Den største kærlighed af alle
Jeg er en kvinde i min bedste alder. Jeg har været gift og er kommet mig godt ovr denne. Nok det bedste jeg gjorde.
Siden da har der været nogle forhold der skulle afprøves, men da jeg jo er en kvinde med ben i næsen, ja så holdt de ikke.
Nu har jeg så mødt MANDEN[l] som jeg bare skal blive gammel med. Egentlig har det været lidt skæbneagtig da vi mødte hinanden. Vi forelskede os bare i hinanden og pludselig opdager jeg at jeg bare er mere end glad og forelsket i ham.[l][l]
Han er jordens dejligeste og blideste person. Når jeg ser ham i øjnene og mærker hans varme ja, så siger det mere end ord kan sige. Kan føle ham helt ind i sjælen, han er min soulmate og jeg ved jeg aldrig vil slippe ham. Sådan en følelse har jeg aldrig haft på den måde før.
Han elsker mig, det ved jeg med sikkerhed. Når han ser på mig, når han rør ved mig og ikke mindst ud fra de ting vi har snakket om. Vi har fortalt hinanden fortrolige ting, som man bare ikke fortæller hvem som helst.
Men ak og ve, men smerte er stor. Han vil mig så trækker han sig ud fra grunde om at han tør ikke blive såret. Skal måske lige sige at han er en person der har været gennem rigtig mange ting her i livet som jeg selv og er meget følsom.
Han siger han elsker mig og jeg er kvinden i hans liv. To timer senere kommer han i tvivl og trækker sig tilbage. Han siger det er alt eller intet og selvfølgelig vælger jeg alt. Han kommer og er den kærligste person og siger han vil mig, og han er dikker. Han præsenterer mig for sønnen og alt er rosenrødt. Nu har han vendt sig igen, fordi han siger han ikke kan lukke en kvinde ind, for han tør ikke blive såret hvis nu vi gik fra hinanden.
Jeg prøver at forklare ham at jeg ikke svigter ham og det mener jeg af hele mit hjerte. Men til ingen nytte. Han er meget stædig. Men jeg ser sorgen i hans øjne, mærker noget andet i hans signaler og han siger også at han elsker mig. Bruger de dummeste undskyldninger for at jeg skal slippe ham.Han siger at være sammen her og der i nogle timer er ikke nok for ham, og jeg siger at jeg tager hele pakken men vi må være realistiske og lige vente med at flytte sammen.
Nu er det bare sådan at jeg jo bare ikke vil og ønsker at slippe ham. Tror han er bange fordi jeg ser ham som den han er og kan se hans smerte. Han er bare al kærlighed værd, men jeg aner ikke mine levende råd. Jeg græder og grædet. Er træt som en i pokker men kan ikke sove. Har sovet 1½ time siden søndag morgen....Hver gang jer er lige ved at falde hen, vågner jeg med et sæt og føler jeg mærker han tænker på mig. Når jeg nu ved og føler han elsker mig og kun falder fra fordi han har lig i lasten, ja så ønsker jeg ikke at miste ham. Jeg elsker ham bare så dybt....Hvad skal/kan jeg gøre for ikke at miste ham og få ham 100%
Siden da har der været nogle forhold der skulle afprøves, men da jeg jo er en kvinde med ben i næsen, ja så holdt de ikke.
Nu har jeg så mødt MANDEN[l] som jeg bare skal blive gammel med. Egentlig har det været lidt skæbneagtig da vi mødte hinanden. Vi forelskede os bare i hinanden og pludselig opdager jeg at jeg bare er mere end glad og forelsket i ham.[l][l]
Han er jordens dejligeste og blideste person. Når jeg ser ham i øjnene og mærker hans varme ja, så siger det mere end ord kan sige. Kan føle ham helt ind i sjælen, han er min soulmate og jeg ved jeg aldrig vil slippe ham. Sådan en følelse har jeg aldrig haft på den måde før.
Han elsker mig, det ved jeg med sikkerhed. Når han ser på mig, når han rør ved mig og ikke mindst ud fra de ting vi har snakket om. Vi har fortalt hinanden fortrolige ting, som man bare ikke fortæller hvem som helst.
Men ak og ve, men smerte er stor. Han vil mig så trækker han sig ud fra grunde om at han tør ikke blive såret. Skal måske lige sige at han er en person der har været gennem rigtig mange ting her i livet som jeg selv og er meget følsom.
Han siger han elsker mig og jeg er kvinden i hans liv. To timer senere kommer han i tvivl og trækker sig tilbage. Han siger det er alt eller intet og selvfølgelig vælger jeg alt. Han kommer og er den kærligste person og siger han vil mig, og han er dikker. Han præsenterer mig for sønnen og alt er rosenrødt. Nu har han vendt sig igen, fordi han siger han ikke kan lukke en kvinde ind, for han tør ikke blive såret hvis nu vi gik fra hinanden.
Jeg prøver at forklare ham at jeg ikke svigter ham og det mener jeg af hele mit hjerte. Men til ingen nytte. Han er meget stædig. Men jeg ser sorgen i hans øjne, mærker noget andet i hans signaler og han siger også at han elsker mig. Bruger de dummeste undskyldninger for at jeg skal slippe ham.Han siger at være sammen her og der i nogle timer er ikke nok for ham, og jeg siger at jeg tager hele pakken men vi må være realistiske og lige vente med at flytte sammen.
Nu er det bare sådan at jeg jo bare ikke vil og ønsker at slippe ham. Tror han er bange fordi jeg ser ham som den han er og kan se hans smerte. Han er bare al kærlighed værd, men jeg aner ikke mine levende råd. Jeg græder og grædet. Er træt som en i pokker men kan ikke sove. Har sovet 1½ time siden søndag morgen....Hver gang jer er lige ved at falde hen, vågner jeg med et sæt og føler jeg mærker han tænker på mig. Når jeg nu ved og føler han elsker mig og kun falder fra fordi han har lig i lasten, ja så ønsker jeg ikke at miste ham. Jeg elsker ham bare så dybt....Hvad skal/kan jeg gøre for ikke at miste ham og få ham 100%