Dep. efter skilsmisse og utroskab m.m.

Jeg ved ikke om dette er den rigtige kategori, men prøver alligevel....
Jeg har det sidste års tid været igennem meget følelsesmæssigt. Mine forældre lå for døden og i den periode var min mand mig utro. Få dage efter jeg havde begravet den sidste af mine forældre, forlod min mand mig og flyttede sammen med den anden kvinde. Vi havde på det tidspunkt været gift i over 20 år.
Huset blev sat til salg og jeg måtte flytte med vores fællesbørn og måtte i forbindelse med flytningen også finde nyt arbejde. Jeg synes aldrig jeg er nok for børnene - har konstant dårlig samvittighed overfor dem. Samtidig føler jeg de måske prøver at skjule deres følelser for ikke at gøre mig ked af det.
Min mand valgte ikke at se børnene ret tit, da han rejser meget med sin nye partner og ikke ville være bundet af faste aftaler omkring børnene.
De sidste børnefødselsdage har jeg holdt her, og deres far har også deltaget - dog uden hans veninde. Nu har min mand imidlertid sagt han ikke vil deltage i flere fødselsdage her, men selv vil holde for børnene hvor han bor og invitere hans side af familien dertil og at hans veninde også skal deltage - og jeg bliver ikke inviteret. Børnene er så store at de selv kan vælge hvad de vil, men jeg er så dybt ulykkelig over det. Jeg kæmper sådan følelsesmæssigt mod jalousi, sorg, vrede.... Jeg føler mig kasseret og har det virkelig svært med tanken om at mine børn skal deltage i familiesammenkomster som vi havde før i tiden, hvor jeg bare er skiftet ud med en anden...
Samtidig er jeg nervøs for vores økonomi. Jeg tjener ikke ret meget og føler ikke jeg har overskud til at starte på en uddannelse lige nu. Det ville også give dårligere økonomi her og nu, men kunne måske hjælpe på længere sigt.
Jeg har så svært ved at overskue hele situationen...

gid jeg med et trylleslag kunne hjælpe dig...hvad siger dine børn til at de så skal holde fødselsdag hos faderen....uden dig??

dag af gangen... det bliver bedre og letter med tiden, men det tager den tid det tager...
Hvor gamle er børnene?

Hej TristQ,
det lyder næsten som en kopi af min tilværelse, jeg havde bare ikk fået børn med fjolset!
Vi var kærester i 10 år og giftede os, 8 måneder efter vores bryllup og alt imens jeg besøgte min kræftsyge mor - gik han ud og var utro! Han kom tilbage efter en uge, og ville prøve igen. Jeg kæmpede i 3 år, og dik selv i december sidste år, fra et følelsesforladt, sexløst ægteskab, som han havde smadret.
Du skal egentligt være glad for at han gik! Og nu skal du tænke på dig selv. Dine børn elsker dig ubetinget - du er deres mor - ingen i denne verden kan erstatte dig. Men du skal være hel, og først når du er det, kan du være alt det du gerne vil for dine børn. Vær dog åben overfor dem, fortæl dem at der er ting i dig som er ødelagte, at du har brug for hjælp til at komme dig ovenpå alt det her, sig til dem at du har brug for at vide hvordan de også har det med det hele...måske kan i sammen hjælpes ad.
Din eksmand er jo egentligt i sin ret til at gøre det han gør. I er ikke sammen mere. Men det er hans børn også - og han SKAL tage sin tørn, så må han rejse på andre tidspunkter. Du har jo også brug for tid....Kom videre, selvom det gør ondt og det er uretfærdigt. Og ved du hvad - alting sker af en årsag! Du vil komme til at opleve en kærlighed der er meget stærkere end den du havde med din eksmand, og han er ikke alt den
energi værd som du binder op i at være ked af det. Op med hagen - verden er derude....Knus og masser af energi sendes til dig.

Jeg ved godt det ikke er nogen trøst her og nu. Tiden er dog det eneste der hjælper, samt at tale/skrive med ligesindede. Folk der som jeg selv er i samme situation eller en psykolog der kan hjælpe med at vende tankerne i en anden retning. Er sjældent inde på sol debatten men i ren desperation efter at høre om jeg er så unormal med alle de forvirrede følelser forsøgte jeg mig med dette forum. Og her til morgen var din histoie der. Hvis du har lyst må du gerne skrive til min mail. Ved ikke hvordan, vil ikke så gerne have min mail ud i debatten.. Bare en tanke, sikkert en dum ide
Masser af sympati herfra..

