DR ansætter radikal som ny direktør!

Elisabeth Geday er ansat som ny HR-direktør i DR og derved sikres DRs halalhippie tilgang til formidling nu også på personalesiden.
http://www.uriasposten.net/archives/26592
Tiden er vist ved at være moden til at man skal kunne fravælge DR/licens.
Er DR blot en filial af Det Radikale Venstre?
http://www.information.dk/151082

Så det er et godt valg.

Opdrages journaliststuderende til at være halalhippier? Det burde måske undersøges nærmere da det her ser lidt underligt ud:
http://www.information.dk/133740
Og denne politiske skævvridning er et kæmpe problem for demokratiet- og mediernes troværdighed!! [:|]

EN Skændsel!!!!!!!

Hvis det er rigtigt er det jo forfærdeligt... !§!§!!!!!! øv.

så hun er helt OK

Alt vel bare ved det gamle
http://www.information.dk/133740
[:X] [:X] [:X] [:X] [:X] [:X] [:X] [:X] [:X] [:X] [:X] [:X] [:X] [:X]

Forord
v1 Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, v2 sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, v3 har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus, v4 for at du kan vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i.
Løftet om Johannes Døbers fødsel
v5 I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. v6 De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, v7 men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene.
v8 Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, v9 at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet,v10 og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted.v11 Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. v12 Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. v13 Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. v14 Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, v15 for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, v16 og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. v17 Han skal gå foran ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.«
v18 Zakarias sagde til englen: »Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene.« v19 Da svarede englen ham: »Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. v20 Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde.«
v21 Imens stod folket og ventede på Zakarias og undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. v22 Da han kom ud, kunne han ikke sige noget til dem, og de forstod, at han havde haft et syn i templet; han måtte gøre tegn til dem og var og blev stum. v23 Da de dage, han skulle gøre tjeneste i, var gået, tog han hjem. v24 Og efter disse dage blev hans hustru Elisabeth gravid, og hun lod sig ikke se i fem måneder, men tænkte: v25 »Det har Herren gjort mod mig i de dage, da han tog sig af mig og fjernede min vanære blandt mennesker.«
Bebudelsen af Jesu fødsel
v26 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, v27 til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. v28 Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« v29 Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. v30 Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. v31 Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. v32 Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; v33 han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.«v34 Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« v35 Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. v36 Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; v37 thi intet er umuligt for Gud.« v38 Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.
Maria hos Elisabeth
v39 I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland;v40 hun gik ind i Zakarias' hus og hilste Elisabeth. v41 Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligåndenv42 og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! v43 Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig?v44 For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd.v45 Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.«
Marias lovsang
v46 Da sagde Maria:
Min sjæl ophøjer Herren,
v47 og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
v48 Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
v49 thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
v50 og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.
v51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
v52 han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
v53 sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
v54 Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
v55 – som han tilsagde vore fædre –
mod Abraham og hans slægt til evig tid.
v56 Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.
Johannes Døbers fødsel
v57 Så kom tiden, da Elisabeth skulle føde, og hun fødte en søn. v58 Og hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Herren havde vist hende, og de glædede sig med hende. v59 Den ottende dag kom de for at omskære drengen, og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias. v60 Da sagde hans mor: »Nej, han skal hedde Johannes.« v61 De sagde til hende: »Men der er ingen af det navn i din slægt,« v62 og med tegn spurgte de faderen, hvad han ville have, at drengen skulle hedde. v63 Han bad om en tavle og skrev: »Johannes er hans navn.« Og alle undrede sig. v64 I det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og lovpriste Gud. v65 Alle de omkringboende blev grebet af frygt, og i hele Judæas bjergland talte man om alt dette. v66 Og alle, der hørte det, tog det til hjerte og sagde: »Hvad skal den dreng mon blive til?« For Herrens hånd var med ham.
Zakarias' lovsang
v67 Hans far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede:
v68 Lovet være Herren, Israels Gud,
for han har besøgt og forløst sit folk.
v69 Han har oprejst os frelsens horn
i sin tjener Davids hus,
v70 sådan som han fra gammel tid har forkyndt
ved sine hellige profeters mund:
v71 at frelse os fra vore fjender
og fra alle dem, som hader os,
v72 at vise barmhjertighed mod vore fædre
og huske på sin hellige pagt,
v73 den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
v74 at fri os fra vore fjenders hånd
og give os at tjene ham uden frygt
v75 i fromhed og retfærdighed
for hans åsyn alle vore dage.
v76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,
for du skal gå foran Herren og bane hans veje
v77 og lære hans folk at kende frelsen
i deres synders forladelse,
v78 takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,
hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
v79 for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge,
og lede vore fødder ind på fredens vej.
v80 Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.
Jesu fødsel
v1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. v2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. v3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. v4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, v5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.v6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; v7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
v8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. v9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. v10 Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:v11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«v13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:
v14 Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!
v15 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« v16 De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. v17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, v18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; v19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. v20 Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.
v21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.
Simeon og Anna
v22 Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren v23 – som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« – v24 og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.
v25 I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, v26 og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. v27 Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven,v28 tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:
v29 Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
v30 For mine øjne har set din frelse,
v31 som du har beredt for alle folk:
v32 Et lys til åbenbaring for hedninger
og en herlighed for dit folk Israel.
v33 Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. v34 Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsigesv35 – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«
v36 Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, v37 og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. v38 Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.
v39 Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. v40 Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.
Den tolvårige Jesus i templet
v41 Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. v42 Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. v43 Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. v44 I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. v45 Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; v46 og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. v47 Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. v48 Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« v49 Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« v50 Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. v51 Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem.
Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. v52 Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.
Johannes Døber i ørkenen
v1 I kejser Tiberius' femtende regeringsår, mens Pontius Pilatus var statholder over Judæa, og Herodes var landsfyrste over Galilæa, hans bror Filip over Ituræa og Trakonitis, og Lysanias over Abilene, v2 og mens Annas og Kajfas var ypperstepræster, da kom Guds ord til Zakarias' søn, Johannes, ude i ørkenen.
v3 Han kom så til egnen omkring Jordan, og overalt prædikede han omvendelsesdåb til syndernes forladelse, v4 ligesom der står skrevet i bogen med profeten Esajas' ord:
Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!
v5 Hver dal skal fyldes,
hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
de krogede veje skal rettes ud,
de ujævne gøres jævne.
v6 Og alle mennesker skal se Guds frelse.
v7 Til de skarer, der kom ud for at blive døbt af ham, sagde han: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? v8 Så bær da de frugter, som omvendelsen kræver, og kom ikke og sig ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. v9 Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.«
v10 Skarerne spurgte ham: »Hvad skal vi da gøre?« v11 Han svarede: »Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen har, og den, der har mad, skal gøre ligeså.« v12 Der kom også nogle toldere for at blive døbt, og de sagde til ham: »Mester, hvad skal vi gøre?« v13 Han svarede dem: »Opkræv ikke mere end det, der er foreskrevet jer.« v14 Også nogle soldater spurgte: »Hvad skal så vi gøre?« Og til dem sagde han: »Ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lade jer nøje med jeres løn.«
v15 Folket var fyldt med forventning, og alle tænkte i deres stille sind, om Johannes mon skulle være Kristus. v16 Men han sagde til dem alle: »Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. v17 Han har sin kasteskovl i hånden for at rydde sin tærskeplads og samle hveden i sin lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.«
v18 Også på mange andre måder formanede han, mens han forkyndte evangeliet for folket. v19 Men da landsfyrsten Herodes blev irettesat af ham for sit forhold til sin brors hustru, Herodias, og for alt det onde, han havde gjort,v20 så føjede Herodes til alt det andet også det, at han lod Johannes kaste i fængsel.
Jesu dåb
v21 Og det skete, da hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes v22 og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«
Jesu slægt
v23 Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli, v24 søn af Mattat, søn af Levi, søn af Melki, søn af Jannaj, søn af Josef, v25 søn af Mattathias, søn af Amos, søn af Nahum, søn af Esli, søn af Naggaj, v26 søn af Mahat, søn af Mattathias, søn af Shim'i, søn af Josek, søn af Joda, v27 søn af Johanan, søn af Resa, søn af Zerubbabel, søn af Shealtiel, søn af Neri, v28 søn af Melki, søn af Addi, søn af Kosam, søn af Elmadam, søn af Er, v29 søn af Josva, søn af Eliezer, søn af Jorim, søn af Mattat, søn af Levi, v30 søn af Simeon, søn af Juda, søn af Josef, søn af Jonam, søn af Eljakim, v31 søn af Melea, søn af Menna, søn af Mattata, søn af Natan, søn af David, v32 søn af Isaj, søn af Obed, søn af Boaz, søn af Sala, søn af Nakshon, v33 søn af Amminadab, søn af Admin, søn af Arni, søn af Hesron, søn af Peres, søn af Juda, v34 søn af Jakob, søn af Isak, søn af Abraham, søn af Tera, søn af Nakor, v35 søn af Serug, søn af Re'u, søn af Peleg, søn af Eber, søn af Shela, v36 søn af Kenan, søn af Arpakshad, søn af Sem, søn af Noa, søn af Lemek, v37 søn af Metusalem, søn af Enok, søn af Jered, søn af Mahalal'el, søn af Kenan, v38 søn af Enosh, søn af Set, søn af Adam, søn af Gud.
Jesu fristelse i ørkenen
v1 Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen v2 i fyrre dage og blev fristet af Djævelen. Han spiste ikke noget i de dage, og da de var gået, led han sult. v3 Da sagde Djævelen til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig til stenen her, at den skal blive til brød.« v4 Men Jesus svarede ham: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene.‹ «v5 Så førte Djævelen ham højt op og viste ham i ét nu alle jordens riger v6 og sagde til ham: »Dig vil jeg give al denne magt og herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil. v7 Hvis du altså tilbeder mig, skal alt dette være dit.« v8 Men Jesus svarede ham: »Der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ « v9 Derpå førte Djævelen ham til Jerusalem, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra. v10 For der står skrevet:
Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig,
v11 og:
De skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.«
v12 Men Jesus svarede ham: »Der er sagt: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.‹ «
v13 Da Djævelen ikke havde mere at friste med, forlod han ham for en tid.
Jesus i Galilæa
v14 Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbage til Galilæa, og rygtet om ham spredtes over hele egnen. v15 Han underviste i deres synagoger og blev berømmet af alle.
Jesus i Nazarets synagoge
v16 Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. v17 Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:
v18 Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
v19 for at udråbe et nådeår fra Herren.
v20 Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. v21 Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.« v22 Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?« v23 Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!« v24 Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. v25 Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; v26 og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. v27 Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman.«
v28 Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; v29 de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. v30 Men han banede sig vej imellem dem og gik.
Helbredelsen af manden med den urene ånd
v31 Jesus kom så ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Han underviste dem på sabbatten, v32 og de blev slået af forundring over hans lære, for der var myndighed bag hans ord. v33 I synagogen var der en mand med en uren, dæmonisk ånd, og han skreg højt: v34 »Hvad har vi dog med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« v35 Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Dæmonen kastede manden omkuld midt iblandt dem og fór ud af ham uden at have gjort ham nogen skade. v36 Alle blev forfærdede, og de sagde til hinanden: »Hvad er dog det for et ord? Han befaler jo med myndighed og kraft over de urene ånder, og de farer ud!« v37 Og der gik frasagn om ham overalt på egnen.
Helbredelsen af Simons svigermor og af andre syge
v38 Jesus brød op fra synagogen og kom ind i Simons hus. Simons svigermor lå syg med høj feber, og de bad ham hjælpe hende. v39 Så gik han hen og bøjede sig over hende og truede ad feberen, og den forlod hende. Og hun stod straks op og sørgede for dem.
v40 Ved solnedgang kom alle, der havde nogen med en eller anden sygdom, hen til ham med dem, og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem. v41 Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: »Du er Guds søn.« Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus.
Jesu forkyndelse i andre byer
v42 Da det var blevet dag, gik han bort og ud til et øde sted. Folk ledte efter ham, og de fandt frem til ham og forsøgte at holde på ham, så han ikke skulle forlade dem. v43 Men han sagde til dem: »Jeg skal også forkynde evangeliet om Guds rige i de andre byer; det er derfor, jeg er blevet udsendt.« v44 Og han prædikede i synagogerne i Judæa.
Peters fiskefangst
v1 Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, v2 fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. v3 Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden.
v4 Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« v5 Men Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« v6 Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. v7 De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. v8 Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« v9 For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået v10 – ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« v11 Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.
Helbredelsen af en spedalsk
v12 Engang mens Jesus var i en af byerne, kom der en mand, som var fuld af spedalskhed. Da han fik øje på Jesus, kastede han sig ned på sit ansigt og bad ham: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.« v13 Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks forlod spedalskheden ham.v14 Han forbød ham at sige det til nogen, men: »Gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring et offer for din renselse, sådan som Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.« v15 Men rygtet om ham spredtes mere og mere, og store skarer samledes for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme.v16 Men han trak sig tilbage til øde steder og bad.
Helbredelsen af den lamme i Kapernaum
v17 En dag, da Jesus underviste, sad der nogle farisæere og lovlærere, som var kommet fra alle landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem. Og han havde kraft fra Herren, så han kunne helbrede. v18 Og se, der kom nogle mænd med en lam på en seng, og de forsøgte at få ham ind for at lægge ham foran Jesus.v19 Men da de ikke kunne finde nogen steder at gå ind med ham for de mange mennesker, gik de op på taget, og gennem tegltaget firede de ham og sengen ned midt foran Jesus. v20 Da han så deres tro, sagde han: »Menneske, dine synder er tilgivet dig.« v21 Da begyndte de skriftkloge og farisæerne at tænke: »Hvem er han? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end Gud alene?«v22 Jesus kendte deres tanker og sagde til dem: »Hvad er det, I tænker i jeres hjerte? v23 Hvad er det letteste, at sige: Dine synder er tilgivet dig, eller at sige: Rejs dig og gå? v24 Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« – sagde han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem!« v25 Straks rejste han sig for øjnene af dem, tog sengen, han havde ligget på, og gik hjem, mens han priste Gud.v26 Alle blev ude af sig selv og priste Gud, og fyldt af frygt sagde de: »I dag har vi set det utrolige!«
Levi kaldes til discipel
v27 Da Jesus siden gik derfra, så han en tolder ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« v28 Og han lod alt ligge og rejste sig og fulgte ham.
v29 Så holdt Levi en stor fest for ham i sit hus, og en mængde toldere og andre sad til bords sammen med dem. v30 Farisæerne og deres skriftkloge gav ondt af sig og spurgte hans disciple: »Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?« v31 Jesus svarede dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. v32 Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.«
Ung vin på nye lædersække
v33 De sagde til ham: »Johannes' disciple faster ofte og holder bøn; det samme gør farisæernes disciple; men dine, de spiser og drikker.« v34 Jesus sagde til dem: »Kan I få brudesvendene til at faste, mens brudgommen er sammen med dem? v35 Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem; i de dage skal de faste.« v36 Han fortalte dem også en lignelse: »Ingen river en lap ud af nyt stof og sætter den på en gammel kappe; for så river man det nye stof i stykker, og lappen af det nye stof passer alligevel ikke på det gamle. v37 Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger den unge vin sækkene, vinen løber ud, og sækkene ødelægges. v38 Nej, ung vin skal fyldes på nye sække. v39 Og ingen, som har drukket gammel vin, vil have en ung, for han siger: Den gamle er bedst.«
Aksplukningen på sabbatten
v1 Så skete det på en sabbat, at Jesus kom forbi nogle kornmarker, og hans disciple gik og plukkede aks, gned dem mellem hænderne og spiste. v2 Men nogle af farisæerne sagde: »Hvorfor gør I noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« v3 Jesus svarede dem: »Har I da ikke læst, hvad David gjorde, dengang han og hans mænd blev sultne, v4 at han gik ind i Guds hus, tog skuebrødene og spiste af dem og gav sine mænd noget, selv om det kun er tilladt præsterne at spise dem?« v5 Og Jesus sagde til dem: »Menneskesønnen er herre over sabbatten.«
Helbredelsen af manden med den visne hånd
v6 På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. v7 Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. v8 Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og stil dig ind i midten!« Da rejste han sig og trådte frem, v9 og Jesus sagde til dem: »Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?« v10 Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: »Ræk din hånd frem!« Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. v11 Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus.
Valget af de tolv
v12 I de dage gik han engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. v13 Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle: v14 Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus v15 og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus' søn, og Simon, som kaldtes zeloten, v16 og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder.
Jesus prædiker og helbreder
v17 Sammen med dem gik han ned, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon. v18 De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. v19 Og hele skaren prøvede på at komme til at røre ved ham, for der udgik en kraft fra ham, og han helbredte alle.
Saligprisningerne og veråbene
v20 Og han løftede sit blik, så på sine disciple og sagde:
»Salige er I, som er fattige,
for Guds rige er jeres.
v21 Salige er I, som sulter nu,
for I skal mættes.
Salige er I, som græder nu,
for I skal le.
v22 Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. v23 Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne.
v24 Men ve jer, I som er rige,
for I har fået jeres trøst.
v25 Ve jer, I som er mætte nu,
for I skal sulte.
Ve jer, I som ler nu,
for I skal sørge og græde.
v26 Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også de falske profeter.
Om fjendekærlighed
v27 Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. v28 Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. v29 Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. v30 Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. v31 Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. v32 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. v33 Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. v34 Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. v35 Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. v36 Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.
