Må dit barn holde andre børn udenfor ?

Åh jeg er i et dilemma, så det gør noget 😖
Vi flyttede i foråret på landet, og min dejlige pige startede i en lille skole, med nærhver, "alle kender alle", utrolig hengivenhed fra lærer til børn og omvendt.
Det var næsten for rosenrødt, og det har det desværre også vist sig at være 😖
Da vi flyttede herud, blev vi gennem venner præsenteret for de rareste mennesker. Vi blev inden vi flyttede ind i huset modtaget med åbne arme - og det var vi utrolig glade for.
Min datter, blev rigtig gode venner, med deres søde pige - de skulle endvidere gå i samme klasse, og min datter glædede sig SÅ meget til at starte i skolen.
Nu efter 6 mdr er billedet dog krakeleret en smule - min lille pige kom grædende hjem fra skole den anden dag, hun havde siddet på toiletterene og havde grædt i frikvaterene, fordi den pågældende veninde sammen med de andre piger i klassen, havde løbet fra hende hver gang hun var kommet og havde villet være med til at lege.
Dette og andet lign er sket en hel del gange de sidste 3 mdr - og veninden gider overhovedet ikke min datter længere, som bare er helt ulykkelig over dette.
Veninden er den populære pige i klassen som de andre ser meget op til - så derfor kan hun vælge og vrage imellem hvem der må få lov til at lege med hende.
Pigerene fra klassen går alle sammen til dans - og her er det det samme, min datter bliver holdt udenfor, anført af den pågældene veninde.
Jeg har derfor forsøgt at snakke med venindens mor - som jeg snakker fint med - men som i den grad skuffer mig, og har et HELT andet billede på hvordan man opdrager sine unger.
Hun synes det er i orden at holde udenfor !!!!!!
De skal have lov til at sige nej - og ja selvfølelig skal de det !!!
Men at 10 piger ikke gider have nummer 11 med og det er helt fint - det kan jeg slet slet ikke sætte mig ind i ????
Gennem disse mdr, har min mand og jeg trukket os lidt fra venskabet med venindens forældre - som vi ellers har hygget os rigtig meget med.
Me jeg er så ked af at veninden holde min lille pige sådan udenfor, og at moderen bare synes det er helt ok - hun vil ikke engang snakke med pigen om det !
Endvidere sagde hun til mig at hun syntes jeg var en pylremor, fordi jeg har kontaktet klasselæren, og fortalt hende at min datter holdes udenfor.
Venindens mor syntes selv børnene skulle klarer det !
Men det kan børn i 3 klasse ikke - jeg ville blive lige så ked af det hvis det var min datter der mobbede og holdte andre børn udenfor, og jeg ville bestemt ikke være ligeglad.
Hvordan ville du reagere som mor, var efter andre børn ???
Og hvad gør jeg lige her - jeg føler jeg står i enhvers forældres værste marridt [:*(]
Jeg har selvfølelig snakket med min datter om tingene - og hvad hun gør uhensigtsmæssigt, og hvad hun har sagt tilbage osv.
Jeg ved jo godt mit barn ikke er et sandt englebarn hele tiden, men jeg ved også at hun aldrig har eller holder andre udenfor - det har jeg simpelthen gjort så meget ud af at lære hende at sådan er man ikke overfor andre mennesker.
Klasselæren har ligeledes tilkendegivet at min datter er sød ved de andre, hjælpsom, mægler godt mellem børnene, hvis der er optræk til problemer, og bakker de "svage" op, i forhold til drillerier.
Hvad gør en desperat og ked af det mor - men en ulykkelig datter ???

