En 'lettere' barndom?

"Mange overvægtige børn har det svært socialt. Faktisk fortæller de selv, at det største problem ved deres overvægt er, at de er ekstra udsatte for drilleri og mobning. Det kan gøre dem ensomme og isolerede, fordi de begynder at trække sig fra samvær og leg med andre børn for at undgå nederlag."
Citatet kommer direkte fra www.enletterebarndom.dk, Sundhedsstyrelsens nye kampagne.
Men er der slet ikke nogen der kan se hvad der er galt med ovenstående citat?
Selv bliver jeg rasende! I forbindelse med en kampagne der skal få børn til at tabe sig, har sådan et citat intet sted hjemme!
Det der står er jo i bund og grund: "Dit barn skal tabe sig så det ikke bliver mobbet" - HVAD? Så mit barn skal tabe sig, så det kan komme til at ligne alle de andre børn, og på den måde undgå at blive mobbet?
Hvad er det for en syg verden vi lever i?
Jeg benægter ikke de fysiske konsekvenser ved overvægt, det har jeg forøvrigt ikke forstand på. Men DET DÉR er for NEMT! "Jamen, hvis jeg siger det er dig der har et problem, så behøver jeg jo ikke selv gøre noget ved det!" Så vi andre bør indordne os, ligne alle de andre, så du undgår at røre ved sagens egentlige kerne: MOBNING!
Hvorfor lærer vi ikke i stedet vores børn om tolerance og forskellighed? Mit barn skal tabe sig, så DU ikke behøver at lære dit barn at give plads til andre, der ikke er som dem selv - eller hvad? Lyder det ikke lidt forkert? Hvis mit barn ikke blev mobbet af de andre børn, så var problemerne med lavt selvværd og mindreværdskomplekser mindsket drastisk!
Kampagnen slår desuden på, at forældre ikke ved, at deres børn er overvægtige - GU GØR DE SGU SÅ! De ved da godt, at når lille Ida kommer grædende hjem fra skole, fordi hun er blevet drillet hele dagen, så er den ikke helt god. Jeg synes det er nonsens fra Sundhedsstyrelsens side.
Jeg mener at vi er ude i regulær fedt-forskrækkelse, som vi nu også skal have plantet i vores børn. Selvfølgelig er det usundt at veje for meget, men man skal træde varsomt! Hvis vi forplanter denne her tanke i vores børn, så blive mobningen kun værre, og vi vil tilmed se flere og flere spiseforstyrrelser, og børn der ikke vokser ordentligt, fordi de er fikserede på det at være tynd, så de ikke spiser det de har brug for.
Vores samfund har en solid omgang orthoreksi, og vi har brug for behandling i en fart!

Jeg synes det værste er, at de idealer man i mange tilfælde ønsker at folk (ingen alder nævnt eller glemt) skal leve op til, er sygelige.
Kvinder SKAL eksempelvis have mere fedt på kroppen end mænd for at kunne producere nødvendige hormoner. Alligevel anbefaler mange af guruerne en kost som er ensidig og kan føre til fejlernøring; men som til gengæld fører til det magre myndelook der er iih så sundt.
Derudover synes jeg efterhånden at samfundets hjerner er blevet syge. Hvornår FANDEN er det blevet socialt acceptabelt at mobbe, bare der er en "god" grund som overvægt, skæve tænder eller noget helt tredje?
Mobning er og har aldrig været okay. Det kan ødelægge et menneske for livet, fordi det kan smadre tilliden til andre, de sociale evner osv. Mobning er også bliver mobberens sygelige trang til kontrol og undertrykkelse af andre.
Det kan ikke være rigtigt at man nu skal skubbe ansvaret og skylden for mobningen over på offeret, det er sgu mobberens/forældrenes/lærernes/arbejdsgiverens problem.
Jeg kender den barske mobning på egen krop. Den foregik hele vejen igennem min skoletid og har givet mig et fundamentalt og inderligt had til min egen krop... så stort at mit kropsbillede er direkte forvrænget (de såkaldte Body Dismorphic Syndrom). Jeg fik også at vide at jeg da bare skulle være mere åben og at "børn er onde". JAtak, men når man hver eneste dag skal finde sig i grove drillerier, få bank, blive lukket inde osv., uden at nogle voksne omkring én reagerer, så bliver man ikke mere åben.
Man skal ikke signalere at hvis bare den mobbede giver slip på sig selv og ændrer sig grundlæggende i sjæl og krop, så er det da bare fjong. Så udstøder man mennesker som nu engang bare er sig selv og man signalerer at det er DEM der har et problem, fremfor de asociale og dysfynktionelle mobbere.
Men igen, det er ikke så mærkeligt. Vi lever i en syg verden hvor alle skal være 100% ens og konforme og hvor kun det perfekte er godt nok. Både i ydre, i ydeevne og rent psykologisk.