Om at dømme andre
v37 Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. v38 Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.«
v39 Han fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? v40 En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.
v41 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? v42 Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.
Træet og dets frugt
v43 Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. v44 For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. v45 Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
Lignelsen om huset på klippen og huset på sand
v46 Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger?v47 Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer: v48 Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. v49 Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.«
Officeren i Kapernaum
v1 Da Jesus havde afsluttet hele sin tale til folket, gik han ind i Kapernaum.v2 Dér var der en officer, som havde en højt værdsat tjener, der var syg og lå for døden. v3 Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen til ham for at bede ham om at komme og frelse tjenerens liv. v4 De kom så til Jesus og bad ham indtrængende: »Han fortjener, at du gør dette for ham,v5 for han elsker vort folk, og han har selv ladet synagogen bygge til os.«v6 Jesus gik så med dem. Men da han var næsten fremme ved huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige til ham: »Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. v7 Derfor regnede jeg mig heller ikke for værdig til at komme selv. Men sig blot et ord og helbred min tjener!v8 Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« v9 Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om og sagde til den skare, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.« v10 Og da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de tjeneren rask.
Opvækkelsen af enkens søn i Nain
v11 Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. v12 Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. v13 Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« v14 Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!«v15 Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. v16 Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« v17 Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.
Johannes Døbers spørgsmål og Jesu svar
v18 Johannes fik alt dette at vide af sine disciple. Han kaldte to af dem til sigv19 og sendte dem til Herren for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« v20 Da mændene var nået frem til Jesus, sagde de: »Johannes Døber har sendt os til dig for at spørge: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« v21 Jesus havde netop helbredt mange mennesker for sygdomme, lidelser og onde ånder, og mange blinde havde han givet synet.v22 Og han svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører; døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. v23 Og salig er den, der ikke forarges på mig.«
Jesu tale om Johannes Døber
v24 Da udsendingene fra Johannes var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? v25 Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der går i fint tøj og lever i luksus, findes i kongepaladserne. v26 Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet.v27 Det er om ham, der står skrevet:
Se, jeg sender min engel foran dig,
han skal bane din vej for dig.
v28 Jeg siger jer: Blandt kvindefødte er ingen større end Johannes. Men den mindste i Guds rige er større end han. v29 Hele folket, som hørte ham, også tolderne, gav Gud ret og lod sig døbe med Johannes' dåb. v30 Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.
v31 Hvad skal jeg da sammenligne mennesker i denne slægt med? Hvad ligner de? v32 De ligner børn, der sidder på torvet og råber til hinanden: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I græd ikke. v33 For Johannes Døber er kommet, han hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: Han er besat. v34 Og Menneskesønnen er kommet, han både spiser og drikker, og I siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« v35 Dog, visdommen har fået ret ved alle sine børn.
Kvinden i farisæerens hus
v36 En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. v37 Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, v38 stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien.v39 Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.« v40 Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« v41 »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. v42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« v43 Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.« v44 Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. v45 Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. v46 Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. v47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« v48 Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« v49 De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?« v50 Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«
Kvinderne i Jesu følge
v1 I den følgende tid gik han fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige. Sammen med ham var de tolvv2 og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det var Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af, v3 og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler.
Lignelsen om sædemanden
v4 Da der samlede sig en stor skare, og de kom ud til ham fra den ene by efter den anden, sagde han i en lignelse: v5 »En sædemand gik ud for at så sit korn. Og da han såede, faldt noget på vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. v6 Noget faldt på klippen, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde. v7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne groede helt sammen og kvalte det. v8 Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold.« Da han havde sagt det, råbte han: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«
v9 Hans disciple spurgte ham, hvad denne lignelse skulle betyde. v10 Han svarede: »Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre bliver det givet i lignelser, for at
de skal se, men intet se,
og høre, men intet fatte.
v11 Men dette er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. v12 De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. v13 De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. v14 Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. v15 Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt.
Lignelsen om lyset i stagen
v16 Ingen tænder et lys og skjuler det med et kar eller stiller det ind under en bænk, men man sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset.v17 For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. v18 Se derfor til, hvordan I hører! For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han mener at have.«
Jesu sande slægtninge
v19 Jesu mor og brødre kom til ham, men de kunne ikke nå hen til ham for folkeskaren, v20 og der gik bud ind til ham: »Din mor og dine brødre står udenfor og vil se dig.« v21 Men han svarede dem: »Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det.«
Stormen på søen
v22 En dag gik Jesus om bord i en båd sammen med sine disciple, og han sagde til dem: »Lad os tage over til den anden bred af søen.« De lagde så fra land.v23 Mens de sejlede, faldt han i søvn. En hvirvelstorm fór ned over søen, og de tog vand ind og var i fare. v24 De gik da hen og vækkede ham og sagde: »Mester, Mester! Vi går under!« Han rejste sig og truede ad stormen og bølgerne; de lagde sig, og det blev blikstille. v25 Men han sagde til dem: »Hvor er jeres tro?« Forfærdede og forundrede sagde de til hinanden: »Hvem er dog han, siden han kan befale over både storm og sø, og de adlyder ham?«
Den besatte i gerasenernes land
v26 De sejlede nu ind til gerasenernes land, der ligger over for Galilæa.v27 Da Jesus var gået i land, kom der en mand fra byen hen imod ham; han var besat af dæmoner, og i lang tid havde han ikke haft tøj på og ikke boet i et hus, men i gravhulerne. v28 Da han fik øje på Jesus, skreg han op, kastede sig ned foran ham og råbte højt: »Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg bønfalder dig: Pin mig ikke!« v29 Jesus havde nemlig befalet den urene ånd at fare ud af manden, for den havde i lange tider herset med ham, og man havde bundet ham med lænker og fodjern og holdt vagt over ham, men han havde sprængt lænkerne og var af dæmonen blevet drevet ud i ødemarken.v30 Jesus spurgte ham: »Hvad er dit navn?« »Legion,« svarede han, for der var faret mange dæmoner i ham. v31 Og de bad Jesus om ikke at befale dem at fare ned i afgrunden.
v32 Dér på bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham om at få lov til at fare i svinene. Det gav han dem lov til. v33 Og dæmonerne fór ud af manden og ind i svinene; og flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. v34 Men da svinehyrderne så, hvad der var sket, løb de deres vej og fortalte om det i byen og på landet. v35 Og folk kom ud for at se det, der var sket, og da de kom hen til Jesus og fandt den mand, som dæmonerne var faret ud af, siddende ved Jesu fødder, påklædt og ved sin fulde fornuft, blev de grebet af frygt. v36 De, der havde set, hvordan den dæmonbesatte var blevet frelst, fortalte dem så om det. v37 Og alle folk fra gerasenernes egn bad Jesus om at forsvinde, for de var grebet af stor frygt. Han gik så om bord i en båd for at vende tilbage, v38 og manden, som dæmonerne var faret ud af, bad Jesus, om han måtte komme med ham. Men Jesus sendte ham bort og sagde: v39 »Vend hjem, og fortæl om alt det, Gud har gjort mod dig.« Så gik han hen og prædikede i hele byen om alt det, Jesus havde gjort mod ham.
Helbredelsen af Jairus' datter og af kvinden med blødninger
v40 Da Jesus kom tilbage, tog skaren imod ham, for alle havde ventet på ham.v41 Så kom der en mand, som hed Jairus; han var synagogeforstander. Han faldt ned for Jesu fødder og bad ham om at gå med hjem, v42 for hans eneste datter lå for døden; hun var omkring tolv år. Mens Jesus var på vej derhen, trængtes skarerne omkring ham.
v43 Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og selv om hun havde brugt alt, hvad hun ejede, på læger, kunne hun ikke helbredes af nogen. v44 Hun nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe, og straks ophørte hendes blødninger. v45 Jesus sagde: »Hvem var det, som rørte ved mig?« Da ingen ville være ved det, sagde Peter: »Mester, folk trænges jo om dig, og de skubber.« v46 Men Jesus sagde: »Der var en, som rørte ved mig, for jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig.« v47 Da kvinden så, at det ikke var forblevet ubemærket, kom hun skælvende frem, og hun faldt ned for ham og fortalte i hele folkets påhør, hvorfor hun havde rørt ved ham, og hvordan hun straks var blevet helbredt. v48 Han sagde til hende: »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«
v49 Endnu mens han talte, kommer der én fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død. Gør ikke Mesteren mere ulejlighed.« v50 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: »Frygt ikke, tro kun, så vil hun blive frelst.«v51 Da han kom til huset, tillod han kun Peter og Johannes og Jakob og barnets far og mor at gå med ind. v52 Alle græd og jamrede over pigen. Men han sagde: »Græd ikke, for hun er ikke død, hun sover.« v53 De lo ad ham, for de vidste, at hun var død; v54 men han tog hendes hånd og råbte: »Pige, rejs dig op!« v55 Da vendte hendes ånd tilbage, hun stod straks op, og han gav dem besked om at give hende noget at spise. v56 Og hendes forældre blev ude af sig selv, men han forbød dem at sige til nogen, hvad der var sket.
Udsendelsen af de tolv
v1 Jesus kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. v2 Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge, v3 og han sagde til dem: »Tag ikke noget med jer på rejsen, hverken stav eller taske eller brød eller penge, heller ikke to kjortler hver. v4 Når I kommer ind i et hus, så bliv boende dér, og rejs videre derfra. v5 Men vil de ikke tage imod jer, så forlad den by og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« v6 Så begav de sig af sted og gik fra landsby til landsby, og de forkyndte evangeliet og helbredte overalt.
Herodes' forundring over Jesus
v7 Landsfyrsten Herodes hørte om alt det, som skete, og han vidste ikke, hvad han skulle tro, for nogle sagde, at Johannes var stået op fra de døde, v8 andre, at Elias havde vist sig, og andre igen, at en af de gamle profeter var opstået.v9 Men Herodes sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge. Hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han ville gerne møde ham.
Bespisningen af de fem tusind
v10 Da apostlene vendte tilbage, fortalte de Jesus om alt det, de havde gjort. Han tog dem så med og trak sig tilbage til en by ved navn Betsajda for at være alene. v11 Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham, og han tog imod dem og talte til dem om Guds rige, og han helbredte dem, der trængte til hjælp.v12 Da dagen var ved at gå på hæld, kom de tolv hen til ham og sagde: »Send skaren bort, så de kan gå hen til landsbyerne og gårdene heromkring og finde et sted at tage ind og få noget at spise. Her er vi jo på et øde sted.« v13 Men han svarede dem: »Giv I dem noget at spise!« De sagde: »Vi har ikke mere end fem brød og to fisk, hvis vi da ikke skal gå hen og købe mad til alle disse mennesker.« v14 Der var nemlig omkring fem tusind mænd. Men han sagde til sine disciple: »Få dem til at sætte sig ned i grupper på omkring halvtreds hver.«v15 Det gjorde de og fik alle til at sætte sig. v16 Og han tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød dem og gav disciplene dem, for at de skulle dele ud til skaren. v17 Og alle spiste og blev mætte, og de stykker, de fik tilovers, blev samlet sammen, tolv kurve i alt.
Peters bekendelse
v18 Og det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: »Hvem siger skarerne, at jeg er?«v19 De svarede: »Johannes Døber, men andre siger Elias, og andre igen, at en af de gamle profeter er opstået.« v20 Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarede: »Guds salvede.«
Jesus forudsiger sin død og opstandelse
v21 Han forbød dem strengt at sige dette til nogen v22 og sagde: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.«
Om efterfølgelse
v23 Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. v24 For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det. v25 For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv? v26 For den, der skammer sig ved mig og mine ord, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed. v27 Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Guds rige.«
Forklarelsen på bjerget
v28 Omtrent otte dage efter at Jesus havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. v29 Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide.v30 Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, v31 der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem.v32 Peter og de, som var sammen med ham, var blevet overvældet af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, der stod sammen med ham. v33 Da disse skulle til at forlade ham, sagde Peter til Jesus: »Mester, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Men han vidste ikke, hvad det var, han sagde. v34 Mens han sagde det, kom der en sky og overskyggede dem, og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. v35 Og der lød en røst fra skyen: »Det er min udvalgte søn. Hør ham!« v36 Og da røsten lød, var kun Jesus at se. Disciplene tav stille med det; og de fortalte dengang ingen noget om det, de havde set.
Helbredelsen af drengen med den urene ånd
v37 Dagen efter, da de var kommet ned fra bjerget, mødte Jesus en stor skare,v38 og en mand i skaren råbte: »Mester, jeg beder dig, se til min søn, for han er den eneste, jeg har. v39 En ånd tager fat i ham, og pludselig skriger han op, og den river i ham, så fråden står ham om munden, og den mishandler ham næsten hele tiden. v40 Jeg har bedt dine disciple om at drive den ud, men det kunne de ikke.« v41 Jesus udbrød: »Du vantro og forvildede slægt, hvor længe skal jeg være hos jer og holde jer ud? Kom herhen med din søn!« v42 Endnu mens han var på vej derhen, rev og sled dæmonen voldsomt i ham. Men Jesus truede ad den urene ånd og helbredte drengen og gav ham tilbage til hans far. v43 Og alle blev overvældet af Guds storhed.
Jesus forudsiger sin lidelse
Mens alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine disciple:v44 »Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.« v45 Men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord.
Den største og den mindste
v46 Men der opstod den tanke iblandt dem, hvem af dem der mon var den største. v47 Da Jesus kendte denne tanke i deres hjerte, tog han et lille barn, stillede det ved siden af sig v48 og sagde til dem: »Den, der tager imod dette barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har sendt mig. For den, der er den mindste blandt jer alle, han er stor.«
Imod jer eller for jer
v49 Johannes sagde: »Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke følges med os.« v50 Men Jesus svarede ham: »I må ikke hindre ham, for den, der ikke er imod jer, er for jer.«
De ugæstfrie samaritanere
v51 Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. v52 Han sendte nogle sendebud i forvejen; de gik af sted og kom ind i en samaritansk landsby for at forberede hans ankomst. v53 Men dér ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem. v54 Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: »Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?« v55 Men han vendte sig om og satte dem i rette. v56 Så gik de til en anden landsby.
Efterfølgelsens vilkår
v57 Mens de var undervejs, var der en, der sagde til ham: »Jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« v58 Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.«v59 Og Jesus sagde til en anden: »Følg mig!« Men han svarede: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.« v60 Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.« v61 Og en anden sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.« v62 Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.«
Udsendelsen af de tooghalvfjerds
v1 Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. v2 Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. v3 Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve.v4 Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs.v5 Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! v6 Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. v7 Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. v8 Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer.v9 Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.v10 Men når I kommer til en by og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb: v11 Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde – vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær!v12 Jeg siger jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by.
Veråb over Galilæas byer
v13 Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. v14 Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. v15 Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! v16 Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig.«
De tooghalvfjerds vender tilbage
v17 De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.« v18 Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. v19 Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer.v20 Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.«
Jesu fryderåb
v21 I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. v22 Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er, undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.«
v23 Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. v24 For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre.«
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
v25 Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« v26 Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« v27 Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« v28 Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« v29 Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« v30 Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød.v31 Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi.v32 Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. v33 Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. v34 Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. v35 Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. v36 Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« v37 Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«
Martha og Maria
v38 Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. v39 Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. v40 Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« v41 Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. v42 Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«
Fadervor
v1 Og det skete, da han var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: »Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.« v2 Han sagde til dem: »Når I beder, skal I sige:
Fader!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige;
v3 giv os hver dag vort daglige brød,
v4 og forlad os vore synder,
for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os,
og led os ikke ind i fristelse.«
Om bønhørelse
v5 Han sagde også til dem: »Hvis en af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger: Kære ven, lån mig tre brød, v6 for en ven af mig er kommet rejsende, og jeg har ikke noget at byde ham, v7 og han så svarer derindefra: Spar mig for det besvær! Døren er allerede låst, og mine børn og jeg selv er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget v8 – jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget for venskabs skyld, vil han dog på grund af hans påtrængenhed rejse sig og give ham, hvad han har brug for. v9 Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. v10 For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for.
v11 Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, v12 eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? v13 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!«
Jesus og Beelzebul
v14 Engang var han ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. v15 Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« v16 Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. v17 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. v18 Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. v19 Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. v20 Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.
v21 Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. v22 Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet.v23 Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
Den urene ånd vender tilbage
v24 Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. v25 Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. v26 Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«
At høre Guds ord og bevare det
v27 Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« v28 Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«
Jonastegnet
v29 Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: »Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet.v30 For som Jonas blev et tegn for dem i Nineve, sådan skal Menneskesønnen også blive det for denne slægt. v31 Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. v32 Og mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og dømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas.
Legemets lys
v33 Ingen tænder et lys og sætter det ned i kælderen eller ind under en skæppe; man sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset.v34 Dit

