15tilføjet af

Drikker han?

Jeg har mødt en dejlig fyr. Jeg tror at han er den jeg har ledt efter noget nær hele livet. Men når vi sidder tæt, så kan jeg fornemme en lugt ligesom hvis man har drukket to øl for en time siden. Men vi har fx været sammen en hel dag, hvor jeg ikke kan se hvornår han skulle have drukket - og fremkaldt lugten af "gammel øl-ånde".
Jeg synes det er lidt svært. Han ryger og bruger tyggegummi indimellem til at holde ånden god. Men tror ikke at det kan give samme lugt.
Han siger nej, hvis jeg tilbyder øl, ligesom vi ikke drikker vin, hvilket han ellers godt kan lide.
Nogen der kan komme med nogle input til hvordan man finder ud af det uden at gøre ham forlegen. Det sidste jeg vil er at være sammen med en dranker. Men føler også at jeg ødelægger det, hvis jeg siger til ham: jeg fornemmer at du lugter af øl.
tilføjet af

Hvorfor

Spørger du ham ikke???? Jeg ved godt det kan være lidt akavet hvis det er rimelig nyt, men spørg ham dog... God søndag, og håber ik han drikker[l][l][l]
tilføjet af

Kig på hans badeværelseshylde

Kan du finde "musk", så har du synderen - garanteret. Den lugter af gammel sprut på halvdelen af dem, der bruger den.
Og så bliver jeg lidt forvirret over din "Han siger nej, hvis jeg tilbyder øl, ligesom vi ikke drikker vin, hvilket han godt kan lide" Hvad mener du egentlig?
tilføjet af

Hvorfor skulle han drikke i smug?

Er du medlem af blå kors?
tilføjet af

hun mener

at når hun tilbyder øl, takker han nej. og når hun tilbyder vin, takker han nej. men han kan faktisk godt lide vin.
tilføjet af

Parfume?

Du mener at det kan være parfumen? Vil tjekke.
Jeg mente, at han godt kan lide vin, men f.eks. da vi spiste en god middag forleden, så serverede han ikke vin til. Jeg tænker, at han enten holder sig væk fra vin osv. for ikke at falde igennem ved at ville drikke hele flasken, ellers betyder vin osv. bare ikke så meget for ham.
tilføjet af

???

Ikke forstået. Nej.
Drikker drankere ikke i skjul?
tilføjet af

Nogen kender til drankere

Nogen der kender til drankere, de drikker vel som oftest i skjul. Det meste af tiden sidder vi sammen, men indimellem er han jo på toilettet eller lige i haven med hunden. Eller i køkkenet. Det sjove er at det ikke lugter som frisk sprut og at man ikke kan smage det, når vi kysser.
Men når jeg tænker over det, undrer jeg mig indimellem over at han ikke vil kysse så tit.
Han siger i øvrigt at han hader lugten af sådan en gang sprutduns eller ølduns, når folk har drukket.
tilføjet af

en mulighed

han kan være dipsoman, dvs kvartalsdranker.
Det kender jeg til, da jeg selv er det.
I korte træk vil det sige: man drikker meget og intenst i en periode, hvorefter man stopper i en periode. Disse perioder kan komme og gå som vinden blæser. Noget meget karakteristisk er, at i den periode, hvor man IKKE drikker, kan man ikke døje lugten af alkohol og dunsten fra andres drikkeri. Sådan er det al fald for mig, og har også hørt om andre dipsomaner, som har det sådan. I den periode vil man ikke have vin, spiritus eller øl på bordet til sine gæster.
I drikke-perioden har man så derimod en masse tricks til at få sneget alkohol i sig 😖
HVIS, altså HVIS, han er dipsoman, har han måske afsluttet en drikke-periode for nylig, og sådan som man drikker intenst, kan lugten hænge ved i lang tid efter - selvfølgelig afhængig af hvilken slags man alkohol man drikker og hvor meget man sveder og bader, skifter tøj osv osv.jeg er selv kvinde, og når jeg har afsluttet en af mine drikke-perioder, kan jeg bade mig og vaske tøj i en uendelighed for at få stanken væk. Hvad mænd angår, så har de fleste mænd det jo med at lugte noget skarpere end kvinder.
Men altså! Ud fra det, du har skrevet, kan jeg ikke med nogenlunde sikkerhed sige, han er dipsoman, så du må ikke blive skræmt af det, jeg skriver. Men nu ved du at det findes, så muligheden foreligger. Dipsomani er ikke sjældent.
Håber det bedste for dig.
tilføjet af

