En ung piges historie!
Ærede debattører og gode borgere.
Dersom du skulle være i den sjældne situation, at du ikke har noget arbejde (det findes nok ikke, altså een der ikke har noget arbejde), men så alligevel, dersom du alligevel skulle være i den situation og eller muligvis kunne tænke dig et andet arbejde eller en anden branche, så har jeg et forslag til dig.
Først vil jeg lige sige, at synes du ikke det er ok, at vi taler om alle disse ting her på arbejdsledigheds debatten? Her kan man således finde mange meninger, nogle mere velbegrundede end andre, men er det ikke vigtigt, at vi alle får lov til at sige lige hvad vi føler i vore hjerter og hvad vi har på sinde?
Jo, det må det være. Vi kan alle lære noget af hinanden og vi kan i hvert fald altid forsøge at opmuntre hinanden.
Derfor vil jeg nu forsøge at motivere dig og støtte dig og hjælpe dig og opmuntre dig.
Hvad kunne du tænke dig jeg skulle opmuntre dig med i dag, her til morgen?
Jeg vil fortælle dig en lille historie. Gør nu dig selv den tjeneste at læse hele historien og forstå hvordan nogle af os andre forsøger, at hjælpe ikke blot i Danmark, men også i udlandet.
Nyd at læse denne historie og lad dig "underholde".
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
" Ghana: Historien om en piges drøm om uddannelse
Mit navn er Esther. Jeg er født og opvokset i et lokalsamfund i Mankessim i Ghanas centrale region, hvor Plan arbejder. Jeg gik i grundskole på den lokale distriktsskole, og da jeg var 13, rykkede jeg op i junior-mellemskolen, hvor jeg fik det grundlæggende uddannelsesbevis (BECE) som 16-årig.
Opmuntring til at fortsætte skolegangen
Fordi jeg tog mine studier seriøst, rådede min skoleinspektør, der også arbejder som frivillig for Plan, mig til at gøre alt, hvad jeg kunne, for at komme længere i min uddannelse. Fotoet til højre viser mig sammen med min skoleinspektør, og jeg vil altid huske hans opmuntrende ord.
Fra det øjeblik lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville opgive mine bestræbelser på at opnå min drøm: At være en af de få piger i mit lokalsamfund, som får en god uddannelse. Det var denne beslutsomhed, der hjalp mig med at opnå gode karakterer i min BECE.
Ingen hjælp fra forældrene
Fordi jeg ville fortsætte mine studier, blev jeg ved med at fortælle mine forældre, at jeg ville bestå min BECE med glans, så de skulle spare op til min uddannelse i senior-mellemskolen. Men til min skuffelse fortalte min far mig, at han ikke ville sende mig i mellemskole. Han havde nemlig brugt mange penge på min ældre søsters uddannelse, men alligevel var hun droppet ud af skolen og havde giftet sig uden mine forældres samtykke.
I kan ikke forestille jer, hvor rystet jeg blev, da min far fortsatte med at fortælle eksempler på piger, der var droppet ud af skolen og blev gravide eller løb hjemmefra for at leve sammen med deres kærester. Han erklærede, at han ikke ville bruge flere penge på nogen af hans døtre udover grundskoleniveauet, idet han sagde, og jeg citerer: "Nu kan du jo trods alt læse og skrive, hvad mere ønsker du?"
Sagen i egen hånd
For nogen, der lever i et udviklet land, kan det virke mærkeligt, at en far siger sådan til sin datter - jeg har forstået, at i sådanne samfund er der lige muligheder for piger og drenge. I Afrika er virkeligheden noget anderledes, og for at en pige kan få en god uddannelse, må hun virkelig være vedholdende og vise, hvor opsat hun er på at sikre, at uddannelsen ikke vil være spildt.
Da jeg erkendte, at der ingen hjælp kom fra mine forældre, besluttede jeg at hjælpe mig selv. Jeg rejste til Accra, hovedstaden i Ghana, hvor jeg på et marked arbejdede som bærer for en ussel løn. Det gjorde jeg i to år - og fordi jeg ikke havde noget sted at bo i Accra, sov jeg endda på markedet.
