en grædene tårere på grund af ordene

Jeg levede i et helvets forhold til jeg sagde stop og smed ham ud efter utalige omgange vold,trusseler og meget mere... Vupti så stod jeg der med et barn på 1 månede, alene og fyldt med angst for hvad der nu skulle ske. Men efter 1 1/2 år ca fandt jeg en sød fyr som jeg nu lever med idag, det er nu 3 1/2 års siden. Faren kan ikke klare at jeg bor sammen med min kommende mand (skal giftes om 1 1/2 mdr), og han forsøger at ødelægge meget for mig. Det gør mig virklig ked af det, jeg forsøger som men bare på at få samværet til at fungere så det gavner drengen. Faren og jeg kan ikke tale sammen ret længe af gangen uden at det går op i et spids, og jeg forsøger inderligt at få det til at fungere uden at skændes. Faren er ikke til at stikke og hugge i, da han ryger op og ned af vores fælles søn som har astma. Det gør mig såååå surt og ked af det, for jeg vil da ha at drengen undgår hans rygen. Har været indlagt hvor faren ikke var meget intersert i hvordan drengen havde det, jeg ville ikke over dumpe ham med hvordan drengen har det når han ikke udviser nogen interesse for det. Jeg har en lille ting mere, jeg vil gerne ha ændret drengens efternavn til mit det "nye". Men jeg har forældrmyndigheden alene, og kommunen siger at jeg har min fulde ret til at ændre hans efternavn uden farens godkendelse. Men kan faren slæbe mig i retten for det???? Da det truer han mig med og jeg ville håbe at der er nogen som har mere viden om den slags end mig der ude et eller andet sted. Jeg har et svensk efternavn som jeg gerne vil undgå at drengen får, da jeg selv er blevet drillet med det i gennem mit barndom.

din stakkel. Det lyder dælme ikke nemt. Det er da godt, atdu har fundet en ny mand du kan læne dig op ad.
Je ved ikke meget om det juridiske ang. det med navnet, men spørg på folkeregisteret. De skal vide sådan noget.
Men jeg tror altså ikke han kan slæbe dig i retten for det, når du har fuld forældremyndighed. Efter min overbevisning står du med det lange strå i den sag.
Held og lykke, og ha´et rigtig godt bryllup. Husk at nyde dagen, for det går bare alt for stærkt...

Hvor er jeg ked af at høre, at du har haft et meget dårligt og nedværdigende forhold. Men glæd dig over, at du nu har fundet dig en sød mand og over, at I skal giftes.
I følge loven kan dit barn godt få den nye mands efternavn, hvis din nye mand er indstillet på dette. Den biologiske far skal ikke samtykke her. Navneændringen skal blot oplyses på kordegnekontoret.
Så tag det bare roligt, han kan ikke slæbe dig i retten for at benytte din nye mands navn til dit barn

Hej mor.
Du kan gennem statsamtet indstille til faderen, at jeres søn har astma, og at faderen derfor ikke skal ryge i samme rum, som jeres søn befinder sig i. Hvorvidt Statsamtet kan/vil reagere på det, ved jeg ikke, men jeg ved at de BØR reagere, da det jo er din pligt, som forældremyndighedsindehaver at varetage barnets fysiske og psykiske velbefindende.
Så slå i bordet, græd og fortæl dem hvad der går dig på.
Mht. navneændring kan du sagtens ændre barnets navn, men du bør have 2 ting med i dine overvejelser:
1. Faderen vil reagere meget stærkt, for navnet symboliserer ofte hans "andel" i barnet, og jeres i forvejen anspændte forhold kan blive endnu værre.
2. Når dit barn ikke er ældre, er det en beslutning du tager for barnet, og du kan forvente senere at blive det bebrejdet af dit barn. Du ved jo ikke om dit barn senere ønsker mere kontakt med sit fædrende ophav, eller måske at dit barns sympati rent faktisk vil ligge hos faren, vel.
Men rent juridisk har du fuld ret til at ændre barnets navn, og dit barns far kan ikke retsforfølge dig på den baggrund. Dog kan han bruge det som en brik i en eventuel forældremyndighedssag, hvis han skulle ønske det. Der vil du skulle forsvare grunden til navneændringen, og så er det vigtigt at du har en forklaring, der viser at du tilgodeser barnet, istedet for dig, eller bare at ville genere far.

