Dobbeltliv - et liv for mænd

Hey
Hvorfor lever så mange mænd med et slags dobbeltliv?
Jeg har mødt mange, som hjemmetil er den trofaste hjælpsomme far og husbond - men som samtidig sidder på nettet og søger frække piger og oplevelser. Og lillemoar ville dø, hvis hun kendte sandheden.
I dobbeltsengen er hans sex faktisk temmeligt kedeligt - og lillemoar gaber under deres lagensex. Hun ønsker, at han ville udfordre hende noget mere...men det gør han kun ude.
Alt for mange mænd lider af madonna/luder-komplekset. Hvorfor?
Jeg har selv været i forhold med en fyr, som søgte alt det frække udenfor forholdet. Han havde tlf.sex osv. Alt i mens jeg kedede mig ihjel med ham, indtil jeg opdagede, at han levede et dobbeltliv.
Han gik i biffen, på restaurenter, til koncerter osv. med alle andre. Med mig - var det mig foran komfuret.
Nu har jeg heldigvis lært at læse tegnene, jeg vil aldrig falde for hans slags mere.
Nu bor han hjemme hos mor - og det er hende som varter ham op. Føj arme kvinde.

Måske skulle Lillemor i de situationer prøve dels at se på sig selv og sin væremåde. dels måske også forsøge at tage initiativ, ofte for ikke at sige altid kan det føres tilbage til begge parter vedr. fejl på området.

Det er fordi de fleste koner er totalt snerpede, og som du siger ville blive totaalt forargede og småpigefornærmede hvis de vidste hvad os mænd tænder på af perverse ting, DERFOR
Hvor mange gange tog du din mand i hånden og sagde du ville i sexklub? eller noget andet grænseoverskridende?
Det er det mange tænder på og vi orker ikke alle de diskussioner og forspil og middage og andet pis. Vi vil ha fræk pervers sex, thats it

og lad være med at være hans mor.
Lad være med at ville rette ham til, så han passer til dine ønsker. Hvorfor blev du forelsket i ham? Hvis man som mand tit skal høre på, at "ja, det kunne være hyggeligt at elske lige nu, men jeg skal altså lige have hængt vasketøjet op først, og jeg kan heller ikke elske med dig, hvis der er snavset på gulvet i køkkenet", og "du skulle heller ikke have sagt det der du ved nok, som du sagde for fjorten år siden, da jeg var lidt nede over min mormors nyligt afdøde kat", ja så forsvinder den intuitive, eksperimenterende, impulsive og overraskende elsker da hurtigt - mentalt og/eller fysisk.
Og fri mig så for kvinders bemærkninger om, "at jeg som kvinde da kun er umulig at have med at gøre, fordi jeg vil udfordre hans mandighed og fordi jeg vil se, om han stadig elsker mig". Det fremmer heller ikke ligefrem lysten til at præstere, hvis man skal gøre det på (underforstået og uudtalt) kommando.

der er ikke nogle af mine "mænd", som har villet med i swingerclub (i hvert tilfælde ikke med mig) - de har ikke turde sex m. andre kvinder el. mænd, så den holder ikke.
Jeg elsker sex. Jeg er ikke snerpet, frigid eller noget som ligner. Måske har jeg skræmt mine mænd. Jeg er ikke til forspil pyhaaa lys på bordet what so ever.
Men tak for svar - måske andre kvinder kan drage oplysninger heraf.

som du beskriver.
Men tak for indlæg. Alt kan bruges - som belysning overfor dette problem/kompleks.

må det være fordi du har været uheldig, for jeg kender mange mænd som ville være i himlen hvis deres kæreste var som dig. Du lyder til at have den rigtige indstilling. Men ok det er noget man først skal eksperimentere med når man har overstået den første forelskelse. Det er ikke noget jeg ville have lyst til det første år. Men ud og led. Ellers skal jeg nok tage dig med😉

tak for din indstilling.
Og måske kommer jeg efter dig mht. invitation wauuu 😉

😉 du er velkommen

lever et dobbelt liv. Muslimske indvandrer kvinder er nok de eneste som ikke særlig utro.

