SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Samfundsproblemer
13tilføjet af Piva
Drik vin - og undgå afhængighed!
Det er ikke alene antallet af genstande du indtager, der er afgørende for, om du bliver alkoholiker. Det afhænger i høj grad af, hvilken form for alkohol du nyder, viser en dansk undersøgelse, der har fulgt en stor gruppe danskere siden 1970’erne.
Vindrikkere har ifølge undersøgelsen en markant lavere risiko for at blive alkoholikere, end danskere der udelukkende drikker øl og spiritus.
For eksempel har kvinder, som drikker 15-21 genstande om ugen i form af øl og spiritus, otte gange så høj risiko for at blive alkoholikere, som kvinder der drikker lige så meget, men hvor mindst 35 procent af alkoholen stammer fra vin, skriver MetroXpress i dag.
Hvorfor er det sådan?
Ifølge en professor fra Statens Institut for Folkesundhed, har de forskellige indholdsstoffer i vin, øl og spiritus næppe noget med alkoholafhængigheden at gøre. Det er snarere nogle særlige personlighedstræk og vaner, der kan forklare, at man vælger en bestemt type alkohol, og dermed om man er i risiko for at blive alkoholiker. For i henhold til undersøgelsen kan forskellen nemlig ikke forklares med faktorer som indkomst og uddannelse.
Øl- og spiritusdrikkernes øgede risiko for at blive alkoholikere kan dog også hænge sammen med, at øl og spiritus har været lettere tilgængeligt i butikker og kiosker end vin i den periode undersøgelsen har stået på.
Jeg ved ikke, hvor meget resultatet af denne undersøgelse betyder for mig personligt, men jeg synes da, at det er interessant. Jeg havde nok en forestilling om, at især højtlønnede mænd og kvinder, med fine vinkældre og fart på karrieren, havde større risiko for at udvikle et egentligt alkoholproblem end andre. Jeg kender en del af "denne slags", som drikker et par glas rødvin om dagen og noget mere i weekenderne. Men dem skal jeg tilsyneladende ikke være bekymret for 😉
Hvad mener du om resultatet af undersøgelsen? Er du til vin, øl eller spiritus?
Jeg når sjældent at drikke de 14 genstande om ugen jeg må, men når jeg drikker alkohol, foretrækker jeg en god øl eller en drink 🙂 Og umiddelbart tror jeg ikke, at jeg er i fare for at blive afhængig. Men det kan da godt være, at jeg skal snuppe et glas rødvin i stedet for en øl, næste gang jeg er i skal i byen...
tilføjet af FordrukkenM
Undgå afhængighed på følgende måde..
Jeg har et alkoholproblem som jeg har fået nogenlunde styr på. Opskriften på at blive alkoholiker er at tillade sig selv at være stiv på hverdage. Hvis man bare kan nøjes med at drikke i weekenden, så ender det ikke helt galt. Hvis man tilmed kan nøjes med at slubre en sixpack ned i stedet for at prøve at tømme fadølsanlægget, så er det endnu bedre.
Det bedste ved at være alkoholiker er at man ser verden anderledes end andre og udvikler empati. Jeg er fx begyndt at holde med vampyrerne, når der er vampyrfilm for jeg kan godt forstå de stakkels tørstige bæster - kender fornemmelsen, når man bliver tørlagt ;)
tilføjet af Irene
vin er sundt
Det har længe været kendt, at et par glas vin om dagen er sundt og skulle liefrem kunne modvirke kræft. Mit forhold til disse dejlige dråber er: et stort glas rødvin, eller 2 små, hver aften til maden,jeg har lavet min egen regel-ikke før kl. 18,00.-
Jed har nemlig 3 søskende der alle er døde af alkoholrelaterede sygdomme- derfor-
så pas på jer selv derude. Venlige tanker. Irene
tilføjet af dr100
Jeg holder også med vampyrerne
De har evigt liv, er evigt unge og smukke og har superkræfter. Jeg kunne godt komme i tanke om en værre skæbne 😉
Mht. vin, så kan jeg ikke rigtig lide det. På den anden side er jeg heller ikke vild med øl, og spiritus i form af gin & tonic eller anden "tøsedrinks" drikker jeg max 3 gange om året.
Til gengæld har jeg så mange andre laster, men dem vil jeg ikke komme nærmere ind på her 😃
Mange hilsner
dr100
tilføjet af claespedersen
Fis.
Det handler intet om man drikker vin eller øl spritus eller andet det handler om ens sociale status og dem der drikker rødvin har jo i langt de fleste tiifælde meget bedre sociale forhold en dem der drikker speritus.
Efterhånden bliver der offentlige gjort den efter anden ligegyldige undersøgelse faktum er vi har alt for mange mennesker med alkohol og misbrug problemer i vores samfund på grund af manglende livsindhold og muligheder og derfor samledes de over det at drikkke eller at tage stoffer.
Om man drikker Rødvin eller øl i denne sammenhæng er ligegyldig det handler om for samfundet er vi får skabt nogle muligheder for personlig udfoldelse for de mennesker så de vælger dem frem for stofferne eller alkoholden.
Det handler om fange menneskers interesser og det kunne være man kunne finde et eller andet der var mere morsomt end at drikke hjernen ud fredag og lørdag aften for en del af de mennesker.
Mvh
tilføjet af non-prophet
Usandt..
Jeg tror simpelthen ikke på den statistik.
Nu ved jeg tilfældigvis en del om alkoholisme, da jeg selv har haft en mor der var alkoholiker. Og det var i høj grad vin der var genstanden for hendes misbrug.
