4tilføjet af

Design uden en designer ?

DET er nu næsten 150 år siden Charles Darwin fremsatte teorien om at kompleksiteten og diversiteten i alt levende skyldes naturlig udvælgelse. Men i den senere tid er hans evolutionsteori og de forskellige reviderede versioner kommet under angreb fra nogle som mener at den meget fint afstemte opbygning af alle levende organismer vidner om formålsbestemt design. Selv en række velanskrevne forskere afviser teorien om at jordens mangfoldighed af arter skulle være opstået som følge af en evolution.
Nogle af disse forskere fremfører en anden forklaringsmodel — den der kaldes intelligent design — og de hævder at design i naturen understøttes solidt af de biologiske og matematiske vidnesbyrd samt sund fornuft. De forsøger at få intelligent design indført i skolernes naturvidenskabelige pensum. De såkaldte evolutionskrige udkæmpes hovedsagelig i USA, men lande som England, Holland, Pakistan, Serbien og Tyrkiet oplever noget lignende.
Der er dog som regel en påfaldende mangel ved det omhyggeligt formulerede forsvar af intelligent design — man udelader enhver omtale af en designer. Finder du det rimeligt at tro at det design vi ser i naturen, kan være blevet til uden en designer? Fortalere for intelligent design „siger ikke noget specifikt om hvem eller hvad denne designer kan være,“ oplyser The New York Times Magazine. Forfatteren Claudia Wallis siger at disse fortalere „passer på ikke at tage spørgsmål vedrørende Gud med i debatten“. Og tidsskriftet Newsweek skriver at „intelligent design intet har at sige om designerens eksistens og identitet.“
Men er det fornuftigt at prøve at vige uden om spørgsmålet om hvorvidt der findes en designer? Hvordan ville man kunne få en fyldestgørende forklaring på det design der ses i universet, og selve livets design, hvis designerens eksistens og identitet var skjult eller ikke engang blev taget op til overvejelse?
Debatten om hvorvidt man vil erkende at der findes en designer eller ej, er i nogen grad forbundet med følgende spørgsmål: Ville det hæmme videnskabelige og intellektuelle fremskridt hvis man erkendte at der findes en overmenneskelig designer? Skal man kun anerkende at der findes en intelligent designer hvis man ikke kan finde andre forklaringer? Og er det fornuftigt at udlede af naturens design at der er en designer?
tilføjet af

Design uden design?