- Jeg forstår godt du er lidt nedtrykt. Din verden er jo væltet, om det så var en ideel verden du havde før eller ej, så er påtvungne forandringer sjældent noget man kommer fra uden skrammer.
- Jeg synes de børnefødselsdage og tam tam i din gamle svigerfamilie, er det mindste af det hele. Men jeg lurer lidt på, hvor gamle er dine børn?
- Så fortæller du, begge dine forældre er døde, du har været gift i 20 år og I har solgt et hus og din mand rejser meget. Hvorfor har du dårlig økonomi?

De siger de ikke har lyst til det. Men om det er fordi de ikke har lyst, eller om det er fordi de ikke vil gøre mig kede af det ved jeg ikke. Jeg prøver at være "neutral" overfor børnene, men alligevel tror jeg de fornemmer alt for meget...

Der er fire børn fra 10 til 20 år. Den ældste bor ikke hjemme.

Jeg er heller ikke meget for at sætte min private mail-adr. i her. Men jeg har oprettet en gratismail: q47@ofir.dk hvis du har lyst til at skrive til den....

Mit ægteskab var nok langt fra ideelt, men jeg savner mine forældre forfærdeligt meget.
Det er muligt fødselsdagene lyder som bagateller, jeg håber også de bliver det i mine tanker med tiden.
Lige nu føler jeg bare hele min tilværelse er kaos. Vi har sat huset til salg, men det er ikke solgt endnu og det bliver nok svært at få det solgt. Jeg håber bare der ikke kommer tab ud af det. Jeg har et dårligt lønnet job, mens min mand tjener godt. Alting stod også i hans navn, så han har taget alt af værdi med sig. (Ikke fordi det var så meget).
Jeg har heller ikke arvet noget fra mine forældre, men derimod er begravelser dyre, selv med offentligt tilskud. Så derfor den dårlige økonomi.

Dit svar varmede.
Jeg har prøvet at tale lidt med børnene om hvordan de har det, men jeg føler bare de prøver at svare hvad de tror jeg gerne vil høre - fordi de ikke vil gøre mig ked af det.
Det er lidt svært at tvinge deres far til at tage sig af børnene, når han blot siger han ikke har tid. De er jo ikke en genstand jeg blot kan sætte på hans dørtrin.. Han siger de er så store, at de kan komme når de har lyst, så vi ikke behøver faste aftaler. Det lyder jo også rimeligt nok, problemet er bare at de så godt som aldrig ser deres far. Kun til fødselsdage osv. som han nu vil til at holde selv... Børnene siger de ikke har lyst til at holde det hos ham og veninden, men jeg tror også de har svært ved at sige fra overfor deres far - ham vil de jo heller ikke såre.

- Er vi enige om at I har været gift? Så kan han ikke fjerne noget som helst uden det har været omkring en bodeling.
- Men 20 år på bagen og en god løn, så har du en fair chance for et hustrubidrag og forhøjede bidrag til børnene. Har du slet ikke foretaget dig i den retning?
- Jeg mener det er jo nok forsent at proppe rejer i hans gardinstænger, men så godt som han tror den spiller, spiller musikken ingen steder. Har du haft eller har du en advokat til det her?
- Når jeg siger at børnefødselsdage er det mindste, så er det ikke for at fortælle dig, hvad du skal føle og ikke føle, men det er da så meget mere væsentligt at du og dine børn får en hverdag, der kan hænge sammen, og som ikke er ødelagt af en tyng dyne af dårlig samvittighed over du ikke er der nok for børnene. Økonimiske problemer har aldrig hjulpet på humøret i gunstig retning, men han skal da bidrage, hvorfor ikke?

Jeg kan sørme godt forstå at du har det svært TristQ.
Og at du er føler dig dep. tror pokker. Du har været igennem nogle af de mest grimme ting for et menneske på bare et år.. Som jeg ser det kunne bare en af tingene godt føre til depression alene, men du er ramt af det hele. Stakkels dig..
Når jeg læser dit indlæg ser jeg at du er utrolig ked af at du ikke kan deltage til fødselsdage hos din eks. mand..
Men tro mig, der skal du ikke være. Du har da heller ikke lyst til at side sammen med hans nyt kæreste, det vil bare gøre ekstra ondt på dig. Du skal videre i dit liv nu TristQ. Lyder nemt, det ved jeg godt det ikke er..
Har du talt med din læge om hvordan du har det? Det tror jeg ville være en god ide, måske har du rent faktisk en depression og det skal du have hjælp til..
Mange varme tanker til dig
En Q og mor

