Dengang jeg var barn…

Fandtes der ikke:
·   Hjemme pc’er
·   Mobil tlf.
·   Elektronisk legetøj, som fx Playstation - og hvad det hedder alt sammen :-)
Næe… vi legede – rundbold, høvdingebold, hinkeruder, gemmeleg osv.
Samlede på alskens ting, bl.a. hønseringe, nøgleringe, glansbilleder, idolbilleder (da vi blev lidt ældre :-)
Og her sidder man så i en alder af 38 år og føler sig tudsegammel, når man ser, hvordan børn i dag leger – det virker som en evighed siden, at min generation var børn, når man ser på den teknologiske udvikling.
Men er det til det bedre? Jeg synes, det var fedt at være barn i 70’erne; vi var fysisk aktive, når vi legede. Hvorimod der i dag er en stærk tendens til passiv underholdning ved pc’en, mobilen, tv’et…
Hvordan legede du/I, da du var barn? Kunne du også ønske, at nogle af de gamle lege fra din barndom blev ’genindført’?

Tja..nu har jeg små børn og er skræmt af tidens tendenser... - bange for at ens datter havner på Arto ......barndommen er kort og det er faktisk samfundets skyld. Alt folks fordummende Porno- pis !! Håber alle fæderne er rigtige glade nu... De sider og glor porno...også på de unge piger..... hinandens døtre..
Jo, det ville være dejligt om de gamle dage kom igen... og så ikke al den familieopløsning.

"Men er det til det bedre? Jeg synes, det var fedt at være barn i 70’erne; vi var fysisk aktive, når vi legede. Hvorimod der i dag er en stærk tendens til passiv underholdning"

87/alle lege du omtaler!
har jeg deltaget i, og tusindvis af andre, gennem min barndom!ENIG!
gik med gårdens drenge, og min veninde, og dem der nu deltog?
dåseskjul,fang, og skjul,polo,peter plys leg,røvere/spioner/soldater,rundbold,rød-gul-grøn-STOP,inspiration fra tv/nøgleskjul, heksen, pigerne mod drengene/kyssefanger/jokum/danse hjemme foran mtv/synge-gynge/standdtur/skovtur/på marken/legepladser(Næstved)/sandkassen/dukkevogn handler om alderstrinet?mosgravning/skovtrolde, krat, krig, og ja, efter 2 klasse begynder nogen af klassekammeraterne at få mobiler/playstation har veninderne, og nintendo, og spiller/ja, vi samler også på ting/spionklub/klistermærker/plasticfigurer, og glansbilleder/tegner/loppemarked, og fobboldhar jeg pænt gået udenom)ikke bold.øje!bygge huler/bøhtrold/sangleg/ordlege/salt, og peber/vandpistoler om sommeren, katte, og hvad børn nu laver sammen?

nu udleves alt for meget gennem spil/film
...men grænsen er bestemt ikke nået?

nu bruger folk computere!istedet for hinanden!

FORFALD...Skrækscenarie!indfangne af en altopslugende magnet:-(

HVOR ER FANTASIEN?

LAD BØRNENE INSPIRERE!!!´DE ER DE ENESTE ENDNU USPOLEREDE!SER POTENTIALET!

ja, det er jo, lige det!
er selv skilsmissebarn af en med de tendenser mild form, men SVINERI!allivel!

Er nok kendetegnende for den tids børnelege -
Husker ihvertfald, at vi altid var ude, skulle komme hjem, når gadelygterne tændtes, og vi rendte ude i flere timer uden forældre bekymring -
Men der var ind imellem en masse de kunne blive bekymret over, vil jeg vove at påstå ;D
De vidste det bare ikke -
Jeg havde 2 store brødre og vi rendte altid en flok afsted f.eks oppe ved jernbanen -
Her var det sporten at lægge øret til togskinnerne og lytte efter om der kom tog, når det så kom, gjaldt det om, at være mest modig og flytte sig sidst af alle for toget, når det kom busende -
Fuldkommen vanvittigt, et mirakel der ikke skete noget -
Mor fik det først af vide, efter vi var voksne, hun blev helt grøn i hovedet, da vi grinende fortalte hende det -
Men spænding var jo, hvad vi søgte, og æbleskud i andres haver var topkvalitet af spænding, især når ejeren var kolerisk og højtråbende, så blev bentøjet sat på prøve, mens de andre heppede -
Ellers var der fælleslegene, de goe gamle som jeg stadig husker som skide hyggelige : dåseskjul, med hele gårdens unger som deltagere (så var der noget ved det)
Der kom en mand fra det røde hav -
Kluddermor, når der er mange med, går der virkelig kaos i "opstillingen" ;D
Lave sandkassen om til tunneller man kunne trille bolde gennem, eller de små biler man havde "lånt" fra brødrene, med "kontant" betaling til følge, hvis det blev opdaget inden man havde nået at lægge dem på plads igen -
Hele gården delt op i cowboy og indianerne -
Den røde tråd var : fællesskabet, der var altid nogen at lege med, og når vi var mange SÅ blev det skægt -
Sidder her og minderne vælder frem, ihh hvor jeg godt kunne tage en tur i barndommens land lige nu og genopleve nogle af de herlige stunder, bare for en dag, ik -
Legende hilsner
guller