Hvor godt kender du overhovedet den mand

for mig lyder det ikke som om I overhovedet er på bølgelængde. Hvorfor efterspørger du ikke vin til en god middag?
tilføjet af

Tak

Åh, tak for dit svar. Hvordan finder man bedst ud af det?
Jeg er meget i tvivl om jeg tør et forhold med ham, hvis han er kvartalsdranker. Hvor tit drikker man så, dage ad gangen fx, og hvad kan det få af konsekvenser for mig .. dør han tidligere, laver han kæmpe drama mon osv.
tilføjet af

Vi ..

Vi har snakket rigtig rigtig meget og ses seks gange, vi er kærester. Men nu har jeg så opdaget et par gange, hvor jeg er i tvivl, om han har fået en øl eller lignende.
Men han lugter ikke af det ud af munden, men ligesom transpirerer det.
jeg har en gang spurgt ham om han har fået noget at drikke, da han lød noget træt, og han sagde at han havde fået en halv flaske rødvin men var træt, fordi han var tidligt oppe.
tilføjet af

sissen7

Det er umuligt at sige, hvor tit og hvor længe en kvartalsdranker drikker, da det varierer meget fra person til person, og fra gang til gang. Selv har jeg prøvet at være "tørlagt" i næsten et år, men har også prøvet at det kun varede en uge... det samme med drikke-perioderne; der har jeg som den korteste haft ca en uge, og som det længste - ja det husker jeg ikke så præcis 😖, men her taler vi nok om et par måneder.
Kendetegnene for det er, at det kommer som lyn fra en klar himmel, både når det starter og slutter.
Konsekvenserne for de nærmeste, ja de er, som ved alle andre former for misbrug, store.
I drikke-perioden er man ikke til at stole på, man tænker KUN på druk, og er stort set ligeglad hvor man lægger sig og sover og den slags. (skal lige siges, at jeg med tiden har fået mere kontrol over mig selv, har lært at passe bedre på mig selv)
Når man så ikke drikker, så er man selv sikker på, at man aldrig vil drikke igen. Det lover man sig selv og alle omkring en. Da man selv tror på det, er det jo ikke så svært at overbevise andre om det - i al fald i starten, indtil de finder ud af, at det ikke holder længere end til næste druk-tid.
Jeg plejer at kalde det Dr.Jekyll og Mr. Hyde - for man er så at sige som to personer som fuldstændig skifter karakter.
Hvordan du finder ud af, om han er kvartalsdranker? ja det kan kun tiden vise. For hvis han er det, og han for tiden er i en "tør" periode, vil han måske ikke fortælle det. Dvs, det kommer jo også an på alder, og i hvor høj grad han har erkendt sine tendenser - jeg selv har for længst erkendt det, men da jeg var yngre, ville jeg ikke have indrømmet det for nogen - også fordi jeg hver gang troede det var slut. Men nu er jeg en halvgammel kvinde, som har erkendt, at sådan er det, og jeg ved "perioden" kommer igen.
Du KAN godt spørge ham ind til det, uden at stemple ham på forhånd - for vi ved jo ikke, om han er kvartalsdranker. Det er blot en mulighed.
tilføjet af

sprutkultur sæt selv grænser

det er klart at du selv skal sætte grænserne for hvad du vil og kan finde dig i; spild ikke din tid på fulderikker hvis ikke du vil ha ølsjatter på tasken.
tilføjet af

Update

Griner. Han har netop den parfume, og der var intet at lugte da jeg så ham sidst.
tilføjet af

UPDATE

Ja, det viste sig, at han drak, og han indrømmede det, da jeg gik ham på klingen. Jeg valgte at blive, for da var jeg allerede forelsket. Men det chok og hans øvrige problemer blev et pres for ham, så han mistede sine følelser midt i det hele. Surt for mig at han ikke bekendte kulør straks, så havde jeg aldrig involveret mig og stået som taber nu, hvor han har droppet mig - og søger ny kæreste. Stakkels hende.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.