Kh Ayla

Jeg var en gang den pige, hende som startede skolen med at være rigtig gode veninder med en af de andre, som så gik hen og blev populer, og ellers den samme historie.
Personligt sloges jeg med det i mange år. Men jeg ved idag at det er noget af det der har gjort mig så stærk og selvstændig som jeg er i dag.
Det er meget begrænset hvormeget du som forældre kan gøre, andet end at tale med din datter som det, og vigtigst af alt, støtte hende. Da jeg var på den alder og i den situaton lukkede jeg mig meget ind i mig selv når jeg var i skole, og alt det jeg havde lukket inde igennem sådan en dag kom så ud når jeg kom hjem, her var det bedste i verden at sidde på skødet af min mor og små græde lidt og blive holdt om. Bare 10 min eller noget i den stil, og bare en gang i mellem. Men det var mest det at jeg vidste at det var helt i orden at være ked at det, og at min mor støttede mig.
Derud over begyndte jeg at gå til ting uden dem fra min klasse, det kan være meget sundt ikke at lave alt samme med de samme mennesker de 10 vigtigeste år af sit liv. Det jeg har været gladest for er at begynde til FDF(spejder), og tog på sommer koloni en uge hver sommer med en masse andre børn som jeg slet ikke kendte, og som ikke kendte mig, begge steder mødte jeg en masse søde mennesker, og det gav mig mere overskud til skolen, hvilket i sidste ende gjorde at jeg blev mere aksepteret i klassen.
Summar sumarum er at støtte hende, og evt forslå hende at begynde til noget som hendes klasse ikke går til.
Med håb om at det hjalp
Louise 17 år

giver jo ikke samtidig retten til at få andre til at vælge det samme, og derved holde nogen udenfor. Mine børn har også retten til at vælge og vælge fra, de er 13 år. MEN de ved også at jeg på ingen måde tolererer mobning. Bevidst at holde nogen udenfor, og få andre med på vognen, det tangerer i min verden mobning. Du er ikke en pylremor fordi du kontakter skolen, det er det eneste du kan gøre, og det skal du gøre. Den anden mor derimod virker som om hun ikke tør/vil tage kampen op med et barn.......Håber det bedste for dit barn og dig...

hvem er de svage,når din datter bakker de svage op,adskiller hun sig fra førerklikken og sætter sig i manglende respekt over for føreren af denne klikke og ender automatisk som en udstødt.
Samme går igen når man er voksen,hvis man tager den svages parti,ender man som udstødt,det godt nok svært at komme med gode råd her;men skolen og lærerne burde gøre noget ved problemmet,da din datter har mange år endnu.
Måske en mulighed hvis hun kunne komme i en anden klasse,ved ikke hvor stor skolen er om der er flere af de samme klassetrin og eller mulighed for en anden skole i omegnen.
🙂

selvfølgelig har børn retten til at vælge både til og fra... Men som du selv er inde på, er der stor forskel på om 3-4 stykker hænger sammen og vælger de andre fra, eller om 10 hænger sammen og vælger 1 fra, for sidst nævnte er min bog klar mobning!
Jeg tror desværre ikke, der er så meget mere du kan gøre. Du kan ikke løse det for din datter uanset, hvor meget du gerne vil.
Du kan være der for hende, tale med hende om det og opdrage et socialt ansvarsbevidst menneske, der ikke byder andre samme situation!
Held og lykke til din datter 🙂

Jeg bliver simpelt hen så harm over dit indlæg. Tænk sig, at der er voksne mennesker i dagens Danmark, som ikke opdrager sine børn til ikke at mobbe andre - det være sig både fysisk og psysisk. Og piger kan jo være særlig slemme til at udelukke andre fra legen og det skifter meget mellem legekammerater. Men man skal lære at omgås socialt og ikke bevidst såre andre personer.
Selvfølgelig skal børn i alle aldersgrupper have at vide hvad der er forkert og rigtigt at gøre overfor sine medmennesker. Venindens mor gør jo kun sin datter en bjørnetjeneste - når veninden bliver voksen er der jo ikke nogen som kan holde ud at være i selskab med hende. Jeg ved, at børnene i dag er meget mere frie og medbestemmende og det skal de også være. Men når det drejer sig om mobning, skal de for pokker da have at vide at det ikke er i orden. Vi er stadig deres forældre og kan derfor ikke overlade det til dem selv at finde ud af hvad der er rigtig eller ej.
Det er bare så vigtigt at din datter har din fulde støtte og support og kan hun have dette, når du stadig omgås venindens mor...???? Din datter ser op til dig og bruger dig som rollemodel og hvis hun ser, at du ikke tager afstand fra venindens mor, tror hun måske, at det er hende som der er noget i vejen med.
Hvor er læreren henne i det her - hun må også tage en snak med klassen og de problemer, som der åbenbart er.
Jeg er aldrig selv blevet mobbet og har aldrig mobbet andre. Jeg har lært hjemmefra, at det ikke er okay at mobbe og det sørger jeg for at viderebringe til mine egne børn.
Jeg håber virkelig, at din datter og dig finder en løsning på problemet. Jeg vil opfordre personer til at tage stærkt afstand fra mobning på debatten og det kan du evt. vise til din venindes mor, så hun måske får en idé om, at hun er helt gal på den (man har jo lov at håbe).