Jag takker for jeres medlidenhed, men jeg lever..... SMILER Jeg er da glad for at høre at jeg kan give min søn min kommende mands efternavn, for det er slet ikke sjovt at blive drillet som barn. Min kommende mand ville tage sig 100% af min søn og gør faren overhovedet ikke, han prøver at gøre mit liv så surt som han nu kan. Men han er så lusket at han viser sig delvis på en sådan måde at han er så sød og forstående, men lige med et så blir jeg overfusset. Jeg havde i starten givet faren hele armen angående samværet, sådan at vi bragte drengen til ham uden betaling for benzin. Men det tog han og fordrejede det sådan at det var en selvfølge at vi skulle bringe og hente på egen regning, også selv om stats amtet har givet deres ord for at faren selv skulle sørger for at hente og bringe drengen for egen regning. Jeg stoppede straks og gav ham en opsang om hvad stats amtet har fast sat, han blev godt nok sur. Men vores økonomi er noget stram og har ikke råd til at sørger for at faren får disse glæder. Faren er slemt nok til at være lige glad med drengen, især hvis drengen er indlagt på sygehuset. Jeg høre intet fra ham i den tid at sønnen og jeg er på sygehuset. På den anden side er det nok også bedst på den måde, for faren er typen som mener at han ved meget bedre end andre. Det kan jeg bare ikke klare, for så går jeg delvis op i limningen.... Jeg er så glad for at drengen er såååå glad for hans papfar, men hans far er sur over at drengen kalder ham for far(papfaren). Han har overfusset mig for det, jeg har ladet drengen kalde papfaren for far og det er fordi jeg ikke kan set noget forkert i at han kalder ham det, for han er der for ham når han har brug for ham.
Det er utroligt at ex en overgang ringede eller skrev sms hverdag en overgang, der var ikke noget vigtig at han ville. Jeg blev så stejl at jeg gad ikke alt hans ringen og hans smser, jeg ville ha privatliv. Jeg forstår ikke exen for han bor stadig hos hans forældre, han har ingen job. Job kan han ikke holde på,, for han udebliver derfra. Han tror at han kan gøre hvad han nu selv syndes, feks. komme 30 min før den aftalte afhentnings tid. Det er skide trals, og det forsøger jeg at lave en stopper for. Jeg har ikke i sinde at han bare kan komme når det passer ham, jeg gider ikke at han skal komme rendene i utide og lave ballade.....

Jeg har ikke i sinde at krænke faren, jeg vil ikke ha en søn som blir mobbet på grund af en efternavn som er mit pigeefternavn. Jeg har overvejet at gå vidre med sagden til stats amtet, men jeg kan jo som sådan ikke stille meget op derved. Jeg har kæmpet meget for min søns vee og vel, enda uden nogen efekt.Jeg kan ikke se noget negativ i at skifte et efternavn på et barn, jeg fra tager jo ikke farens ret til at se drengen. Jeg vil ha at min søn ikke blir drillet og får et efternavn som er så svært at udtale.