ordinaært bidrag til de mindste! Du får flere tilskud fra kommunen Søg flere penge fra ham gennem statsforvaltningen, hvis han tjener så godt!
Godt du slap af med ham, sådan en VAT......Nisse!
Løvemor

det samme næsten.
Kære du
Jeg blev skilt for ti år siden. Manden forlod hus, 2 mindre børn og mig pga. en anden kvinde. Gad ikke børnene el. noget som helst. Jeg måtte selv sætte huset til salg og finde ny bolig.
Børnene og jeg flyttede. Jeg havde dobbelt økonomi i en lang periode. Jeg var var lige startet på nyt job. Manden ville ikke lave bodeling. Så jeg måtte undvære alt - og kun lige tage det vigtigste med (vi endte dog i retten, men for sent i forløbet. Jeg fik forældremyndigheden. Han sendte ikke en gang gave el. kort til børnene på deres fødselsdage.
Jeg var knust.
Men efter et par år i sort - vendte han på en tallerken, blev skilt fra kone nr. 2 - og opsøgte igen børnene og jeg. Han ville have fælles forældremyndighed - og det fik han.
Efter kort tid - fik jeg en stævning - nu ville han have den fulde forældremyndig. Så tænkte jeg, nu kan det være nok!!! Jeg gad ikke at mødes i retten og rode op i alt muligt, for det er altid børnene som betaler prisen og mine skønne unger skulle ikke mere igennem. Så han fik den fulde forældremyndighed hi hi. Og jeg mistede selvfølgelig ikke mine børn. De kommer og går som det passer dem (er 16 og 18 år).
Mit råd til dig er, vær kold - lad være med at tale til ham medmindre det kun handler om børnene og til deres bedste.
Og som mange andre har skrevet - det kan gå frem ad. Det tager tid, men jeg ved, at du nok skal få det bedre - meget bedre. Tænk på dig selv og dine børn. Men jeg føler med dig og giver dig lige et klem på skulderen. Husk det økonomiske. Du kan søge forhøjet børnecheck - samt evt. boligstøtte. Også ydelser til fritidshjem og lign. kan nedsættes, når man er enlig.
De varmeste tanker til dig fra mig.

Jeg vil starte med at sende dig al min medfølelse! Vi er mange der har stået i samme situation, og mange der kommer til at stå i den i fremtiden!
Men hør nu ....Det er naturligt og menneskeligt at du reagerer nu hvor hele dit "kort-hus" er braset sammen og alle dine drømme ødelagte! Du er i en sorg-fase på flere fronter end een og den slags tager sin tid!
Du har LOV at være ked af det og frustreret ...det er i orden!! Du skal bare huske at få det levet ud, så du på nogle tidspunkter af døgnet har energien til at kæmpe med resten!
Gå ture i naturen, gå til boksning ....noget hvor du mærker at du lever!
Det er naturligt at du føler dig vraget og at "han" bare har erstattet dig med "hende" - at hun bare overtager din plads, og alt så kører videre som før - at du bare var en dukke, som der alligevel ikke var brug for i stykket! MEN ....der ER jo i høj grad brug for dig - dine børn har mere brug for dig nu, end nogensinde før! Det er okay at vise dine børn at du ikke er super-woman, at du også kan såres og gøres ked af det - men OGSÅ at du ikke finder dig i at blive trådt på (som din eks-mand har gjort)!
Lad være med at sætte dig i offer-rollen - lad den i stedet give dig kraft, så du kan komme videre i dit liv stærkere end nogensinde før!
Få en advokat på hurtigst muligt, så i kan få lavet en ordentlig bo-deling og få det du har krav på - hvad enten det er hustru-bidrag, eller forhøjet bidrag til jeres børn!
Lad advokaten få kigget på samvær, så også DU kan planlægge et liv der af og til er uden børn! Læs så meget som muligt af den form for ansvar af .....for det tynger!
Og til sidst - selvom jeg er sikker på at det er i bekymring om dine børn at du foraøger at tale med dem om situationen, kan netop det at DU taler med dem netop stille dem i loyalitets-konflikten! De store er store nok til at tage deres beslutninger ...lad dem og lad dem lære af dem!
De mindre er du nødt til at tage hånd om ....Alle dine børn kan ifm skilsmisse få tilbudt nogle psykolog-timer gennem lægen ...og det kan du også!
Sig til dig selv at det er okey at føle som du gør .....klap dig selv på skulderen for at klare alt dette!
Kig din økonomi igennem - sæt dig på toppen af situationen - det giver nemlig en følelse af magt, istedet for afmagt🙂Søg kommunen om alt hvad du kan søge om ...bed sagsbehandler, advokat pg læge om hjælp ...så du kan ånde og lægge lidt af ansvaret over på nogle andre :)
Stort kram
og et smil (fra hende der stod i det samme for 5 år siden)

