Efter depressionen, hvad så...

For snart 5 år siden blev min kæreste ramt af en depression. Vores forhold ændrede sig drastisk.
Jeg blev mest af alt hans mor de efterfølgende år.
For halvandet år siden vendte det endeligt for ham. Og det går støt fremad med det meste, men det halter lidt for os. Det er svært at komme ud af mor/søn-forholdet igen...
Nogle der kan give et godt råd? Har noget erfaring at dele ud af?
(Jeg er dog sikker på vi er på rette vej, men det måtte jo gerne gå lidt stærkere, jeg har undværet manden i mit liv ret længe nu.... *smil*)

presser du for hårt vil du ALDRIG NÅ dit mål
sorry men sandt er det!
jeg kender adskellige som har haft en deperation
eller er på vej ud af den!
har flerer gange set at barer et lidt for hårt skub har skadet eventyrligt meget!
hårt at sige det men kun tiden kan løse problemet
lykke og held til jer begge

... at jeg ikke skal presse ham :)
Jeg ledte nu også mere flere ideér til positiv forstærkning til de allerede igangværende forbedringer. Han har gode dage/uger og mindre gode dage/uger.
Jeg påskønner alt det gode han gør, jeg fortæller ham hvor meget jeg elsker ham, og jeg tager imod når han vil give, men han har stadig svært ved at gøre op med sin dårlige samvittighed og forstå at han er lige så meget værd som jeg og har lige så meget ret til at være her og sige sin mening som jeg.
Tag det ikke ilde op, jeg savner ham bare så forfærdeligt meget og vil så gerne hjælpe/gøre ham godt tilpas. :-)

har du / i løst til at snakke
så vil jeg gerne, hjælpe det jeg kan
selvfølgeligt helt fortroligt
men så skal det foregå på msn mess og ikke her

har du / i løst til at snakke
så vil jeg gerne, hjælpe det jeg kan
selvfølgeligt helt fortroligt
men så skal det foregå på msn mess og ikke her

Hvor er du dejlig, at du er blevet hos ham.
Mange var gået.
Måske ville en parterapeut hjælpe.
Hvad er det nu hun hedder, jo Joan Ørting.
Hun ved lige præcis, hvad der skal til for at hjælpe.
Mod på det?