7tilføjet af

Den snilde kvindes guide til at få en rigtig mand

Dette site bruges meget af kvinder, som har problemer med mænd, så nu vil jeg fortælle en lille historie om, hvordan man som kvinder forfører en mand.
Det fleste kvinder vil jo gerne have en der er charmerende og veltrænet, men også troværdig og kærlig og det er jo lidt af et paradoks, når man idag enten kan vælge en player eller en computernørd (groft sagt). Men når man nu endelig har fundet en, man kan lide, hvordan binder man ham så?
Det var en sen aften i kødbyen i københavn (sted med en masse barer), da jeg tromlede ind på jolene. Pludselig forsvant min ven og så står man jo der. Det var der så tilfældigvis en kvinde i samme situation og vi falder i snak og beslutter os for, at tage hjem til mig.
Undervejs falder vi i snak sådan for alvor og vi finder ud af, at vi har meget tilfælles. Da vi er tæt på der, hvor jeg bor, standser hun pludselig op og siger hun hellere må tage hjem. Hun giver mig sit nummer og en tungeslasker og cykler afsted.
Pointen fra hendes side er jo, at hvis jeg vil have hende, må jeg først gøre op med mig selv, om jeg vil have et rigtigt forhold, om jeg virkelig vil give det en chance.
Jeg skriver så til hende næste dag. Hun er 32, jeg er 22, men lover at give det en chance og sender hende et lille digt. Vi mødes så en fredag aften til en koncert med et cubansk band, går videre til beduinbar og ender hjemme hos mig og dyrker hed elskov.
De følgende gange vi ses, forløber alle således, at hun ofte giver mig små tegn (kys, krav, holde i hånden osv.), som viser, at jeg er elsket og hun har brug for mig. Jeg gengælder med opmærksomhed, når hun snakker, vi danser og selvom jeg er på su, så betaler jeg biografbilletterne. Vi ender altid i sengen og jeg garanterer, at hvis kvinder virkelig har et g-punkt, så fandt jeg det.
Pointen er, at selvom det er mig, der tager initiativet, så gør jeg det på hendes initiativ, om man så må sige. Hun belønner mig for god opførsel, men hun giver ikke uden videre noget, uden jeg selv forlanger det og gør en indsats for det ved at være romantisk. Dog tilskynder hun mig vha. små kærtegn, så jeg forstår at forlange det, som hun vil have mig til at tage.
En dag er det hendes tur til at lave mad og hun mangler så tilfældigvis champignoner og spørger, om jeg ikke er sød at smutte ned og købe nogen. Jeg tager ned til købmanden og kommer så til at købe 3 kilo champignoner uden egentligt at tænke over det.
Selvfølgelig er hun sur engang imellem. Men efter hun har raset ud, ligger hun samme aften sig tæt ind til mig, så jeg føler jeg er tilgivet.
Jeg begyndte med at tænke, at jeg var en tyr, men så lige pludselig opdager jeg, at denne her cowgirl har bundet mig hårdt med sin lasso. Og jeg plejer ikke at bryde mig om forspligtelser.
Selvfølgelig hører det med til historien, at vi ret hurtigt blev meget tæt knyttet til hinanden, så at spørgsmålet om børn meldte sig allerede efter et par måneder. Selvfølgelig tøvede jeg og vi holdte op med at se hinanden, da vi ikke befandt os på det samme stadie i livet. Da jeg omsider havde bestemt mig for, at jeg gerne ville give hende børn og det hele, havde hun fundet en på sin egen alder og selvom hun klart syntes jeg havde mest at byde på, var hun nået til den konklusion, at det nok var for urealistisk. Sådan er det med alle store kærlighedshistorier. Man ved først, at man har elsket, når man ikke har hinanden længere, suk. Men hvis jeg finder en ligesom hende igen, så er jeg så tændt.
Det der gør hende til noget specielt, er, at hun vidste lige præcis, hvad hun ville have (og hvem) og hvordan hun skulle få det. Manden er måske ham der officielt tager initiativet og har "magten", men reelt er det ofte kvinden, der bestemmer. Og det er den form for blød magt, forførelsens kunst, som jeg og mange andre mænd virkelig holder af.
Når I har behov for at tage en snak med jeres mænd, har problemer, straffer ham, er utro, han er dig utro osv., så skyldes det, at I har mistet jeres autoritet i forholdet. Den får i ikke igen ved at opføre jer sådan. Man skal aldrig jorde dem, man vil ændre, men derimod give dem små tilskyndelser og så belønne dem, når de gør det rigtige. Tænk på Kirke fra Odysseen: hun forvandler Odysseus' mænd til svin (dvs. hun bestemmer sig for en mand kun og samtidig vender Odysseus væk fra det maskuline fællesskab) og holder ham i "fangenskab" ved hjælp af sin skønhed. Hun er ikke et moderdyr, der giver efter, men tværtimod en selvstændig kvinde, som ved hvad hun vil og hvem der bestemmer og hvordan hun opnår det. Selvom hun er så egoistisk og sensuel, som man kan være, så er hun meget tættere på at opnå idealet om en velfungerende kernefamilie end Odysseus' kone, som først venter tålmodigt på ham og så straffer ham for sit fravær ved at tage sig bejlere.
Hvilken slags kvinde er du?
tilføjet af