Jeg ved ikke hvad man skal gøre, men vil bare sige at det virkelig rørte mig at læse det [:*(] Held og lykke med det [:*(] [l]

Det er dejligt med lidt tilkendegivelse og feedback på indlægget, jeg har simpelthen været så ked af der de sidste dage.
Jeg har snakket med nogle af de andre forældre i klassen til pigerene - og her hører jeg fra de andre, at der, også inden min datter startede har været problemer i blandt pigerene i klassen.
Jeg har opfordret min datter til at søge uden om kronprinsserene - anført af den tidligere veninde.
Dette har hun gjort - i dag er hun kommet hjem og spurgt om hun må starte til badminton, istedet for dans, sammen med 1 enkelt anden pige fra klassen. De andre på holdet er fra nabo byerene der ligger mellem 2-4 km væk.
Jeg håber hun kan få nogle søde veninder der igennem.
Jeg ringede til en forælder i forælder bestyrelsen igår og snakkede med hende - hun vidste godt der var problemer, da hendes datter havde omtalt dem derhjemme, og snakket om at det var synd for min datter.
Den pågældende veninde er åbenbart en pige der gerne vil bestemme og styre, de havde også haft problemer, da deres datter var kommet i skole i et par forkerte sko !
Vi blev enige om at problemet skal tages op, med de andre forælder.
Veninden der driller de andre er ellers en sød pige - så jeg forstår det ikke !
Vi kommer ikke ret meget sammen med hendes forældre mere - hilser på dem når vi ser dem og kan sige goddag, og vind og vejr - det er det !
Jeg føler nemlig at de vil blæse min datter et stykke, og jeg føler jeg forråder min datter ved at slæbe hende med på besøg.
Desuden har jeg fået et helt andet par brilleglas på med hensyn til modren - forskelle fryder, og er dejligt - men de forskelle der ligger i mobnings problemet, og at hun er BEDØVENDE ligeglad kan jeg slet ikke accepterer !
Ingen skal være i tvivl om at jeg støtter , og trøster min datter. Vi snakker om problemerne, og jeg forklarer hende at det IKKE er hende der er problemet - men den anden pige som har brug for at hævde sig selv.
Min datter er heldigvis en fornuftig pige, med et godt selvværd, og hun er aldrig i tvivl om at hun er mere end elsket herhjemme - men derfor bliver man jo meget ked af det alligevel.
Ayla

Kære Ayla,
Jeg har selv været hele turen med mobning og at blive holdt fuldstændig udenfor, blive ignoreret.
Det gør stadig ondt den dag i dag (jeg er 25 år nu), men det har også styrket mig på andre områder.
Du har gjort det eneste rigtige ved at kontakte klasselæreren, da de i dag skal være mere opmærksomme på mobning end den gang jeg gik i skole.
Måske du kan foreslå læreren at de får emnet mobning bragt på bane, hvad det gør ved mennesker, hvor alvorligt det er?
Jeg er sikker på der er lavet mange dokumentar film og skrevet masser af bøger om det, som kan være til hjælp.
Jeg synes også, som en af de andre har skrevet, at din datter skal meldes til noget hvor der ikke er andre fra klassen. Derved kan hun få andre venner, hvilket forhåbentligt vil styrke hendes selvværd.
Jeg fik helt tårer i øjenen af dit indlæg.
"Venindens" mor er da ikke særlig intelligent, hvis hun mener at det at sige fra er det samme som at holde andre udenfor og få de andre i klassen til at gå med på den???
Jeg håber virkelig at I finder en løsning på det.
Men prøv at foreslå læreren det med at have emnet mobning oppe, ikke bare en gang, måske flere gange.
Så de skal skrive opgaver om det, virkelig finde ud af hvor alvorligt det er.