Siden har jeg arbejdet med andre i samme situation, og dér viser det sig tydeligt at mange alkoholikere drikker vin. Netop også pga. misforståelserne omkring, at vin er sundere og mere "fint" end øl og spiritus, og derfor ikke vækker så megen mistanke.
Kort sagt; afhængighed kan opstå til alle midler. Men som alkoholiker kan du lettere "skjule" dit misbrug ved at drikke et glas vin i "ny og næ" eller "til maden", som ofte er misbrugernes egne undskyldninger.
Øl og spiritus er mere opsigtsvækkende, og af én eller anden grund stadig til dels forbundet med lavere status, og derfor virker den slags forbrug nok altid mere opsigtsvækkende, end dem der drikker vin.
Det er trangen der gør en person til misbruger. Ikke midlet.
tilføjet af leiv2910
min eks var hvidvins-alkoholiker
Min eks var - er formentlig stadig - hvidvins-alkoholiker. Han skulle have 2 liter (!!!) hvidvin hver dag for at kunne fungere. Jeg hader stadig synet af Aldis paphvidvin. En gang vi var på ambulatoriet, havde han en promille på 3 og jeg havde tit set ham være mere fuld end det. Han havde det hele da misbruget startede. Kone, børn, god job, fed lejlighed, en fremtid. Da jeg lærte ham at kende var han fraskilt, uden forældremyndighed og visitationsret, arbejdsløs på kontanthjælp, elendig slum lejlighed og uden fremtid. Hvad der siden er blevet af ham ved jeg ikke (good riddens to bad rubbish). Om han er "typen" der bliver dranker skal jeg ikke kunne sige. Han far drak. Men hans bror er i den modsatte grøft: maratonløber og sund livsstil, succesrig karriere og kone og børn. Så hvorfor den ene bror og ikke den anden?
Du skriver at "Jeg kender en del af "denne slags", som drikker et par glas rødvin om dagen og noget mere i weekenderne. Men dem skal jeg tilsyneladende ikke være bekymret for 😉"
Det er NETOP dem du skal være bekymret for! Mange af "den slags" har et skjult alkoholmisbrug eller er ved at udvikle et. Det er den hyppigste måde folk bliver afhængige på! De skal lige have et glas til maden og gerne et mens de laver maden. Efter et stykke tid opdager de at de får abstinenser - "jeg trænger til et glas" og før de får set sig om er de afhængige og de er ikke længere selv i kontrol. Så er det alkoholen der dikterer.
Jeg tog på et tidspunkt en seriøs (?!) test på Internettet (tror det var sundhed.dk eller lign.) om mit alkoholforbrug. Jeg fik det svar at jeg skal søge læge straks da jeg er i overhængende fare for at blive misbruger. Mig! Jeg drikker måske et kvart glas vin hvert halve år, kan ikke fordrage øl og bryder mig ikke om smagen af spiritus. Det er 4-5 år siden jeg sidst var beruset. Men min afslappede holdning til alkohol (min nydelse - ikke eksens misbrug) gjorde at svaret blev forkert. Mange af svarmulighederne var ledende og umuliggjorde et afslappet, velafbalanceret svar.
Jeg tror at så længe man har et fornuftigt forhold til alkohol, så behøver man ikke bekymre sig. Det bør være fuldt ud muligt at drikke øl, vin og spiritus uden det nødvendigvis betyder at man bliver afhængig og mister kontrollen.
tilføjet af Hr hansen
Rødvin godt
det ligge godt i maven... tak for de 3 liters dunke man kan få.. så hele bagtrappen ikke flyde med tomme flaske efter 1/2 år
tilføjet af Anonym
vin alkoholiker
Jeg har set en del alkoholikere der kun drikker vin. Dette har jeg set via mit arbejde som sygeplejerske. Her mener jeg fulde mennesker som er tydelige påvirkede. Det kan så godt være at disse mennesker kommer fra " det bedre borgerskab." Men dette er jo helt ligegyldigt i denne sammenhæng.
Men hvornår er man afhænigig?? Hvornår er man alkoholiker??? et glas rødvin er sundt - det ved alle!!! men hvad nu hvis man hver aften drikker en halv/hel flaske vin - og ikke kan undvære det, er man så alkoholiker?? det er jo nok så interessant problemstilling at få ind i denne debat. Tinna
tilføjet af BigMamaCody
Afhængighed
Interessant undersøgelse.. Jeg hælder nu mest til den professor fra Statens Institut, der mener det har noget at gøre med særlige personlighedstræk o.s.v.
Så hvad kan man bruge det til, som MetroXpress skriver?
I mine øjne ikke til andet end at legalisere sit eget ( store ) misbrug.. skål.
😉
tilføjet af dulkis
rødvin er sundt
- i små mængder. Cognac er exellent i endnu mindre mængder, men jeg ville så gerne, at vi kunne ses og snakke over min gamle thekande. Det savner jeg mere end rusen.
- Hvad er jeg så afhængig af?
tilføjet af store S
ÅÅHHHH nej ikke den myte igen
Jeg troede efterhånden at den myte var aflivet, eller kun levede hos rigtigt gamle mennesker.
Men kort sagt så ødelægger alle former for alkohol alle ens organger stille og roligt, et glas vin er stærkere end 1 øl derved er det yderligere skadeligere.
Myten startede da folk ikke vidste bedre og overklassen ville føle sig bedre, det modsatte er bevist gang på gang det er blevet nævnt i snart alle medier.
tilføjet af tullen
Prøv at snak med en nyuddannet læge
så vil du få at vide at rødvin er meget skadeligt, og alle former for alkohol er leverskadelige, og ødelægger ens blodbaner i et højt tempo.