Jeg har en del historier på lager, af varierende karakter.
Jeg er dog lidt forsigtig her i debatten med at være alt for konkret om andres personlige historier. Det er bedst, hvis man kan få folk selv til at stå frem og fortælle deres historie.
Jeg har f.eks. oplevet, at en hustru, hvis man havde begået incest mod deres datter, fik at vide, hun ikke kunne skille sig fra sin mand, men skulle tilgive ham. Hun måtte ikke tale om sagen derfra. Rygtet i menigheden gik, at hun ønskede at komme af med sin mand, fordi at hun var træt af ham og blev af mange foragtet for det. Senere, da hun alligevel fik manden ud af huset, oplevedes det, at hun ikke svarede ved møderne et års tid (en sanktion i menigheden, hvor man formenes at svare til møderne). Bebrejdelsen hang over hende. Folk vidste jo ikke ingenting.
Så har jeg set en del tilfælde, hvor at børnene er blevet direkte mishandlet, fysisk som psykisk. Forældrene får at vide, at de skal overholde den lokale lovgivning i DK, men behandlingen af børnene i hjemmet, forbigås for det meste af de ældste som en privat familiesag. Nogle er dog endeligt blevet hjulpet hvor søstrene har opsøgt krisecenteret.
Men det er jo ikke altid kun mændene så.....
Brødrene får at vide, at de ikke skal slå deres hustru, men ofte er samtaler blevet vendt mod en undersøgelse om, om hustruen nu også havde opført sig på en måde, der havde provokeret manden. Når manden har sagt undskyld for sin HANDLING, børster de ældste hænderne og mener problemet er løst. Men det grundlæggende problem er jo gerne, at manden foragter sin hustru, og dømmer hendes adfærd i.flg. hvordan han mener den påvirker ham.
Efter een sag, er det ofte indtrykket, at situationen ikke er forbedret, men at der nu ikke snakkes om det. Søsteren har ingen konnkret hjælp at hente hos de ældste, men får istedet at vide, at hun skal tilgive sin mand og blive ved ham.
Og så er der igen det: Hvis manden benægter og der ingen vidner er, kan sagen vende sig mod hustruen selv, som "bagtaler" sin mand. Hun er stadigt pålagt at skulle blive hos sin mand.
Problemet er og først og fremmest her, at man i det hele taget har en flok mænd, der skal sidde og bedømme om en hustru bliver mishandlet eller ej, om hun skal blive ved ham eller ej.
Dette er noget voksne mennesker selv skal afgøre i deres liv. Konsekvensen af at der sættes "dommere" på er, at der skabes undertrykkelsessituationer.
Hvis kvinden ikke kan godtgøre overfor en flok mænd, at hun faktisk bliver mishandlet psykisk og fysisk, risikerer hun at miste menighedens agtelse og måske irettesættelser og/eller udstødelse.
Hun risikerer at miste hele sin verden + guds fordømmelse som formidlet af de ældste, hvis hun vælger at tage sagen i egen hånd.
Så mange dukker hovedet og lever med deres frustration.....måske går den så ud over børnene også.
Man får også en del oplevelser og indtryk som:
Den rare, venlige, hyggelige, hjælpsomme og underholdende broder, man pludselig hører sige i telefonen, at du er dum, modbydelig, ond, selvisk, ubetænksom osv. Hustruen havde ringet ham op for at høre, om han kom hjem og spiste, mens maden stadigt var varm.
Hvorfor lider hun af depressioner og kommer ikke altid med til fester og komsammener?
Eller hustruen til en af de ældste, der dukker op med spor af et blåt øje. En joke bliver fyret af, hvor der bliver spurgt til hvordan dog re, at han behandler sin hustru. Tavshed og tydelig pinlig berørthed. Ingen modsigelse (ikke lyve)
Den livlige søster, der pludselig går i dyb depression efter at være blevet gift med en ældstebroder.
Det er bestemt ikke altid sådan og man kan selvfølgeligt finde forklaringer...men jeg oplevede det tilsidst som en tendens. Det dumme er, at jeg selv i lang tid gik og fandt andre forklaringer (ligesom de andre), da jeg ikke forestillede mig, at "billedet" ikke passede (måden tingene foregik i mit barndomshjem, opfattede jeg som en abnormalitet).
Jeg kunne ikke forholde mig til de negative billeder.
"Opfat ikke det negative, kun det positive", fik vi at vide på pionerskolen. En mentalitet, der skulle bruges i tjenesten, men gik igennem hele ens tankemønster i forbindelse med hvad der foregik indenfor organisationen. Jeg var ofte forceret blind.