"Selv en række velanskrevne forskere afviser teorien om at jordens mangfoldighed af arter skulle være opstået som følge af en evolution."
- Navne og stillingsbetegnelser, tak. Biologer og biokemikere er autoriteten indenfor evolutionsbiologi, de er bekendte med processorne, beviserne og mekanismerne i en grad, som de der støtter op omkring ID (som oftest ingeniørere og jurister) sjældent er. Af den grund vægtes meninger fra biologer og biokemikere højere end din; og forfatteren bag dit copypasta.
"Nogle af disse forskere fremfører en anden forklaringsmodel — den der kaldes intelligent design — og de hævder at design i naturen understøttes solidt af de biologiske og matematiske vidnesbyrd samt sund fornuft."
- ID er ikke en forklaringsmodel, det er et postulat: "Det her ser svært ud, derfor må en "intelligent agent" (Gud) have gjort det." Den eneste seriøse forklaringsmodel, der i øvrigt understøttes af både biokemiske (navnligt DNA) og palæntologiske beviser, er evolution gennem naturlig selektion. Det er ydermere en rent naturalistisk forklaringsmodel, der overflødiggører "intelligente agenter".
I øvrigt er det, 10 år og adskillige mio. dollars senere, stadig ikke lykkedes fortalerne for ID at forklare, hvordan man identificerer "design" i naturen. Bemærkelsesværdigt, ja?
"De forsøger at få intelligent design indført i skolernes naturvidenskabelige pensum. De såkaldte evolutionskrige udkæmpes hovedsagelig i USA, men lande som England, Holland, Pakistan, Serbien og Tyrkiet oplever noget lignende."
- Ja, ID er blottet for videnskabelige beviser og derfor forsøger fortalerne at omgå den videnskabelige proces (fra idé til hypotese til teori) ved at politisere emnet. Man vil for alt i verden undgå at forske og researche som rigtige videnskabsfolk, men benytter istedet retorik og propaganda for at skabe strømninger i samfundet og injicere en efterspørgsel for undervisning i ID. Til sammenligning er evolutionsteorien blevet gennemprøvet af forskere og videnskabsmænd i 150 år.
Bemærk i øvrigt, at spørgsmålet om hvorvidt, ID er videnskab og bør undervises i i amerikanske skoler ER blevet afprøvet i retten. I sagen Dover v. Kitzmiller dømte den kristne konservative dommer, at ID IKKE er videnskab, men (religiøs) kreationisme der er blevet sexet op. En af hovedfortalerne for ID, Michael Behe, var i øvrigt indkaldt som ekspertvidne i sagen, hvor han måtte indrømme, at hvis ID kunne betragtes som videnskab, så kunne astrologi også.
"Der er dog som regel en påfaldende mangel ved det omhyggeligt formulerede forsvar af intelligent design — man udelader enhver omtale af en designer."
- Nej, der er en mangel på omtale af designeren som "Gud". Og det leder igen tilbage til politiseringen; for man mener i virkeligheden Gud, og det er kun religiøse (primært kristne og muslimer) der støtter op omkring idéen om ID, men da den amerikanske forfatning dikterer adskillelse af kirke og stat vil man aldrig opnå at presse ID ind i skolerne, hvis man kalder designeren "Gud". I stedet bruger man udtrykket "en intelligent agent".
"Men er det fornuftigt at prøve at vige uden om spørgsmålet om hvorvidt der findes en designer? Hvordan ville man kunne få en fyldestgørende forklaring på det design der ses i universet, og selve livets design, hvis designerens eksistens og identitet var skjult eller ikke engang blev taget op til overvejelse?"
- Præmissen "der er en intelligent designer" er smadret af den naturalistiske forklaringsmodel, evolutionsteorien, og derfor er spørgsmålet irrelevant.
"Debatten om hvorvidt man vil erkende at der findes en designer eller ej, er i nogen grad forbundet med følgende spørgsmål: Ville det hæmme videnskabelige og intellektuelle fremskridt hvis man erkendte at der findes en overmenneskelig designer?"
- Det vil ikke hæmme, det vil dræbe. "Gudgjordedet" forklarer ingenting og fremmer ikke forståelsen af den verden der omgiver os.
"Skal man kun anerkende at der findes en intelligent designer hvis man ikke kan finde andre forklaringer?"
- Man skal ikke anerkende, at der findes en designer, hvis man ikke kan fremvise emperiske beviser for eksistensen af denne. Det er sådan videnskaben fungerer.
tilføjet af

Hørt!

Godt indlæg!
tilføjet af

Der er meget læsestof-

tilføjet af

Det er lidt komisk

Det første link er fuld af postulater, men ingen underbyggende beviser. Artiklen består af varm luft, intet andet.
Det andet link er en appel til tal, hvor man tilsyneladende skal finde lægmandsopfattelser vældigt overbevisende. Det kan ganske simpelt imødekommes med det faktum, at 80% af den skandinaviske befolkning accepterer evolutionsteorien som den beskrivelse, der bedst forklarer den observerede biologiske diversitet. Skal man følge din logik til dørs, så kan jeg fortælle, at flertallet af nordmænd afviser eksistensen af en personlig gud - og dermed skulle jeg så have bevist, at der ikke findes en gud.
Mon ikke, du trænger til at revurdere dit argument?
Det tredie link er ganske interessant, for det illustrerer på glimrende vis, hvordan folk, der taler imod evolutionsteorien som den bedste forklaringsmodel, sjældent ved, hvad de taler om. At darwinisme er forældet har man vidst i årevis, det er et faktum i bio-kredse. Evolutionsteorien er kommet langt siden Darwin, ikke mindst pg.a. opdagelsen af DNA. Det er sådan, at videnskabelige teorier konstant bliver tilpasset efterhånden som nye beviser dukker op - man skal være mere end almindeligt sløv, hvis man ikke forstår, at det er videnskabens største styrke. Vi presser ustandseligt grænserne for vores viden, til forskel fra de religiøse, der befinder sig i intellektuel stase.
Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke har i sinde at følge flere links. Det er så let at linke til påstande, der skal underbygge ens position, og det er ikke rimeligt at forlange, at jeg skal debattere mod hele internettet på én gang. Mener du at besidde en viden, der er relevant i forhold til emnet, så må du selv gøre arbejdet og selv formulere dine argumenter. Links skal kun bruges som reference, så man kan vise, hvad der ligger til grund for argumenterne*.
*Og tomme postulater som i det første link lever ikke op til den forventede standard.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.