Derfor er Israels kamp aldeles nødvendig
Da præsident, Barack Obama sidste sommer besøgte den israelske by, Sderot, udtalte han, at såfremt det var ham, der boede der - og hans døtre, der måtte leve med dagligt at opleve raketter slå ind over byen, ville han forsvare sig.Ingen kan forestille sig at være barn i Sderot. At skulle leve med mindst to-tre gange i døgnet at høre sirenen, som fortæller, at en raket er på vej ind over byen, og vide, at nu har man 15-40 sekunder til at komme ned i beskyttelsesrummet. Jeg tror ikke, at danske forældre vil kunne forstå, hvad det vil sige at aflevere sin lille dreng i børnehaven, og have en næsten sikker forvisning om, at han også i dag kommer til at tilbringe timer nede i beskyttelsesrummet. Og at sidde på sit arbejde, når raketterne slår ned - og så bare håbe på, at barnet også denne gang kom i sikkerhed.
I byerne omkring Gaza har dette været dagligdag, siden israelerne i 2005 frivilligt gav området til araberne. Siden da har Hamas skudt mere end 7.000 raketter ind i Israel. De er på må og få blevet fyret af sted - altid mod beboede områder. For ikke så længe besøgte en gruppe unge fra Sderot København, og her fik vi et indblik i deres hverdag. En pige kunne ikke huske andet end et liv ud og ind af beskyttelsesrum. Hamas har bl.a. ramt boliger, skoler, børnehaver, hospitaler og skolebusser. 15 er blevet dræbt i perioden. Raketterne har traumatiseret i tusindvis. Blandt børnehavebørn i Sderot er begrebet “rød alarm” lige så meget brugt som ordene “mor” eller “far”. De mennesker, som fra Gaza sendte raketterne af sted, vil aldrig blive retsforfulgt for deres forbrydelser.
Denne for Israel så helt utålelige situation - og intet andet - er årsagen til krigen. Regeringen i Jerusalem har tøvet, for hensynet til, at en militær aktion ville kunne betyde mange civile tab, har vejet tungt.
Men hvad med proportionerne? Rigtigt mange arabere har jo mistet livet - flere end på den anden side. Er det fair?
Det fremgår af FNs Charter, at ethvert land har ret til at forsvare sig selv. Den eneste begrænsning er, at det militære svar må følge princippet om proportionalitet. Israels respons lever klart op til det krav. Israel viser i virkeligheden meget stort mådehold, for kampen er jo ikke mod det palæstinensiske folk. Kampen fra Israels side er mod Hamas. Det er mulighederne for at Hamas fortsat kan affyre raketter, der skal fjernes. Når dette mål er nået, er Israels militære aktion forbi. Der er i det israelske forsvar strenge krav om at undgå civile tab. Når de alligevel forekommer, hænger det dels sammen med at Gaza er så tæt befolket og at Hamas bevidst lægger sine militære installationer midt i bebyggede områder.
I byerne omkring Gaza har dette været dagligdag, siden israelerne i 2005 frivilligt gav området til araberne. Siden da har Hamas skudt mere end 7.000 raketter ind i Israel. De er på må og få blevet fyret af sted - altid mod beboede områder. For ikke så længe besøgte en gruppe unge fra Sderot København, og her fik vi et indblik i deres hverdag. En pige kunne ikke huske andet end et liv ud og ind af beskyttelsesrum. Hamas har bl.a. ramt boliger, skoler, børnehaver, hospitaler og skolebusser. 15 er blevet dræbt i perioden. Raketterne har traumatiseret i tusindvis. Blandt børnehavebørn i Sderot er begrebet “rød alarm” lige så meget brugt som ordene “mor” eller “far”. De mennesker, som fra Gaza sendte raketterne af sted, vil aldrig blive retsforfulgt for deres forbrydelser.
Denne for Israel så helt utålelige situation - og intet andet - er årsagen til krigen. Regeringen i Jerusalem har tøvet, for hensynet til, at en militær aktion ville kunne betyde mange civile tab, har vejet tungt.
Men hvad med proportionerne? Rigtigt mange arabere har jo mistet livet - flere end på den anden side. Er det fair?
Det fremgår af FNs Charter, at ethvert land har ret til at forsvare sig selv. Den eneste begrænsning er, at det militære svar må følge princippet om proportionalitet. Israels respons lever klart op til det krav. Israel viser i virkeligheden meget stort mådehold, for kampen er jo ikke mod det palæstinensiske folk. Kampen fra Israels side er mod Hamas. Det er mulighederne for at Hamas fortsat kan affyre raketter, der skal fjernes. Når dette mål er nået, er Israels militære aktion forbi. Der er i det israelske forsvar strenge krav om at undgå civile tab. Når de alligevel forekommer, hænger det dels sammen med at Gaza er så tæt befolket og at Hamas bevidst lægger sine militære installationer midt i bebyggede områder.