er jeg ikke bange for - smiler.
Og dit nickname - ganske lovende.

mange er men de gør det vel fordi de keder sig i deres forhold og samtidig ikke vil være foruden.
Det er mystisk for mig ... men jeg er nok også bare en freak der slet ik gider leve med nogen
Så ja problemet er mystisk mystisk for mig kan man sige🙂

vestlige kvinder er mere utro end mændene, de ska jo besørge både danske og mange indvandrer mænd

du skal få real deal søde🙂 22898150[l]

hvorfor hulen er det så svært at tale sammen i parforhold. At kunne sige: "Ved du hvad, jeg trænger squ til, at der sker noget nyt."
Der er ingen i hele verden, der forhindrer ham i at åbne sin mund og tale til dig, andet end hans egne komplekser og generthed eller noget helt tredie. Alligevel går han ud og laver sådan noget l... - i byen er der åbenbart ingen problemer med at udtrykke sine ønsker over for vildtfremmede kvinder.
U-fatteligt.

inden du svarer ara12😮 Der er jo lissom gjort rede for hvorfor mænd har det på den måde i tidligere indlæg. Så jeg forstår ikke du synes det er så ufatteligt??? Du fabler selv om kommunikation, men netop du får da en medalje for at være tung at kommunikere med når du kan skrive sådan😕stram op.

og jeg har stadig ikke fået svar. Men siden du er så ufattelig kvik og har fanget svaret på problemet synes jeg du skulle berige mig med det.
På forhånd rigtig mange gange tak.

Hej Ara12
Du har ret m.h.t. det at skulle kunne kommunikere. Det burde vi kunne finde ud af. Både kvinder og mænd. Det er vist ikke lige mænd, der siger "hvis du ikke allerede ved det, elsker du mig ikke" - nåh, det var en lille fordom, eller ... 😉
Ang. det at finde en vildtfremmed kvinde: (Jeg har ikke prøvet det, for når jeg har været i forhold, har jeg været glad for hende og hun har fyldt tilstrækkeligt i min tilværelse.) Jeg kunne forestille mig, at det er lettere, fordi der ikke nødvendigvist er forpligtelser bagefter. Ikke noget, man risikerer at komme til at høre for om to-tre år, hvis man til den tid kommer til at diskutere noget helt andet med sin frue/partner.
Jeg kan så personligt overhovedet ikke forstå, hvorfor det er nødvendigt at gå i byen for at finde vildtfremmede kvinder/mænd (kønnene er vist lige gode om det efterhånden - it takes two to tango). Jeg mener, at man må gøre sig færdig, der hvor man er, før man finder en ny. Den respekt skylder man da sin nuværende (snart eks-) partner. Alt andet er for fejt over for partneren. Og over for sig selv.

Vi (kvinder) går nok rundt med en eller anden forventning om, at manden i vores liv er tankelæser - ok, det er der faktisk nogen, der mere eller mindre bliver efterhånden - mens mænd lukker af og bliver knudemænd (kom så ikke her og snak om fordomme 🙂). Men set i det spejl er det faktisk ikke så sært, at vi ikke kan snakke sammen og jeg tror, at jo længere man har levet sammen, jo mere forventer man, at den anden bare ved, hvordan man har det - om man er tilfreds eller ej.
Desværre viser historien jo så, at det gør vi ikke og så er det, de grimme overraskelser dukker op i form af utroskab. Tænk hvis vi med mellemrum satte os ned sammen, uden forstyrrelser, og fik TALT sammen - hvad kunne vi tænke os der skulle ske, hvad savner vi, hvad har vi det godt med - den slags.
Jeg tror også at kønnene er ret ligeligt fordelt hvad one night stands angår og det uforpligtende forhold. Det er nemt og overfladisk. Det er der så nogen, der gerne vil have i en periode (det er så interessant, at mange fortryder det senere hen, og søger professionel hjælp for at få selvværdet igen - en helt anden diskussion).
Det med at gøre sit nuværende forhold færdigt før man starter på et nyt - det burde være en selvfølge men det er det desværre ikke. Jeg mener også helt klart, at det er enormt fejt og en disrespekt uden lige at lyve og holde sin partner for nar på den måde.