En pebret sag for politiet

Politiet har selv medvirket ved forsøg med peberspray, der nok var en skrap kost for øjnene, men ikke nok med det, det udleverede skyllevand til øjnene var tilmed tilsat sæbe.
Det kostede to dagessygemelding for betjentene, man skulle ellers mene, at også politiet kendte til den sviende fornemmelse, når man får sæbevand i øjnene.

...nogen jo gøre dem opmærksom på at de skulle tage og tilsætte bagepulver til vandet i stedet for sæbe. Eller bruge mælk i stedet for vand. Hvad f***en tænker de på? Burde politiet ikke vide den slags?

Du må ikke overvurdere politiets intelligens og human evner.
Jeg har også tænkt mig at købe en vandpistol
supergun, og fylde den med vand tilsat chilisaft.
Så kan jeg i det mindste forsvarer mig imod
uvedkommende personer mv, indenfor en rækkevidde
på 30 meter. Og så er det helt lovligt og uskadeligt. *GG*

Politiets IQ er nok det der udtrykker befolkningens gennemsnit, det var dog hvad vi antog når andre skulle kunne forstå de regler vi lavede i Trafikministeriets ressort. Her var vores tese, når først en politimand kunne forstå det, så ville størsteparten af befolkningen i øvrigt også kunne.
Men man ser her et åndeligt brist hos dem når de tænker: Det er skrappe midler for øjnene det peberspray, så der skal ske en effektiv skylning af øjnene med skrappe midler, -intet er bedre end en god kraftig sæbevand. Og de stakler der først er forsøgspersoner skynder sig, at skylle den forfærdende svie væk, men bliver blot mere plaget.
Det minder mig om, da jeg som selvmøder i retten var sigtet for, at have kørt over for rødt, hvad jeg ikke havde gjort, end ikke passeret det lyskryds jeg blev sigtet for at have passeret for rødt. Her blev først den rapportskrivende betjent afhørt, denne udtalte de havde jagtet mig over for rødt, da jeg ikke ville standse. Jeg begærede en ny domsforhandling ved tvangsafhentning af den anden udeblevne betjent, da jeg ville afhøre denne.
Dommeren gav mig medhold, og udstedte en tvangsafhøring med afhentning af politiet i en ny domsforhandling hvis ikke denne mødte frivillig, da også dommeren mente der måtte være en årsag til, at betjenten ikke ville vidne.
Jeg fik retten til som selvmøder, at forhøre betjenten, og oplyste denne om, at det er strafbart at køre over for rødt, også i en politibil uden blink og horn. Det gav et spjæt i betjenten, der bedyrede, at han aldrig har kørt over for rødt, og at han huskede, at jeg holdt tilbage for at give plads til en bybus der skulle passere for grønt. Tak sagde jeg det var alt, dog ville dommeren så vide, om de to betjente kørte i hver sin patruljebil, nej svarede betjenten vi var begge i min.
Hermed frifandt dommeren selvklart mig, da forklaringerne fra de to betjente fordrede at de kørte i hver sin bil. Videre bad dommeren politiadvokaten om, at gå hjem og forklare den betjent der afgav falsk forklaring, at dommeren aldrig igen ville se en lignende sag, da dommeren ville fængsle betjentene hvis det gentog sig. Det var mig der ikke ville have en domsudskrift, da en frifindelse var det jeg krævede, ville jeg ikke bruge tid på en sag med strafferetssag mod falsk forklaring, da det ville koste den åndelig handicappede tumpe sit job som betjent.