... og kluddermor - dem havde jeg helt glemt! Tak for reminderen :-)
Ja, lad os slå et slag for fælles leg og kreativitet... som dengang vi var børn ;-)

Du har ret.
Men jeg husker dog at man kunne sætte et slags computer/maskine til tv´et og kunne vi spille "tennis". Du ved, to "streger" var hver sin spiller som man kunne styre og så var der en "bold" der ikke måtte gå forbi spillerne.
Håber du ved hvad jeg taler om, kan overhovedet ikke huske hvad det hedder. Men det var også populært.
Vi skal jo huske på at tiderne har ændret sig. Det er ikke nær så sikkert at være ude/lege ude mere som det var dengang. Kan huske i 80´erne når jeg skulle hjem midt om natten, der var jeg overhovedet ikke nervøs. Nu uha uha. Ikke at de skal være ude om natten, men det jeg mener er, at samfundet = dig og mig - har ændret sig.
Skal også huske at vores forældre kan huske en hel anderledes barndom end vores. Der skulle de måske hjælpe til i marken hvis de var ud af sådan en familie. I mejeriet hvis de var ud af sådan en familie. Der var ikke plads til barndom som vi fik, der skulle knokles mere. Det var for nogles vedkommende ud og tjene når man var konfirmeret.
Ak ja, sådan er der så meget. Men 70´erne og 80´erne, ja dem husker jeg med glæde.

Jeg sidder ofte og tænker på min egen barndom. Ja vi skal mere end 30 år tilbage, det var før end at der var noget som hed burebørn.
I min barndom var det sådan at vores forælder vidste ikke hvor vi var, men vi vidste altid hvor de var
I dag er det sådan at forælder ved hvor deres børn er, men børn ved ikke hvor deres forælder er.
I min barndom var det sådan at hvis man stod på en stige første trin, så sagde de se nu at komme til øverste trin , du kan sagasten, du kan godt.
I dag er det sådan at hvis et barn står på en stige nederste trin. Så siger man. Nej uha kan du så se at komme ned det er farligt du kan komme galt af sted.
Ja i dag er børn overbeskyttet og det er ikke altid at det gode. De lære ikke at udvikle sig.
Hilsen Hans.