- vil lige tilføje én enkelt ting. Det er til alle tider bedre at få forhøjet bidrag til børnene frem for hustrubidrag, da det sidste er meget nemmere at komme af med og det ryger omgående i det øjeblik, en anden mand viser sig på banen eller den økonomiske situation forandre sig. Børnebidrag påvirkes ikke på samme måde. Så hvis der skal vælges skal det være hustrubidraget, der fravælges.

mon ikke du skulle have tænkt dig om noget før og ikke bare avle unger i stor stil.. nu er det vel os andre der skal forsørge dem???

Aha ...og hvordan så Danmark så ud, hvis ingen af os tog "chancen" og avlede nogle børn??

Normalt er jeg ikke uhøflig el. generaliserende, men navnet "Johnny" er lige som navnet "Brian" meget sigende!!! I hvert fald i dette tilfælde.

Det er kun naturligt at skilsmissebørn holder fødselsdag både ved far og mor. Når det så er sagt, synes jeg det er dejligt ar du bekymre dig sådan om dine børn. Selvfølgelig er både du og de mærket af det.
Andre har i tråden kommet med råd om børnebidrag med med mere. Angående følelser, er der ikke nogen der har det godt med at deres forældre bliver skilt, men jeg vil tilføje at dine børn, når de bliver lidt ældre, godt kan se at du gjorde hvad du kunne. Og de vil nemt kunne se, at deres far kun gad dem lejlighedsvis, selv om de måske forguder ham nu, fordi han ikke skælder ud.
Selv om det lyder lidt bagvendt, så tror jeg faktisk du vil have godt af nogle dage uden børn, en gang i mellem. For at bearbejde din egen sorg, men også for at leve dit eget liv. Lige nu er det forbandet svært, fordi du ønsker dig færdig med en uddannelse, eller bare være et andet sted i dit liv.
Søg kontakt med ligesindede. "Hende der smiler" typen. Det vil du have godt af. Lær fra dem. Jeg har det lidt underligt med at skrive, noget så nemt, som at du kommer ovenpå igen, fordi det måske kan virke som om jeg ikke tage dit problem alvorligt, men du kommer ovenpå igen, det gør du. Med dit indlæg har du taget endnu et skridt.
Held og lykke

Det er nu du skal igang og nu du skal være så opfyldt af ALT MULIGT ANDET end netop de problemer du her skitsere. Der er gået to år nu (?) så det er på tide du helt og holdent helliger dig din egen udvikling og din og børnenes gode fremtid. Og det gør du bedst ved at tage en uddannelse. Hvad med sygeplejerske. Der er virkelig brug for dem, en veninde af mig (der var i samme situation som dig for nogle år siden) havde ingen uddannelse. I en alder af 45 årgik hun så igang med en sygeplejeuddannelse. Og det var hårdt ja, meget hårdt men det andet - at synke hen i ulykkelighed over en situation man jo ikke kan ændre på! - er altså langt værre.
Som du selv skriver "på længere sigt" vil det være bedst om du fik dig en uddannelse. Det vil også her og nu hjælpe dig. For du skal kaste dig over den uddannelse og være myreflittig og kæmpe ihærdigt for dig selv nu, så skal du bare se en ændring der vil ske med dig..og hurtigere end du selv drømmer om.
Så udover at følge de mange gode råd også mht. at kontakte advokat,læge,psykolog og socialrådgiver syntes jeg du skal satse på den uddannelse. Det vil give dig styrke og din sårethed vil blive udskiftet med ligegyldighed, når du begynder at længes mod et nyt liv med en anden mand end ham fuseren her. Gør det NU...hæng ikke fast i de ligegyldige familiemiddage. Lad din mand om at være den pinlige, for monikke mange i familien vil føle sig pinligt berørt?
Men du skal væreligeglad og KUN tænke på din egen udvikling nu, alle disse tanker du har sårer kun sjælen unødigt. Så vær lidt hård ved dig selv og kom ud af hullet og kast dig over en uddannelse. Man har flere energier end man aner...lige nu er din energi bundet til noget deatruktivt, så slet tavlen og tænk på din fremtid nu. Også for dine børns skyld. Der vil elske at se deres mor igang med sit eget projekt og fyldt med energi og appetit på livet.
Håber det bedste for dig.
Knus
Pus