mange tak for dit indlæg - det er en smadder god ide du kommer med om at bringe emnet op på den måde i klassen, og skrive en lille historie om det.
Hvor blir jeg ked af at læse at du har haft det så svært.
Jeg tror desværre at det er de færeste mennesker, der ikke kender følelsen af at være uden for fællesskabet, synes det er så forfærdeligt at læse om hvor mange voksne mennesker der mobber kollegaer, så groft at de sygemeldes pga stress.
Jeg kan slet ikke forstå man kan leve med sig selv, når man behandler andre så dårligt !
Endnu engang tak for dit indlæg og super gode ide´
Kh Ayla

Hej Ayla,
Nu har jeg ikke læst de andre svar, så det kan godt være, at jeg gentager nogle andre!
Jeg har været den lille pige i 1. klasse, der var med til at holde en anden ude.
jeg kan lige så tydelig huske, at min mor fandt ud af det, fordi jeg skulle holde fødselsdag for alle pigerne i klassen og havde ladet være med at invitere hende.
(SÅ forfærdeligt, at man kan gøre sådan noget, endnu mere forfærdeligt at kunne huske, at det er én selv :S)
Min mor blev stik hamrende tosset på mig, ringede til klasselæreren og indkaldte til møde med alle pigerne i 1.a.
Derudover ringede hun til denne piges mor og fik en god snak og de kom over til os og drak kaffe eller noget i den stil.
Kan ikke huske hele forløbet, men kan huske, at det hele faktisk endte i en mere harmonisk pigegruppe efter at en voksen endelig havde turdde at tage det op.
En FORFÆRDELIG FEJL er at tro at børn kan klare det selv! Ingen kan klare mobning alene, HVERKEN BØRN EL. VOKSNE!
Forældrer: bland jer, bland jer, bland jer.
Også jer, der er forældrer til mobberne!

- Prøv at kigge lidt nærmere på den moder. Har jeg forstået dig ret, når de åbne arme til velkomst var hendes? Tænk så over, hvor meget "beslag" hun lægger på Jeres opmærksomhed i forhold til de øvrige beboere i lokalsamfundet. Prøv også at iagttage, hvem de ellers kommer sammen med.
- Jeg tror datteren gør som moderen og derfor kan den mor ikke se nogen fejl i det.
- Eller skriver du om skolebestyrelsesmedlemmet og klasselæreren. Helt klart det rigtige i mine øjne at du har henvendt dig til dem. - Sørg for nogen taget initiativ til at få styr på det uvæsen. Det hjælper ikke nogen af de børn, der er i klemme at "vi godt ved", hvis det ikke afføder reaktioner og handlinger. For min skyld kan de skyde gråspurve med kanoner og lave hele temauger. Det skal bare holde op!!!🙁
- Fint nok din datter har fundet en fritidsinteresse, men det skal ikke får fordi hun er udelukket et andet sted, det skal være af ren og skær lyst.
- Har du talt med "prinsesseveninden"? Prøv og spørg "den søde" pige, hvad hun selv mener hun har gang i.

vil jeg sige, at min datter må selv vælge hvem hun vil lege med.
Når det er sagt, så har hun bestemt ikke ret til at holde andre ud fra et fælles leg på skolegården. Et fælles leg er et leg hvor der er mere end 3 børn med og så må alle være med.
På vores skole er der en regel at børn må ikke går alene rund i frikvarter, hvis de ikke selv ønsker det. fungerer denne regel ikke sørger læreren før frikvarter for en legekammerat til alle. Det var ikke nødvendig de sidste 2 år, fordi klassen er vokset fast sammen med denne regel og børnene har hurtig fundet ud af at alle kammeraterne har noget kvaliteter og er god til et eller andet leg.
Det Hvad din datter er udsat for er mobning og jeg vil ikke give ind før skolen har ordnet dette problem. Henvende dig til klasselæreren daglig, henvende dig til alle forældre i klassen, rejse dig op til forældremøde og sige lige ud at din datter er meget ked af det. Der er med sikkerhed en eller andet far eller mor somvil støtte dig.
Held og lykke

