0tilføjet af

En præsidentkandidat springer ud - som ventet

En artikel jeg fandt ved et tilfælde, syntes den burde læses af flere, derfor kopieret til SOL :)
http://www.heising.dk/content.asp?Id=179

"Dagens kommentar 22-01-2007
En præsidentkandidat springer ud - som ventet

Det amerikanske præsidentvalgshow er i gang, og der er nok ikke mange, der regner med andet, end at Hillary Clinton løber med palmerne - til sin tid, dvs. om halvandet år. Og med rette, for mig bekendt har ikke andre kandidater været inviteret til Bilderbergkonferencen i Canada i juni måned 2006. Vi taler her om forsamlingen, hvor præsidenter og andre frontoperatører normalt udpeges.
Forretningsgangen burde være klarlagt i hovedtræk: Efter udpegningen tilrettelægges det "demokratiske valg", dvs. de tilstedeværende ejere af de store internationale medienetværk lægger vinklen for "valgets" dækning. Hvordan det sidste omsættes til praksis, ser vi allerede i disse disse dage i vores hjemlige presse, hvor vi fornemmer, at Hillary allerede er valgt. Det skyldes, at hun er den første kandidat, vi overhovedet hører citeret. At der udvælges citater, der er spundet til at suge sympati til sig - hendes spindiktorer har elementært valgt en gimmick, der virker som en iskold Faxe Kondi på en tørstende i den skoldende hede ørken: Børns sygesikring.
Så kort efter orkanen Katrina, at mange endnu husker den uhyggelige foragt for fattige befolkningsgrupper, den nuværende junta har udvist.
Så spiller det en rolle, at hun er kvinde, for Bilderbergfolkene fra Disney har via deres selskab Touchstone i det forgangne år varmet amerikanerne op med serien "Commander In Chief", hvor Geena Davis - ellers medlem af de intelligentes klub Mensa - boltrer sig i alle de gængse præsident-klicheer. Det vil sige, hun lever i sin præsidentrolle op til alle de andre idioter, plus at hun alligevel formår at ligne en kvinde.
Faktisk går Hillary skridtet videre og fortæller moderligt til New York Times, at hun er »bekymret for vores land« og ønsker at få det »tilbage på ret kurs«. Vel vidende, at store dele af den amerikanske befolkning er ved at brække sig over deres land.
I USA er medierne selvsagt i gang med "valgarbejdet". Fox News er forlængst begyndt at tilsvine de kandidater, der ikke skal regnes med - Rupert Murdoch er fast inventar i Bilderberg Group. Og vi kan være sikre på, at nødbremserne er kørt i stilling for det tilfælde, at meningsmålinger op til valget skulle vise, at en ikke-udpeget kandidat klarer sig for godt. Først: Den ikke-udpegede trækker sit kandidatur "for ikke at ødelægge noget". Glipper det, fikser man valgcomputerne ... som ved de to foregående præsidentvalg.
Det er måske lige tidligt nok, men vi skal være forberedt på, at USA det kommende halvandet år i stigende grad bliver ét stort Hollywood. Og efter som Danmarks radio (og andre medier) stadig tydeligere er blevet et propagandakontor for den amerikanske ambassade, er det bedste råd, man kan give: Luk ørerne også for den kilde. Allerbedst: Sluk for skidtet - det er ikke den strøm værd, det bruger.
Skulle du alligevel komme for skade at høre noget af bavlet, så husk, at intet af Hillary Clintons valgflæsk har noget at gøre, hverken med politik eller med damen selv. Alt er replikker fra rolleheftet, skabt til at sno amerikanerne og deres udenlandske tilhørere om en lillefinger. Det er da muligt, at der efter en "valgsejr" bliver en klatskilling til syge børn - men de ufattelige formuer, den finansielle elite har raget til sig i årtiernes løb, bliver der ikke rørt ved. Nederoderingen af den amerikanske middelklasse vil fortsætte. Narkohandel, pengehvidvask, svindel og væbnet røveri i andre lande vil forblive fundamentet i den amerikanske økonomi - så længe den ellers kan stå oprejst. Og mon dog der bliver rørt ved Patriot Act I og II og hele det terrorfalsum, de bygger på? FEMAs interneringslejre? Resten af udviklingen hen mod politistat?
Næppe - det skal snakken om sygesikring til børn nok sørge for. Ganske som snakken om forhøjelse af børnechecken herhjemme i valgkampen 2004 fik den danske befolkning til at glemme, at Danmark var engageret i dybt kriminelle krigshandlinger. Der er intet så nemt som at narre en befolkning. Formentlig den vigtigste grund til, at den overhovedet får lov at stemme."
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.