Ser lige at det "kun" er et år du har været ramt af så mange ulykker.Forstår godt du savner dine forældre, måske kan du alligevel finde styrke ved at tænke på dem og på hvad de ville råde dig til. Men du skal ikke frygte for økonomien...tro på det hele nok skal gå, for så kommer det som regel også til at gå. Ved optimisme tiltrækker man de rette energier og mennesker.
Jamen din mand kan da ikke rende med det hele! Desuden er der gode tilskudsmuligheder, når du har hjemmeboende børn. Du må igang med at undersøge alle muligheder nu. Gør det som gjorde du dette for en anden..ved godt det er svært at gøre noget for sig selv når man er langt nede. Men du har altså børn, og du skal vise dem hvordan man klarer sig i livet og netop IKKE bukker under for en (midlertidig) hård skæbne. Du vil gavne dine børn for livet ved at slippe din sårethed og glemme dig selv og så ellers bruge AL din tid til at skabe dig selv og børnene et meget bedre liv end før..og nu.
Kvind dig op. Vi kvinder er langt stærkere alene end mænd er !
Pus:-)

Jeg ved hvad du står over for, du kan læse mit indlæg om mit møde med utroskaben tidligere på disse sider. Jeg har også mistet det meste af min familie inden for en ret kort årrække.
Mit råd til dig er:
Han (din ex) skal ikke knuse din fremtid. Jeg kan godt forstå, at du er nervøs for en usikker økonomi hvis du går i gang med en uddannelse. Men prøv at se det som en velfortjent investering i dig selv.
En uddannelse kan give dig så meget, fx nye venner, der kan støtte dig når ex'en tager nogle beslutninger, der gør dig ked af det. Det er også en langtidssikret investering da du er langt bedre stillet hvad angår jobsikkerhed og bedre løn.
Så mit råd er, gå i gang med en uddannelse, det er kun en periode hvor din økonomi er usikker og du vil få så meget tilbage, at det ikke på sigt vil være et problem for dig.
Hvad angår børnefødselsdagene, så må du nok bide i det sure æble og acceptere hans valg, det er bare rigtig hårdt for dig, fordi det viser med al tydelighed, at han har valgt at det sidste i har sammen (jeres børn) vil han ikke dele med dig.
Jeg håber du må få lidt lys i dit liv, men der er kun dig der kan tænde det lige nu og det kan du ved at tænke på dig selv som et menneske, der er værd at lægge al din positive energi i.
Du må satse på dig selv, vær glad for dine børns støtte, men pas på ikke at gøre dem til dine allierede, for det ender ofte som et tveægget sværd.
Held og lykke med dit nye liv

Hvor er verden dog bare uretfærdig sommetider. Jeg syns det er meget umodent af din mand ikke at inviterer dig med til ungernes fødselsdag ( mon ikke det er den nye dames ide ) Manden kan selvfølgelig selv bestemme om det er det han vil, men lige netop sådanne dage bør være i ungernes tarv og ikke hans egen...
En skilsmisse og de ting der følger efter er ofte afskylig hårde, og næsten ubærlige. Og selvfølgelig vil solen skinne igen på dig. Men det er vigtigt at give sig selv lov til at sørge det tager den tid det tager. Man kan ikke bare springe op på hesten igen, og det tror jeg heller ikke er meningen, den sorg process tager tid, og er så sej, men kæmp, og du vil komme ud på den anden side som en ny kvinde. Knus Trina

Eller du kan kikke på om den Statsautoriseret Fodterepeut, var noget for dig. Den tager kun 11/2 - 2 år. Og der er mangel på dem. Så det basker.
Men uanset hvad så håber jeg på det bedste for dig. :)
Men jeg synes du skal læse en bog af Louise L Hay, "Kvinde kend din styrke".
Den er knald god, så er den ikke en tung sag at komme igennem og hvis du får blod på tanden, skriver hun flere gode bøger. Den og "Helbred dit liv" er de to jeg har læst og været glade for.
Knuzzer herfra

