Så grin dog mand!

Jeg tror, min mand prøver at opføre sig så dårligt, at jeg til sidst har fået nok og forlader ham. Og det fatter jeg bare ikke pointen i!?!
Han er efterhånden storkandidat til "Danmarks kedeligste ægtemand", for han er totalt uden initiativ, engagement og nærvær. Det har været sådan længe, og jeg har reageret ved at foreslå alt muligt, hvoraf han afviser langt det meste, for det gider han ikke. Resten som så bliver til noget, ødelægger han ved at være uengageret og humørforladt. Åh som det dog trækker energi ud af mig at nærmest bare "have ham på slæb".
Så lagde jeg en ny "taktik" med at tage alene afsted, for så kunne jeg jo nyde det og selv stå for humøret. Men det bryder han sig ikke om, så nu har han fået travlt med at ville med mig, når alt er planlagt og på plads. Men der stopper energien så også, for han er akkurat lige så kedelig som altid, når vi kommer afsted.
Det rigtigt pudsige i det her er så, at når der er andre til stede, er han vældig selskabelig, interesseret og fuld af energi. Manden har det altså stadig i sig - men kun sammen med andre.
Jeg har selvfølgelig spurgt ham, hvad det hele går ud på, og så ligner han et stort spørgsmålstegn, for der er bestemt ikke noget galt med noget som helst.
Jeg vil meget gerne lave nogle ting sammen med min mand, men jeg orker ikke sådan et tvært og kedeligt selskab, og så vil jeg hellere have det sjovt alene, men det må jeg heller ikke. Jeg savner efterhånden rigtig meget noget glæde og sjov, men ender hele tiden træt og ked. Hvordan kommer jeg videre her?

Så det du siger er AT:
1. Han er røv kedelig sammen dig ?
2. Super sjov, energisk når det er med andre ?
3. Du har det sjovere UDEN ham ?
4. Han synes ikke er er noget galt ?
På mig lyder det som om han RØV keder sig i jeres forhold, som du også selv gør.
Du burde vise ham dit indlæg, og så burde i måske tale om det, i stedet for at "stikke af" alene, og køre små spil af overfor hinanden. Det lader jo til i har det ens..
Du spørger hvordan i kommer videre❓Hmm.. Først må i jo få talt tingene igennem, og så må i jo øve jer i at have det sjovt SAMMEN igen.
I har garanteret i ALT for lang tid ikke arbejdet med jeres forhold, og tingene har sikkert været sådan rigtig længe.. Det nytter jo ikke noget, at skubbe det hele over på den anden, også bare brokke sig over hvordan det er blevet.

Marker hele dit indlæg -> CTRL+C -> Åbn dit enmailprogram og opret en ny besked -> CTRL+V -> Skriv din mands email i modtageradressen -> Tryk på send.
Måske...men kun måske...vil der så begynde at rumstere noget i hans hovede.

at booke en weekend i Paris, på et af de der hyggelige små hoteller, fortælle ham at han har planer i weekenden, at han ikke behøver det vilde, at du nok skal sørge for planlægningen og at han skal have sit pas på sig. så sturver du alle eventuelle unger, dyr og sarte potteplanter ind i dytten/bussen eller på cyklen og transporterer dem til den nærmeste kyndige - og villige. derefter tager du manden og putter ham på flyet og vupti, weekend for voksne...
Nogen gange skal der noget drastisk til..

Han mangler helt sikkert sex tilfredsstil ham og han vil være der for dig. ;)

...

min kone er også sådan. Hvis ikke JEG finder på noget, så sidder hun bare og spille på sin telefon eller computeren eller også ser hun TV. Jeg ved snart ikke mine levende råd. Det er med ALT hun er initiativløs. Det er, som om hun vil presse mig til, at opgive hende og vores samliv. Når jeg så tager initiativ til noget, så kommer det fra hende "...det kan vi da godt." Koldt og uden entusiasme. næten som om hun sagde, hvis ikke det kan være anderledes, men jeg gider faktisk ikke.
Hvad fabdeb gør man?? HJÆLP

og få god sex etc. etc.
Det er fedt, jeg prøvede det her i sommer.

Hvordan kommer vi videre, når han ikke mener, der er noget at tale om?
Det som du kalder at stikke af, er jo netop et forsøg på en løsning. Hvis han har det sjovere uden mig, og ikke gider de ting, jeg gerne vil, må jeg jo prøve at have det sjovt uden ham. Så burde begge være glade, for så gør vi det, vi hver især gerne vil. Men han synes jo ikke om, at vi er hver for sig.
Jeg er den eneste, der ser problemet i at vi efterhånden intet laver sammen, og så prøver jeg at finde løsninger, men alle forsøg er indtil videre mislykkede.

er hermed sendt

duer den løsning ikke. Vi har lige været på ferie alene sammen i en uge, og det er grunden til at jeg lavede første indlæg. Jeg var bare så ked af, at vi på en hel uge ikke rigtig kom videre eller nærmere hinanden.

Jeg er ked af, at du også skal have det sådan. Hvis jeg prøver at sætte mig i din kones humør, ville jeg sige, at jeg savnede oprigtig opmærksomhed. Savnede at føle mig elsket og ønsket. Måske der er noget andet som optager dig rigtig meget, så hun føler sig som en uvigtig detalje i dit liv. Jeg aner ikke, om din kone har det sådan, men prøv at spørge hende eller tænk over det.
Vil du så til gengæld sætte dig i min mands sted, og fortælle mig hvad der kunne få dig til at opføre sig som han gør?

Find din indre luder frem og spil prostitueret for ham.
Gejl ham op og lad ham føle at han har fået en sexuel kvinde der tænder ham.

Kirsten Jacobsen skrev sidste år en bog der hedder "Klaus og Kærligheden – Konfrontation med Rifbjerg"
Det er en GENIAL lille bog om samlivets glæder og udfordringer, som ALLE kærester og ægtefolk burde læse...
Mange mennesker i parforhold glemmer ofte hvorfor de ønskede at leve sammen med deres partner til at begynde med. Den hjalp min kæreste og jeg til at finde tråden og tonen sammen igen! [l]

Han er en uvigtig detalje i dit liv, du er for ham at høre, som snehvide høre sin stedmor råbe hele tiden, vi mænd er ikke som jer, bare huske det hele tiden, vi skal ha den kælende kat, og så kan man få det man vil ha, man kan få ham med, man behøver ikke at skulle sprede ben hele tiden, men mænd helbreder alt med sex, også uvenskab, husk det, og hvad fanden, det får i jo så også selv noget ud af, eller? VH S

Men det er ikke mange Kvinder der vil deltage på det plan. Tag en tommestok, fold den ud til de 2m. Og hver 1cm, er det samme som 100år, så er det ikke svært at se, på hvor et kort lille stykke vi har været en del af det hele som mand, men som kvinde er det jo kun det at skulle på job også, kvinder har ellers klaret alt det andet, helt tilbage til dag 1. Bare en anden måde at se ting på. VH S