Statsamtet er desværre den eneste myndighed, der kan lave en form for retningslinier, da det også er statsamtet, der bestemmer hvorvidt barnet har samvær med pågældende forælder. Derfor BØR du nok, af hensyn til din søns helbred, spørge statsamtet, hvad du skal gøre i forbindelse med rygeriet.
Med hensyn til navneændringen forstår jeg dig fuldt ud, men skitserer bare forskellige scenarier for dig, som kan være konsekvens af navneskiftet. Husk at tingene i skole og så videre er forandret siden du var barn, og at der er fokus på mobning. Barnets far vil føle, at du forsøger at fjerne hans "mærke" på barnet, og derfor vil han nok blive fy-forbandet over at du skifter hans navn ud, især når det er med en anden mands. Det handler mere om maskulin stolthed end egentlig logik :-)
Jeg håber alt det bedste for dig!
Knus
Hende der smiler

godt følge din mening, men i sidste ende er det svært at finde en løsning på problemet uden at der kommer klammeri ud af det.... Faren har altid været typen som skaber kaos og ballade, uanset hvad man gør intet hjælper. Stats amtet siger som men at man bare skal forklare faren det problem, men når faren bare taler forstående og gør det modsatte. Hvor står man så lige????? Man kan kun kæmpe og tale om det gang på gang, og se at faren gør det som han ikke burte at gøre for drengens helbred om at gøre det... Jeg står rasløs tilbage uden nogen form for samarbejde fra farens side.... Men faren har selv astma og ryger, og er fuldstændig lige glad med sit eget helbred og dor den sags skyld også drengens... Jeg er så vred over han ikke tænker en stort del på drengen frem for hans egen behov som han nu gør gang på gang...

og for den sags skyld ved jeg præcis hvad du taler om. Ikke i forhold til astma, men i forhold til andre ting. Og ja, man føler sig så magtesløs, når man ikke kan banke det ind i hovedet på faren, at her bør man tage nogle hensyn til andre end ham. Men det eneste der er at gøre er at tage fat i Statsamt gang på gang, og håbe at de på et tidspunkt bliver trætte af at skulle have dig hængende, så de foreslår at gøre noget aktivt ved problemet.
Held og lykke

Det er noget af er dilemma du er i her -
Du skriver at uanset, hvad du gør så laver faderen til barnet brok og ballade, så var jeg dig, ville jeg så gøre, hvad jeg fandt bedst at gøre for barnet og for dig selv, for han vil brokke sig alligevel -
At det, som nogle her svarer dig vil få ham til føle det går ud over hans maskuline stolthed og faderlige andel, er ikke dit problem, du kan ikke stille ham tilfreds alligevel, uanset, hvad du gør, det tror jeg ihvertfald ikke -
For han faderlige andel og hvordan han vil forvalte den, er altså op til ham selv, det er hans ansvar at tydeliggøre sig som far på en positiv måde, der får drengen til at føle sig knyttet til ham, med eller uden hans efternavn -
Det må nærmest føles for dig, som at tage en tur i karrusellen og blive godt rundtosset, hvergang du prøver at dele sol og vind lige, overfor en person, der aldrig er tilfreds alligevel -
Med hensyn til faderens rygning når han er sammen med drengen, så vil jeg foreslå dig at tage til din læge og få lægen til at skrive et brev om, at det er sundheds skadeligt for drengen at der ryges i hans nærhed -
Og det brev kunne du vise statsamtet, det er de simpelthen nød til at tage seriøst med i deres vurdering -
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med det og sender et stort TILYKKE med det kommende bryllup -
:-) guller

sammen det er rat at vide at der er nogen som har samme mening og holdning som mig. Af og til føler man sig smidt af hesten og ved ikke hvordan man skal komme op igen, men jeg kan fornemme at jeg er på den rette vej. Det er altid rart at få andres indblik på sagen sådan at man har mere forståelse for at man ikke laver nogle dumme fejltagelser.... Dejligt at i vil deltage med jeres råd og kommentar til mit synspunkt til det som her sker.... Eksen har været på stoffer og er nu frakendt kørekort og ikke mindst dømt til at være på antibus, så det er vanskligt at gennem skue alle tingene. Derfor er det rart at få talt/ skrevet om problemet med andre.... Endnu 1000 tak for jeres råd