0tilføjet af

Dig, Proportional med Tid

Der er ikke mere at sige
eller skrive
jeg gør det bare fordi det er terapi
mod dig
og dit intense blik
og fristende læber
kunst er min væg
mod dig
og alle som vil mig ondt
og godt
og dem som bare vil mig midt i mellem
planeterne og kompostbunken ude i haven
som rådner for neden
som en del af en naturlig proces
er det med dig
for det er normalt at være besat
og det er jeg
og alting blegner og falmer og dør
i forhold til dig lige nu
men idet du kun eksisterer i form af tid
så vil du også blegne og falme og dø
ligesom alle andre
og alt andet
og disse ord
som er ligegyldige og hverdagsagtige
fordi de modsat evigheden
ikke er evige
og for altid
som du er for mig
lige nu
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.