De nationale og liberale strømninger voksede sig kraftige i Danmark. Borgerskabet blev stadigt mere talrigt, og det forlangte del i regeringsmagten. Under indtryk af revolutionerne ude i Europa i 1848 gav Frederik 7. efter og iværksatte arbejdet med en nyforfatning. Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet af kongen til ikrafttrædelse den 5. juni 1849. Enevælden blev afløst af etkonstitutionelt monarki med magtdeling. Den lovgivende magt lå hos en rigsdag med to kamre: Folketinget, som de fleste mænd over 30 år havde stemmeret til, og Landstinget, som blev valgt indirekte af de folketingsvælgerne, der var over (40 år), som betalte skat eller havde formue. Den udøvende magt lå hos kongen og regeringen i fællesskab. Den dømmende magtsuafhængighed blev garanteret ved, at dommerne blev sikret mod afskedigelse.
Riget bestod af fem dele: Kongeriget Danmark, hertugdømmerne Slesvig (et dansk len), Holsten og Lauenborg (tyske len) samt de nordatlantiske øer. I løbet af det 18. og især i det 19. århundrede vænnede alle sig til at betragte kongeriget og hertugdømmerne som ét land (helstaten), mens de nordatlantiske besiddelser blev betragtet som kolonier. Det tyske flertal i hertugdømmerne var utilfreds med helstaten, og den tysksindede nationalliberale strømning krævede uafhængighed af Danmark og Slesvigs optagelse i det tyske forbund. I Slesvig eller Sønderjylland boede både dansk- og tysksindene. De tysksindede henviste til Ribebrevet fra 1460, hvor der står, at de to hertugdømmer skulle forblive udelt (dat se blieven tosamende up ewich ungedeelt). De dansksindede henviste til Slesvigs lensforbindelse med Danmark og til Ejdergrænsen, som havde været grænse mellem danskerne og tyskerne siden 811. Tyske og danske nationalliberale stod uforsonlige over for hinanden. Det udløsteTreårskrigen (den 1. Slesvigske krig), som endte med status quo, efter at Storbritannien havde mæglet.
Efter Danmark og Preussen havde sluttet fred i Berlin gik de europæiske stormagter England, Frankrig, Rusland og Svrige sammen og lavede London-protokollen der blev undertegnet 2. august 1850. Aftalen fastslog at den danske helstat skulle genoprettes for at opretholde den europæiske ligevægt og fred.
Danskerne overtog atter magten i hele Slesvig, efter afslutningen af det slesvig-holstenske oprør. Da junigrundloven ikke gjaldt her indsatte man i stedet en enevældig regeringskommision under ledelse af den dansksindede slesviger F. Tillisch, der ønskede en gendanskning af Slesvig. Som led i en sprogforordning for Mellemslesvig blev dansk det vigste skolesprog i 50 sogne mellem Flensborg i nord og Slesvig by i syd. Desuden blev der i kirkerne skiftevis prædiket på dansk og tysk og tysktalende lærer og præster blev mange steder udskiftet med danske. Dette huede ikke stormagterne og i juli 1851 forlangte Rusland at Tillisch, der nu var minister for Slesvig, sammmen med en række andre nationalsindede ministre blev afskediget. Den danske premierminister Moltke bøjede sig for kravene og omdannede sin regering og i oktober 1851 blev C.A. Bluhme udnævnt til udenrigsminister. Han troede på helstatspolitikken og fik omkring årsskiftet indgået aftaler med Preussen og Østrig. Aftalerne af 1851 og 1852 blev bestemmende for Danmarks politik frem til krigen i 1864 og bestemte at helstaten skulle have en ny grundlov, der skulle være mere konservativ end junigrundloven. Desuden måtte Slesvig ikke indlemmes i Danmark og til gengæld skulle Slesvig og Holsten holdes adskilt, og alle fælles organer i hertugdømmerne blev afskaffet og det danske monarki skulle fremover bestå af fire uafhængige enheder: Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenburg. Som et led i aftalerne dannede Bluhme i starten af 1852 en ny helstatsvenlig regering med sig selv i spidsen. Det hele kulminerede i de europæiske stormagters undertegnelse af Londontraktaten 8. maj 1852, der ordnede monarkiets arvefølge således at prins Christian af Glücksborg blev anerkendt som efterfølger til Frederik 7. De nationalliberale gik imod denne aftale og Bluhme måtte i januar 1853 opløse rigsdagen og udskrive valg omkring ændringen, men opnåede ikke de nødvendige antal mandater og overdrog regeringsmagten til A.S. Ørsted, som efter endnu et valg fik vedtaget både tronfølgeloven og en ny fælles toldlov for Danmark og hertugdømmerne
Indenrigsminister P.G. Bang nedsatte i 1849 en landbokommission, der fik gennemført en del love, som stillede godsejere og bønder mere lige mht. ting som beskatning, offentlige kørsler og vejarbejde. Korntiende blev gjort til en pengeafgift og hoveripligten kunne også, hvis en tredjedel af bønderne ved et gods ønskede det, blive omdannet til en pengeafgift. Kommissionen kunne dog ikke nå til enighed om en fæsteafløsningslov og denne proces blev gennemført uden om Rigsdagen ved lokale aftaler mellem godsejerne og bønderne, godt hjulpet på vej af, bl.a. ved oprettelsen af Jyllands og Østifternes kreditforeninger, der blev oprettet i 1851
Efter Grundloven og Treårskigen kom der for alvor gang i udvikling og industrialisering i Danmark. Indenrigsministeren P.G. Bang nedsatte i 1849 en landbokommission, der gennemførte en række love om bl.a. skat og vejbyggeri. Rundt omkring i landet opstod lokale kreditforeninger og mange lokale foretagender. Sidenhen kom lokalesparekasser.
I 1847 åbnede den første jernbane i kongeriget: mellem København og Roskilde. Treårskrigen havde sat en stopper for yderligere jernbanebyggeri, og efter krigen var der frygt for, at en jernbane i Jylland ville orientere handlen i Vestdanmark mod Tyskland. Derfor udbygges jernbanenettet på Sjælland. I 1856 åbnede strækningen mellemRoskilde og Korsør. I 1860'erne og 1870'erne blomstrede jernbanebyggeriet, nu også i Jylland, og omkring 1875 havde landet et veludbygget jernbanenet.
København mærkede også de nye tider: Infrastrukturen gav større mulighed for mobilitet i befolkningen, og da Grundloven havde affødt en række andre love somnæringsfrihedsloven og høkerloven, opstod der en urbanisering, der betød en kraftigt voksende befolkning i hovedstaden. I 1856 blev den gamle Nørreport nedrevet, og året efter blev de tre resterende byporte også revet ned. Pengene til de store byggeprojekter, der igangsattes i København, fik byen fra de europæiske søfartsnationer, der i 1857betalte et enormt engangsbeløb til Danmark mod afskaffelsen af Øresundstolden.
I Jylland blev der set med en del skepsis på, hvordan landet blev transformeret som følge af de nye tider. Den jyske hede blev symbolet på, hvorledes naturen blev trængt i baggrunden af menneskets frembrusen. Blandt de fremmeste kritikere var Blicher, H.C. Andersen og Enrico Dalgas, der i 1866 tog initiativ til Hedeselskabet, der begyndte en systematisk tilplantning af den jyske hede, for netop at bevare den.
Religiøse kredse var kritiske over for de nye tider. Ikke alle fandt, at den danske folkekirke modstod dem godt nok, og en række religiøse bevægelser fik stor fremgang i midten af 1800-tallet bl.a. baptisterne, mormonerne og metodisterne. For at modstå ”Stormløbet fra Sekterne” oprettedes Foreningen for den Indre Mission i 1853 med det formål i folkekirken at skabe et religiøst alternativ til sekterne.
Den danske konge Frederik 7., der var af den oldenborgske linje, havde ingen legitime børn og dermed ingen arving til tronen. Heller ikke kongens fætter, Arveprins Ferdinandhavde børn. Det skabte et problem for arvefølgen i Danmark. Den oldenborgske linje havde siddet på tronen siden 1448.
Den russiske zar, Nikolaj 1., forslog derfor i 1851, at gøre Hertug Vilhelm af Glücksborgs søn Christian til ny tronarving. Årsagen til forslaget af Christian var, at han langt ude nedstammede fra Christian 3. og var gift med Christian 8.s niece Louise af Hessen-Kassel. De andre stormagter bifaldt dette valg, og i 1853 blev der vedtaget en lov i Danmark om at gøre Christian til ny tronarving.
Allerede i Det Åbne Brev i juli 1846 bekendtgjorde Christian 8., at Kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og gældende også for hertugdømmet Slesvig (som var et dansk len). Denne beslutning var vendt mod tyskernes argumentation for, at den tyske saliske lov, som kun tillod mandlig arvefølge, skulle gælde både i Holsten og Slesvig. Tyskerne ville gerne se den tysksindede Christian-August af Augustenborg som hertug i Slesvig og Holsten.
Spørgsmålet om Slesvig og Holstens tilhørsforhold var endnu uløst ved afslutningen på Treårskrigen. Det betød meget for stormagterne at bevare status quo, men det var hverken i Tysklands eller Danmarks interesse, så efter tyske protester ophævede det tyske forbund i 1858 helstatsforfatningen i hertugdømmerne Holsten og Lauenborg. De Nationalliberale i Danmark fik derefter igen indflydelse, og debatten om Slesvigs status fortsatte. I november 1863 kort efter Christian 9.s tronbestigelse indførtes den såkaldtenovemberforfatning. Dens formål var at knytte Slesvig nærmere til Danmark. Dermed brød Danmark Londontraktakten fra 1852. Preussen og Østrig krævede med Otto von Bismarck i spidsen novemberforfatningens tilbagetagelse. Da den danske regering nægtede, gik tyske tropper 1. februar 1864 over Ejderen og besatte i årets løb hele Jylland (2. Slesvigske Krig).
Forhandlingerne om en deling af Slesvig brød sammen. Danmark tabte krigen og måtte afstå begge hertugdømmer til fælles preussisk og østrigsk administration. Efter krigen mellem Preussen og Østrig i 1866 kom områderne under rent preussisk styre. Efter folkeafstemmningen 1920 i Sønderjylland kom Nordslesvig tilbage til Danmark, mensSydslesvig forblev ved Tyskland. Krigen i 1864 var dårligt nok afsluttet, før Orla Lehmann begyndte at tale om muligheden af en ’’3. Slesvigske krig’’. Lehmann håbede i særdeleshed på, at Frankrig ville komme i konflikt med Prøjsen. Da Prøjsen i 1866 kom i konflikt med Østrig tilbød Danmark Bismarck en alliance, hvilket han afslog. I stedet blev Slesvig og Holsten i 1867officielt indlemmet i den nye tyske føderation.
I 1870 kom Lehmanns ventede opgør mellem Tyskland og Frankrig. Napoleon 3. forsøgte ivrigt at få Danmark med i en alliance, og folkestemningen i Danmark ønskede den også i håb om at genvinde hertugdømmerne. Den danske udenrigsminister Peter Vedel var dog af en anden holdning; han var af den klare overbevisning, at Bismarcks hær ville udslettet Napoleon 3’s. Han meddelte derfor franskmændene, at en alliance først vill komme på tale, når Frankrig havde haft betydelige sejre i slag mod Bismarck. Kort efter faldt Sedan og Napoleon 3. blev taget til fange. Frankrig tabte krigen, og Danmark tabte ethvert håb om en generhvervelse af hertugdømmerne. Tabet var et hårdt slag for den danske nationalfølelse, og det krævede eftertanke og omstilling at finde frem til en ny selvforståelse. Siden trediveårskrigen havde Danmark tabt store områder til Sverige og Tyskland, og efterhånden var landet blev en rent dansksproget nationalstat. I erkendelsen af landets ringe størrelse, skabtes der en bevidsthed om, at fremtiden måtte ligge i neutralitet og indre udvikling baseret på jord og uddannelse.
Økonomien var baseret på eksport af landbrugsprodukter. Op til midten af århundredet var det især salg af korn, men derefter blev det i stigende grad animalske varer: smørog svinekød. Landbruget organiserede forarbejdningen af råvarerne gennem andelsbevægelsen, og de nye mejerier, slagterier, sparekasser og brugsforeninger bidrog til en hastig overgang fra selvforsyning til pengeøkonomi. Landbrugets udvikling gavnede byerhvervene, og i løbet af 1870'erne indledtes industrialiseringen af Danmark med en vandring af arbejdere fra land til by.
I løbet af den sidste halvdel af det 19. århundrede vandt bønderne øget indflydelse i Folketinget. Forfatningen krævede ikke, at regeringen ikke måtte have et flertal mod sig (parlamentarisme), og i lang tid støttede kongen en alliance af storborgerskab og godsejere, der nægtede at afgive magten. Ved systemskiftet i 1901 lykkedes det en koalition af bønder, husmænd og akademikere at overtage regeringsmagten. Herefter har alle regeringer siddet, "så længe der ikke er konstateret et flertal imod" dem.
I maj 1870 fik Danmark en ny regering under ledelse af Ludvig Holstein-Holsteinborg. Regeringen var en blanding af nationalliberale og godsejere, og dens politik var til fordel for de højere klasser. Det skabte røre blandt bønderne, og de tre største venstrepartier Bjørnbakkerne, Det Folkelige Venstre og Det Nationale Venstre sluttede sig under navnet Det forenede Venstre sammen i kampen mod regeringen.
Det forenede Venstre udsendte sit første partiprogram i 1872. Hovedpunktet var indførelsen af en folketingsparlamentarisme, der betød, at regeringen skulle udvælges afFolketingets flertal. Samtidig ville Det forenede Venstres politik i Folketinget stemme mod regeringens finanslov år efter år. I efteråret 1873 lykkedes det at spænde ben for finansloven. Resultatet var et valg.