Jeg er en af dem...

...der forventer at manden kommer ud af de lyserøde forestillinger og ind i den virkelige verden, hvor han er realistisk og kan tage det sure med det søde.
En mand er kender sit ansvar og tager det, frem for at forvente at jeg altid tager ansvaret for alting, samtidig med at jeg nusser ham på hovedet og roser ham som et lille barn, når han har været dygtig og fjernet sine egne sure sokker.
Ros er helt sikkert en positiv ting, men jeg er bare ikke fan af den der rundkredspædagogik hvor man skal rose folk fordi de gør noget, som burde være dagligdags og selvfølgeligt. Jeg gider ikke at rose min mand for at tage opvasken, bære vasketøjet i kælderen eller lignende, for det bør da bare være en naturlig del af at være et voksent menneske. Han gør mig ikke nogen særlig tjeneste ved det, for det er faktisk ikke min pligt at sørge for alt - så hvad skal alt det der pussenusse-nårh-hvor-er-du-en-dygtig-mand-at-du-klarer-det-for-mig-fis gøre godt for+
Det fastholder bare mændene i troen på at de gør noget særligt, og kvinderne i troen på at de dybest set skal være tjenestepiger derhjemme og sådan et liv gider jeg ikke at leve.
tilføjet af

Jeg hader bare

Når der står: "Denne profil er skjult lige i øjeblikket" .. 🙁
tilføjet af

det var da

en LANG historie om at mænd helst ikke vil ændres på og ha' kærlig opmærksomhed fra kæresten, tell me something new! Måske 10 års alderforskel også var for meget mellem jer, det virker da sådan.
tilføjet af

Ikke én rigtig, men den rigtige mand

Skide godt indlæg. Jeg ved ikke hvilken kasse, jeg skulle putte mig selv i, men jeg sýnes det er et godt indlæg og at responsen indtil videre er ret lam. 😉
Jeg vil håbe for dig, du finder "hende" igen, men sig mig, for noget må være efterrationalisering, hvor længe er det siden? Hvor gammel er du nu?
tilføjet af

Megan - er dit indlæg bedre

bare fordi du roser trådstarteren? Du argumenterer jo ikke for hvad - jeg ser ikke nogen guide i indlægget, som trådstarteren hævder, men en fin lille nostalgisk historie om en gammel flamme - pointen må så være - pas på ham/hende du har.
tilføjet af

det var det jo

det var bare så mærkeligt at møde et helt andet slags menneske
tilføjet af

ikke så længe siden

Jeg forsøgte at genstarte for en måned siden. Stadig kun 22. Måske er jeg egentlig glad for, at det ikke blev hende og mig for jo jeg kan da godt se, at jeg gerne vil opleve lidt af livet og da er da også nogle yngre piger, som helt klart har potentialet til at udvikle sig i den retning.
Grunden til at det gjorde så stort indtryk var, at jeg oplevede, at man ligesom kan dyrke/fremelske kærlighed. Og så tror jeg også, at det var befriende at møde en, som tog medansvar eller var selvstændig nok til ikke at være passiv tilskuer i sit eget liv.
Mange mænd lærer jo ofte, at de skal være en "rigtig mand" dvs. player osv. Jeg har aldrig før mødt en pige, som i den grad havde en opfattelse af, hvad det vil sige, at være en "rigtig kvinde" og troede faktisk, at kvinder var fritaget for den slags, men bare valgte til og fra ligesom princessen i klodshans. Så det var en øjenåbner
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.