Døden skal ikke frygtes

Mennesket i lidelser, fordi de skal dø, fordi de har angst for døden, vil nogle sige, jah det er rigtig. Så hvordan frygter man ikke døden, hm... Den smerte du får ved før døden, er nok at være bange for, men det er for det meste kortvarig, hm. Men døden, skal man ikke være bange for; for hvis der intet er, vil du jo ikke vide det i døden, du vil jo heller ikke vide det liv du har levet, og ha smerte ved det er væk. Hvis der er noget andet, jamen så lever du jo videre, og prøv at tænke det er godt nok, det næste os, eller meget bedre, hm. Det i dette liv, at tænke på det, kan vel ses som et eventyr, hm. Hvis det er ekstem dårligt det næste, så er der en grund til at frygte det. Men hvis det opdelles som godt og dårligt, kommer det jo an på, hvad du har gjort i livet. Så frygt for nogle, i dette liv, ja. Kan det ses.. Men ikke hvis du har levet det godt, nej. Men hvis vi alle, kommer til noget dårligt bagefter, selv de, der levet med det gode. Er der grund, jah, til frygt. Men vi ved det ikke, hvad der er bagefter. Nærdøds oplevelser bliver undersøgt, men vi ved det ikke endnu, eller kommer aldrig til det. Så når vi ikke ved, hvad der kommer bagefter, eller om der ikke er bevidsthed, hvorfor frygte noget, vi ikke ved noget om. Frygten skulle være, at Man ikke leve som man vil. Så frygt ikke døden..

Det jeg skriver om; er ikke et spørgsmål om tro på noget andet bagefter. Men forståelsen af Ikke have frygt for døden, i dette. Folk frygter, uden at forholde. Det er det jeg snakker om; ikke om tro på det næste.

Det er vel teknisk set heller ikke døden, folk frygter. Det man frygter er vel at miste.
Ret beset lever de færreste mennesker jo i nuet. Mange af os nyder naturligvis det vi har. Men mange af os har også arbejdet længe for det eller i det mindste "investeret" en stor del af vores liv, på forhånd, for at være hvor vi er lige nu. Derfor er det vel nærmere det tab man frygter. Altså at man har sat de næste 5 år af til at læse, de næste 40 år af til at skabe noget stort, de næste 2-3 år til at skifte bleer på sit barn eller noget helt andet. Hvis man så stiller træskoene imorgen eller om 30 år, vil "investeringen" jo være tabt og man når aldrig at nyde "afkastet", og i den forbindelse er frygten vel yderst rationel. At investere i noget og så være ligeglad med hvad der sker giver ihvertfald ikke meget mening.

Øj.. Vil du sige, at mange ikke frygter døden, hallo.. Livet er ikke bare det du snakker om.. Og mange lever ikke i nuet.. Det er populistisk det du siger, med nuet.

jeg var inde på, tabet med det liv man havde. Har du læst det? Det rationelle er, at forholde sig til døden, for det sker jo. Det gør mange ikke. De har frygt usamhængende, ser du. Du siger du lever i nuet, hm. Gør du det? Er du helt bevidst om, at du kan dø, om to minutter, eller en time, eller nogle år. Lad vær med at lyve om det, for jeg tror det ikke ved dig, for det virker du ikke til at kunne, du er bare pupolistisk..

Jeg læste dit igen, og de færeste lever i nuet, jeg så det først som de fleste, så det retter jeg på. Men at leve i nuet, er vel vigtigt. Os at vide man dør; for på den måde at leve mere. Jeg tror, at du med stor muligvis ikke forholder dig til døden..

Den måde du lever, er dikteret fra et samfund, som Vestens måde, mest. Ved den store befolkning. Uddannelse arbejde partner børn hus, og lidt mere. Er du bevidst om, at det liv du lever, er bestemt af andre, også er du os arbejds helt:( Som andres mening, er. Menneske ødelægger verden, med den måde vi er indstillet, ser du. For at gennere dig tilbage:)

Sjæl er jo en oversættelse af det græske psyche. Kan man ikke afvise en sådan skulle kunne eksistere uafhængigt af vores fysiske krop. Hvad er da denne sjæl? Tanker, ideer og følelser der frit svæver rundt? Det må i så tilfælde blive ved en teori, da vi naturligvis ikke kan have en sådan viden. Men ideen syntes umiddelbart meget absurd.
Dine observationer omkring Computer/Menneske vil jeg til en vis grad medgive. Vi kan ikke observere hvor en bestemt tanke kommer fra eller hvad den er. Men der forskes jo til stadighed i hjernen, og vi ved at der sker forskellige kemiske reaktioner der kan påvirke vores sindstilstand. Disse er målbare. Ellers ville man jo heller ikke have kunnet udvikle f.eks. medicin mod angst eller lykkepiller osv.

Øj mand. Sjælen kan sidde i hjernen, hallo. Du kan ikke modbevise, om der er et liv bagefter, hvis du kan, gør det:)
Du vil som den eneste, bevise det. Det er muligheder, vågn op.. Jeg snakker om forholdelse af døden i dette liv, med muligheder i næste. Hvorfor kan du ikke forstå..

Det er populistisk det du siger, med nuet.

Det bliver det vel ikke nødvendigvis mindre sandt af?
Jeg skriver i øvrigt ikke noget om hvorvidt det ene er bedre end det andet. Jeg konstaterer bare, at mange mennesker (jeg selv inklusive) ikke lever i nuet. Jeg er f.eks. lige vendt tilbage til det private erhvervsliv, efter at have læst i nogle år. I den forbindelse møder jeg sgu da ikke på arbejde hver dag, udelukkende fordi jeg synes det er vildt fantastisk, at knokle røven ud af bukserne til en lorteløn, så min chef kan tjene kassen. Jeg møder på arbejde hver dag, og gør et super stykke arbejde, fordi jeg vil vise mit værd og med tiden få en bedre stilling og senere i mit liv starte min egen virksomhed op. Med andre ord lever jeg sådan set mest mit arbejdsliv et par år ude i fremtiden.

Hvis du nu læste, hvad jeg skrev mere, senere. Skriver jeg at jeg tog fejl, ja, ved at jeg trode det var de fleste, der lever i nuet. Okay.. Men for at sige noget. Det liv, som du kæmper for; vil betyde ingen ting; Hvis der ikke er noget og som du ikke vil savne i det næste, ingen bevidsthed.. Hvis der er noget bagefter; kan du bygge videre, hm. Måske er det et dårlig sted; men det ved du ikke nu: man ved når man er død. Så hvorfor frygte.. Du er bange for døden, men usamhæbgende, eller hvad..

Jeg mener det godt nok; men du kan vælge det liv du vil, langt hen af vejen. Du siger; at du er i trældom?

Hvor er det intetsigende det i debaterer. Blicher siger det meget enkelt og smukt.
Citat:
Sig nærmer Tiden, da jeg må væk!
Jeg høre Vinterens Stemme;
Thi også jeg er kun her på Træk
Og have andetnsteds hjemme.
Jeg vidste længe, jeg skal herfra;
Det Hjertet ikke betynger;
Og derforligeglad nu og da
På gennemrejsen jeg synger.