Det blev Det forenede Venstres modstandere, der løb med sejren. Denne gang blev det med Christen Fonnesbech som konseilspræsident. Venstre modarbejdede også denne regering på alle tænkelige måder. Fonnesbech-regeringen faldt hurtigt, men hans afløser, J.B.S. Estrup, lod sig ikke irritere af Venstres oppositionspolitik. Estrup blev i1875 udnævnt til konceilspræsident og besad en næsten enevældig magtposition i dansk politik til 1894.
Bønderne var ikke den enestre gruppe, der var utilfreds med de højreorienterede regeringer. Arbejderne var heller ikke begejstrede, men de magtede ikke at organisere sig. Det ændrede sig, da Pariserkommunen opstod i Frankrig i 1871. Pludselig opstod der socialistiske tendenser blandt arbejderne. En postarbejder ved navn Louis Pio begyndte i 1871 at udsende Socialistiske Blade (det senere Socialisten). Senere på året blev Pio ophavsmand til stiftelsen af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, og han begyndte at agitere voldsomt for, at arbejderne skulle sympatistejke med murersvendende, der strejkede for at få afskaffet arbejdstimen kl. 18-19.
Pio havde ingen strejkekasse, og da det truede med at underminere strejken, indkaldte han til et møde på Fælleden den 5. maj 1872. Myndighederne frygtede, at mødet ville udvikle sig til en dansk version af Pariserkommunen. Derfor blev Pio og to andre ledende socialister, Harald Brix og Paul Geleff arresteret den 4. maj om aftenen. Arbejderne mødte alligevel op på Fælleden. Det førte til et voldsomt sammenstød med politiet.
Pio, Brix og Geleff blev alle idømt forbedringshusstraffe, men blev løsladt efter få år. Efter sin løsladelse i 1875 blev Pio først fagforeningsleder, og året efter var han med til at stifte Socialdemokratiet. Pio blev valgt som leder af partiet, men på grund af kritik af ledelsesstilen i partiet, nedlagde Pio i 1877 sit formandsskab og emigrerede til USA.
I slutningen af 1870'erne var der således opstået et partisystem i Danmark. Regeringsgrupperne gik i 1881 sammen og kaldte sig Højre. Med indgangen til 1880'erne var der tre store partier i Danmark: Højre, Venstre og Socialdemokratiet.
I forbindelse med opdyrkningen af prærien i USA begyndte en stor teknisk forbedring af landbrugsmaskiner. Store kapitaler blev sat ind på det landbrugstekniske udviklingsarbejde. De nye redskaber kom via de store verdensudstillinger og varemesser forbavsende hurtigt til Danmark. De mange jernstøberier var hurtige til at efterligne dem, når de var beskrevet i Landboforeningernes tidsskrifter. Omkring 1870'erne øgedes brugen af mejemaskiner, der kunne trækkes af heste. Et tusindårigt billede af det danske høstlandskab ændrede sig, da de lange rækker af mænd, der mejede med leerne langsomt forsvandt. Priserne for maskinerne var faldende, mens arbejdslønningerne steg, og mange karle og piger forlod landbruget og tog til byerne eller til Amerika.
Industrialiseringens mekanisering var nået ud til landbruget og gjorde markarbejdet væsentligt lettere. Det skete samtidig med at landbruget gik fra at være baseret på kornsalg til animalske produkter. Det var en reaktion på faldende kornpriser i Sverige. Landbruget opbyggede en eksport til England fra Esbjerg med animalske landbrugsprodukter. England var en god aftager, fordi industrialiseringen betød, at de engelske bønder forlod landbrugene til fordel for minerne og byens fabrikker. Med industrialiseringen i England fulgte stigende velstand, der betød øget efterspørgsel. Med øget velstastand skifter efterspørgslen fra korn (til brød og grød) til kød og forarbejdede landbrugsprodukter som smør, æg og siden bacon.
Omlægningen af det danske landbrug var imponerende, fordi det var frivilligt og kollektivt. Det skete næsten uden at det offentlige dirigerede eller støttede initiativet. Det er også interessant, fordi det var en spontan dansk reaktion og ikke som størstedelen af tidens store fornyelser forårsaget af en større europæisk bevægelse. Den var virkningen af den danske folkeskoleuddannelse og det politiske-økonomiske samarbejde på lokalt plan i årtierne efter 1850Fra midten af det 19. århundrede begyndte en massiv befolkningsvandring fra land til by. Denne tilbøjelighed til at vandre mod byerne kunne spores fra midten af 1840'erne, men tog først rigtig fart mellem 1860 og 1870. Den udvikling fandt sted overalt Europa. Baggrunden for denne folkevandring var liberalismens gennembrud, den industrielle revolution og det stigende fødselsoverskud i alle lande.[5] I 1870 omfattede bybefolkningen 25 % af landets samlede befolkning, og ved folketællingen i 1901 var dette tal steget til 40
Fællesdriftens fordele begyndte at blive indlysende i takt med behovet for anskaffelsen af maskiner til fremstilling af landbrugsprodukter. Den enkelte bonde havde ikke mulighed for at investere i de forbedringer, der skulle til for at fremstille landbrugsprodukter af en kvalitet, der kunne klare den hårde konkurrence på verdensmarkedet.[7]Allerede fra 1860'erne var der eksempler på at gårde, der slog sig sammen, ansatte en mejerist, købte maskiner og dannede et interessent- eller aktieselskab. Hjedding iVestjylland blev mønster for udviklingens ejerforhold og udbyttedeling, der er det centrale i andelssystemet; på den ene side medlemmernes leveringsforpligtelser - på den anden side udbyttefordelingen, der ofte skete efter den leverede mængde mælk. Hvad angik ledelsen af mejeriet stemte andelshaverne i Hjedding "ikke efter høveder, men efter hoveder". Alle havde én stemme, så rige og fattige bønder havde samme indflydelse i modsætning til aktieselskaber, hvor det er antallet af aktier, der tæller. Demokratiet havde dog sine grænser, og Hjedding-modellen blev ikke gennemført alle steder. Den fik dog alligevel stor betydning for landbrugsudviklingen i Danmark
Forhandlingerne om en deling af Slesvig brød sammen. Danmark tabte krigen og måtte afstå begge hertugdømmer til fælles preussisk og østrigsk administration. Efter krigen mellem Preussen og Østrig i 1866 kom områderne under rent preussisk styre. Efter folkeafstemmningen 1920 i Sønderjylland kom Nordslesvig tilbage til Danmark, mensSydslesvig forblev ved Tyskland. Krigen i 1864 var dårligt nok afsluttet, før Orla Lehmann begyndte at tale om muligheden af en ’’3. Slesvigske krig’’. Lehmann håbede i særdeleshed på, at Frankrig ville komme i konflikt med Prøjsen. Da Prøjsen i 1866 kom i konflikt med Østrig tilbød Danmark Bismarck en alliance, hvilket han afslog. I stedet blev Slesvig og Holsten i 1867officielt indlemmet i den nye tyske føderation.
I 1870 kom Lehmanns ventede opgør mellem Tyskland og Frankrig. Napoleon 3. forsøgte ivrigt at få Danmark med i en alliance, og folkestemningen i Danmark ønskede den også i håb om at genvinde hertugdømmerne. Den danske udenrigsminister Peter Vedel var dog af en anden holdning; han var af den klare overbevisning, at Bismarcks hær ville udslettet Napoleon 3’s. Han meddelte derfor franskmændene, at en alliance først vill komme på tale, når Frankrig havde haft betydelige sejre i slag mod Bismarck. Kort efter faldt Sedan og Napoleon 3. blev taget til fange. Frankrig tabte krigen, og Danmark tabte ethvert håb om en generhvervelse af hertugdømmerne. Tabet var et hårdt slag for den danske nationalfølelse, og det krævede eftertanke og omstilling at finde frem til en ny selvforståelse. Siden trediveårskrigen havde Danmark tabt store områder til Sverige og Tyskland, og efterhånden var landet blev en rent dansksproget nationalstat. I erkendelsen af landets ringe størrelse, skabtes der en bevidsthed om, at fremtiden måtte ligge i neutralitet og indre udvikling baseret på jord og uddannelse.
Økonomien var baseret på eksport af landbrugsprodukter. Op til midten af århundredet var det især salg af korn, men derefter blev det i stigende grad animalske varer: smørog svinekød. Landbruget organiserede forarbejdningen af råvarerne gennem andelsbevægelsen, og de nye mejerier, slagterier, sparekasser og brugsforeninger bidrog til en hastig overgang fra selvforsyning til pengeøkonomi. Landbrugets udvikling gavnede byerhvervene, og i løbet af 1870'erne indledtes industrialiseringen af Danmark med en vandring af arbejdere fra land til by.
I løbet af den sidste halvdel af det 19. århundrede vandt bønderne øget indflydelse i Folketinget. Forfatningen krævede ikke, at regeringen ikke måtte have et flertal mod sig (parlamentarisme), og i lang tid støttede kongen en alliance af storborgerskab og godsejere, der nægtede at afgive magten. Ved systemskiftet i 1901 lykkedes det en koalition af bønder, husmænd og akademikere at overtage regeringsmagten. Herefter har alle regeringer siddet, "så længe der ikke er konstateret et flertal imod" dem.
I maj 1870 fik Danmark en ny regering under ledelse af Ludvig Holstein-Holsteinborg. Regeringen var en blanding af nationalliberale og godsejere, og dens politik var til fordel for de højere klasser. Det skabte røre blandt bønderne, og de tre største venstrepartier Bjørnbakkerne, Det Folkelige Venstre og Det Nationale Venstre sluttede sig under navnet Det forenede Venstre sammen i kampen mod regeringen.
Det forenede Venstre udsendte sit første partiprogram i 1872. Hovedpunktet var indførelsen af en folketingsparlamentarisme, der betød, at regeringen skulle udvælges afFolketingets flertal. Samtidig ville Det forenede Venstres politik i Folketinget stemme mod regeringens finanslov år efter år. I efteråret 1873 lykkedes det at spænde ben for finansloven. Resultatet var et valg.
Det blev Det forenede Venstres modstandere, der løb med sejren. Denne gang blev det med Christen Fonnesbech som konseilspræsident. Venstre modarbejdede også denne regering på alle tænkelige måder. Fonnesbech-regeringen faldt hurtigt, men hans afløser, J.B.S. Estrup, lod sig ikke irritere af Venstres oppositionspolitik. Estrup blev i1875 udnævnt til konceilspræsident og besad en næsten enevældig magtposition i dansk politik til 1894.
Efter Danmark og Preussen havde sluttet fred i Berlin gik de europæiske stormagter England, Frankrig, Rusland og Svrige sammen og lavede London-protokollen der blev undertegnet 2. august 1850. Aftalen fastslog at den danske helstat skulle genoprettes for at opretholde den europæiske ligevægt og fred.
Danskerne overtog atter magten i hele Slesvig, efter afslutningen af det slesvig-holstenske oprør. Da junigrundloven ikke gjaldt her indsatte man i stedet en enevældig regeringskommision under ledelse af den dansksindede slesviger F. Tillisch, der ønskede en gendanskning af Slesvig. Som led i en sprogforordning for Mellemslesvig blev dansk det vigste skolesprog i 50 sogne mellem Flensborg i nord og Slesvig by i syd. Desuden blev der i kirkerne skiftevis prædiket på dansk og tysk og tysktalende lærer og præster blev mange steder udskiftet med danske. Dette huede ikke stormagterne og i juli 1851 forlangte Rusland at Tillisch, der nu var minister for Slesvig, sammmen med en række andre nationalsindede ministre blev afskediget. Den danske premierminister Moltke bøjede sig for kravene og omdannede sin regering og i oktober 1851 blev C.A. Bluhme udnævnt til udenrigsminister. Han troede på helstatspolitikken og fik omkring årsskiftet indgået aftaler med Preussen og Østrig. Aftalerne af 1851 og 1852 blev bestemmende for Danmarks politik frem til krigen i 1864 og bestemte at helstaten skulle have en ny grundlov, der skulle være mere konservativ end junigrundloven. Desuden måtte Slesvig ikke indlemmes i Danmark og til gengæld skulle Slesvig og Holsten holdes adskilt, og alle fælles organer i hertugdømmerne blev afskaffet og det danske monarki skulle fremover bestå af fire uafhængige enheder: Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenburg. Som et led i aftalerne dannede Bluhme i starten af 1852 en ny helstatsvenlig regering med sig selv i spidsen. Det hele kulminerede i de europæiske stormagters undertegnelse af Londontraktaten 8. maj 1852, der ordnede monarkiets arvefølge således at prins Christian af Glücksborg blev anerkendt som efterfølger til Frederik 7. De nationalliberale gik imod denne aftale og Bluhme måtte i januar 1853 opløse rigsdagen og udskrive valg omkring ændringen, men opnåede ikke de nødvendige antal mandater og overdrog regeringsmagten til A.S. Ørsted, som efter endnu et valg fik vedtaget både tronfølgeloven og en ny fælles toldlov for Danmark og hertugdømmerne
Indenrigsminister P.G. Bang nedsatte i 1849 en landbokommission, der fik gennemført en del love, som stillede godsejere og bønder mere lige mht. ting som beskatning, offentlige kørsler og vejarbejde. Korntiende blev gjort til en pengeafgift og hoveripligten kunne også, hvis en tredjedel af bønderne ved et gods ønskede det, blive omdannet til en pengeafgift. Kommissionen kunne dog ikke nå til enighed om en fæsteafløsningslov og denne proces blev gennemført uden om Rigsdagen ved lokale aftaler mellem godsejerne og bønderne, godt hjulpet på vej af, bl.a. ved oprettelsen af Jyllands og Østifternes kreditforeninger, der blev oprettet i 1851
