en lovændring. Dog ikke grundlovsændring, hvis jeg forstår dig ret?

ville nok også blive et ganske lille parti. Så der er nok ikke meget fremtid i den ide lige nu😉
Stemme sig til penge? Jamen dog, det er da ikke anderledes, end når folk sætter kryds ved at få topskatten ned eller de off udgifter reduceret. De stemmer sig til penge. En kr sparet er en kr tjent, som enhver millionærand ved

at efter max ni mds ledighed har man ret og pligt til aktivering. Efter to års ledighed til aktivering på fuld tid.
Der kan fx være tale om et offentligt løntilskudsjob, hvor man arbejder for sine dagpenge. Altså max 96 kr/timen til mig, der har en lang akademisk uddannelse. Dagpengene bliver omregnet, så man arbejder det antal timer, der kommer til at svare til den lave timeløn.
Alene efter ba-delen ville jeg ellers iflg. min fagforening stå til 150 kr. i timen i et "rigtigt" job.
Men ved du hvad? Finder jeg ikke noget bedre ret snart, gider jeg godt deltage i offentlig løntilskudsjobfest alligevel. Festmåltidet er godt nok ikke noget at råbe hurra for, men måske bliver der et lille afterparty i form af reel ansættelse ud på de små timer.
Man har lov at håbe😃

Når det gælder skat TAGES der penge fra borgerne.

Jeg kender filipinerne i Danmark som let finder job og er nået længere i livet end dig. Det er sådan nogen som dig der er en belastning for samfundet.

hvis din mand stjæler dine penge, er du en muslim. manden bestemmer over muslimkonen,så slut med dit brokkeri.
du har ikke aktiveret din profil, din mand kan ikke lide burkakoner bruger internettet.
du støtter gidseltagerne i din ynglingsbeskæftigelse, lad muslimerne komme til os, de er så rare og søde og venlige og behaglige og sympatiske og ærlige?

om jeg aktiverer min profil er min sag, og bestemt ikke noget en eller anden "anonym" har ret til at klage over😃

At få det dårligt end at løse et stort samfundsproblem. Men det var måske min bemærkning om, at jeg godt gider arbejde for 50-70 procent af den løn, en person med tilsvarende uddannelse får, hvis det bare bringer mig lidt videre rigtigt job, der gør mig til en belastning??

hvis man fratager samfundets bund stemmeretten.
Det må jo være den logiske konsekvens.😃

Det synes da somom det mest er mellemindkomsterne som sidder herinde og hyler over, at de betaler for meget i skat og iøvrigt personligt og ene og alene opretholder rigets økonomi. Med andre ord ikke DF'ere ifølge din definition.
Det er dog til en vis grad rigtigt, at hvis vi ikke havde en kriminalstatistisk overrepræsentation af indvandrere med muslimsk observans og mellemøstlig mentalitet, så ville DF ikke længere have noget marked.

samfundets fundament altså samfundets bund ...
Myndige personer har stemmeret; og stemmeretten og valgretten er generelt ikke betinget af ens formue, men ens legitime dokumenterede relation til sociologien hvor stemmeafgivelse og opstilling til valg foretages.
På den ene side demokrati og på den anden et selektivt demokrati med selektionskriterier evt pt fx relateret til socioøkonomisk status - hvad så hvis vi allesammen bliver fattige❓Hvad hvis gældsposter medregnes; så er der nærmest ingen stemmeberettigede❓
Hvem skal så have demokratisk indflydelse❓Udenlandske kapitalidehavere❓Så er vi jo ovre i kommunismens udelte dimentrale modstykke . . ultimativ kapitalistisk nihilisme
Hvor man vil gøre nærmest hvad som helst for lidt brød . .
Men DF kune godt blive lidt meget mere socialt og humant og folkeligt.