- at mobning blåstemples af sundhedsmyndighederne? Det kan jeg ikke få øje på. Derimod kan jeg se en helt igennem realistisk beskrivelse af en af "bivirkningerne" for børn med overvægt.
I den ideelle verden behøvede man ikke at gøre opmærksom på risikoen for mobning. I den ideelle verden behøvede jeg heller ikke at gøre min 15-årige datter opmærksom på faren ved som pige at begive sig ud i nattelivet i meget udfordrende påklædning pga. faren for voldtægt. Det er ikke i orden at mobbe eller voldtage, men det sker - og kan vi gøre noget for at minimere risikoen for, at vores børn udsættes for disse onder, så er vi da forpligtede til det.
Jeg mener ikke, kampagnen omhandler børn med "lidt ekstra huld". Den er rettet mod forældre til børn, der er meget overvægtige, og dem bliver der altså flere og flere af. Det handler ikke om at skabe en generation af idealmennesker uden særpræg og "småfejl" - men om at råbe de forældre op, som indirekte udsætter deres børn for blandt andet sundhedsmæssige farer som fx diabetes 2 - og for en helt reel risiko for at blive udstødt af fællesskabet.
Rygende forældre får læst og påskrevet for de sundhedsfarer, de udsætter deres børn for - hvorfor er det så meget værre at gøre forældre til overvægtige børn opmærksomme på, at deres livsstil påfører deres børn alvorlige problemer? Selvfølgelig er der et ud af 1000 børn, som altid og udelukkende får sund kost og masser af motion, og hvor overvægten er helt uforklarlig - men for de flestes vedkommende handler det altså om en usund livsstil, som man kan gøre noget ved.

dog ret. Det er helt rigtigt ingen siger noget til at "lille" Sofie 14 år 165 cm og 95 kg. får usund morgenmad, 3 cm nutella på tebirkes, chokoladebolle, cacao og bagefter en stor pose slik, man kigger, ryster på hovedet og tænker "hvor er det dog synd for hende". Men burde sige det til forældrene, men man gør det ikke, for man vil jo ikke "blande" sig - MEN ryger man en smøg kaster folk sig over en, det er usundt for dine omgivelser - tænk på dine børn osv.
Jeg er selv overvægtig og ryger, jeg forsøger at skåne mine børn for at ende som en "stor" eller lad os kalde det "mobbe offer" - når jeg ryger, ryger jeg kun udenfor, netop igen for at skåne mine børn.
Så fandt jeg ud af at jeg vil da være trivselsambassadør på min datters skole (mine sønner er store og går på anden skole), det er den bedste beslutning jeg hidtil har taget. JEG er nu med til at sætte reglerne for hvad vi accepterer og hvad vi bestemt ikke accepterer. Som mobbeoffer ved du godt hvad du ikke ønsker andre skal udsættes for.
Vi har på vores skole, børn som er overvægtige, men de bliver ikke mobbet længere - det sker de bliver driller, men det er stor forskel på om man bliver mobbet eller om man bliver drillet.
Vi har en postkasse som vi trivselsambassadører tjekker hver 14 dag, der skriver eleverne i hvis de har været udsat for noget som har gjort dem kede af det - eller hvis en af vores ideer til bedre trivsel har været en god ting, vi har meget gavn af postkassen. samtidig har vi givet "mobberne" ansvar på skolen, de har fået egen trøje og kasket som betyder at de er i skolegården i frikvartererne og at hvis man er ked af det kan man gå til dem. det gør at de ikke længere mobber - ihvertfald ikke når de har den trøje på. 🙂
Jeg siger ikke at alle vores problemer er overstået, men på vores skole er der plads til alle, og jeg er stolt af at alle børnene kan opfører sig pænt overfor hinanden.
Vi møder op til alle forældremøder og skole arrangementer. Vi taler med forældrene for meget at mobberiet starter ved middagsbordet, børnene har jo lange ører. Vi kan ikke lide alle folk, men vi behøver ikke diskuterer hvem vi ikke kan lide ved madbordet - det skal vi gemme til børnene er væk. for det smitter af på børnene i skoletiden.
Som også står skrevet på trivsels... hjemmeside
MAN MOBBER IKKE SINE FORÆLDRES VENNERS BØRN. så sandt så sandt (i langt de fleste tilfælde)