Efter Grundloven og Treårskigen kom der for alvor gang i udvikling og industrialisering i Danmark. Indenrigsministeren P.G. Bang nedsatte i 1849 en landbokommission, der gennemførte en række love om bl.a. skat og vejbyggeri. Rundt omkring i landet opstod lokale kreditforeninger og mange lokale foretagender. Sidenhen kom lokalesparekasser.
I 1847 åbnede den første jernbane i kongeriget: mellem København og Roskilde. Treårskrigen havde sat en stopper for yderligere jernbanebyggeri, og efter krigen var der frygt for, at en jernbane i Jylland ville orientere handlen i Vestdanmark mod Tyskland. Derfor udbygges jernbanenettet på Sjælland. I 1856 åbnede strækningen mellemRoskilde og Korsør. I 1860'erne og 1870'erne blomstrede jernbanebyggeriet, nu også i Jylland, og omkring 1875 havde landet et veludbygget jernbanenet.
København mærkede også de nye tider: Infrastrukturen gav større mulighed for mobilitet i befolkningen, og da Grundloven havde affødt en række andre love somnæringsfrihedsloven og høkerloven, opstod der en urbanisering, der betød en kraftigt voksende befolkning i hovedstaden. I 1856 blev den gamle Nørreport nedrevet, og året efter blev de tre resterende byporte også revet ned. Pengene til de store byggeprojekter, der igangsattes i København, fik byen fra de europæiske søfartsnationer, der i 1857betalte et enormt engangsbeløb til Danmark mod afskaffelsen af Øresundstolden.
I Jylland blev der set med en del skepsis på, hvordan landet blev transformeret som følge af de nye tider. Den jyske hede blev symbolet på, hvorledes naturen blev trængt i baggrunden af menneskets frembrusen. Blandt de fremmeste kritikere var Blicher, H.C. Andersen og Enrico Dalgas, der i 1866 tog initiativ til Hedeselskabet, der begyndte en systematisk tilplantning af den jyske hede, for netop at bevare den.
Religiøse kredse var kritiske over for de nye tider. Ikke alle fandt, at den danske folkekirke modstod dem godt nok, og en række religiøse bevægelser fik stor fremgang i midten af 1800-tallet bl.a. baptisterne, mormonerne og metodisterne. For at modstå ”Stormløbet fra Sekterne” oprettedes Foreningen for den Indre Mission i 1853 med det formål i folkekirken at skabe et religiøst alternativ til sekterne.
Den danske konge Frederik 7., der var af den oldenborgske linje, havde ingen legitime børn og dermed ingen arving til tronen. Heller ikke kongens fætter, Arveprins Ferdinandhavde børn. Det skabte et problem for arvefølgen i Danmark. Den oldenborgske linje havde siddet på tronen siden 1448.
Den russiske zar, Nikolaj 1., forslog derfor i 1851, at gøre Hertug Vilhelm af Glücksborgs søn Christian til ny tronarving. Årsagen til forslaget af Christian var, at han langt ude nedstammede fra Christian 3. og var gift med Christian 8.s niece Louise af Hessen-Kassel. De andre stormagter bifaldt dette valg, og i 1853 blev der vedtaget en lov i Danmark om at gøre Christian til ny tronarving.
Allerede i Det Åbne Brev i juli 1846 bekendtgjorde Christian 8., at Kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og gældende også for hertugdømmet Slesvig (som var et dansk len). Denne beslutning var vendt mod tyskernes argumentation for, at den tyske saliske lov, som kun tillod mandlig arvefølge, skulle gælde både i Holsten og Slesvig. Tyskerne ville gerne se den tysksindede Christian-August af Augustenborg som hertug i Slesvig og Holsten.
Spørgsmålet om Slesvig og Holstens tilhørsforhold var endnu uløst ved afslutningen på Treårskrigen. Det betød meget for stormagterne at bevare status quo, men det var hverken i Tysklands eller Danmarks interesse, så efter tyske protester ophævede det tyske forbund i 1858 helstatsforfatningen i hertugdømmerne Holsten og Lauenborg. De Nationalliberale i Danmark fik derefter igen indflydelse, og debatten om Slesvigs status fortsatte. I november 1863 kort efter Christian 9.s tronbestigelse indførtes den såkaldtenovemberforfatning. Dens formål var at knytte Slesvig nærmere til Danmark. Dermed brød Danmark Londontraktakten fra 1852. Preussen og Østrig krævede med Otto von Bismarck i spidsen novemberforfatningens tilbagetagelse. Da den danske regering nægtede, gik tyske tropper 1. februar 1864 over Ejderen og besatte i årets løb hele Jylland (2. Slesvigske Krig).
Forhandlingerne om en deling af Slesvig brød sammen. Danmark tabte krigen og måtte afstå begge hertugdømmer til fælles preussisk og østrigsk administration. Efter krigen mellem Preussen og Østrig i 1866 kom områderne under rent preussisk styre. Efter folkeafstemmningen 1920 i Sønderjylland kom Nordslesvig tilbage til Danmark, mensSydslesvig forblev ved Tyskland. Krigen i 1864 var dårligt nok afsluttet, før Orla Lehmann begyndte at tale om muligheden af en ’’3. Slesvigske krig’’. Lehmann håbede i særdeleshed på, at Frankrig ville komme i konflikt med Prøjsen. Da Prøjsen i 1866 kom i konflikt med Østrig tilbød Danmark Bismarck en alliance, hvilket han afslog. I stedet blev Slesvig og Holsten i 1867officielt indlemmet i den nye tyske føderation.
I 1870 kom Lehmanns ventede opgør mellem Tyskland og Frankrig. Napoleon 3. forsøgte ivrigt at få Danmark med i en alliance, og folkestemningen i Danmark ønskede den også i håb om at genvinde hertugdømmerne. Den danske udenrigsminister Peter Vedel var dog af en anden holdning; han var af den klare overbevisning, at Bismarcks hær ville udslettet Napoleon 3’s. Han meddelte derfor franskmændene, at en alliance først vill komme på tale, når Frankrig havde haft betydelige sejre i slag mod Bismarck. Kort efter faldt Sedan og Napoleon 3. blev taget til fange. Frankrig tabte krigen, og Danmark tabte ethvert håb om en generhvervelse af hertugdømmerne. Tabet var et hårdt slag for den danske nationalfølelse, og det krævede eftertanke og omstilling at finde frem til en ny selvforståelse. Siden trediveårskrigen havde Danmark tabt store områder til Sverige og Tyskland, og efterhånden var landet blev en rent dansksproget nationalstat. I erkendelsen af landets ringe størrelse, skabtes der en bevidsthed om, at fremtiden måtte ligge i neutralitet og indre udvikling baseret på jord og uddannelse.
Økonomien var baseret på eksport af landbrugsprodukter. Op til midten af århundredet var det især salg af korn, men derefter blev det i stigende grad animalske varer: smørog svinekød. Landbruget organiserede forarbejdningen af råvarerne gennem andelsbevægelsen, og de nye mejerier, slagterier, sparekasser og brugsforeninger bidrog til en hastig overgang fra selvforsyning til pengeøkonomi. Landbrugets udvikling gavnede byerhvervene, og i løbet af 1870'erne indledtes industrialiseringen af Danmark med en vandring af arbejdere fra land til by.
I løbet af den sidste halvdel af det 19. århundrede vandt bønderne øget indflydelse i Folketinget. Forfatningen krævede ikke, at regeringen ikke måtte have et flertal mod sig (parlamentarisme), og i lang tid støttede kongen en alliance af storborgerskab og godsejere, der nægtede at afgive magten. Ved systemskiftet i 1901 lykkedes det en koalition af bønder, husmænd og akademikere at overtage regeringsmagten. Herefter har alle regeringer siddet, "så længe der ikke er konstateret et flertal imod" dem.
I maj 1870 fik Danmark en ny regering under ledelse af Ludvig Holstein-Holsteinborg. Regeringen var en blanding af nationalliberale og godsejere, og dens politik var til fordel for de højere klasser. Det skabte røre blandt bønderne, og de tre største venstrepartier Bjørnbakkerne, Det Folkelige Venstre og Det Nationale Venstre sluttede sig under navnet Det forenede Venstre sammen i kampen mod regeringen.
Det forenede Venstre udsendte sit første partiprogram i 1872. Hovedpunktet var indførelsen af en folketingsparlamentarisme, der betød, at regeringen skulle udvælges afFolketingets flertal. Samtidig ville Det forenede Venstres politik i Folketinget stemme mod regeringens finanslov år efter år. I efteråret 1873 lykkedes det at spænde ben for finansloven. Resultatet var et valg.
Det blev Det forenede Venstres modstandere, der løb med sejren. Denne gang blev det med Christen Fonnesbech som konseilspræsident. Venstre modarbejdede også denne regering på alle tænkelige måder. Fonnesbech-regeringen faldt hurtigt, men hans afløser, J.B.S. Estrup, lod sig ikke irritere af Venstres oppositionspolitik. Estrup blev i1875 udnævnt til konceilspræsident og besad en næsten enevældig magtposition i dansk politik til 1894.
Bønderne var ikke den enestre gruppe, der var utilfreds med de højreorienterede regeringer. Arbejderne var heller ikke begejstrede, men de magtede ikke at organisere sig. Det ændrede sig, da Pariserkommunen opstod i Frankrig i 1871. Pludselig opstod der socialistiske tendenser blandt arbejderne. En postarbejder ved navn Louis Pio begyndte i 1871 at udsende Socialistiske Blade (det senere Socialisten). Senere på året blev Pio ophavsmand til stiftelsen af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, og han begyndte at agitere voldsomt for, at arbejderne skulle sympatistejke med murersvendende, der strejkede for at få afskaffet arbejdstimen kl. 18-19.
Pio havde ingen strejkekasse, og da det truede med at underminere strejken, indkaldte han til et møde på Fælleden den 5. maj 1872. Myndighederne frygtede, at mødet ville udvikle sig til en dansk version af Pariserkommunen. Derfor blev Pio og to andre ledende socialister, Harald Brix og Paul Geleff arresteret den 4. maj om aftenen. Arbejderne mødte alligevel op på Fælleden. Det førte til et voldsomt sammenstød med politiet.
Pio, Brix og Geleff blev alle idømt forbedringshusstraffe, men blev løsladt efter få år. Efter sin løsladelse i 1875 blev Pio først fagforeningsleder, og året efter var han med til at stifte Socialdemokratiet. Pio blev valgt som leder af partiet, men på grund af kritik af ledelsesstilen i partiet, nedlagde Pio i 1877 sit formandsskab og emigrerede til USA.
I slutningen af 1870'erne var der således opstået et partisystem i Danmark. Regeringsgrupperne gik i 1881 sammen og kaldte sig Højre. Med indgangen til 1880'erne var der tre store partier i Danmark: Højre, Venstre og Socialdemokratiet.
I forbindelse med opdyrkningen af prærien i USA begyndte en stor teknisk forbedring af landbrugsmaskiner. Store kapitaler blev sat ind på det landbrugstekniske udviklingsarbejde. De nye redskaber kom via de store verdensudstillinger og varemesser forbavsende hurtigt til Danmark. De mange jernstøberier var hurtige til at efterligne dem, når de var beskrevet i Landboforeningernes tidsskrifter. Omkring 1870'erne øgedes brugen af mejemaskiner, der kunne trækkes af heste. Et tusindårigt billede af det danske høstlandskab ændrede sig, da de lange rækker af mænd, der mejede med leerne langsomt forsvandt. Priserne for maskinerne var faldende, mens arbejdslønningerne steg, og mange karle og piger forlod landbruget og tog til byerne eller til Amerika.
Industrialiseringens mekanisering var nået ud til landbruget og gjorde markarbejdet væsentligt lettere. Det skete samtidig med at landbruget gik fra at være baseret på kornsalg til animalske produkter. Det var en reaktion på faldende kornpriser i Sverige. Landbruget opbyggede en eksport til England fra Esbjerg med animalske landbrugsprodukter. England var en god aftager, fordi industrialiseringen betød, at de engelske bønder forlod landbrugene til fordel for minerne og byens fabrikker. Med industrialiseringen i England fulgte stigende velstand, der betød øget efterspørgsel. Med øget velstastand skifter efterspørgslen fra korn (til brød og grød) til kød og forarbejdede landbrugsprodukter som smør, æg og siden bacon.
Bønderne var ikke den enestre gruppe, der var utilfreds med de højreorienterede regeringer. Arbejderne var heller ikke begejstrede, men de magtede ikke at organisere sig. Det ændrede sig, da Pariserkommunen opstod i Frankrig i 1871. Pludselig opstod der socialistiske tendenser blandt arbejderne. En postarbejder ved navn Louis Pio begyndte i 1871 at udsende Socialistiske Blade (det senere Socialisten). Senere på året blev Pio ophavsmand til stiftelsen af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, og han begyndte at agitere voldsomt for, at arbejderne skulle sympatistejke med murersvendende, der strejkede for at få afskaffet arbejdstimen kl. 18-19.
Pio havde ingen strejkekasse, og da det truede med at underminere strejken, indkaldte han til et møde på Fælleden den 5. maj 1872. Myndighederne frygtede, at mødet ville udvikle sig til en dansk version af Pariserkommunen. Derfor blev Pio og to andre ledende socialister, Harald Brix og Paul Geleff arresteret den 4. maj om aftenen. Arbejderne mødte alligevel op på Fælleden. Det førte til et voldsomt sammenstød med politiet.