Intet i verden - tror jeg - er sværere end at se sit barn uretfærdigt og ondt behandlet. Det skulle da lige være at være objektiv, når man gøres opmærksom på, at ens barn ikke opfører sig ordentligt over for andre børn. Jeg har prøvet begge dele, og jeg ved, hvordan hjertet bløder, og hvordan man kan få lyst til slet og ret at overfalde det eller de børn, der har gjort ens eget fortræd med udelukkelse og mobning - simpelthen skælde dem al hæder og ære fra, til de bæver og ryster og, optimalt, skammer sig.
Men jeg ved også, hvor frygteligt vanskeligt, det er at tro på, at ens egen, dejlige unge bevidst gør et andet barn ked af det. Mine børn er, som din datter, opdraget til at være sociale, rummelige, tolerante - og at opføre sig hensynsfuldt over for andre. Jeg VED, at DE ved, hvad der er rigtigt og forkert. Så meget desto større har min tvivl været, da jeg blev gjort opmærksom på, at mit mellemste barn - en dreng på 11, blød og umoden og med let til tårer - holdt en anden dreng udenfor. Det kunne jo bare ikke være sandt, og det måtte bero på misforståelser.
Jeg skjulte min tvivl og gik min søn på klingen. Han fik våde øjne og forklarede stammende, hvordan hans "offer" i flere tilfælde havde forsøgt at så splid imellem min søn og hans bedste ven med det ene formål - i følge sønnike - at blive bedstevenner med min søn. Jeg har fået bekræftet dette af flere, så den er god nok.
MEN: Det gik op for mig, at min knægt overhovedet ikke fornemmer, at hans offer står i en langt svagere position end han selv - min søn har p.t. lederrollen blandt klassens drenge, hvilket er en ny og meget forvirrende status for ham - og at han anvender en "lige-for-lige"-tankegang, hvor hans offers kejtede og indimellem meget uhensigtsmæssige forsøg på at komme op ad rangstigen bliver gengældt med en tilsvarende opførsel. Han bruger sin logiske sans - "når X gør sådan, må det retfærdiggøre, at jeg gør noget tilsvarende" - og det har virkelig krævet lange og omstændelige forklaringer fra min, min mands og klasselærerens side at få ham til at forstå, at der ER forskel på, hvad der er acceptabel opførsel fra hhv hans og offerets side.
Jeg mener ikke, min søn mangler empati - men han mangler forståelsen for hhv den svages og den stærkes "ret" og motiver.
Det var en lang indledning! Mine pointer er, at børn i den alder slet ikke opererer med samme retfærdighedsbegreber som vi, og at de generelt er langt mere firkantede i deres tankegang. Din datters ex-veninde har formentlig intet begreb om, at friheden til at vælge, hvem man vil lege med, ikke er ensbetydende med et carte blanche til også at påvirke andre til at ekskludere din datter. Og når hendes mor - som også ser sin datter som et lille pus, der kan blive ked af det, og som måske også er blevet betroet af hende, at hun er træt af, at din datter "hænger på hende" - sådan som et barn i den alder kan føle det - konfronteres med din og din datters opfattelse af sagen, ja, så magter hun tilsyneladende ikke at se sin datter i det lys, du og din datter ser hende. Det er, skønt usympatisk, en ret naturlig reaktion - og tro mig, man kan som mor næsten bilde sig selv ind, at det er offeret i sagen, som er det reelle problem.
Derfor tror jeg ikke, du kommer langt ved at gøre moderen forståeligt, hvad der sker, ved at omtale udelukkelsen af din datter i generelle vendinger. Hvis du ønsker rent bord imellem jer, er du nok nødt til at samle helt konkrete eksempler ind på, at det virkelig finder sted - alternativt opfatter hun det som et angreb på hendes datters personlighed og ikke på hendes adfærd i bestemte situationer. Hvis hun er inden for pædagogisk rækkevidde - moderen - vil hun også have lettere ved at tage problemet op med sin datter ved konkret at sige, at det, som hun gjorde i den og den situation, ikke er den rigtige måde at gøre det på - og at hun i stedet skal gøre sådan og sådan.
Derudover synes jeg bestemt også, emnet skal tages op i klassen. Blot må det ikke blive for synligt, at det handler om netop din datter og den pågældende pige - det kan skabe irritation over, at din datter nu har "sat noget i værk", som indirekte er en anklage mod de andre piger. Firkantede regler om, hvordan man opfører sig - sociale færdselsregler, så at sige - er efter min erfaring langt bedre end følelsesmæssigt betonede samtaler om at have ondt i maven, fordi man bliver holdt udenfor etc. etc. Men det vil jeg tro, din datters lærer er opmærksom på.
Undskyld længden, men jeg synes, det er vigtigt at have for øje, at kun ganske få forældre har en bevidst holdning om, at deres barn godt må holde andre udenfor - og at vi helt instinktivt føler os og vore unger under angreb, når vi får at vide, de ikke er søde ved andre børn.