Jeg forstår godt at du har det skidt..
For hold kæft hvor gør det ondt at blive svigted af den man stolede på. Den man regnede med ville være der og støtte en i en svær tid.
Når så de er egoister og kun tænker på sig selv og hvad der er sjovt for dem.
Glemmer ansvar. Og det gør nas når de svigeter børnen, man forstår det ikke det er jo deres børn og sådan kunne man aldrig selv gøre.
Det er svært at få hjælp, men det hjælper hvis du kan finde en som du tør åbne dig op for og ha´ lidt tillid til.
knuz, Pia

dig ind ?????
Når man gifter sig og får børn,så regner men da ikke med at ens mand forsvinder.
Tarveligt svar.

Du har fået alle gode råd her på siden.
Jeg vil så bare ønske dig alt godt fremover, har også prøvet samme omgang, men jo, du kommer ovenpå igen, selvom du ikke tror det lige nu. De allerbedste hilsner Irene

ok og hvis du tror, at hun forventede at manden ville skride så er du vist ikke for kvik.
At samfundet tillader mænd at skride for deres unger hvis de lyster... tja er fordi den er mandsdomineret.

du er fuld af løgn, ingen bliver sygeplejerske i en alder på 45 år, hvis man ikke har en brugbar uddandelse.

At du ikke kender til ældre kvinder (som mænd) der i en sen alder tager sig en uddannelse (som f.eks. til sygeplejerske) skal vel ikke være ensbetydende med vi andre lyver, når vi kommer med et eksempel! Ivørigt er min veninde ikke et enestående eksempel.
Og nej min veninde har hele sit liv været hjemmegående, så hun havde absolut INGEN speciel uddannelse inden hun begyndte.Hun var gift med en rig mand, så hun havde absolut ingen faglig kompetence..altså udover at have opfostret to børn på allerbedste vis. :-)

det er fuldstændig forkasteligt, at en mor til 4 børn, bare kan gå på kommunen og blive hjulpet i hoved og røv.
jeg troede fejlagtigt, at vi havde ligeret, og nu viser det sig, at kvinderne, er betydeligt bedre stillet end mænd er, rent økonomisk.
hvis kalechen havde været utro, så kunne hun stadig hente penge på kommunen.
med hensyn til børnefødselsdage, så er det jo bare en dum undskyldning, ungerne er i den alder, hvor de selv skal udforske livet, og jeg kan ikke forestille mig, at det er særlig spændende for børn i den alder, at blæse kagelysene ud.

Aller først: "Samtidig er jeg nervøs for vores økonomi."
Hvad mener du her med vores?
Derudover skal du være klar over at jeg har fuld forståelse for din situation så meget jeg nu kan. Men vil nu fortælle det fra min synsvinkel i anden sit.
Min nuværende kæreste valgte at fidne sammen med mig da han stadig boede sammen med sin kone i hus og deres to.
Der var mange problemer, da han sagde han ville have mig men ikke kunne gå fra hende da hun var gravid med tredje barn på det tidspunkt.
Dog endte det med at de blev skilt og flyttede hver til sidst efter 1 års tid.
Nu er jeg så begyndt at se hans piger og drenge, hvilket jeg ikke gjorde før.
Jeg tænker meget over fødselsdage og juleaften f.eks.
Jeg hader når min kæreste er henne hos sin ekskone, da jeg ved hun jo stadig elskede ham og ville have ham tilbage, da hun fandt ud af mig og ham. Desuden har de kendt hinanden hele livet og har noget, jeg tror vi aldrig kan få... Og ved han holder rigtig meget af hende og endda også har haft sex med hende ind i mellem, inden de flyttede fra hinanden.
Selvom han så mig også
Men pointen er. Det gør mig utrolig ked af det, nu hvor jeg også er kommet tæt på de børn, at han ønsker at han og hans ekskone holder fødselsdag sammen for børnene, for det mener han er vigtigt for skilsmisse børn. Det kan få mig til at tænke alverdens ting og har været ved at gå fra ham mange gange pga. lign.
Jeg forstår også at hans ekskone ville blive ked som du hvis vi delte det op, da hun i forvejen mener at vi bare værfer hende af når vi har børnene.
Så det er meget svært egentlig, da begge i dette tilfæde kvinder bliver kede og jaloux..
...