Pio, Brix og Geleff blev alle idømt forbedringshusstraffe, men blev løsladt efter få år. Efter sin løsladelse i 1875 blev Pio først fagforeningsleder, og året efter var han med til at stifte Socialdemokratiet. Pio blev valgt som leder af partiet, men på grund af kritik af ledelsesstilen i partiet, nedlagde Pio i 1877 sit formandsskab og emigrerede til USA.
I slutningen af 1870'erne var der således opstået et partisystem i Danmark. Regeringsgrupperne gik i 1881 sammen og kaldte sig Højre. Med indgangen til 1880'erne var der tre store partier i Danmark: Højre, Venstre og Socialdemokratiet.
I 1866 blev grundloven revideret i ikke-demokratisk retning, da Estrup indførte privilegeret valgret til landstinget. Det medførte, at godsejernes og embedsmændenes parti, Højre, fik flertal i landstinget, mens bøndernes repræsentanter i partiet Venstre, fik flertal i Folketinget. Der opstod splittelse om, hvem der skulle danne regering. Venstre mente, at det burde være Folketingets flertal der bestemte, mens Højre overlod det til kongen, som foretrak en højremand.
I over 30 år (1870-1901) lå regeringsmagten hos Højre, hvis frontfigur var statsminister Estrup. Først i 1901 mister Højre flertallet i både folke- og landstinget, og Højre opgav at fastholde magten. Efter dette systemskifte har parlamentarisme været fast skik i Danmark: Ingen regering kan blive siddende, hvis den har et folketingsflertal imod sigSystemskiftet og Venstres magtovertagelse i 1901 blev indledningen til en frodig reformperiode. Skatten blev reformeret. Den hidtidige model, hvor statens indtægter udelukkende bestod af jord- og ejendomsskatter suppleret med told og afgifter, blev delvist erstattet med en indkomstskat. Indkomstbeskatningen var i 1903, da reformen blev gennemført, ikke særlig voldsom: de laveste indkomster blev beskattet med 1,5 %, de højeste med 2,5 %.[10] Skattereformen var påkrævet, idet fx de nyrige fabrikanter i de større byer slet ikke betalte skat af deres store indkomster, mens fattige husmænd betalte hartkornsskat af deres lille jordlod.
Efter Danmark og Preussen havde sluttet fred i Berlin gik de europæiske stormagter England, Frankrig, Rusland og Svrige sammen og lavede London-protokollen der blev undertegnet 2. august 1850. Aftalen fastslog at den danske helstat skulle genoprettes for at opretholde den europæiske ligevægt og fred.
Danskerne overtog atter magten i hele Slesvig, efter afslutningen af det slesvig-holstenske oprør. Da junigrundloven ikke gjaldt her indsatte man i stedet en enevældig regeringskommision under ledelse af den dansksindede slesviger F. Tillisch, der ønskede en gendanskning af Slesvig. Som led i en sprogforordning for Mellemslesvig blev dansk det vigste skolesprog i 50 sogne mellem Flensborg i nord og Slesvig by i syd. Desuden blev der i kirkerne skiftevis prædiket på dansk og tysk og tysktalende lærer og præster blev mange steder udskiftet med danske. Dette huede ikke stormagterne og i juli 1851 forlangte Rusland at Tillisch, der nu var minister for Slesvig, sammmen med en række andre nationalsindede ministre blev afskediget. Den danske premierminister Moltke bøjede sig for kravene og omdannede sin regering og i oktober 1851 blev C.A. Bluhme udnævnt til udenrigsminister. Han troede på helstatspolitikken og fik omkring årsskiftet indgået aftaler med Preussen og Østrig. Aftalerne af 1851 og 1852 blev bestemmende for Danmarks politik frem til krigen i 1864 og bestemte at helstaten skulle have en ny grundlov, der skulle være mere konservativ end junigrundloven. Desuden måtte Slesvig ikke indlemmes i Danmark og til gengæld skulle Slesvig og Holsten holdes adskilt, og alle fælles organer i hertugdømmerne blev afskaffet og det danske monarki skulle fremover bestå af fire uafhængige enheder: Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenburg. Som et led i aftalerne dannede Bluhme i starten af 1852 en ny helstatsvenlig regering med sig selv i spidsen. Det hele kulminerede i de europæiske stormagters undertegnelse af Londontraktaten 8. maj 1852, der ordnede monarkiets arvefølge således at prins Christian af Glücksborg blev anerkendt som efterfølger til Frederik 7. De nationalliberale gik imod denne aftale og Bluhme måtte i januar 1853 opløse rigsdagen og udskrive valg omkring ændringen, men opnåede ikke de nødvendige antal mandater og overdrog regeringsmagten til A.S. Ørsted, som efter endnu et valg fik vedtaget både tronfølgeloven og en ny fælles toldlov for Danmark og hertugdømmerne
Indenrigsminister P.G. Bang nedsatte i 1849 en landbokommission, der fik gennemført en del love, som stillede godsejere og bønder mere lige mht. ting som beskatning, offentlige kørsler og vejarbejde. Korntiende blev gjort til en pengeafgift og hoveripligten kunne også, hvis en tredjedel af bønderne ved et gods ønskede det, blive omdannet til en pengeafgift. Kommissionen kunne dog ikke nå til enighed om en fæsteafløsningslov og denne proces blev gennemført uden om Rigsdagen ved lokale aftaler mellem godsejerne og bønderne, godt hjulpet på vej af, bl.a. ved oprettelsen af Jyllands og Østifternes kreditforeninger, der blev oprettet i 1851
Efter Grundloven og Treårskigen kom der for alvor gang i udvikling og industrialisering i Danmark. Indenrigsministeren P.G. Bang nedsatte i 1849 en landbokommission, der gennemførte en række love om bl.a. skat og vejbyggeri. Rundt omkring i landet opstod lokale kreditforeninger og mange lokale foretagender. Sidenhen kom lokalesparekasser.
I 1847 åbnede den første jernbane i kongeriget: mellem København og Roskilde. Treårskrigen havde sat en stopper for yderligere jernbanebyggeri, og efter krigen var der frygt for, at en jernbane i Jylland ville orientere handlen i Vestdanmark mod Tyskland. Derfor udbygges jernbanenettet på Sjælland. I 1856 åbnede strækningen mellemRoskilde og Korsør. I 1860'erne og 1870'erne blomstrede jernbanebyggeriet, nu også i Jylland, og omkring 1875 havde landet et veludbygget jernbanenet.
København mærkede også de nye tider: Infrastrukturen gav større mulighed for mobilitet i befolkningen, og da Grundloven havde affødt en række andre love somnæringsfrihedsloven og høkerloven, opstod der en urbanisering, der betød en kraftigt voksende befolkning i hovedstaden. I 1856 blev den gamle Nørreport nedrevet, og året efter blev de tre resterende byporte også revet ned. Pengene til de store byggeprojekter, der igangsattes i København, fik byen fra de europæiske søfartsnationer, der i 1857betalte et enormt engangsbeløb til Danmark mod afskaffelsen af Øresundstolden.
I Jylland blev der set med en del skepsis på, hvordan landet blev transformeret som følge af de nye tider. Den jyske hede blev symbolet på, hvorledes naturen blev trængt i baggrunden af menneskets frembrusen. Blandt de fremmeste kritikere var Blicher, H.C. Andersen og Enrico Dalgas, der i 1866 tog initiativ til Hedeselskabet, der begyndte en systematisk tilplantning af den jyske hede, for netop at bevare den.
Religiøse kredse var kritiske over for de nye tider. Ikke alle fandt, at den danske folkekirke modstod dem godt nok, og en række religiøse bevægelser fik stor fremgang i midten af 1800-tallet bl.a. baptisterne, mormonerne og metodisterne. For at modstå ”Stormløbet fra Sekterne” oprettedes Foreningen for den Indre Mission i 1853 med det formål i folkekirken at skabe et religiøst alternativ til sekterne.
Den danske konge Frederik 7., der var af den oldenborgske linje, havde ingen legitime børn og dermed ingen arving til tronen. Heller ikke kongens fætter, Arveprins Ferdinandhavde børn. Det skabte et problem for arvefølgen i Danmark. Den oldenborgske linje havde siddet på tronen siden 1448.
Den russiske zar, Nikolaj 1., forslog derfor i 1851, at gøre Hertug Vilhelm af Glücksborgs søn Christian til ny tronarving. Årsagen til forslaget af Christian var, at han langt ude nedstammede fra Christian 3. og var gift med Christian 8.s niece Louise af Hessen-Kassel. De andre stormagter bifaldt dette valg, og i 1853 blev der vedtaget en lov i Danmark om at gøre Christian til ny tronarving.
Allerede i Det Åbne Brev i juli 1846 bekendtgjorde Christian 8., at Kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og gældende også for hertugdømmet Slesvig (som var et dansk len). Denne beslutning var vendt mod tyskernes argumentation for, at den tyske saliske lov, som kun tillod mandlig arvefølge, skulle gælde både i Holsten og Slesvig. Tyskerne ville gerne se den tysksindede Christian-August af Augustenborg som hertug i Slesvig og Holsten.
Spørgsmålet om Slesvig og Holstens tilhørsforhold var endnu uløst ved afslutningen på Treårskrigen. Det betød meget for stormagterne at bevare status quo, men det var hverken i Tysklands eller Danmarks interesse, så efter tyske protester ophævede det tyske forbund i 1858 helstatsforfatningen i hertugdømmerne Holsten og Lauenborg. De Nationalliberale i Danmark fik derefter igen indflydelse, og debatten om Slesvigs status fortsatte. I november 1863 kort efter Christian 9.s tronbestigelse indførtes den såkaldtenovemberforfatning. Dens formål var at knytte Slesvig nærmere til Danmark. Dermed brød Danmark Londontraktakten fra 1852. Preussen og Østrig krævede med Otto von Bismarck i spidsen novemberforfatningens tilbagetagelse. Da den danske regering nægtede, gik tyske tropper 1. februar 1864 over Ejderen og besatte i årets løb hele Jylland (2. Slesvigske Krig).
Forhandlingerne om en deling af Slesvig brød sammen. Danmark tabte krigen og måtte afstå begge hertugdømmer til fælles preussisk og østrigsk administration. Efter krigen mellem Preussen og Østrig i 1866 kom områderne under rent preussisk styre. Efter folkeafstemmningen 1920 i Sønderjylland kom Nordslesvig tilbage til Danmark, mensSydslesvig forblev ved Tyskland. Krigen i 1864 var dårligt nok afsluttet, før Orla Lehmann begyndte at tale om muligheden af en ’’3. Slesvigske krig’’. Lehmann håbede i særdeleshed på, at Frankrig ville komme i konflikt med Prøjsen. Da Prøjsen i 1866 kom i konflikt med Østrig tilbød Danmark Bismarck en alliance, hvilket han afslog. I stedet blev Slesvig og Holsten i 1867officielt indlemmet i den nye tyske føderation.
I 1870 kom Lehmanns ventede opgør mellem Tyskland og Frankrig. Napoleon 3. forsøgte ivrigt at få Danmark med i en alliance, og folkestemningen i Danmark ønskede den også i håb om at genvinde hertugdømmerne. Den danske udenrigsminister Peter Vedel var dog af en anden holdning; han var af den klare overbevisning, at Bismarcks hær ville udslettet Napoleon 3’s. Han meddelte derfor franskmændene, at en alliance først vill komme på tale, når Frankrig havde haft betydelige sejre i slag mod Bismarck. Kort efter faldt Sedan og Napoleon 3. blev taget til fange. Frankrig tabte krigen, og Danmark tabte ethvert håb om en generhvervelse af hertugdømmerne. Tabet var et hårdt slag for den danske nationalfølelse, og det krævede eftertanke og omstilling at finde frem til en ny selvforståelse. Siden trediveårskrigen havde Danmark tabt store områder til Sverige og Tyskland, og efterhånden var landet blev en rent dansksproget nationalstat. I erkendelsen af landets ringe størrelse, skabtes der en bevidsthed om, at fremtiden måtte ligge i neutralitet og indre udvikling baseret på jord og uddannelse.
Økonomien var baseret på eksport af landbrugsprodukter. Op til midten af århundredet var det især salg af korn, men derefter blev det i stigende grad animalske varer: smørog svinekød. Landbruget organiserede forarbejdningen af råvarerne gennem andelsbevægelsen, og de nye mejerier, slagterier, sparekasser og brugsforeninger bidrog til en hastig overgang fra selvforsyning til pengeøkonomi. Landbrugets udvikling gavnede byerhvervene, og i løbet af 1870'erne indledtes industrialiseringen af Danmark med en vandring af arbejdere fra land til by.
I løbet af den sidste halvdel af det 19. århundrede vandt bønderne øget indflydelse i Folketinget. Forfatningen krævede ikke, at regeringen ikke måtte have et flertal mod sig (parlamentarisme), og i lang tid støttede kongen en alliance af storborgerskab og godsejere, der nægtede at afgive magten. Ved systemskiftet i 1901 lykkedes det en koalition af bønder, husmænd og akademikere at overtage regeringsmagten. Herefter har alle regeringer siddet, "så længe der ikke er konstateret et flertal imod" dem.
I maj 1870 fik Danmark en ny regering under ledelse af Ludvig Holstein-Holsteinborg. Regeringen var en blanding af nationalliberale og godsejere, og dens politik var til fordel for de højere klasser. Det skabte røre blandt bønderne, og de tre største venstrepartier Bjørnbakkerne, Det Folkelige Venstre og Det Nationale Venstre sluttede sig under navnet Det forenede Venstre sammen i kampen mod regeringen.
Det forenede Venstre udsendte sit første partiprogram i 1872. Hovedpunktet var indførelsen af en folketingsparlamentarisme, der betød, at regeringen skulle udvælges afFolketingets flertal. Samtidig ville Det forenede Venstres politik i Folketinget stemme mod regeringens finanslov år efter år. I efteråret 1873 lykkedes det at spænde ben for finansloven. Resultatet var et valg.
