4tilføjet af

En pige med selvtillid?

Hejsa!
Jeg synes det efterhånden er sørgerligt, så mange piger, der går rundt med lav selvtillid - synes hele tiden jeg støder ind i piger med bundlav selvtillid ift. dem selv, deres krop og deres omgivelser. Har også været i forhold med et par stykker men har brugt utrolig meget energi på at få dem på rette fode med selvtilliden igen, men er som om de altid falder tilbage i selvbebrejdelse + at deres lave selvtillid gik ud over mig, blev beskyldt for både det ene og det andet samt at ligegyldigt hvad jeg sagde, så var det forkert (you know the way). Har da også tit overvejet om det var MIN skyld at pigerne havde lav selvtillid, men deres lave selvtillid har også været der før de kom i forhold med mig. Vil sige jeg efterhånden har spilt næsten hele min ungdom på at være i forhold med disse piger.
Så - hvor kynisk jeg end kan lyde - jeg har besluttet mig for, at mit liv er for kort til at indlede forhold med piger med lav selvtillid. Men synes jeg har rimelig svært ved at finde ud af, HVEM der egentlig har høj selvtillid! Nogle lyder på overfladen som om de emmer af selvtillid, men når jeg så har lært dem bedre at kende, så har de haft nogle store komplekser med selvtilliden alligevel.
Er det bare mig, eller findes en pige med høj selvtillid slet ikke? 😕
Looking for #1
tilføjet af

Selvtillid

Jeg tror du helt ubevidst søger netop dem uden den store selvtillid, så du kan føle dig som den gode mand, som kommer og redder dem.
Lidt lige som de kvinder der igen og igen, får en alkoholiker eller voldsmand.
Ud af feks. 10 veninder, er der kun en der har gentagne gange netop finder disse typer, mens de ni andre slet ikke gør det..
Så du skal nok se lidt på dig selv og om du overhovedet vil kunne tiltrække en pige med stor selvtillid og leve op til det..
tilføjet af

Nix

Nej, det findes slet ikke😉
tilføjet af

Du har sgu nok ret

Hej Noksagt
Du har egentlig nok ret, måske har jeg svært ved at tiltrække dem med høj selvtillid. Noget andet er så, at jeg - når de først har lært mig at kende - er sikker på, at jeg "kan leve op til dem".
At jeg ubevidst søger dem med lav selvtillid for at føle mig som en redningsplanke: min bevidsthed siger efterhånden "nej tak".
Men vil tænke over, om jeg evt. SELV skulle signalere lav selvtillid, det synes jeg nu ikke, men er da værd at tænke over....
tak for dit svar i al fald...
Looking for #1
tilføjet af

Vi findes skam

Jo da.... Jeg har ofte fået at vide at jeg har alt for meget selvtillid 😉 Min kæreste har ikke altid haft helt så god selvtillid som jeg, men jeg kan mærke at det smitter lidt. Hans usikkerhed er kommet til udtryk som jalousi, men han har efterhånden opdaget hvordan jeg hviler i mig selv og bare tager tingene stille og roligt og selvfølgelig kun vil være sammen med ham og nu er der bare ingenting.
Jeg havde i lang tid det problem at fyrene ikke opsøgte mig når jeg var i byen. Fulgtes jeg med en veninde var det altid hende de gik efter. Det gik egentlig ikke rigtig ud over min selvtillid, for det betød jo bare at de ikke var noget for mig alligevel. Men jeg spurgte min kæreste om det og han gav mig ret. Når man ser på mig kan man tydeligt se at jeg har styr på tingene, har andet mellem ørerne end bare en tråd og ikke finder mig i hvad som helst.
Det virker åbenbart for besværligt for fyrene, for de er godt klar over at der så skal noget mere til at imponere mig. Heldigvis ledte min kæreste efter netop en der kunne give modspil, stiller krav og har selvtilliden i orden [s]
Konklusion: Piger med selvtillid findes - det virker bare ikke altid som om det er det fyrene leder efter.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.