Efter at have holdt det ud i to år erkendte jeg, at de penge, jeg havde samlet, ikke ville være nok til at få mig igennem mellemskolen, så jeg besluttede at starte på en erhvervsskole i stedet. Jeg blev optaget på en skole, hvor jeg lærte om husholdning og syning.
Stipendium til en fremtid
Selvom jeg var glad for at fortsætte min uddannelse, var jeg også nervøs for de økonomiske vanskeligheder, jeg vidste, jeg ville få. Men heldigvis havde min tidligere skoleinspektør holdt øje med mine fremskridt, og en dag besøgte han mig og forsikrede, at han ville gøre alt, hvad han kunne, for at hjælpe. Han gav mig derefter et stipendieansøgningsskema fra Plan.
Efter at have udfyldt og afleveret skemaet, blev jeg kaldt ind til et interview, og jeg fik et stipendium, som ville dække hele perioden for min erhvervsuddannelse. På grund af stipendiet har jeg kunnet søge ind på en anden skole, som har bedre faciliteter og udstyr. Her er jeg blevet optaget. Mit mål er at følge et diplomkursus på den lokale polytekniske skole og så fortsætte på universitetet for at studere økonomi.
Hvad angår mine forældre, er de nu meget stolte af mig. Min far har ændret indstilling og lover nu at hjælpe mine to yngre søstre, som gerne vil tage en uddannelse. Min drøm er at etablere en restaurant og en skole til at uddanne piger indenfor restaurationsbranchen.
Jeg vil gerne takke min skoleinspektør og Plan Ghana for den hjælp og opmuntring, de har givet mig. Jeg vil gerne tro, at jeg som følge heraf også kan give håb og støtte til at hjælpe andre piger, som står i en lignende situation".
Citat slut.
http://www.plan-international.dk/9675/%C2%A0%C2%A0%C2%A0%C2%A0%C2%A0Ghana:%20Historien%20om%20en%20piges%20dr%C3%B8m%20om%20uddannelse
Som en "lektie" til os andre lad os altid huske på hvad nogen formår. Kan de kan vi.
Venlig hilsen
Enoch
Dersom du skulle være i den sjældne situation, at du ikke har noget arbejde (det findes nok ikke, altså een der ikke har noget arbejde), men så alligevel, dersom du alligevel skulle være i den situation og eller muligvis kunne tænke dig et andet arbejde eller en anden branche, så har jeg et forslag til dig.
Først vil jeg lige sige, at synes du ikke det er ok, at vi taler om alle disse ting her på arbejdsledigheds debatten? Her kan man således finde mange meninger, nogle mere velbegrundede end andre, men er det ikke vigtigt, at vi alle får lov til at sige lige hvad vi føler i vore hjerter og hvad vi har på sinde?
Jo, det må det være. Vi kan alle lære noget af hinanden og vi kan i hvert fald altid forsøge at opmuntre hinanden.
Derfor vil jeg nu forsøge at motivere dig og støtte dig og hjælpe dig og opmuntre dig.
Hvad kunne du tænke dig jeg skulle opmuntre dig med i dag, her til morgen?
Jeg vil fortælle dig en lille historie. Gør nu dig selv den tjeneste at læse hele historien og forstå hvordan nogle af os andre forsøger, at hjælpe ikke blot i Danmark, men også i udlandet.
Nyd at læse denne historie og lad dig "underholde".
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
" Ghana: Historien om en piges drøm om uddannelse
Mit navn er Esther. Jeg er født og opvokset i et lokalsamfund i Mankessim i Ghanas centrale region, hvor Plan arbejder. Jeg gik i grundskole på den lokale distriktsskole, og da jeg var 13, rykkede jeg op i junior-mellemskolen, hvor jeg fik det grundlæggende uddannelsesbevis (BECE) som 16-årig.
Opmuntring til at fortsætte skolegangen
Fordi jeg tog mine studier seriøst, rådede min skoleinspektør, der også arbejder som frivillig for Plan, mig til at gøre alt, hvad jeg kunne, for at komme længere i min uddannelse. Fotoet til højre viser mig sammen med min skoleinspektør, og jeg vil altid huske hans opmuntrende ord.