Det blev Det forenede Venstres modstandere, der løb med sejren. Denne gang blev det med Christen Fonnesbech som konseilspræsident. Venstre modarbejdede også denne regering på alle tænkelige måder. Fonnesbech-regeringen faldt hurtigt, men hans afløser, J.B.S. Estrup, lod sig ikke irritere af Venstres oppositionspolitik. Estrup blev i1875 udnævnt til konceilspræsident og besad en næsten enevældig magtposition i dansk politik til 1894.
Bønderne var ikke den enestre gruppe, der var utilfreds med de højreorienterede regeringer. Arbejderne var heller ikke begejstrede, men de magtede ikke at organisere sig. Det ændrede sig, da Pariserkommunen opstod i Frankrig i 1871. Pludselig opstod der socialistiske tendenser blandt arbejderne. En postarbejder ved navn Louis Pio begyndte i 1871 at udsende Socialistiske Blade (det senere Socialisten). Senere på året blev Pio ophavsmand til stiftelsen af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, og han begyndte at agitere voldsomt for, at arbejderne skulle sympatistejke med murersvendende, der strejkede for at få afskaffet arbejdstimen kl. 18-19.
Pio havde ingen strejkekasse, og da det truede med at underminere strejken, indkaldte han til et møde på Fælleden den 5. maj 1872. Myndighederne frygtede, at mødet ville udvikle sig til en dansk version af Pariserkommunen. Derfor blev Pio og to andre ledende socialister, Harald Brix og Paul Geleff arresteret den 4. maj om aftenen. Arbejderne mødte alligevel op på Fælleden. Det førte til et voldsomt sammenstød med politiet.
Pio, Brix og Geleff blev alle idømt forbedringshusstraffe, men blev løsladt efter få år. Efter sin løsladelse i 1875 blev Pio først fagforeningsleder, og året efter var han med til at stifte Socialdemokratiet. Pio blev valgt som leder af partiet, men på grund af kritik af ledelsesstilen i partiet, nedlagde Pio i 1877 sit formandsskab og emigrerede til USA.
I slutningen af 1870'erne var der således opstået et partisystem i Danmark. Regeringsgrupperne gik i 1881 sammen og kaldte sig Højre. Med indgangen til 1880'erne var der tre store partier i Danmark: Højre, Venstre og Socialdemokratiet.
I forbindelse med opdyrkningen af prærien i USA begyndte en stor teknisk forbedring af landbrugsmaskiner. Store kapitaler blev sat ind på det landbrugstekniske udviklingsarbejde. De nye redskaber kom via de store verdensudstillinger og varemesser forbavsende hurtigt til Danmark. De mange jernstøberier var hurtige til at efterligne dem, når de var beskrevet i Landboforeningernes tidsskrifter. Omkring 1870'erne øgedes brugen af mejemaskiner, der kunne trækkes af heste. Et tusindårigt billede af det danske høstlandskab ændrede sig, da de lange rækker af mænd, der mejede med leerne langsomt forsvandt. Priserne for maskinerne var faldende, mens arbejdslønningerne steg, og mange karle og piger forlod landbruget og tog til byerne eller til Amerika.
Industrialiseringens mekanisering var nået ud til landbruget og gjorde markarbejdet væsentligt lettere. Det skete samtidig med at landbruget gik fra at være baseret på kornsalg til animalske produkter. Det var en reaktion på faldende kornpriser i Sverige. Landbruget opbyggede en eksport til England fra Esbjerg med animalske landbrugsprodukter. England var en god aftager, fordi industrialiseringen betød, at de engelske bønder forlod landbrugene til fordel for minerne og byens fabrikker. Med industrialiseringen i England fulgte stigende velstand, der betød øget efterspørgsel. Med øget velstastand skifter efterspørgslen fra korn (til brød og grød) til kød og forarbejdede landbrugsprodukter som smør, æg og siden bacon.
Venstre gennemførte også en skolereform, som betød, at alle børn skulle gennem en femårig underskole, hvorefter eleverne enten kunne følge en toårigfolkeskoleoverbygning, hvilket de fleste gjorde, eller de kunne tage en fireårig mellemskole med eksamen og derefter forlade skolen. Oven på denne kunne de vælge det treårige gymnasium, der var delt i en sproglig og en matematisk linje. Denne linjedeling af gymnasiet holdt i 102 år og blev afskaffet i 2005. Formålet med skolereformen var, at gøre adgangen til de højere uddannelser lettere for børn af middelklassefamilier, men den skulle også sørge for en mere effektiv udnyttelse af samfundets "intelligensressourcer.De nationale og liberale strømninger voksede sig kraftige i Danmark. Borgerskabet blev stadigt mere talrigt, og det forlangte del i regeringsmagten. Under indtryk af revolutionerne ude i Europa i 1848 gav Frederik 7. efter og iværksatte arbejdet med en nyforfatning. Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet af kongen til ikrafttrædelse den 5. juni 1849. Enevælden blev afløst af etkonstitutionelt monarki med magtdeling. Den lovgivende magt lå hos en rigsdag med to kamre: Folketinget, som de fleste mænd over 30 år havde stemmeret til, og Landstinget, som blev valgt indirekte af de folketingsvælgerne, der var over (40 år), som betalte skat eller havde formue. Den udøvende magt lå hos kongen og regeringen i fællesskab. Den dømmende magtsuafhængighed blev garanteret ved, at dommerne blev sikret mod afskedigelse.
Riget bestod af fem dele: Kongeriget Danmark, hertugdømmerne Slesvig (et dansk len), Holsten og Lauenborg (tyske len) samt de nordatlantiske øer. I løbet af det 18. og især i det 19. århundrede vænnede alle sig til at betragte kongeriget og hertugdømmerne som ét land (helstaten), mens de nordatlantiske besiddelser blev betragtet som kolonier. Det tyske flertal i hertugdømmerne var utilfreds med helstaten, og den tysksindede nationalliberale strømning krævede uafhængighed af Danmark og Slesvigs optagelse i det tyske forbund. I Slesvig eller Sønderjylland boede både dansk- og tysksindene. De tysksindede henviste til Ribebrevet fra 1460, hvor der står, at de to hertugdømmer skulle forblive udelt (dat se blieven tosamende up ewich ungedeelt). De dansksindede henviste til Slesvigs lensforbindelse med Danmark og til Ejdergrænsen, som havde været grænse mellem danskerne og tyskerne siden 811. Tyske og danske nationalliberale stod uforsonlige over for hinanden. Det udløsteTreårskrigen (den 1. Slesvigske krig), som endte med status quo, efter at Storbritannien havde mæglet.
Efter Danmark og Preussen havde sluttet fred i Berlin gik de europæiske stormagter England, Frankrig, Rusland og Svrige sammen og lavede London-protokollen der blev undertegnet 2. august 1850. Aftalen fastslog at den danske helstat skulle genoprettes for at opretholde den europæiske ligevægt og fred.
Danskerne overtog atter magten i hele Slesvig, efter afslutningen af det slesvig-holstenske oprør. Da junigrundloven ikke gjaldt her indsatte man i stedet en enevældig regeringskommision under ledelse af den dansksindede slesviger F. Tillisch, der ønskede en gendanskning af Slesvig. Som led i en sprogforordning for Mellemslesvig blev dansk det vigste skolesprog i 50 sogne mellem Flensborg i nord og Slesvig by i syd. Desuden blev der i kirkerne skiftevis prædiket på dansk og tysk og tysktalende lærer og præster blev mange steder udskiftet med danske. Dette huede ikke stormagterne og i juli 1851 forlangte Rusland at Tillisch, der nu var minister for Slesvig, sammmen med en række andre nationalsindede ministre blev afskediget. Den danske premierminister Moltke bøjede sig for kravene og omdannede sin regering og i oktober 1851 blev C.A. Bluhme udnævnt til udenrigsminister. Han troede på helstatspolitikken og fik omkring årsskiftet indgået aftaler med Preussen og Østrig. Aftalerne af 1851 og 1852 blev bestemmende for Danmarks politik frem til krigen i 1864 og bestemte at helstaten skulle have en ny grundlov, der skulle være mere konservativ end junigrundloven. Desuden måtte Slesvig ikke indlemmes i Danmark og til gengæld skulle Slesvig og Holsten holdes adskilt, og alle fælles organer i hertugdømmerne blev afskaffet og det danske monarki skulle fremover bestå af fire uafhængige enheder: Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenburg. Som et led i aftalerne dannede Bluhme i starten af 1852 en ny helstatsvenlig regering med sig selv i spidsen. Det hele kulminerede i de europæiske stormagters undertegnelse af Londontraktaten 8. maj 1852, der ordnede monarkiets arvefølge således at prins Christian af Glücksborg blev anerkendt som efterfølger til Frederik 7. De nationalliberale gik imod denne aftale og Bluhme måtte i januar 1853 opløse rigsdagen og udskrive valg omkring ændringen, men opnåede ikke de nødvendige antal mandater og overdrog regeringsmagten til A.S. Ørsted, som efter endnu et valg fik vedtaget både tronfølgeloven og en ny fælles toldlov for Danmark og hertugdømmerne
Indenrigsminister P.G. Bang nedsatte i 1849 en landbokommission, der fik gennemført en del love, som stillede godsejere og bønder mere lige mht. ting som beskatning, offentlige kørsler og vejarbejde. Korntiende blev gjort til en pengeafgift og hoveripligten kunne også, hvis en tredjedel af bønderne ved et gods ønskede det, blive omdannet til en pengeafgift. Kommissionen kunne dog ikke nå til enighed om en fæsteafløsningslov og denne proces blev gennemført uden om Rigsdagen ved lokale aftaler mellem godsejerne og bønderne, godt hjulpet på vej af, bl.a. ved oprettelsen af Jyllands og Østifternes kreditforeninger, der blev oprettet i 1851
Efter Grundloven og Treårskigen kom der for alvor gang i udvikling og industrialisering i Danmark. Indenrigsministeren P.G. Bang nedsatte i 1849 en landbokommission, der gennemførte en række love om bl.a. skat og vejbyggeri. Rundt omkring i landet opstod lokale kreditforeninger og mange lokale foretagender. Sidenhen kom lokalesparekasser.
I 1847 åbnede den første jernbane i kongeriget: mellem København og Roskilde. Treårskrigen havde sat en stopper for yderligere jernbanebyggeri, og efter krigen var der frygt for, at en jernbane i Jylland ville orientere handlen i Vestdanmark mod Tyskland. Derfor udbygges jernbanenettet på Sjælland. I 1856 åbnede strækningen mellemRoskilde og Korsør. I 1860'erne og 1870'erne blomstrede jernbanebyggeriet, nu også i Jylland, og omkring 1875 havde landet et veludbygget jernbanenet.
København mærkede også de nye tider: Infrastrukturen gav større mulighed for mobilitet i befolkningen, og da Grundloven havde affødt en række andre love somnæringsfrihedsloven og høkerloven, opstod der en urbanisering, der betød en kraftigt voksende befolkning i hovedstaden. I 1856 blev den gamle Nørreport nedrevet, og året efter blev de tre resterende byporte også revet ned. Pengene til de store byggeprojekter, der igangsattes i København, fik byen fra de europæiske søfartsnationer, der i 1857betalte et enormt engangsbeløb til Danmark mod afskaffelsen af Øresundstolden.
I Jylland blev der set med en del skepsis på, hvordan landet blev transformeret som følge af de nye tider. Den jyske hede blev symbolet på, hvorledes naturen blev trængt i baggrunden af menneskets frembrusen. Blandt de fremmeste kritikere var Blicher, H.C. Andersen og Enrico Dalgas, der i 1866 tog initiativ til Hedeselskabet, der begyndte en systematisk tilplantning af den jyske hede, for netop at bevare den.
Religiøse kredse var kritiske over for de nye tider. Ikke alle fandt, at den danske folkekirke modstod dem godt nok, og en række religiøse bevægelser fik stor fremgang i midten af 1800-tallet bl.a. baptisterne, mormonerne og metodisterne. For at modstå ”Stormløbet fra Sekterne” oprettedes Foreningen for den Indre Mission i 1853 med det formål i folkekirken at skabe et religiøst alternativ til sekterne.
Den danske konge Frederik 7., der var af den oldenborgske linje, havde ingen legitime børn og dermed ingen arving til tronen. Heller ikke kongens fætter, Arveprins Ferdinandhavde børn. Det skabte et problem for arvefølgen i Danmark. Den oldenborgske linje havde siddet på tronen siden 1448.
Den russiske zar, Nikolaj 1., forslog derfor i 1851, at gøre Hertug Vilhelm af Glücksborgs søn Christian til ny tronarving. Årsagen til forslaget af Christian var, at han langt ude nedstammede fra Christian 3. og var gift med Christian 8.s niece Louise af Hessen-Kassel. De andre stormagter bifaldt dette valg, og i 1853 blev der vedtaget en lov i Danmark om at gøre Christian til ny tronarving.
Allerede i Det Åbne Brev i juli 1846 bekendtgjorde Christian 8., at Kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og gældende også for hertugdømmet Slesvig (som var et dansk len). Denne beslutning var vendt mod tyskernes argumentation for, at den tyske saliske lov, som kun tillod mandlig arvefølge, skulle gælde både i Holsten og Slesvig. Tyskerne ville gerne se den tysksindede Christian-August af Augustenborg som hertug i Slesvig og Holsten.
Spørgsmålet om Slesvig og Holstens tilhørsforhold var endnu uløst ved afslutningen på Treårskrigen. Det betød meget for stormagterne at bevare status quo, men det var hverken i Tyskla

Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen. Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førstehold i badminton. Kalundborg får måske en OL-deltager på danmarksserieholdet i badminton. Men det er kun måske, han skifter til Kalundborg, det er kun måske, han skal til OL - og i givet fald bliver det i skydning.Jesper Hansen fra Svebølle er skeetskytte, og i april sikrede han efter omskydning Danmark den første kvoteplads ved OL i London i 2012. Dermed er Danmark sikret en plads til OL, men der bliver først sat navn på deltageren til efteråret.Og nu er skytten, som også spiller billard, måske på vej til Kalundborgs bedste hold i badminton.- Han er i hvert fald et emne, men Jesper er kun med i det omfang, hans sæsonplan i skettekydning gør det muligt. Han rejser jo en del rundt, lyder det fra Kalundborg-træner Christian Dalsgaard.Træneren spillede sidste sæson første herresingle og vandt samtlige kampe, men han skal spille for Holbæk. Det åbner en plads på førsteholdet, og den er Jesper Hansen et emne til.soem nordvest.dkSjællandsserieholdet røg lørdag under nedrykningsstregen efter nederlag på hjemmebane til topholdet Fredensborg. Årets første sejr lader vente på sig for Kalundborgs sjællandsseriehold, der lørdag eftermiddag tabte med 1-4 til topholdet Fredensborg. Det resultat sender Kalundborg ned under nedrykningsstregen i sjællandsserien, og dermed skal vestsjællænderne smøge ærmerne op i sæsonens syv sidste kampe, hvis det ikke skal hedder serie 1 i næste sæson.Hjemmeholdet kom ellers perfekt fra land på Munkesø Stadion. Træner Lars P. Andersen havde sat sig selv på holdkortet og i startformationen, og det lignede en rigtig god ide, da han i det ottende minut bragte Kalundborg foran på et hovedstød, der blev rettet af af en Fredensborg-forsvarer efter et hjørnespark. Til gengæld lignede værterne stillestående saltstøtter, da Fredensborg udlignede ved at spille bolden bag om Kalundborg-muren ved et frispark. Gæsterne fik bragt sig foran før pausen, da angriberen Christian Ulrik Hansen scorede for anden gang for Fredensborg.Udvisning dræbte spændingKalundborg havde endnu en god chance i anden halvleg, inden forsvareren Andre Granell begik straffespark. Det kostede en udvisning og scoring til Fredensborg - af målmanden Lars Jespersen.Det mål trak både selvtillid ud af Kalundborg-spillerne og tempo ud af kampen. Midt i anden halvleg røg den sidste spænding, da Michael Skaaning gjorde det til slutresultatet 1-4.- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi er for gode til at rykke ned. Det er der ingen, der tror på mere. Vi må bare acceptere, at vi ikke er gode nok, konstaterede Kalundborgs spillende træner og målscorer Lars P. Andersen.
Caroline Wozniacki var lettet over, at hun kunne besejre Jelena Jankovic i WTA-turneringen i Rom. Spillet på grus er begyndt at blive bedre og bedre, føler Caroline Wozniacki. Fredag slog den danske verdensetter Jelena Jankovic i kvartfinalen i WTA-turneringen i Rom efter tre hårde sæt.- Jelena er et fantastisk konkurrencemenneske, og hun har gode resultater her.- Det er meget svært hver gang, jeg møder hende. Vi har lange kampe med mange lange dueller og ikke mange gratis point, siger Caroline Wozniacki.Det har ellers været et par uger med lidt op- og nedture på grus, som ikke er Wozniackis favoritunderlag. Blandt andet har Wozniacki tabt to gange til tyskeren Julia Görges på grus i de seneste uger.Men nu er grusspillet begyndt at være bedre på plads, fornemmer Wozniacki, som til tider spillede ganske fornuftig grustennis i sejren over Jankovic, der varede næsten to og en halv time.- Jeg føler mig mere og mere tilpas på gruset. Jeg vil gerne vinde hurtigt, men så længe jeg vinder, så er det lige meget, om det tager en eller fire timer, forklarer 20-årige Wozniacki.Senere på måneden skal Wozniacki deltage i grand slam-turneringen French Open, som er det næste helt store mål efter turneringen i Rom.Jesper Hansen, der i april sikrede Danmark den første OL-kvoteplads til 2012 i London, er et emne til Kalundborgs førs

Om det så skal være pirater fra Somalia.
De er seje.

Sikken noget pis at skrive.!! Der er jo ingen der gider læse disse lange åndsvage indlæg..!!

så hun er helt OK

Nope det er endnu en jøde som kontrollerer medierne [:X]

bræk