Fornægtelsen af problemerne gør, at de kan få lov til at foregå udbredt under den polerede overflade.
mvh
Billen76
tilføjet af Carla
tak
tak fordi du fortalte om dine oplevelser. Nu bliver jeg overordentlig nysgerrig: har du selv været ældste og dermed oplevet sagerne indefra? Eller er det eksempler du har set og som du kender til? (jeg tænker særligt på de kvinder som har været udsat for vold). For det er da ret så vigtige oplysninger, hvis det virkelig er sådan. Det betyder jo, at nogen kommer i klemme i det system/ lider psykisk overlast - på trods af at organisationen lover, at man skal blive et mere lykkeligt menneske som jv. Men det her viser, at strukturen har en nedbrydende effekt - for nogen! At de havde haft det bedre uden organisationen. 😮
tilføjet af billen76
lidt mere fra mig
Åh, du skal nok ikke spørge for meget ind til min person her i offentlig debat, sålænge jeg skriver under et nick.
Nej, jeg var pioner og menighedstjener med tætte forhold til dem der kendte behandlingen af sagerne. (deres vinkel og vurdering var en anden) Da jeg de sidste 3 år som JV gentagne gange udtrykkede ønske om at gå af, fik jeg sjovt nok aldrig tilbuddet om at blive ældste. Det havde ellers været forventningen og var hvad jeg blev trænet til.
Jeg har ikke selv direkte haft med sager at gøre, hvor jeg aktivt har dækket over f.eks. hustruvold, men jeg har haft kendskab til "sagsbehandlernes" version. Meget er noget jeg blev vidende om senerehen. Mit problem var først og fremmest, at jeg havde fuld tillid til systemet og at det kunne sørge for at tage vare på problemerne. Jeg var passiv.
Ellers er det ting som er kommet frem henad vejen. Man ser en del ting, og alligevel ser man dem ikke.... Det er lidt svært at forklare, men man er ligesom blændet, eller passificeret, i opfattelsen....i bedste fald.
Det er derfor at jeg siger, at er det først gået op for en, at systemet er et problem, så skal man trække sig ud af det. Problemet er nemlig ikke, om du er bedre eller dårligere til at vurdere sagerne, men om du på den måde overhovedet skal vurdere og dømme i andre folks sager. Du kan kun lave rav i det, når du med myndighed vil gå ind vurdere manden og hustruen i et ægteskab, dømme i sagen og diktere, om de kan skilles eller ej....og du bliver holdt op mod vejledningen alligevel.
Voksne mennesker skal styrkes til at tage vare på deres eget liv. De kan nemlig bedst selv vurdere, hvad der er godt og rigtigt i deres situation.
Så kan man etablere støtte og hjælp (krisecentre), hvor man kan søge hen for hjælp, hvis man udsat for mishandling. Man kan give gode råd og psykologhjælp, men det er op til hver enkelt at finde ud af om og hvordan de vil benytte dem. Og mishandleren straffes i retssystemet.
mvh
Billen76
tilføjet af Carla
tak for dit svar :-)
Det kunne nu have været godt, hvis du havde været ældste selv og haft med sagerne at gøre😉, men ok - du har så fået de ældstes version af sagen (sådan som jeg læser det), hvilket må være næsten lige så godt. Og du har mange års erfaring og oplevelser med relationer indenfor jv, hvilket ikke alle har.
At undertrykte kvinders passive adfærd giver yderligere næring til vrede hos en halvt/helt psykopat-ægtemand er et velkendt fænomen. Men udenfor jv bliver en sådan mand bare ikke beskyttet af systemet. Her risikerer han, som bekendt, at få polititilhold (hvis der ellers er politi nok på arbejde - men det er en anden diskussion!!!!). Det lyder som om den slags mænd bliver beskyttet i jv! Og at der oveni kommer gruppepres på kvinden, som er den forurettede, i og med at hun fryses ud.
Det er det jeg synes er det værste: hvis manden bliver beskyttet! Så spænder systemet jo ben for de svage og holder med de stærke! Det er da skidt. (Hvis de så bare forholdt sig neutrale, som du selv skriver til sidst - og lod ægtefællerne selv tage deres valg).
Har du også kendskab til tilfælde, hvor en ægtefælle må søge hen til et kvinde-hjem for at søge beskyttelse mod sin voldelige ægtemand, som du var inde på? Eller var det et kvalificeret gæt fra din side? For jeg synes da det er interessant hvis de må ty til verdslige myndigheder, fordi jv-systemet kommer til kort.
Mvh
Carla