Fra det øjeblik lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville opgive mine bestræbelser på at opnå min drøm: At være en af de få piger i mit lokalsamfund, som får en god uddannelse. Det var denne beslutsomhed, der hjalp mig med at opnå gode karakterer i min BECE.
Ingen hjælp fra forældrene
Fordi jeg ville fortsætte mine studier, blev jeg ved med at fortælle mine forældre, at jeg ville bestå min BECE med glans, så de skulle spare op til min uddannelse i senior-mellemskolen. Men til min skuffelse fortalte min far mig, at han ikke ville sende mig i mellemskole. Han havde nemlig brugt mange penge på min ældre søsters uddannelse, men alligevel var hun droppet ud af skolen og havde giftet sig uden mine forældres samtykke.
I kan ikke forestille jer, hvor rystet jeg blev, da min far fortsatte med at fortælle eksempler på piger, der var droppet ud af skolen og blev gravide eller løb hjemmefra for at leve sammen med deres kærester. Han erklærede, at han ikke ville bruge flere penge på nogen af hans døtre udover grundskoleniveauet, idet han sagde, og jeg citerer: "Nu kan du jo trods alt læse og skrive, hvad mere ønsker du?"
Sagen i egen hånd
For nogen, der lever i et udviklet land, kan det virke mærkeligt, at en far siger sådan til sin datter - jeg har forstået, at i sådanne samfund er der lige muligheder for piger og drenge. I Afrika er virkeligheden noget anderledes, og for at en pige kan få en god uddannelse, må hun virkelig være vedholdende og vise, hvor opsat hun er på at sikre, at uddannelsen ikke vil være spildt.
Da jeg erkendte, at der ingen hjælp kom fra mine forældre, besluttede jeg at hjælpe mig selv. Jeg rejste til Accra, hovedstaden i Ghana, hvor jeg på et marked arbejdede som bærer for en ussel løn. Det gjorde jeg i to år - og fordi jeg ikke havde noget sted at bo i Accra, sov jeg endda på markedet.
Efter at have holdt det ud i to år erkendte jeg, at de penge, jeg havde samlet, ikke ville være nok til at få mig igennem mellemskolen, så jeg besluttede at starte på en erhvervsskole i stedet. Jeg blev optaget på en skole, hvor jeg lærte om husholdning og syning.
Stipendium til en fremtid
Selvom jeg var glad for at fortsætte min uddannelse, var jeg også nervøs for de økonomiske vanskeligheder, jeg vidste, jeg ville få. Men heldigvis havde min tidligere skoleinspektør holdt øje med mine fremskridt, og en dag besøgte han mig og forsikrede, at han ville gøre alt, hvad han kunne, for at hjælpe. Han gav mig derefter et stipendieansøgningsskema fra Plan.
Efter at have udfyldt og afleveret skemaet, blev jeg kaldt ind til et interview, og jeg fik et stipendium, som ville dække hele perioden for min erhvervsuddannelse. På grund af stipendiet har jeg kunnet søge ind på en anden skole, som har bedre faciliteter og udstyr. Her er jeg blevet optaget. Mit mål er at følge et diplomkursus på den lokale polytekniske skole og så fortsætte på universitetet for at studere økonomi.
Hvad angår mine forældre, er de nu meget stolte af mig. Min far har ændret indstilling og lover nu at hjælpe mine to yngre søstre, som gerne vil tage en uddannelse. Min drøm er at etablere en restaurant og en skole til at uddanne piger indenfor restaurationsbranchen.
Jeg vil gerne takke min skoleinspektør og Plan Ghana for den hjælp og opmuntring, de har givet mig. Jeg vil gerne tro, at jeg som følge heraf også kan give håb og støtte til at hjælpe andre piger, som står i en lignende situation".
Citat slut.
http://www.plan-international.dk/9675/%C2%A0%C2%A0%C2%A0%C2%A0%C2%A0Ghana:%20Historien%20om%20en%20piges%20dr%C3%B8m%20om%20uddannelse
Som en "lektie" til os andre lad os altid huske på hvad nogen formår. Kan de kan vi.
Venlig hilsen
Enoch