Det går rigtig godt
nu. Efter ca. 4 år med gevaldige hedeture dag og nat er jeg næsten kommet over på den anden side. Jubii.Hedeture er meget hæmmende,og gør din hverdag til et helvede, når du lige pludselig får en "anfald" når du står i en lang kø i butikkerne.Du ønsker dig et andet sted hen, fordi du mærker at sveden løber fra ansigt og hele kroppen.Og det psykologiske spiller også lige pludselig ind. Nej nej ikke en"tur" nu - please...
Jeg fik hormon for at styre det - det hjalp kort.Så fandt jeg ud af, at rødvin kunne få det i ro. Ak, det er en stakket frist, da du kan blive alkoholiker med tiden.
Så gav min læge mig et beroligende middel. Ja, det skal nok hjælpe. Men ak.
Efterhånden blev jeg til en kvinde, der drak lidt for meget rødvin, spiste hormoner og beroligende piller. ØV tænkte jeg - dette er skruen uden ende, så jeg tog sagen i egen hånd.
Jeg kontaktede min læge og lagde alle kortene på bordet - fortalte hende at jeg efterhånden havde et rigtigt dårligt liv og var skuffet over mig selv, da jeg altid har været en stærk person, udadvendt, glad, men var blevet aggressiv, indadvendt og fordrukken.
Vi fik en lang god samtale(min læge er næsten ny for mig, da jeg er flyttet.)
Jeg kom på antabus for en sikkerhedsskyld, droppede herefter al rødvin, hormoner og beroligende hen ad vejen.
Med det "nye" liv fik jeg selvrespekten, glæden og alt andet tilbage. Mine hedeture er få og til at have med at gøre.
Min kæreste gennem 15 år (vi bor ikke sammen)og min datter og øvrige omgangskreds kan helt sikkert mærke forskel på mig fra da til nu, dog er det bedste, at jeg har det rigtig godt med mig selv fordi jeg tog tyren ved hornene inden andre skulle til at tage over på mine vegne. Det ville helt sikkert være sket med tiden, da jeg var ved at miste mig selv.Jeg har været igennem svære perioder i de sidste år - mistede 2 søstre indenfor 3 måneder af kræft. Fyret fra 35 års godt job efter en fusion etc...
Alt dette er fortid. Jeg har fundet et 32 timers rengøringsjob (før havde jeg højere placering på arbejdsmarkedet)MEN har det fortrinligt nu.
Min kæreste og jeg har boet sammen 10 år, men jeg besluttede så,at jeg gerne ville bo for mig selv. Det går strygende. Nu ser vi hinanden et par gange ugentlig og stiller ikke de store krav til hinanden udover hyggeligt samvær, ferier m.v.Vi taler ikke om, hvorvidt vi hver især har andre "kærester". Så nu har jeg min glade kæreste og har pludselig mødt en anden mand jeg også sætter pris på. Jeg er i det hele taget født på ny efter alt rodet.Bare for at sige, at meget negativt med tiden kan blive til noget rigtigt positivt.Der er vist kun os selv til at komme fremad, hvis vi kan og vil.
Så klø på medsøstre - der kan være lysning forude.Dette indslag kun for at hjælpe kvinder, der er ude af sporet på lignende vis.God weekend.
Jeg fik hormon for at styre det - det hjalp kort.Så fandt jeg ud af, at rødvin kunne få det i ro. Ak, det er en stakket frist, da du kan blive alkoholiker med tiden.
Så gav min læge mig et beroligende middel. Ja, det skal nok hjælpe. Men ak.
Efterhånden blev jeg til en kvinde, der drak lidt for meget rødvin, spiste hormoner og beroligende piller. ØV tænkte jeg - dette er skruen uden ende, så jeg tog sagen i egen hånd.
Jeg kontaktede min læge og lagde alle kortene på bordet - fortalte hende at jeg efterhånden havde et rigtigt dårligt liv og var skuffet over mig selv, da jeg altid har været en stærk person, udadvendt, glad, men var blevet aggressiv, indadvendt og fordrukken.
Vi fik en lang god samtale(min læge er næsten ny for mig, da jeg er flyttet.)
Jeg kom på antabus for en sikkerhedsskyld, droppede herefter al rødvin, hormoner og beroligende hen ad vejen.
Med det "nye" liv fik jeg selvrespekten, glæden og alt andet tilbage. Mine hedeture er få og til at have med at gøre.
Min kæreste gennem 15 år (vi bor ikke sammen)og min datter og øvrige omgangskreds kan helt sikkert mærke forskel på mig fra da til nu, dog er det bedste, at jeg har det rigtig godt med mig selv fordi jeg tog tyren ved hornene inden andre skulle til at tage over på mine vegne. Det ville helt sikkert være sket med tiden, da jeg var ved at miste mig selv.Jeg har været igennem svære perioder i de sidste år - mistede 2 søstre indenfor 3 måneder af kræft. Fyret fra 35 års godt job efter en fusion etc...
Alt dette er fortid. Jeg har fundet et 32 timers rengøringsjob (før havde jeg højere placering på arbejdsmarkedet)MEN har det fortrinligt nu.
Min kæreste og jeg har boet sammen 10 år, men jeg besluttede så,at jeg gerne ville bo for mig selv. Det går strygende. Nu ser vi hinanden et par gange ugentlig og stiller ikke de store krav til hinanden udover hyggeligt samvær, ferier m.v.Vi taler ikke om, hvorvidt vi hver især har andre "kærester". Så nu har jeg min glade kæreste og har pludselig mødt en anden mand jeg også sætter pris på. Jeg er i det hele taget født på ny efter alt rodet.Bare for at sige, at meget negativt med tiden kan blive til noget rigtigt positivt.Der er vist kun os selv til at komme fremad, hvis vi kan og vil.
Så klø på medsøstre - der kan være lysning forude.Dette indslag kun for at hjælpe kvinder, der er ude af sporet på lignende vis.God weekend.