En afdød ringer på
For mange er det af være clairvoyant og kunne kommunikere med de døde stadig et noget mystisk fænomen.
Mit håb er, at jeg med disse små fortællinger fra mit arbejde i klinikken og mit virkelige liv, må bane vejen for en åbenhed og en accept af det derude....
Her den første fortælling...
"I går kom en klient til en session, der havde været udskudt et par gange, da hendes gamle mor var syg.
Moderen var nu død for blot 14 dage siden og min klient kunne komme…
Vi var begge kendt med, at det var den sidste session hun skulle have meget længe, for hun følte der var sket en kæmpe frigørelse i hende og hun var klar til at bevæge sig videre i livet med nye briller…
Hun kom som aftalt, og vi havde knapt sat os før det ringede på døren. Da jeg gik ud for at åbne, var der ingen….
Jeg lukkede døren igen og tænkte, at det nok var lidt fis og ballade fra drenge i området, men mærkede samtidig tilstedeværelsen af en ånd……, Dørklokken ringede igen – denne gang meget vedholdende. Jeg stod og kiggede ud og der var INGEN……Min ældste dreng og en kammerat kom ud i gangen til mig, og sagde sådan lidt halv irriterede: ”Mor åbn nu den dør” . Jeg åbnede døren, drengene og jeg kiggede og igen….INGEN….bare en dørklokke der blev trykket ind... Martin, min søns lille kammerat vendte sig med ordene” Det er sgu for spooky” og vi grinede lidt af det.
Jeg vidste nu, at det var min klients mor og åbnede døren for hende sådan lidt ærbødigt. Undskyldte at jeg havde ”glemt” hende og vi grinede lidt igen.
Hun satte sig i stolen overfor sin datter og vi begyndte sessionen – det blev et brag af en oplevelse. Moderen der var en temmelig udfarende kvinde havde virkelig noget på hjerte...:-) Hun ville ikke finde sig i sådan, at blive holdt udenfor - det grinede vi meget af........ Wouw en kvinde….. "
Har du oplevelser af uforklarlig karakter, så send dem ind - måske vi kan få kastet lys over det også."
Mit håb er, at jeg med disse små fortællinger fra mit arbejde i klinikken og mit virkelige liv, må bane vejen for en åbenhed og en accept af det derude....
Her den første fortælling...
"I går kom en klient til en session, der havde været udskudt et par gange, da hendes gamle mor var syg.
Moderen var nu død for blot 14 dage siden og min klient kunne komme…
Vi var begge kendt med, at det var den sidste session hun skulle have meget længe, for hun følte der var sket en kæmpe frigørelse i hende og hun var klar til at bevæge sig videre i livet med nye briller…
Hun kom som aftalt, og vi havde knapt sat os før det ringede på døren. Da jeg gik ud for at åbne, var der ingen….
Jeg lukkede døren igen og tænkte, at det nok var lidt fis og ballade fra drenge i området, men mærkede samtidig tilstedeværelsen af en ånd……, Dørklokken ringede igen – denne gang meget vedholdende. Jeg stod og kiggede ud og der var INGEN……Min ældste dreng og en kammerat kom ud i gangen til mig, og sagde sådan lidt halv irriterede: ”Mor åbn nu den dør” . Jeg åbnede døren, drengene og jeg kiggede og igen….INGEN….bare en dørklokke der blev trykket ind... Martin, min søns lille kammerat vendte sig med ordene” Det er sgu for spooky” og vi grinede lidt af det.
Jeg vidste nu, at det var min klients mor og åbnede døren for hende sådan lidt ærbødigt. Undskyldte at jeg havde ”glemt” hende og vi grinede lidt igen.
Hun satte sig i stolen overfor sin datter og vi begyndte sessionen – det blev et brag af en oplevelse. Moderen der var en temmelig udfarende kvinde havde virkelig noget på hjerte...:-) Hun ville ikke finde sig i sådan, at blive holdt udenfor - det grinede vi meget af........ Wouw en kvinde….. "
Har du oplevelser af uforklarlig karakter, så send dem ind - måske vi kan få kastet lys over det også."