Dengang-
Der var engang hvor det var et eventyr at tage med mor i supermarkedet og se varerne tårne sig op i farvestrålende tårne, dengang et sugerør i koppen blev til bobler i maven af glæde, i den tid hvor en tusindfryds hvide blade kunne forudsige hvem der elskede eller ikke elskede mig.
Når det sneede var sneen altid hvid, og hvis jeg samlede de smukke krystaller kunne jeg bygge de største slotte og borge, mens der i tankerne udspillede sig en drabelig krig med mig i rollen som helten. Jeg kunne suse ned af bakken på min flotte trækælk og hver eneste gang hvine af fryd og suset i maven.
Der var engang jeg sad og hamrede træ sammen i garagen, forvandlede dem til et par vinger så jeg kunne flyve blandt fuglene og skyerne. Dengang jeg troede Jylland var et land langt, langt væk, min far var verdens stærkeste mand, og min morfar kunne snurre mig rundt så det boblede i hele kroppen. Dengang det var et vidunderligt eventyr at kravle ud gennem hullet i hegnet, den tid hvor min søster og jeg gik hånd i hånd til købmanden for at se hvor mange is vi kunne få for den femmer vi knyttede i hånden.
Det var dengang det største problem i verden var hvordan jeg kunne spise kager uden at blive opdaget.
-Der var engang hvor smerte på forunderlig vis forsvandt når der blev pustet og sat plaster på.
/Karina
Når det sneede var sneen altid hvid, og hvis jeg samlede de smukke krystaller kunne jeg bygge de største slotte og borge, mens der i tankerne udspillede sig en drabelig krig med mig i rollen som helten. Jeg kunne suse ned af bakken på min flotte trækælk og hver eneste gang hvine af fryd og suset i maven.
Der var engang jeg sad og hamrede træ sammen i garagen, forvandlede dem til et par vinger så jeg kunne flyve blandt fuglene og skyerne. Dengang jeg troede Jylland var et land langt, langt væk, min far var verdens stærkeste mand, og min morfar kunne snurre mig rundt så det boblede i hele kroppen. Dengang det var et vidunderligt eventyr at kravle ud gennem hullet i hegnet, den tid hvor min søster og jeg gik hånd i hånd til købmanden for at se hvor mange is vi kunne få for den femmer vi knyttede i hånden.
Det var dengang det største problem i verden var hvordan jeg kunne spise kager uden at blive opdaget.
-Der var engang hvor smerte på forunderlig vis forsvandt når der blev pustet og sat plaster på.
/Karina