Efterlønnen har lille betydning for vælgerne
Derfor står DF ikke til at blive afstraffet som så mange kloge hoveder mener.
Bølgerne går højt, når politikerne diskuterer efterløn i valgkampen. Emnet er højt på dagsordenen - men når det kommer til vælgernes stemmer, så har spørgsmålet om efterlønnen mindre betydning.
For mere end hver tredje vælger har spørgsmålet om efterlønnen slet ingen betydning for, hvor de sætter deres kryds.
Knap hver fjerde tillægger efterlønsspørgsmålet stor betydning, mens kun otte procent af vælgerne svarer, at partiernes holdning til efterlønnen har afgørende betydning for, hvor de sætter krydset den 15. september.
Spørgsmålet om efterlønnen har især betydning for de vælgere, der ønsker efterlønnen bevaret.
Den nye måling viser også, at 55 procent af vælgerne mener, at efterlønnen skal bevares - det er en markant stigning i forhold til januar. Her ønskede 46 procent efterlønnen bevaret.
33 procent af vælgerne mener derimod, at efterlønnen skal afskaffes, det er færre end i januar, hvor 41 procent ville have efterlønnen afskaffet.
12 procent ved ikke.