Min datter er idag taget på hyttetur med klassen, og jeg håber det bliver en dejlig oplevelse. Hendes lærer har lovet mig at obseverer hvornår, og hvilke ting der udløser konflikterene.
Jeg har talt med flere forældrer til andre piger i klassen, og de fortæller mig at der allerede i 1 og 2 klasse har været problemer i pigegruppen, og at deres piger ofte kommer kede af det hjem.
Så der skal handles og det har jeg tænkt mig at gører, og jeg holder fast !
Til dig kære Dulkis - du rammer SÅ præcist plet i forhold til din beskrivelse af moderen til x veninden - behøver jeg at sige at vi efter et par mdr ikke var så fantastiske spændene længere at være sammen med ?
Men pyt med det, der er jo så mange andre dejlige mennesker omkring os.
Min datter her de sidste par uger taget afstand til x veninden, taler pænt til hendes når hun bliver spurgt, men holder sig fra hende, og har fundet nogle andre piger i klassen at holde sig til.
Og hun virker mere afklaret, end hun længe har gjort med at sådan er tingere lige nu.
Hun er stærk og sej, og har heldigvis et godt selvværd.
Tak for jeres svar og fortællinger om egne erfaringer.
Kh Ayla

nu har jeg læst debatten herinde. jeg skriver ikke til dig fordi jeg har gode råd, men fordi jeg synes det er dejligt at høre at det går fremad med din datters sociale liv i klassen.
derudover synes jeg at det er dejligt at der er mange gode råd fra andre forældre der har været i lignnde situationer. det er dejligt at man trods alt kan hjælpe hinanden.
held og lykke med fremtiden

kaere Ayla,
Detsvaere har jeg ikke de tre danske vokaler paa mit tastatur, men jeg haaber det gaar alligevel.
Jeg synes du er inde paa noget rigtigt, vi foraeldre har et ansvar hvis vores boern mobber andre.
Min datter har det ikke nemt og bliver mobbet med jaevne mellem rum. Det mest triste er at hende der siger at hun er min datters bedste veninde, som sover her hver, hveranden weekend, vender sig mod min datter naar der er andre boern til stede.
Igaar var det saa "bedste" venindens foedselsdag og da min datter kom hjem var hun absolut oploest i graad, hun var blevet holdt udenfor ogsaa af hendes bedste veninde! Av den sved! Jeg blev sur paa foraeldrene for de har, synes jeg, ansvaret for at alle boern har det godt i deres hjem.
Lige nu vil jeg helst have at min datter skifter skole, det er en meget lille skole og naar nogle er dumme er der ikke nogle andre man kan lege med. Min datter graeder og er sur paa mig fordi jeg har skaeldt foraeldrene ud. Jeg vil gerne have min datter laere at hun er for god til at lade andre behandle hende daarligt. Hun ville aldrig selv goere saadan over for sin veninde og jeg proever at fortaelle hende at det ikke er en veninde der kun vil lege naar der ikke er andre.