Det at have en god barndom er guld vær senere i livet. Da mine børn var mindre sagde de tit og ofte. Far fortæl os hvordan det var da du var barn. Det er så sjovt. Fortæl den om Ludvig. Og jeg har i de senere år skrevet nogle af mine oplevelser ned og her kommer en af dem.
Kan i have en rigtig god jul alle store som små.
En af mine skolekamerater hed Ludvig. Vi var 12 år gammel og vi skriver 1964 og gik på samme skole, men ikke i samme klasse. Ludvig boede hos sine bedsteforælder. Hvor hans rigtig forælder var hende fik jeg aldrig rigtig noget at vide om. Ludvigs bedstefar hed også Ludvig, så det var gamle Ludvig og unge Ludvig. Hans bedstefar havde et smedeværksted, sådan med alt forefalden smedearbejde som at sko heste med mere. Bedste far var en lille tyk men lidt firkantet mand og kunne nogen gange godt se lidt barskt ud. Hans bedstemor var en lille spinkel dame og var altid sød og venlig mod os børn.
Stedet og især smedeværkstedet loft var alle tiders legeplads for os børn. Vi kunne klyve og klatter alt det vi ville og ofte var der end 7-8 unger samlet Ja hvis nutids forælder så det så ville de nærmest gå i chok, men så dan var det ikke dengang. Nogen gange blev det for meget for den gamle og vi blev sat til at rytte op og det var også nemmer at få Ludvig til at hjælpe når han var sammen med nogen og så var der altid en sodavand i sigte når vi var færdig og kunne hendes hos hans bedstemor.
Ludvig havde det lige som Emil fra Løneberg. Han gjorde ikke nogen skade, men kunne somme tider være lidt uheldig, især når han skulle hjælpe bedstefar, som godt kunne blive noget hidsig.
Det skete ofte at inde fra smedeværkstedet hørtes et brag, et hyl og ud i gennem porten kom unge Ludvig alt hvad hans ben kunne bære og lige bag efter kom gamle Ludvig og så tog de den sædvanlig tur ned ad lillegade. Ti minutter efter kom gamle Ludvig gående tilbage og efter en halvtime kom unge Ludvig gående tilbage. Han har sener fortalt mig at efter en sådan en tur var det en god ide at holde en sikkerheds afstand til sin bedstefar resten ad dagen.
En gang de var ved at smede i gården, sagde bedstefar Ludvig til unge Ludvig. De skulle slå på skift på det glødende jern, som lå på ambolten. Slå nu til for helvede knægt. Ludvig havde jo nok stået og lallet den efter den gamles mening, og unge Ludvig tænkte at så skal han fan-me også få. Hvor efter at han trak hammeren nedefter med alt kraft. Smed straks hammeren og løb alt hvad han kunne. Det de var ved at lave blev snadret totalt og den gamle blev rasende, så han løb efter Ludvig for at stikke ham et par på kassen. Da den gamle kunne slå hårdt løb Ludvig for livet og efter en tur rundt i gården løb han ned ad lillegade for jeg skulle ikke fanges når den gamle var så gal.
En gang var der alliker i skorstenen over smedeværkstedet, og gamle Ludvig bad unge Ludvig om at tage stien og kravle op for at få den fjernet. Den gamle regnede at han ville tage en pin eller en kæp for at rage reden ned med, men Ludvig der vidste at der lå en stor tung jernkugle i gården, tog den med på taget og med et ordentlig tryl seksten smed den ned gennem skorstenen. Hvor efter han hørte et skrig nedefra. Den gamle Ludvig der havde kikket op i skorstenen for at se hvad der skete og som fik både allierede og jernkugle i hovedet. Ludvig tog nu flugten hen ad tagrygning og stigen var for langsom så det blev tre meter af nedløbsrøret og tre meter i frit fald. Og så ud af gården og ned at lillegade. Gamle Ludvig bagefter, sort i hovet og fyldt med reddemateriale alle steder, samtidig med at han udtalte nogle ord som slet ikke findes i nogen fremmed ordbog.
Da der var egen smedje på værkstedet reparerede man meget for sygehuset. En gang skulle unge Ludvig hende en kørestol til reparation. Det var en gammeldags stol med arme og gænger, der havde forbindelse til hjulene, Så man kunne trække rundt ved at bruge armene. Kørestolen havde tre hjul, to store ved siderne og et lille fortil, samt en pint til forhjul til at styre med og med håndbremse.
Ludvig trak af sted med stolen ned ad sygehusvej. Efter parkeringspladsen gad Ludvig imidlertid Ikke at trække stolen længer og beslutte sig at sætte sig op i stolen og så kører ned ad den lille sti
lige for boligblokken. Efter blokken dreje stien til venstre og går over i asfalteret vej. Stien er ret stejl og da det begynder at gå stærk forsøger Ludvig sig med håndbremsen, men han havde glemt at det var den som var defekt og skulle svejses. Ludvig havde besvær med at komme af stolen for den havde høj ryk og ved siderne piskede kørearmene frem og tilbage. Tros den høje fart lykkes det at klarer svinget, men da han kom rundt om hjørnet da kom der en Taxi komme kørende lige i mod sig. Efter en hurtig beslutning dreje Ludvig til højere ned af en stejl skråning med store træer, efter at havde undgået de første par træer ramte han det næste nede ved foden af skråningen hvor farten var højst, et træ og fløj forover ud af kørestolen og lande i et buskads. Efter at havde ligget der et par minutter kom et par ældre damer styrtende og råbte er du kommet noget til? Ludvig rejste sig op og sagde. Det tror jeg ikke. Hvor på damerne udbrød. Nå er det bare dig og vente sig om og gik.
Så i stedet for en lille svejsning blev det til mange timers arbejde med opretning af stel og hjul.
Da unge Ludvig gik hos gammel Ludvig var den gammel meget adræt og engang de diskuteret gymnastik. Fik den gamle sagt at han stadig kunne slå et kraftspring. Det ville vi unger ikke tro på, men det kunne han tros sine 70 år.
Evner til at lære noget må Ludvig tros alle narrestreger da havde haft. For han blev udannet som maskinmester og var i en del år ansat på Grenå Hundested færgen. Indtil at ruten lukkede. Og siden har jeg ikke set ham, men et eller andet sted skal han nok være.
Hilsen Hans

og dét at være fysisk aktiv udendørs er noget af det, jeg også husker bedst fra dengang. Det betød også, at man, når det blev aften, ikke kun var psykisk, men også fysisk træt, så man i modsætning til mange børn i dag, faktisk var klar til at komme i seng om aftenen. Samtidig havde fællesskabet også en socialiserende betydning. Man "opdragede" lidt på hinanden.
Jeg savner virkelig dét, at udendørsaktiviteter ikke kun mere eller mindre er lig med legeplads, sportsbaner, etc. arrangeret af de voksne. Dét lidt spontane og uorganiserede var en stor del af min barndom, hvor vi "opfandt" lege og aktiviteter.
Ak ja, som tiden går ...
Hej, hej ...