det værste er?

hvad er det mest ydmygende man kan komme ud for?
Hvorfor er det så normalt at folk skal bagtale,ydmyge og svine hinanden til?
Og hvordan undgår man bedst muligt ikke at tage skade i sin fremtidige omgang med andre mennesker?
Jeg er træt af at ignorere alting,og er bange for at ende med at være ligeså følelseskold el. skadefro som mine plageånder var,men jeg har for ofte åbnet mig overfor andre,og derpå blevet udnyttet,og jeg kan ikke holde ud at se hvordan folk behandler hinanden.

at blive smidt ud af debatten uden grund og uden mulighed for at få en forklaring.

at låse den for fremtiden,og skrue op for musikken fremover;-)
Men o.k,hvis du låser døren flere gange dagligt kan det da godt være din mor blir mistænkelig,men hvad kan hun bevise?
:-)

at tale om annonymt,har bemærket det.
På dårlige dage har jeg sommetider lyst til at skrive noget åndsvagt pladder.
Har haft over 7 forsk. profiler,så er nok en kujon.

for fanden på lokummet.

Hellere en mistænksom mor end en sjokeret mor ;o

at have gren på i en svømmehal!! Har self aldrig selv haft, gudskelov, men kunne lige tænke mig til det... lol.

ALT andet end kedelig...RESPEKT!! ;o)
*SG*

ikke specielt heldigt at ville overraske sin kæreste ved at klæde sig komplet nøgen, og så binde en rød sløjfe omkring "Lille Speedy", åbne døren - bare for at se lige ind i øjnene på hele hendes familie. Det var hendes fødselsdag. Og så var "den bette" endda allerede på halv stang. Men der var sjovt nok ingen der så mig i øjnene da jeg kom ind i rummet med et "Ta daaaaaaaa".
*SG*

ha,speedy men åh,nej!
Har de nævnt det mange gange siden?
Hold kæft for en ydmygelse!svigerfamilien...
Men okay,er det lang tid siden?forstår godt hvis du gik helt ud af dit gode skind*gg*

Hejsa Spencia
Faktisk er det stik modsatte tilfældet. Jow, de husker det naturligvis :o) Men min svigermor (ikke dengang, men nu) så på mig på en anden måde. Hun kunne finde på at smyge sig op ad mig som en kat. Min kæreste lo sig vind og skæv over den effekt jeg havde på hendes mor.
Men nej, det var ikke ydmygende i den forstand.
Så var det straks noget andet da jeg var helt ung. Jeg var på besøg hos en veninde, og hun var en såkaldt "skriger" når vi...æh...du ved godt ;o) Hvad hun ikke havde fortalt mig var at hendes forældre havde deres soveværelse klods op og ned ad det værelse vi lavede lagenakrobatikken i.
Ved morgenmaden sad faren lidt forknyt, men MOREN!! Jeg tog hende flere gange i at stirre på mig. Og da min veninde så forklarede mig sammenhængen var jeg tæt på at opgive DET forhold. Men vores slags er altså ret svære at slå ud af ligevægten ikke sandt? *GG*
Nej, jeg har i sandhed aldrig kedet mig.
Venligst *SG*